Brændstof af flydende kulbrinter, som vi kender dem, men lavet helt uden brug af fossile ressourcer. Det er målet med et nyt projekt, som Innovationsfonden netop har investeret 26.7 mio. kr. i.

Azadeh Shahsavar, der er adjunkt i professor Poul Nissens gruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, har fået en bevilling til at forske ved Københavns Universitet, hvor hun vil undersøge strukturen og funktionen af proteiner, der transporterer glycin og glutamin i hjernen.

Xavier Bofill De Ros er en af de syv talentfulde forskere, der i 2022 bliver Lundbeckfonden fellow. Den bevilling, der følger med udnævnelsen, gør det muligt for ham at etablere sin helt egen forskningsgruppe og hellige sig forskningen de næste fem år ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

De fleste lægemidler, der anvendes i dag, har kun én virkningsmekanisme, og det er både vanskeligt og dyrt at fremstille lægemidler med flere funktioner. Forskere i forskningscenteret CEMBID ved Aarhus Universitet har for nyligt fundet en måde at lave mere stabile nanostrukturer, der kan samle biomolekyler med forskellige funktioner, som i kombination f.eks. kan give mere effektiv kræftmedicin.

Kom med lektor Katrine Juul Andresen på togt i Nordsøen, hvor der skal tages prøver på et ubådsvrag fra første verdenskrig.

AU-forsker lektor Brigitte Stadler og et interkontinentalt team af forskere har modtaget en prestigefuld international bevilling til at undersøge, hvordan vigtige dele af cellen, dens kerne og kraftværk, kommunikerer.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

En gruppe ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har sat sig for at gøre deres institut endnu grønnere. De har derfor nedsat et udvalg kaldet greenMBG, der skal komme med forslag til, hvilke initiativer der skal til for at realisere deres mål.

Danmark er ved at indfase et nyt digitalt ID system, kendt som MitID. En studerende og en række forskere fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har gennemført en analyse af det nye system på basis af den information der er offentlig tilgængelig. Konklusionen er, at MitID på en lang række punkter er bedre organiseret og mere sikkert end det gamle NemID.

Kasper Green Larsen er 35 år gammel og nyudnævnt professor på Institut for Datalogi – det gør ham til en af de yngste professorer på Aarhus Universitet. Men trods sin unge alder har Kasper Green Larsen en imponerende række af banebrydende forskningsresultater og -priser bag sig, og brænder for at sætte sit aftryk på et felt, der er mere brug for end nogensinde.

Særdeles lovende. Sådan betegner en arktisk topforsker en sonde, som tre ingeniørstuderende har udviklet under et bachelorprojekt i samarbejde med Institut for Mekanik og Produktion og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Sonden bestod sidste efterår den ultimative test under ekstreme arktiske forhold.

Over 140 forskere fra store dele af verden har med data fra bl.a. Aarhus Universitet sammen regnet sig frem til, at der må være ca. 73.300 træarter på Jorden, af hvilke ca. 9.200 endnu mangler at blive opdaget. Antallet er 14 pct. højere end hidtil antaget. Studiet tyder også på, at knap en tredjedel af arterne er sjældne.

Med en bevilling på 50 mio. kr. i form af et såkaldt Laureate Research Grant fra Novo Nordisk Fonden flytter professor Daan von Aalten sin forskningsgruppe fra University of Dundee til Institut for Molekylærbiologi og Genetik, hvor han tiltræder som professor og får til huse i de spritnye laboratorier i Universitetsbyen fra 1. juni 2022.

Det var i sig selv overraskende, da et internationalt forskerhold fra bl.a. AU opdagede samfund af mikroorganismer, som trives ved temperaturer op til 120°C i en kilometers dybde i oceanbunden ud for Japan. Nu har forskerne et overraskende bud på, hvordan de små bæster klarer det.

Godt nyt til innovative forskere: De fem største universiteter i Danmark bringer sammen med Novo Nordisk Fonden det internationale succesprogram SPARK til Danmark. Programmet tilbyder life science-forskere ekspertviden og startkapital og klæder forskerne på til at kommercialisere deres forskningsidéer.

VILLUM FONDEN har udvalgt årets 16 forskertalenter, der bliver en del af Villum Young Investigator-programmet. Seks af årets forskere er fra Natural Sciences.

På trods af de seneste fremskridt med at forudsige protein- og RNA-struktur, er vi stadig langt fra at være i stand til at designe biomolekylære strukturer, der konkurrerer med den kompleksitet, der findes i naturen. Et nyt konsortium, COFOLD, finansieret af Novo Nordisk Fonden, har til formål at afdække reglerne for RNA-foldning med henblik på at designe RNA-molekyler til anvendelser inden for medicin og syntetisk biologi.

Omkring halvdelen af verdens plantearter er afhængige af dyr til at sprede deres frø. Nedgangen i antallet af fugle og pattedyr betyder, at disse planter har mistet 60 pct. af deres evne til at holde trit med klimaændringer, viser et nyt internationalt studie.

Adjunkt Jonas Elm (Kemi) og DANDRITES kommende gruppeleder, postdoc Taro Kitazawa, modtager hver cirka 11 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd, som netop har uddelt de prestigefyldte Starting Grant-bevillinger til banebrydende, internationale forskningsprojekter.

Lektor Marianne Glasius er blevet tildelt Årets Aerosolforsker 2021 for sit bidrag til kemisk karakterisering af atmosfæriske aerosoler på molekylært niveau, outreach-aktiviteter og fremme af aerosolforskning i Norden.

Aarhus Universitets forskningsskib Aurora er også en fortræffelig formidlingsplatform.

Et forskerhold fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt molekyle, der sætter sig på overfladen af SARS-CoV-2 viruspartikler. Derved blokeres viruspartiklernes mulighed for at trænge ind i vores celler og gøre os syge med covid-19.

Carlsbergfondet uddeler knapt 98 mio. kr. til grundforskning på Aarhus Universitet. Særligt humaniora og samfundsvidenskab bliver tilgodeset. 24,7 mio. kr. fordeles til 25 forskere på Faculty of Natural Sciences.

Støjen i havet omkring Grønland er netop blevet kortlagt i et helt nyt studie, så man i fremtiden kan følge, hvordan baggrundsstøjen i havet ændrer sig i takt med polarisens tilbagegang og den forventede stigning af menneskelige aktiviteter i havområderne mod nord.

Ved at benytte banebrydende ny elektronik og data-modellering har et hold af forskere fra Aarhus Universitet bevist, at det er muligt at foretage meget nøjagtige ikke-invasive grundvandsmålinger på hidtil utilgængelige områder.

Et kursus i bioentrepreneurship blev grundlaget for et nyt liv som iværksættere for to biologistuderende fra Århus. Med to økonomiske saltvandsindsprøjtninger er de nu et stort skridt tættere på at skabe en succesfuld selvstændig virksomhed inden for bæredygtigt hønsefoder.

Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.

Aarhus Universitet har modtaget 10 bevillinger inden for Inge Lehmann-programmet fra Danmarks Frie Forskningsfond. To af de udvalgte forskere hører hjemme ved Faculty of Natural Sciences og modtager tilsammen 5,76 mio. kr.

Et internationalt team ledet af forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, hvordan plantereceptorer kan genkende specifikke kulhydrat-signaleringsmolekyler fra deres symbiotiske bakterier (kaldet symbionter). Denne evne gør det muligt for planten at vælge, hvilke kvælstoffikserende bakterier der får adgang til planternes rødder, hvor de omdanner kvælstof fra atmosfæren til plantetilgængeligt nitrogen. Disse nye resultater gør det muligt at omprogrammere receptorerne, hvilket er en vigtig brik i udviklingen af fremtidens kornafgrøder, som selv kan optage atmosfærisk kvælstof og hermed bidrage til et mere bæredygtigt landbrug.

Skoleelever, lærere, politikere og kommunale forvaltninger sætter gennem de næste tre uger spot på havmiljøet i Lillebælt. Det sker, når projekt "Hovedet i Havet" i samarbejde med de lokale kommuner og Naturpark Lillebælt besøger en række syddanske havnebyer med Aarhus Universitets forskningsskib, Aurora.

DFF uddeler 280 millioner kroner til 55 grønne forskningsidéer – 15 af dem er fra Aarhus Universitet. Fem projekter fra Faculty of Natural Sciences modtager tilsammen 21 mio. kr.

Postdoc Laura Stidsholt fra Institut for Biologi er blandt dette års modtagere af bevillinger fra talentprogrammet Villum International Postdoc. De 2.468.000 kr. går til hendes forskning i flagermus’ ekkolokalisering.

Danmarks første Biodiversitetsråd er blevet nedsat og skal fremover rådgive regeringen og Folketinget om indsatser på naturområdet. Miljøminister Lea Wermelin har udpeget professor Signe Normand som formand for rådet og professor Jens-Christian Svenning som et af rådets medlemmer.

Bælgplanter kan gøre landbruget grønnere, både ved at optage CO2, men mere specielt fordi de ikke behøver kunstgødning, og fordi deres frø har en fordelagtig sammensætning af aminosyrer. Et stort, europæisk forskningsprojekt sætter fokus på hestebønner, der har potentiale til at blive en vigtig del af dansk landbrug.

Det moderne universitet er tæt sammenvævet med det omgivende samfund. Det betyder ikke, at der gives køb på forskningsfriheden, skriver dekan på Faculty of Natural Sciences, Kristian Pedersen, i sit debatindlæg.

Forskere fra Aarhus Universitet har beskrevet banebrydende resultater inden for sukkertransport i planter. Resultaterne er baseret på nye strukturer af et sukkertransportprotein, der er ansvarlig for sukkeroptag i planteorganer som blomster, frø og frugt. Undersøgelsen giver en omfattende indsigt i mekanismerne bag denne sukkertransport. Fremtidig forskning kan drage fordel af disse opdagelser til at løse udfordringer som fødevaresikkerhed gennem forbedring af afgrøder.

En stor del af verdens befolkning har fragmenter af neandertal-gener i deres DNA. Længden af disse fragmenter giver ny indsigt i, hvordan menneskelige befolkninger har udviklet sig forskelligt i nyere historie. Et dansk-tysk forskerhold har således fundet udsving på 10-20 procent i gennemsnitsalderen for nybagte forældre i hele Eurasien over de sidste 40.000 år.

Villum Fonden bevilger seks mio. kr. til to tværfaglige forskningsprojekter på Aarhus Universitet – nærmere betegnet Institut for Datalogi, Institut for Kemi og Institut for Fysik og Astronomi.

Et nyt, enestående forskningscenter ser snart dagens lys. På basis af en bevilling på 630 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, etableres forskningscenteret Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center med forankring på Aarhus Universitet. Det nye center vil sikre tværfagligt samarbejde for at nedbringe mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren gennem forskning og implementering af ny teknologi. Centeret vil indgå i samarbejde med en række danske og internationale partnere.

Et forskerhold fra Danmark og Tyskland har opdaget, at bakterier som lever i planterødder er tilpasset deres værtsarter, hvilket giver dem konkurrencefordele, når de skal invadere eksisterende bakteriesamfund i deres oprindelige vært. Denne opdagelse kan vise, hvordan man identificerer og forbedrer bakterieblandinger som vækstfremmere (traditionelt kaldet podestoffer) for landbrugsplanter på en bæredygtig måde.

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) er et nyt gratis tilbud fra Aarhus Universitet til gymnasiehold i astronomi.

Faculty of Natural Sciences (Nat) er et godt sted for vovede idéer, der kan og vil rykke på den måde, vi opfatter verden omkring os. VILLUM FONDEN har netop offentliggjort modtagerne af årets Villum Experiment-bevillinger, og i denne runde har ti forskere ved Nat modtaget en samlet bevillingssum på 19,7 millioner kroner til for eksempel at undersøge menneskets gen-forhistorie gennem de sidste 40.000 år og at finde ud af, om svampe sover.

I alt 14 nye AIAS-COFUND Marie Sk?odowska-Curie fellows er blevet udvalgt i en international, tredobbelt peer-review-udvælgelsesproces i løbet af foråret og sommeren. Fire af dem skal forske i områder indenfor Natural Sciences.

I forbindelse med Årsfesten 2021 er professor Conny Aerts udnævnt til Æresdoktor på Aarhus Universitet.

Onsdag den 25. august 2021 var der studiestart for rigtigt mange nye studerende på Aarhus Universitet, og i år byder Faculty of Natural Sciences velkommen til over 800 nye, naturvidenskabsstuderende.

Sommerkurset er skabt i samarbejde mellem WATEC og otte virksomheder og forsyninger (AVK, Kamstrup, Grundfos, Aarhus Vand, Skanderborg Forsyning, I-GIS og DHI), og der dykkes ned i emner som grundvand, vanddistribution og spildevand.

Menneskekroppens forsøg på at udrydde indtrængne virusser kan i sidste ende gå hen at blive fatalt. Måske kan en dybere forståelse af bananfluers immunforsvar bruges som løftestang til at udvikle strategier, hvor man bremser den inflammatoriske komponent af det menneskelige immunforsvar uden at bremse den antivirale effekt.

Jørgen Kjems' forskningsgruppe beskriver i en artikel i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny metode til at bestemme sekvensen af en klasse af RNA-molekyler kaldet cirkulært RNA (circRNA).

Forskere fra Aarhus, Cambridge og Warszawa har i et fælles forskningsprojekt karakteriseret, hvordan de vigtige mRNA poly(A)-haler syntetiseres i bagegær. Undersøgelsen afslører overlappende mekanismer, der styrer poly(A)-halens længde og hermed sikrer stabiliteten af cellens genekspression.

Væksthusene i Aarhus vil være mere bæredygtige. Derfor laver gartnerne planteaffaldet fra husene om til kompost i stedet for at få det kørt væk.

I det hidtil mest detaljerede studie af et moseligs mave- og tarmindhold kan danske forskere nu give opskriften på, hvad Tollundmanden indtog under sit sidste måltid for 2400 år siden. Det bestod af fisk og en byggrød med hørfrø og frø fra ukrudtsplanten bleg pileurt - og så brændte maden desuden en smule på.

Verden over er fænomenet ’citizen science’ ved at indtage en mere central rolle i en række forskningsprojekter. På Aarhus Universitet har man i flere år benyttet metoden, og nu skal dannelsen af et tværfagligt samarbejde sikre, at det voksende forsknings- og formidlingsfelt får en mere formel plads i forskningsarsenalet. Det skal ske ved en workshop d. 20. august på Aarhus Universitet.

Igen i år har mange ansøgere fået tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet. Også på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor bl.a. IT-uddannelserne ser fremgang.

Biologer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har undersøgt miljø-DNA fra vandprøver, som 370 frivillige i to omgange – og på samme tid – har indsamlet næsten 100 steder langs de danske kyster. Kombinationen af citizen science og miljø-DNA giver et effektivt overblik over biodiversiteten i farvandene tæt på de danske kyster.

For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for at fremstille hestebønner, som er sikre at spise for alle.

Som forventet er søgningen til landets videregående uddannelser faldet en smule i år, efter genåbningen af samfundet har givet de unge flere muligheder for fx at tage sabbatår. De foreløbige tal viser dog, at der fortsat er mange, der gerne vil læse på de naturvidenskabelige uddannelser på Aarhus Universitet.

Der er stadig mange uudforskede områder på vores videns-atlas. I det nordøstlige Grønland findes et af den slags blanke punkter, der vedrører klimaforandringer og havmiljø. Nu vil et AU-ledet forskningsprojekt skabe værdifuld viden om regionen ved at benytte et nyt og unikt datasæt, der er indsamlet under en succesfuld ekspedition.

Tillykke til lektor Ebbe S. Andersen, som er blevet tildelt den danske polymerpris, Elastyrenprisen 2021, for hans internationale anerkendelse og banebrydende forskning biopolymerforskning, herunder RNA-origami. Prisen uddeles af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

En ny kortlægning har givet det overraskende resultat, at det vrimler med kurser om rummet og udnyttelsen af rumrelaterede ressourcer i Danmark.

En af Nordens mest prestigefulde forskningspriser, Anders Jahre Prisen, går til professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet. Poul Nissen tildeles prisen for sin forskning i proteiners transport ud og ind af celler. Det er viden, som har stor betydning for at forstå sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser.

Bliv klogere på COVID-19, digitalisering og demokrati, blockchain, iværksætteri, ledelse og meget andet, når AU – som en del af Folkemødet 2021 – den 17. juni livestreamer gratis foredrag og debatter med forskere fra forskellige fagområder – samt politikere og samarbejdspartnere.

Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer, nanorobotter og medicin – herunder vacciner.

Til sommer kan Aarhus Universitet byde en af verdens topforskere inden for materialeforskningen velkommen, når professor Anja-Verena Mudring tiltræder en stilling ved Institut for Kemi. Kemikeren er i dag blandt de absolut førende i arbejdet med at udvikle energiomdannelsesmaterialer, og hun har sat sit præg på især feltet inden for ioniske væsker, der kan bidrage med bæredygtige teknologier til fremtidens grønne energiforbrug.

Dybhavsforskere har fundet overraskende høje kviksølv-koncentrationer i Stillehavets dybhavsgrave. Sådan lyder det fra danske forskere fra AU og SDU, der sammen med et internationalt forskerhold har undersøgt nogle af de dybeste egne på Jorden.

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.

Hvorfor vade rundt i vandløb med fintmaskede net for at fange insekter og andre smådyr, når man kan nøjes med at fange småkravlets DNA i vandprøver, når biodiversiteten i vandløbet skal tjekkes? Metoden hedder miljø-DNA, og ved hjælp af den har forskere fra Aarhus Universitet påvist 212 forskellige arter af hvirvelløse dyr i fem danske vandløb. Heraf 12, som man hidtil ikke har set i Danmark.

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Natural Sciences modtager en yngre forskningsledere knapt 10 millioner kroner til hans projekt.

iNANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet og Vestas, Olin og Teknologisk Instituthar har udviklet en ny teknologi til fuld genanvendelse af kompositmaterialer, der bl.a. bruges til at lave vindmøllervinger.

En forskergruppe på Aarhus Universitet har fundet en måde at en måde at omdanne en naturligt forekommende stofklasse, som både er giftig for bakterier og pattedyr, til kun at være giftig for bakterier – også dem, der er antibiotika-resistente. Dermed kan polyæter ionoforer, som stofferne hedder, være kandidater til fremtidens antibiotika.

Kemisk syntetiserede korte DNA-sekvenser er yderst vigtige ingredienser med utallige anvendelser i forskningslaboratorier, hospitaler og i industrien, som f.eks. i metoden til at detektere COVID-19. Phosporamiditter er nødvendige byggesten i produktionen af DNA-sekvenser, men de er ustabile, og hurtigt i stykker. Ph.d. Alexander Sandahl (Professor Kurt Gothelf’s gruppe), har i samarbejde med en forsker i Professor Troels Skrydstrups gruppe udviklet en ny patenteret måde til at hurtigt og effektivt at fremstille de ustabile byggesten umiddelbart før de skal bruges og dermed effektivisere DNA-produktionen.

Science Museerne kan endelig gå i gang med at renovere det smukke Ole Rømer-Observatorium i Aarhus til glæde for astronomiinteresserede aarhusianere og skoleklasser. Observatoriet får støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på 4 millioner kr. og 4,5 millioner kr. fra Realdania.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 65,5 mio. kr. til 20 forskningsprojekter på Natural Sciences.

Professor i biologi Signe Normand fra Aarhus Universitet er blandt de fem modtagere af EliteForsk-prisen 2021. Samtidig er der EliteForsk rejsestipendier til seks ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet – heraf to på henholdsvis Institut for Datalogi og Institut for Bioscience. Priserne bliver overrakt ved et arrangement i Uddannelses- og Forskningsministeriet den 10. august.

Ph.D. i kemi og nanoteknologi fra Institut for Kemi og iNano på Aarhus Universitet, Andreas Sommerfeldt, vandt Ph.D.-Cup finalen, som blev sendt på DR 2 fredag den 30. april.

Professor Hans Gellersen fra Institut for Datalogi har fået ca. 2,5 mio Euro (ca. 18,5 mio kr.) i et Advanced Grant fra det har Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Pengene er bevilget til projekt GEMINI (Gaze and Eye Movement in Interaction), som bl.a. skal skabe en ny tilgang til det at styre computere med øjnene.

Ørsted-udstilling om opdagelser, store tanker og skabertrang åbner på Steno Museet samme dag som genåbningen af Science Museerne onsdag 21. april og indtil 22. december 2021. Udstillingsperioden er på forhånd forlænget på grund af at museerne har været lukket i 4 måneder.

Nye spændende udstillinger, anderledes museumsoplevelser og fokus på trygge rammer for gæsterne. Science Museerne genåbner onsdag 21. april 2021.

Postdoc Andrii Bugai fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager det prestigefyldte Marie Sk?odowska-Curie Individual Fellowship til at undersøge, hvordan vores celler sorterer ikke-funktionelle RNA'er fra funktionelle.

Professor og institutleder Birgit Schiøtt er genansat som leder af Institut for Kemi i yderligere tre år i forlængelse af hendes nuværende fem-årige ansættelse, som udløber til nytår.

Fire yngre forskere på Nat har netop modtaget bevillinger fra Lundbeckfonden, som led i deres post-doc-program. Bevillingen skal sikre to-tre års arbejde til modtagerne inden for sundhedsvidenskabelig forskning.

Nanomaterialer er blevet uundværlige for det moderne liv, og vores liv afhænger mere og mere af af nanomaterialer med definerede strukturer og egenskaber. Kemiprofessor modtager en VILLUM Investigator bevilling på knap 40 millioner til et kommende projekt, hvor grænser skal udfordres, så endnu mere kraftfulde værktøjer til syntese af nanomaterialer kan gøres tilgængelige.

Hvordan får man børn til at (gen)finde interessen for matematik? Man udvikler et spil hvor deltagerne skal bruge deres matematiske og logiske sans til at redde Jorden fra adskillige katastrofer som blandt andet mudderskred, tsunamier og orkaner.

Det bliver den mest ambitiøse satsning på forskning i kunstig intelligens nogensinde på dansk jord, når et nyt nationalt pionercenter forventes at åbne i slutningen af 2021.

Lektor og institutleder Erik Østergaard Jensen er pr. 1. juni 2021 blevet genansat for yderligere tre år som leder af Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) – en stilling han har udfyldt siden 2004.

Igen i år oplever Aarhus Universitet en fremgang i ansøgertallet gennem kvote 2, og på Natural Sciences er søgning stabil i forhold til 1. prioritetsansøgninger.

Tre minutter har de ph.d.-studerende til at præsentere deres forskningsprojekt til Three Minute Thesis Competition. Sidste år blev konkurrencen aflyst p.g.a. corona, men i år kan man igen deltage og vinde et rejselegat på 35.000 kr. og chancen for at deltage den internationale konkurrence.

Nyt EU-konsortium med Jørgen Kjems fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik og AU spinout-firmaet OMIIC på holdet arbejder på at udvikle biologiske nano-implantater, der kan hjælpe patienter med epilepsi ved hjælp af naturligt forekommende signalstoffer.

Fysikere på Aarhus Universitet er nu med til at gøre det muligt for europæiske forskere at søge efter viden om molekylær biologi i et paneuropæisk samarbejde, der kaldes MOSBRI. Konglomeratet dannes på basis af en Horizon 2020 bevilling fra EU Kommissionen på fem millioner Euro. Arbejdet på AU tager udgangspunkt i partikel-acceleratoren ASTRID2 på Institut for Fysik og Astronomi, der er blandt Europas mest lysstærke faciliteter inden for sit felt.

To geologer fra Aarhus Universitet påviser i to nye videnskabelige artikler, at strontium fra jordbrugskalk bliver udvasket fra de øvre jordlag og dermed påvirker strontium-isotop-værdierne i omgivelserne. Ifølge forskerne betyder det, at en række hypoteser om forhistoriske menneskers oprindelse må revideres. Det gælder bl.a. hypotesen om, at flertallet af de 48 personer fra vikingetiden, hvis grave er fundet ved Trelleborg, var fra udlandet; ifølge nye analyser kan de sagtens være opvokset på Vestsjælland.

Et internationalt forskerhold er kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature, åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser.