Danmarks Frie Forskningsfond uddeler i alt 247 mio. kr. til 41 forskningsledere. Tre af de yngre, dygtige forskere arbejder på Faculty of Natural Sciences, og deres forskningsprojekter får nu et afgørende løft.

Strudsen er en oplagt model for, hvordan store dyr bliver påvirket af fremtidens store udsving i temperaturer. Det mener postdoc Mads Fristrup Schou, som med et ERC Starting Grant på 1,5 mio. € næste år danner en ny forskergruppe på Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Det kræver planlægning at spare på energien. Eksperimenter skal times, så de kan forventes færdige inden for normal arbejdstid. Det er mere bøvlet end før, men for Rasmus Kock Flygaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik kan udfordringerne løses med bedre planlægning.

Behovet for at kunne lagre energi er stigende, men med den nuværende teknologi er der ikke ressourcer nok til at producere de nødvendige batterier. Den 16. november 2022 mødtes industrien og forskere for at diskutere udfordringer i forbindelse med batterimaterialer og deres genanvendelse ved den 8. Brainnovation Day på Aarhus Universitet.

Forskere har fået støtte fra Knæk Cancer til et forskningsprojekt, der skal føre til bedre immunterapi med færre bivirkninger. Projektet bygger på ingeniørarbejde blandt kroppens allermindste byggesten.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger i alt ca. 8,6 mio. kr. til tre forskere fra institutterne for Biologi, Kemi, Fysik og Astronomi. Bevillingerne er en del af Inge Lehmann-programmet, der skal fremme ligestilling i danske forskningsmiljøer.

Den nye samarbejdsplatform Plant2Food skal sætte fart på udviklingen af plantebaserede fødevarer. Her skal forskere og virksomheder sammen udforske komplekse problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab og dele ny viden på tværs af sektorer – uden at tage patent på resultaterne. Novo Nordisk Fonden støtter platformen med op til 200 mio. kr. over de næste fem år.

Fejl i cellens fimrehår – også kaldet cilier – er årsag til mange forskellige sygdomme. Der er derfor stor fokus på at få kortlagt funktionen af cilier, så man kan udvikle medicin imod disse sygdomme. Et forskerhold har nu taget endnu et skridt hen imod dette, idet de har afdækket strukturen af det såkaldte IFT-B kompleks, der er afgørende for dannelsen af cilieorganeller.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 2,9 mio. kr. til forskning i, hvordan man kan forhindre kølesystemer i at forværre den globale opvarmning.

Trods adskillige forsøg gennem det sidste årti har prostatatumorer indtil videre modstået behandling med immunterapi. Nu går forskere ved iNANO/MBG og Aarhus Universitetshospital sammen om at flytte prostatacancer immunterapi tættere på klinikken ved at bruge Albumin-fusionerede T-celle engagere som en potentiel immunterapi skræddersyet til udvalgte prostatakræftpatienter.

Den globale opvarmning kan få alarmerende konsekvenser for vekselvarme dyr over hele kloden, både på land og i vand. Fremtidens hedebølger og varmeekstremer bliver endnu varmere, og et nyt studie viser, at varmeskaderne på vekselvarme dyr fordobles for hver grad, temperaturen stiger.

Danske forskere har bestemt den tredimensionelle struktur af enzymet kaldet PAPP-A. Resultaterne åbner mulighed for at forstå den grundlæggende biologi, der regulerer højdevækst af hvirveldyr – og i den sidste ende også mennesker. De samme mekanismer er også involveret i mange aldersrelaterede sygdomme, og derfor er forskningen et vigtigt skridt i retning af udviklingen af nye lægemidler.

Et internationalt hold af astronomer har skabt farvebilleder og animationer af fem års lysekkoer fra en supernova i galaksen Centaurus A.

Assistant Professor Alonso Rosas-Hernández is the first researcher to receive a Junior Group Leader grant from the Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center (CORC), which is a four-year grant awarded for research that supplements ongoing research in the center. The project focuses on methane - another very potent greenhouse gas that we need to curb - and aims to develop novel hybrid catalysts to promote the electroconversion of methane to methanol to counteract methane accumulation in the atmosphere.

Professor Ewine van Dishoeck, som er en del af InterCat, Center for Interstellar Katalyse, Institut for Fysik og Astronomi, fik fredag d. 7/10 overrakt medaljen af H.M. Dronningen ved et arrangement på Carlsberg Akademi i København.

Med syntetisk biologi stræber man efter at kunne kontrollere biologiske processer og dermed at kunne skabe designerorganismer til en række industrielle, diagnostiske og terapeutiske anvendelser. Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet RNA-origami-svampe og CRISPR-baserede regulatorer til avanceret genetisk kontrol af enzymatiske veje i mikroorganismer med det mål at skabe en billigere og mere bæredygtig produktionen af værdifulde biokemikalier

This year, researchers from the department are organizing four sessions at the Digital Tech Summit. Ira, Bas, Eve, and Ken will each chair a session about their current research in the four categories: Foodtech and aggrotech, Cyber security, trust and fintech, Digital talents – skills of tomorrow, and Technological megatrends and emerging technologies. Each session will include a scientific and business perspective on the topic in question. We look forward to the newest on regulatory compliant blockchain systems, the future of hybrid work, eyes as an interface concept, and how digitalization is transforming modern agriculture.

Titel: Jorden Rundt på 13 Timer, af Shaeema Zaman at Science Melting Pot.

For andet år i træk resulterer kursus og studiegruppe i artikel i Astronomy & Astrophysics.

Vikingetidens perlemagere var mere avancerede, end man hidtil har troet. En forskergruppe fra bl.a. Aarhus Universitet afslører, at de gamle håndværkere i den tidligste vikingetid omkring år 700 brugte sofistikerede og bæredygtige metoder, når de gav gamle romerske glasmosaikker nyt liv som glasperler.

Mathias Løkkegaard Laursen har i år vundet Dansk Matematisk Forenings Specialepris for 2021. En pris, der uddeles hvert år til det bedste matematikspeciale ved danske universiteter.

Troels Skrydstrup er gået fra grundforskning til anvendt forskning og vil nu knække koden til at genanvende plast.

Med programmet ”Molecules to Ecosystems” sigter Europas førende biovidenskabelige forskningslaboratorium EMBL at koble den traditionelle molekylærbiologiske forskning til globale dagsordener om klima, biodiversitet og økosystemer. For at programmet skal lykkes, er det nødvendigt at få forskere fra forskellige faglige discipliner til at arbejde sammen. Programmet og dets betydning for dansk forskning bliver præsenteret ved et symposium på Aarhus Universitet den 3.-4. november 2022.

With a grant of DKK 15 million from the Novo Nordisk Foundation Thomas Vosegaard (Professor and iNANO Director) and co-applicants will be able to upgrade Northern Europe’s most powerful NMR instrument, and the existing hardware will be reused for a sustainable upgrade of other in-house NMR instruments. Additionally, the grant makes it possible to waive a number of external user access fees to the facilities.

Resultatet er endeligt: Danmark hiver 1. pladsen i De Europæiske Cybermesterskaber 2022 hjem. Og det er historie, siger landstræner Jens Myrup Pedersen.

Et nyt projekt vil digitalisere miljømålinger af kemikalier og næringsstoffer i realtid. Det gør det muligt at begrænse miljøkatastrofer, eksempelvis ved udslip af pesticider fra en fabrik.

Prof. Niels Christian Nielsen and Prof. Henrik Birkedal from Department of Chemistry and iNANO each receive a Villum Synergy grant for their data-driven interdisciplinary research projects. Their research projects are based on data science within optimizing sensitivity in Nuclear Magnetic Resonance (NMR) spectroscopy and improving the analysis of 3D imaging data, respectively.

Tillykke til adjunkt Ugo Marzocchi som netop har modtaget en bevilling på 2 mio. kroner til et projekt, hvor han skal undersøge, hvordan elektriske felter påvirker transporten af ioner i havbunden.

Luftbåren DNA falder ned på jordens overflader, hvor den blandes med eksisterende DNA-rester fra områdets dyr og planter. Nyt studie understreger behovet for løbende kontrol og frasortering af luftbåren DNA, når man indsamler miljø-DNA-prøver. Samtidig åbner opdagelsen op for nye metoder til naturovervågning.

Projekt Hovedet i Havet sejler i disse dage rundt i Roskilde Fjord. Ombord er skoleelever, gymnasieelever, naturfagslærere og skoleledere. De lærer om livet under havets overflade, og hvordan man får havet på skoleskemaet.

En britisk virksomhed har stillet deres kommercielle faciliteter til rådighed for danske plantemolekylærbiologer, så de kan lave en større undersøgelse af kvælstoffikserende jordbakterier. Med det avancerede udstyr vil forskerne undersøge, om bakteriestammerne egner sig som fremtidige inokulanter til hestebønner.

Måske ligger der vigtige nybrud i forskningen for enden af det, vi hidtil har troet var en blind vej? Villum Experiment er skabt til tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. Der er netop uddelt midler, og på Faculty of Natural Sciences (Nat) modtager syv forskere i alt knapt 14 millioner tilsammen.

Stort tillykke til kandidatstuderende Sebastian Loeschcke, som er et af 5 stærke talenter fra Aarhus Universitet, der modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat på 25.000 kr. Legatet giver de studerende mulighed for at rejse ud i verden og få nye indsigter til deres studie. Legaterne overrækkes i forbindelse med universitetets årsfest i Aulaen fredag d. 9. september.

Professor emeritus Jørgen Christensen-Dalsgaard modtog tirsdag eftermiddag som den første dansker den prestigefulde videnskabspris, Kavli Prize. Prisen blev overrakt af den norske Kong Harald 5. ved en ceremoni i Oslo Koncerthus.

Thomas Lykke Rasmussen og Mads Emil Marker Jungersen studerer datavidenskab ved Institut for Matematik. Den 4.-9. september deltager de begge i kongressen, EMS2022 (European Meteorological Society), der afholdes på Poppelsdorf Campus ved University of Bonn i Tyskland. Her har de netop præsenteret deres bachelor projekt, "Cloud Cover Nowcasting with Deep Learning, som har vagt stor interesse.

Sebastian Loeschcke, kandidatstuderende i datalogi fra Institut for Datalogi, modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat., som giver ham mulighed for at rejse til Tel Aviv for at præsentere sin nye videnskabelige artikel på en international konference om computer vision og machine learning.

The PATTERN Consortium, der består af 19 partnere, heriblandt Center for Videnskabsstudier på Institut for Matematik, vinder Horizon Europe bevilling.

Danske forskere har udviklet en ny og hurtigere teknologi, der kan bane vejen for en ikke-invasiv og meget tidlig diagnosticering af en lang række sygdomme hos mennesker, som vil gøre det muligt at behandle disse med et bedre resultat.

I dag lød studiestarten for cirka 750 nye studerende på Natural Sciences, som de næste tre dage indtager campus, når de begynder deres studierejse på Aarhus Universitet.

Der er nu fuld finansiering til restaurering af Ole Rømer-Observatoriet og udvikling af en Sciencepark i Aarhus. Ole Rømer-Observatoriet får støtte fra Salling Fondene med 2 mio. kr., Nordea-fonden med 2 mio. kr. og Aarhus Kommune med 1 mio. kr. Projektet har tidligere fået støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og den filantropiske forening Realdania.

Nye værktøjer til analyse af planterødder kan hjælpe til med at omstille landbrugsproduktionen i Europa for at sikre fødevaresikkerhed ved tilpasning til klimaændringer. Et netværk med 22 partnere baseret i Europa og Afrika har fået en bevilling på EUR 6.4 til at udvikle nye plantesorter tilpasset de fremtidige klimaændringer.

Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny og billig måde at nedbryde plastmaterialet polyuretan (PUR) til dets oprindelige bestanddele, som umiddelbart kan genanvendes til nye PUR-materialer – i stedet for at ende som affalds-deponi eller -forbrænding.

Det thailandske forskningsministerium for har netop uddelt en fornem pris til professor Henrik Balslev for hans årelange udforskning af den thailandske flora. Prisen, der hedder ”Friend of Thai Science Award”, blev overrakt af den thailandske ambassadør på Thailands ambassade i København den 26 Juli 2022. Overrækkelsen blev fulgt op af et officielt besøg af Ambassadøren på Herbariet på Aarhus Universitet, hvor Henrik Balslev til daglig har til huse og hvor man blandt andet kan finde hans omfattende samling af planter fra Thailand.

Postdocs Andrew Abraham og Julia Otte har hver især modtaget EU bevilling under Marie Skłodowska-Curie programmet.

H.C. Ørsted Selskabet giver dette års forskerpris på 50.000 kr. til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi, mens de to forskertalentpriser på 10.000 kr. går til Johannes Lund Jensen og Cecilie Hermansen, der begge er postdoc på Institut for Agroøkologi.

Optaget på Faculty of Natural Sciences bacheloruddannelser er tilbage på samme niveau som før corona-situationen. Samtidig kan fakultetet glæde sig over stor fremgang i optaget på IT-uddannelserne.

Forskere fra Aarhus og Berlin har udviklet en ny algoritme, der kan lære computere at forudsige, hvordan komplekse molekyler binder sig til overfladen af katalysatorer. Det er vigtigt, når man f.eks. skal producere syntetiske brændstoffer. Og det minder om at spille Tetris – i en ekstrem form.

Udviklingen af nye typer medicin baseret på DNA og RNA, sker med rivende fart. mRNA-vaccinerne mod COVID-19 er bare ét ud af mange eksempler på DNA-baserede lægemidler på markedet. Mange er på vej, men produktionen af den nødvendige DNA/RNA er kostbar. En forskningsgruppe ved Aarhus Universitet har nu fundet en effektiv og billig metode til fremstilling af stabile DNA-sekvenser påhæftet kemiske grupper, der f.eks. sørger for at lægemidlerne dirigeres ind i de rigtige celler.

Havets temperatur har stor betydning for klimaet. Det gælder især i Grønland, hvor havet påvirker afsmeltningen af de store gletsjere, der strækker deres gletsjerarme ud i mange grønlandske fjorde.

NERD-programmet støtter original grundforskning inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, og de fire forskere fra hhv. Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Kemi modtager tilsammen 47,7 millioner kroner.

Lektor Simona Radutoiu fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik er kommet i fornemt selskab. Hun er nemlig blevet valgt som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization), der optager exceptionelle forskere inden for life science.

Ansøgningerne til landets videregående uddannelser via kvote 1 er talt op, og på trods af en generel tendens mod færre ansøgninger til Faculty of Natural Sciences kan IT-uddannelserne på fakultetet fejre årets ansøgertal: Flere søger nemlig ind på en af uddannelserne som 1. prioritet.

Planternes vækst og udvikling bliver styret af en hormongruppe kaldet auxin, det har man vidst siden 1926, men først nu er det afsløret, hvordan auxin bliver transporteret rundt i planterne af de såkaldte PIN-proteiner. Forskere fra Aarhus Universitet og Die Technische Universität München har publiceret afløringen af den molekylære mekanisme bag auxin-transport i Nature.

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde plastik, der produceres hvert år. Der må findes en løsning, mener professor Daniel Otzen, som med 57 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme nu kan åbne et center for plastikforskning ved Aarhus Universitet.

Ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, der har deltaget i internationale konferencer i Tyskland og Grækenland, har af miljøhensyn valgt at tage toget, selv om det medførte en betydeligt længere rejsetid.

Enzymer er tilpasset deres substrater nøjagtigt for at kunne være specifikke, men bør ikke blive fanget, efter at de har udført deres gerning. Derfor binder enzymer deres partnere med en styrke, så de let kan "kysse-og-forsvinde". Forskere har udviklet ligninger, der forudsiger den optimale bindingsstyrke for disse enzym-sammenkoblingsinteraktioner.

På folkemødet i Allinge på Bornholm d. 16- 19. juni kan man møde Faculty of Natural Sciences i debatter, som sætter spot på nogle af de måder, fakultetet bidrager til varige løsninger på samfundets store udfordringer.

Et af klimaforskningens store mysterier er skydannelse, og hvad der egentlig sker inde i skyerne. Løsningen på mysteriet kan være uhyre vigtigt for klimaforskningen, og nu vil nyt grundforskningscenter ved Aarhus Universitet finde svar og sætte skyerne under lup.

Varmere temperaturer, øget globalisering og flere mennesker presser Jordens biodiversitet og økosystemer. Det betyder, at store dele af klodens arter trues af udryddelse, økosystemer risikerer sammenbrud. Samtidigt vil fremtidige generationer opleve ekstreme klimaforandringer og leveforhold. Nu vil nyt center ved Aarhus Universitet forhindre, at det går så galt.

International Biogeography Society har udnævnt professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Biologi til Distinguished Fellow. Det skete den 5. juni på foreningens konference i Vancouver.

Da Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) er det første institut, der er flyttet ind i Universitetsbyen, blev det besluttet, at Dronning Margrethe skulle besøge instituttet for at se, hvorledes et hospital efter tre års renovering er blevet forvandlet til et institut med undervisnings- og forskningslaboratorier.

Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og VILLUM Fonden vil sammen med topforsker Klaus Butterbach-Bahl etablere et banebrydende forskningscenter kaldet Pioneer Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures (Land-CRAFT).

Professor i astrofysik Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet bliver den første dansker, som modtager den norske videnskabspris, Kavliprisen, på en mio. dollars. Han deler prisen med to andre forskere inden for samme forskningsfelt, asteroseismologi. En af dem er i øvrigt også tilknyttet Aarhus Universitet – som æresdoktor.

Joanna M. Davies og Adrián López Quirós har begge modtaget bevillinger fra iCLIMATE.

Pollen er – atjuuu! – ikke bare pollen. Nogle græsarter er onde ved allergikere, andre er helt harmløse. Nu har Aarhus Universitet ansat en af verdens førende forskere i luftbårne allergener, Carsten Ambelas Skjøth, til at sekventere pollen-DNA og lave real-time pollental for at lette livet for pollen-allergikerne.

Thomas Vosegaard er ansat som ny centerleder pr. 1. juni 2022

Niels Kristian Kjærgård Madsen fra Institut for Kemi får AUFF's ph.d.-pris på 50.000 kr. for sin kvantekemiske metodeudvikling

Professor i biologi Signe Normand modtager Victor Albeck-prisen på 100.000 kr. for sin innovative og banebrydende forskning i klimaforandringer og naturbeskyttelse.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en browserudvidelse, der automatisk besvarer samtykke-pop-ups. Browserudvidelsen Consent-O-Matic har allerede 22.000 testbrugere over hele verden. Erfaringerne viser, at den tid, brugerne anvender på at svare på stort set de samme cookie-samtykkedialoger på forskellige hjemmesider - hver dag - reduceres drastisk. Consent-O-Matic er frit tilgængelig for alle interesserede brugere i verden, og udviklerne forventer en massiv vækst i brugerskaren.

Rasmus Andreasen er aktuel med en ny artikel i Nature Astronomy: “The dissipation of the solar nebula constrained by impacts and core cooling in planetesimals”

Corona forhindrede kemiprofessor Anja-Verena Mudring i at bruge rejsebudgettet fra sin VILLUM Investigator bevilling. Nu bruger hun pengene til løn til en ung kemiker, der er flygtet fra Ukraine.

Én mands skelsættende visioner for tyve år siden blev med en kæmpe holdindsats og hårdt arbejde til det første interdisciplinære forskningscenter ved Aarhus Universitet i 2002: iNANO. Tyve år efter har centret banet vejen for et fag i rivende udvikling og et tværfagligt samarbejde, der har spredt sig til hele verden.

”Klimaforskning i Nordøstgrønland (KLANG)”

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 97 mio. kr. til 26 forskningsprojekter på Natural Sciences.

Brændstof af flydende kulbrinter, som vi kender dem, men lavet helt uden brug af fossile ressourcer. Det er målet med et nyt projekt, som Innovationsfonden netop har investeret 26.7 mio. kr. i.

Azadeh Shahsavar, der er adjunkt i professor Poul Nissens gruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, har fået en bevilling til at forske ved Københavns Universitet, hvor hun vil undersøge strukturen og funktionen af proteiner, der transporterer glycin og glutamin i hjernen.

Xavier Bofill De Ros er en af de syv talentfulde forskere, der i 2022 bliver Lundbeckfonden fellow. Den bevilling, der følger med udnævnelsen, gør det muligt for ham at etablere sin helt egen forskningsgruppe og hellige sig forskningen de næste fem år ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Det Europæiske Forskningsråd bevilger professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet 2,5 mio. euro til hans forskning i, hvad det er ved X- og Y-kromosomerne, der får primater til at danne nye arter.

Astrofysiker Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet er blevet medlem af det eksklusive og højt estimerede amerikanske videnskabelige selskab, National Academy of Sciences. Dermed har selskabet nu to medlemmer fra AU, idet mikrobiolog Bo Barker Jørgensen blev optaget i 2020.

De fleste lægemidler, der anvendes i dag, har kun én virkningsmekanisme, og det er både vanskeligt og dyrt at fremstille lægemidler med flere funktioner. Forskere i forskningscenteret CEMBID ved Aarhus Universitet har for nyligt fundet en måde at lave mere stabile nanostrukturer, der kan samle biomolekyler med forskellige funktioner, som i kombination f.eks. kan give mere effektiv kræftmedicin.

Kom med lektor Katrine Juul Andresen på togt i Nordsøen, hvor der skal tages prøver på et ubådsvrag fra første verdenskrig.

AU-forsker lektor Brigitte Stadler og et interkontinentalt team af forskere har modtaget en prestigefuld international bevilling til at undersøge, hvordan vigtige dele af cellen, dens kerne og kraftværk, kommunikerer.

ODIN reserverer 23,9 mio. kr. til seks nye forskningsprojekter, der skal bane vej for nye lægemidler inden for en bred række af lidelser – f.eks. Parkinsons, skizofreni, diabetes, nyresygdomme og kræft.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

En gruppe ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har sat sig for at gøre deres institut endnu grønnere. De har derfor nedsat et udvalg kaldet greenMBG, der skal komme med forslag til, hvilke initiativer der skal til for at realisere deres mål.

Danmark er ved at indfase et nyt digitalt ID system, kendt som MitID. En studerende og en række forskere fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har gennemført en analyse af det nye system på basis af den information der er offentlig tilgængelig. Konklusionen er, at MitID på en lang række punkter er bedre organiseret og mere sikkert end det gamle NemID.

Isabella Nymann Westensee fra iNANO og Simon Vendelbo Bylling Jensen fra Institut for Fysik og Astronomi modtager hver 200.000 kr., som de vil bruge til forskning i hhv. London og Hamburg.

Kasper Green Larsen er 35 år gammel og nyudnævnt professor på Institut for Datalogi – det gør ham til en af de yngste professorer på Aarhus Universitet. Men trods sin unge alder har Kasper Green Larsen en imponerende række af banebrydende forskningsresultater og -priser bag sig, og brænder for at sætte sit aftryk på et felt, der er mere brug for end nogensinde.

Særdeles lovende. Sådan betegner en arktisk topforsker en sonde, som tre ingeniørstuderende har udviklet under et bachelorprojekt i samarbejde med Institut for Mekanik og Produktion og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Sonden bestod sidste efterår den ultimative test under ekstreme arktiske forhold.

Over 140 forskere fra store dele af verden har med data fra bl.a. Aarhus Universitet sammen regnet sig frem til, at der må være ca. 73.300 træarter på Jorden, af hvilke ca. 9.200 endnu mangler at blive opdaget. Antallet er 14 pct. højere end hidtil antaget. Studiet tyder også på, at knap en tredjedel af arterne er sjældne.