H.C. Ørsted Selskabet giver dette års forskerpris på 50.000 kr. til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi, mens de to forskertalentpriser på 10.000 kr. går til Johannes Lund Jensen og Cecilie Hermansen, der begge er postdoc på Institut for Agroøkologi.

Optaget på Faculty of Natural Sciences bacheloruddannelser er tilbage på samme niveau som før corona-situationen. Samtidig kan fakultetet glæde sig over stor fremgang i optaget på IT-uddannelserne.

Forskere fra Aarhus og Berlin har udviklet en ny algoritme, der kan lære computere at forudsige, hvordan komplekse molekyler binder sig til overfladen af katalysatorer. Det er vigtigt, når man f.eks. skal producere syntetiske brændstoffer. Og det minder om at spille Tetris – i en ekstrem form.

Udviklingen af nye typer medicin baseret på DNA og RNA, sker med rivende fart. mRNA-vaccinerne mod COVID-19 er bare ét ud af mange eksempler på DNA-baserede lægemidler på markedet. Mange er på vej, men produktionen af den nødvendige DNA/RNA er kostbar. En forskningsgruppe ved Aarhus Universitet har nu fundet en effektiv og billig metode til fremstilling af stabile DNA-sekvenser påhæftet kemiske grupper, der f.eks. sørger for at lægemidlerne dirigeres ind i de rigtige celler.

Havets temperatur har stor betydning for klimaet. Det gælder især i Grønland, hvor havet påvirker afsmeltningen af de store gletsjere, der strækker deres gletsjerarme ud i mange grønlandske fjorde.

NERD-programmet støtter original grundforskning inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, og de fire forskere fra hhv. Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Kemi modtager tilsammen 47,7 millioner kroner.

Lektor Simona Radutoiu fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik er kommet i fornemt selskab. Hun er nemlig blevet valgt som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization), der optager exceptionelle forskere inden for life science.

Ansøgningerne til landets videregående uddannelser via kvote 1 er talt op, og på trods af en generel tendens mod færre ansøgninger til Faculty of Natural Sciences kan IT-uddannelserne på fakultetet fejre årets ansøgertal: Flere søger nemlig ind på en af uddannelserne som 1. prioritet.

Planternes vækst og udvikling bliver styret af en hormongruppe kaldet auxin, det har man vidst siden 1926, men først nu er det afsløret, hvordan auxin bliver transporteret rundt i planterne af de såkaldte PIN-proteiner. Forskere fra Aarhus Universitet og Die Technische Universität München har publiceret afløringen af den molekylære mekanisme bag auxin-transport i Nature.

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde plastik, der produceres hvert år. Der må findes en løsning, mener professor Daniel Otzen, som med 57 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme nu kan åbne et center for plastikforskning ved Aarhus Universitet.

Ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, der har deltaget i internationale konferencer i Tyskland og Grækenland, har af miljøhensyn valgt at tage toget, selv om det medførte en betydeligt længere rejsetid.

Enzymer er tilpasset deres substrater nøjagtigt for at kunne være specifikke, men bør ikke blive fanget, efter at de har udført deres gerning. Derfor binder enzymer deres partnere med en styrke, så de let kan "kysse-og-forsvinde". Forskere har udviklet ligninger, der forudsiger den optimale bindingsstyrke for disse enzym-sammenkoblingsinteraktioner.

På folkemødet i Allinge på Bornholm d. 16- 19. juni kan man møde Faculty of Natural Sciences i debatter, som sætter spot på nogle af de måder, fakultetet bidrager til varige løsninger på samfundets store udfordringer.

Et af klimaforskningens store mysterier er skydannelse, og hvad der egentlig sker inde i skyerne. Løsningen på mysteriet kan være uhyre vigtigt for klimaforskningen, og nu vil nyt grundforskningscenter ved Aarhus Universitet finde svar og sætte skyerne under lup.

Varmere temperaturer, øget globalisering og flere mennesker presser Jordens biodiversitet og økosystemer. Det betyder, at store dele af klodens arter trues af udryddelse, økosystemer risikerer sammenbrud. Samtidigt vil fremtidige generationer opleve ekstreme klimaforandringer og leveforhold. Nu vil nyt center ved Aarhus Universitet forhindre, at det går så galt.

International Biogeography Society har udnævnt professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Biologi til Distinguished Fellow. Det skete den 5. juni på foreningens konference i Vancouver.

Da Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) er det første institut, der er flyttet ind i Universitetsbyen, blev det besluttet, at Dronning Margrethe skulle besøge instituttet for at se, hvorledes et hospital efter tre års renovering er blevet forvandlet til et institut med undervisnings- og forskningslaboratorier.

Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og VILLUM Fonden vil sammen med topforsker Klaus Butterbach-Bahl etablere et banebrydende forskningscenter kaldet Pioneer Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures (Land-CRAFT).

Professor i astrofysik Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet bliver den første dansker, som modtager den norske videnskabspris, Kavliprisen, på en mio. dollars. Han deler prisen med to andre forskere inden for samme forskningsfelt, asteroseismologi. En af dem er i øvrigt også tilknyttet Aarhus Universitet – som æresdoktor.

Pollen er – atjuuu! – ikke bare pollen. Nogle græsarter er onde ved allergikere, andre er helt harmløse. Nu har Aarhus Universitet ansat en af verdens førende forskere i luftbårne allergener, Carsten Ambelas Skjøth, til at sekventere pollen-DNA og lave real-time pollental for at lette livet for pollen-allergikerne.

Thomas Vosegaard er ansat som ny centerleder pr. 1. juni 2022

Niels Kristian Kjærgård Madsen fra Institut for Kemi får AUFF's ph.d.-pris på 50.000 kr. for sin kvantekemiske metodeudvikling

Professor i biologi Signe Normand modtager Victor Albeck-prisen på 100.000 kr. for sin innovative og banebrydende forskning i klimaforandringer og naturbeskyttelse.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en browserudvidelse, der automatisk besvarer samtykke-pop-ups. Browserudvidelsen Consent-O-Matic har allerede 22.000 testbrugere over hele verden. Erfaringerne viser, at den tid, brugerne anvender på at svare på stort set de samme cookie-samtykkedialoger på forskellige hjemmesider - hver dag - reduceres drastisk. Consent-O-Matic er frit tilgængelig for alle interesserede brugere i verden, og udviklerne forventer en massiv vækst i brugerskaren.

Corona forhindrede kemiprofessor Anja-Verena Mudring i at bruge rejsebudgettet fra sin VILLUM Investigator bevilling. Nu bruger hun pengene til løn til en ung kemiker, der er flygtet fra Ukraine.

Én mands skelsættende visioner for tyve år siden blev med en kæmpe holdindsats og hårdt arbejde til det første interdisciplinære forskningscenter ved Aarhus Universitet i 2002: iNANO. Tyve år efter har centret banet vejen for et fag i rivende udvikling og et tværfagligt samarbejde, der har spredt sig til hele verden.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 97 mio. kr. til 26 forskningsprojekter på Natural Sciences.

Brændstof af flydende kulbrinter, som vi kender dem, men lavet helt uden brug af fossile ressourcer. Det er målet med et nyt projekt, som Innovationsfonden netop har investeret 26.7 mio. kr. i.

Azadeh Shahsavar, der er adjunkt i professor Poul Nissens gruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, har fået en bevilling til at forske ved Københavns Universitet, hvor hun vil undersøge strukturen og funktionen af proteiner, der transporterer glycin og glutamin i hjernen.

Xavier Bofill De Ros er en af de syv talentfulde forskere, der i 2022 bliver Lundbeckfonden fellow. Den bevilling, der følger med udnævnelsen, gør det muligt for ham at etablere sin helt egen forskningsgruppe og hellige sig forskningen de næste fem år ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Det Europæiske Forskningsråd bevilger professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet 2,5 mio. euro til hans forskning i, hvad det er ved X- og Y-kromosomerne, der får primater til at danne nye arter.

Astrofysiker Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet er blevet medlem af det eksklusive og højt estimerede amerikanske videnskabelige selskab, National Academy of Sciences. Dermed har selskabet nu to medlemmer fra AU, idet mikrobiolog Bo Barker Jørgensen blev optaget i 2020.

De fleste lægemidler, der anvendes i dag, har kun én virkningsmekanisme, og det er både vanskeligt og dyrt at fremstille lægemidler med flere funktioner. Forskere i forskningscenteret CEMBID ved Aarhus Universitet har for nyligt fundet en måde at lave mere stabile nanostrukturer, der kan samle biomolekyler med forskellige funktioner, som i kombination f.eks. kan give mere effektiv kræftmedicin.

Kom med lektor Katrine Juul Andresen på togt i Nordsøen, hvor der skal tages prøver på et ubådsvrag fra første verdenskrig.

AU-forsker lektor Brigitte Stadler og et interkontinentalt team af forskere har modtaget en prestigefuld international bevilling til at undersøge, hvordan vigtige dele af cellen, dens kerne og kraftværk, kommunikerer.

ODIN reserverer 23,9 mio. kr. til seks nye forskningsprojekter, der skal bane vej for nye lægemidler inden for en bred række af lidelser – f.eks. Parkinsons, skizofreni, diabetes, nyresygdomme og kræft.

Alle otte universiteter i Danmark er gået sammen om et nyt forskningscenter, der skal skabe tværfagligt samarbejde mellem forskere i Danmark og internationale partnere. Det nye center START - Centre for SusTainable AgRifood sysTems - kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til grøn omstilling inden for landbrugs- og fødevaresystemer.

En gruppe ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har sat sig for at gøre deres institut endnu grønnere. De har derfor nedsat et udvalg kaldet greenMBG, der skal komme med forslag til, hvilke initiativer der skal til for at realisere deres mål.

Danmark er ved at indfase et nyt digitalt ID system, kendt som MitID. En studerende og en række forskere fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har gennemført en analyse af det nye system på basis af den information der er offentlig tilgængelig. Konklusionen er, at MitID på en lang række punkter er bedre organiseret og mere sikkert end det gamle NemID.

Isabella Nymann Westensee fra iNANO og Simon Vendelbo Bylling Jensen fra Institut for Fysik og Astronomi modtager hver 200.000 kr., som de vil bruge til forskning i hhv. London og Hamburg.

Kasper Green Larsen er 35 år gammel og nyudnævnt professor på Institut for Datalogi – det gør ham til en af de yngste professorer på Aarhus Universitet. Men trods sin unge alder har Kasper Green Larsen en imponerende række af banebrydende forskningsresultater og -priser bag sig, og brænder for at sætte sit aftryk på et felt, der er mere brug for end nogensinde.

Særdeles lovende. Sådan betegner en arktisk topforsker en sonde, som tre ingeniørstuderende har udviklet under et bachelorprojekt i samarbejde med Institut for Mekanik og Produktion og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Sonden bestod sidste efterår den ultimative test under ekstreme arktiske forhold.

Over 140 forskere fra store dele af verden har med data fra bl.a. Aarhus Universitet sammen regnet sig frem til, at der må være ca. 73.300 træarter på Jorden, af hvilke ca. 9.200 endnu mangler at blive opdaget. Antallet er 14 pct. højere end hidtil antaget. Studiet tyder også på, at knap en tredjedel af arterne er sjældne.

Med en bevilling på 50 mio. kr. i form af et såkaldt Laureate Research Grant fra Novo Nordisk Fonden flytter professor Daan von Aalten sin forskningsgruppe fra University of Dundee til Institut for Molekylærbiologi og Genetik, hvor han tiltræder som professor og får til huse i de spritnye laboratorier i Universitetsbyen fra 1. juni 2022.

Det var i sig selv overraskende, da et internationalt forskerhold fra bl.a. AU opdagede samfund af mikroorganismer, som trives ved temperaturer op til 120°C i en kilometers dybde i oceanbunden ud for Japan. Nu har forskerne et overraskende bud på, hvordan de små bæster klarer det.

Godt nyt til innovative forskere: De fem største universiteter i Danmark bringer sammen med Novo Nordisk Fonden det internationale succesprogram SPARK til Danmark. Programmet tilbyder life science-forskere ekspertviden og startkapital og klæder forskerne på til at kommercialisere deres forskningsidéer.

VILLUM FONDEN har udvalgt årets 16 forskertalenter, der bliver en del af Villum Young Investigator-programmet. Seks af årets forskere er fra Natural Sciences.

På trods af de seneste fremskridt med at forudsige protein- og RNA-struktur, er vi stadig langt fra at være i stand til at designe biomolekylære strukturer, der konkurrerer med den kompleksitet, der findes i naturen. Et nyt konsortium, COFOLD, finansieret af Novo Nordisk Fonden, har til formål at afdække reglerne for RNA-foldning med henblik på at designe RNA-molekyler til anvendelser inden for medicin og syntetisk biologi.

Omkring halvdelen af verdens plantearter er afhængige af dyr til at sprede deres frø. Nedgangen i antallet af fugle og pattedyr betyder, at disse planter har mistet 60 pct. af deres evne til at holde trit med klimaændringer, viser et nyt internationalt studie.

Adjunkt Jonas Elm (Kemi) og DANDRITES kommende gruppeleder, postdoc Taro Kitazawa, modtager hver cirka 11 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd, som netop har uddelt de prestigefyldte Starting Grant-bevillinger til banebrydende, internationale forskningsprojekter.

Lektor Marianne Glasius er blevet tildelt Årets Aerosolforsker 2021 for sit bidrag til kemisk karakterisering af atmosfæriske aerosoler på molekylært niveau, outreach-aktiviteter og fremme af aerosolforskning i Norden.

Aarhus Universitets forskningsskib Aurora er også en fortræffelig formidlingsplatform.

Et forskerhold fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt molekyle, der sætter sig på overfladen af SARS-CoV-2 viruspartikler. Derved blokeres viruspartiklernes mulighed for at trænge ind i vores celler og gøre os syge med covid-19.

Carlsbergfondet uddeler knapt 98 mio. kr. til grundforskning på Aarhus Universitet. Særligt humaniora og samfundsvidenskab bliver tilgodeset. 24,7 mio. kr. fordeles til 25 forskere på Faculty of Natural Sciences.

Støjen i havet omkring Grønland er netop blevet kortlagt i et helt nyt studie, så man i fremtiden kan følge, hvordan baggrundsstøjen i havet ændrer sig i takt med polarisens tilbagegang og den forventede stigning af menneskelige aktiviteter i havområderne mod nord.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) tildeler i disse dage 42 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til nogle af de allerdygtigste yngre forskere i Danmark med excellente, nybrudsskabende idéer. Tre af modtagerne, som nu får mulighed for at prøve kræfter med at lede en forskningsgruppe, hører hjemme på Faculty of Natural Sciences (Nat). De modtager tilsammen ca. 18,5 mio. kr.

Ved at benytte banebrydende ny elektronik og data-modellering har et hold af forskere fra Aarhus Universitet bevist, at det er muligt at foretage meget nøjagtige ikke-invasive grundvandsmålinger på hidtil utilgængelige områder.

Et kursus i bioentrepreneurship blev grundlaget for et nyt liv som iværksættere for to biologistuderende fra Århus. Med to økonomiske saltvandsindsprøjtninger er de nu et stort skridt tættere på at skabe en succesfuld selvstændig virksomhed inden for bæredygtigt hønsefoder.

Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.

Aarhus Universitet har modtaget 10 bevillinger inden for Inge Lehmann-programmet fra Danmarks Frie Forskningsfond. To af de udvalgte forskere hører hjemme ved Faculty of Natural Sciences og modtager tilsammen 5,76 mio. kr.

Et internationalt team ledet af forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, hvordan plantereceptorer kan genkende specifikke kulhydrat-signaleringsmolekyler fra deres symbiotiske bakterier (kaldet symbionter). Denne evne gør det muligt for planten at vælge, hvilke kvælstoffikserende bakterier der får adgang til planternes rødder, hvor de omdanner kvælstof fra atmosfæren til plantetilgængeligt nitrogen. Disse nye resultater gør det muligt at omprogrammere receptorerne, hvilket er en vigtig brik i udviklingen af fremtidens kornafgrøder, som selv kan optage atmosfærisk kvælstof og hermed bidrage til et mere bæredygtigt landbrug.

Skoleelever, lærere, politikere og kommunale forvaltninger sætter gennem de næste tre uger spot på havmiljøet i Lillebælt. Det sker, når projekt "Hovedet i Havet" i samarbejde med de lokale kommuner og Naturpark Lillebælt besøger en række syddanske havnebyer med Aarhus Universitets forskningsskib, Aurora.

DFF uddeler 280 millioner kroner til 55 grønne forskningsidéer – 15 af dem er fra Aarhus Universitet. Fem projekter fra Faculty of Natural Sciences modtager tilsammen 21 mio. kr.

Postdoc Laura Stidsholt fra Institut for Biologi er blandt dette års modtagere af bevillinger fra talentprogrammet Villum International Postdoc. De 2.468.000 kr. går til hendes forskning i flagermus’ ekkolokalisering.

Danmarks første Biodiversitetsråd er blevet nedsat og skal fremover rådgive regeringen og Folketinget om indsatser på naturområdet. Miljøminister Lea Wermelin har udpeget professor Signe Normand som formand for rådet og professor Jens-Christian Svenning som et af rådets medlemmer.

Bælgplanter kan gøre landbruget grønnere, både ved at optage CO2, men mere specielt fordi de ikke behøver kunstgødning, og fordi deres frø har en fordelagtig sammensætning af aminosyrer. Et stort, europæisk forskningsprojekt sætter fokus på hestebønner, der har potentiale til at blive en vigtig del af dansk landbrug.

Det moderne universitet er tæt sammenvævet med det omgivende samfund. Det betyder ikke, at der gives køb på forskningsfriheden, skriver dekan på Faculty of Natural Sciences, Kristian Pedersen, i sit debatindlæg.

Forskere fra Aarhus Universitet har beskrevet banebrydende resultater inden for sukkertransport i planter. Resultaterne er baseret på nye strukturer af et sukkertransportprotein, der er ansvarlig for sukkeroptag i planteorganer som blomster, frø og frugt. Undersøgelsen giver en omfattende indsigt i mekanismerne bag denne sukkertransport. Fremtidig forskning kan drage fordel af disse opdagelser til at løse udfordringer som fødevaresikkerhed gennem forbedring af afgrøder.

En stor del af verdens befolkning har fragmenter af neandertal-gener i deres DNA. Længden af disse fragmenter giver ny indsigt i, hvordan menneskelige befolkninger har udviklet sig forskelligt i nyere historie. Et dansk-tysk forskerhold har således fundet udsving på 10-20 procent i gennemsnitsalderen for nybagte forældre i hele Eurasien over de sidste 40.000 år.

Villum Fonden bevilger seks mio. kr. til to tværfaglige forskningsprojekter på Aarhus Universitet – nærmere betegnet Institut for Datalogi, Institut for Kemi og Institut for Fysik og Astronomi.

Et nyt, enestående forskningscenter ser snart dagens lys. På basis af en bevilling på 630 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, etableres forskningscenteret Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center med forankring på Aarhus Universitet. Det nye center vil sikre tværfagligt samarbejde for at nedbringe mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren gennem forskning og implementering af ny teknologi. Centeret vil indgå i samarbejde med en række danske og internationale partnere.

Et forskerhold fra Danmark og Tyskland har opdaget, at bakterier som lever i planterødder er tilpasset deres værtsarter, hvilket giver dem konkurrencefordele, når de skal invadere eksisterende bakteriesamfund i deres oprindelige vært. Denne opdagelse kan vise, hvordan man identificerer og forbedrer bakterieblandinger som vækstfremmere (traditionelt kaldet podestoffer) for landbrugsplanter på en bæredygtig måde.

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) er et nyt gratis tilbud fra Aarhus Universitet til gymnasiehold i astronomi.

Faculty of Natural Sciences (Nat) er et godt sted for vovede idéer, der kan og vil rykke på den måde, vi opfatter verden omkring os. VILLUM FONDEN har netop offentliggjort modtagerne af årets Villum Experiment-bevillinger, og i denne runde har ti forskere ved Nat modtaget en samlet bevillingssum på 19,7 millioner kroner til for eksempel at undersøge menneskets gen-forhistorie gennem de sidste 40.000 år og at finde ud af, om svampe sover.

I alt 14 nye AIAS-COFUND Marie Sk?odowska-Curie fellows er blevet udvalgt i en international, tredobbelt peer-review-udvælgelsesproces i løbet af foråret og sommeren. Fire af dem skal forske i områder indenfor Natural Sciences.

I forbindelse med Årsfesten 2021 er professor Conny Aerts udnævnt til Æresdoktor på Aarhus Universitet.

Onsdag den 25. august 2021 var der studiestart for rigtigt mange nye studerende på Aarhus Universitet, og i år byder Faculty of Natural Sciences velkommen til over 800 nye, naturvidenskabsstuderende.

Sommerkurset er skabt i samarbejde mellem WATEC og otte virksomheder og forsyninger (AVK, Kamstrup, Grundfos, Aarhus Vand, Skanderborg Forsyning, I-GIS og DHI), og der dykkes ned i emner som grundvand, vanddistribution og spildevand.

Menneskekroppens forsøg på at udrydde indtrængne virusser kan i sidste ende gå hen at blive fatalt. Måske kan en dybere forståelse af bananfluers immunforsvar bruges som løftestang til at udvikle strategier, hvor man bremser den inflammatoriske komponent af det menneskelige immunforsvar uden at bremse den antivirale effekt.

Jørgen Kjems' forskningsgruppe beskriver i en artikel i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny metode til at bestemme sekvensen af en klasse af RNA-molekyler kaldet cirkulært RNA (circRNA).

Forskere fra Aarhus, Cambridge og Warszawa har i et fælles forskningsprojekt karakteriseret, hvordan de vigtige mRNA poly(A)-haler syntetiseres i bagegær. Undersøgelsen afslører overlappende mekanismer, der styrer poly(A)-halens længde og hermed sikrer stabiliteten af cellens genekspression.

Væksthusene i Aarhus vil være mere bæredygtige. Derfor laver gartnerne planteaffaldet fra husene om til kompost i stedet for at få det kørt væk.

I det hidtil mest detaljerede studie af et moseligs mave- og tarmindhold kan danske forskere nu give opskriften på, hvad Tollundmanden indtog under sit sidste måltid for 2400 år siden. Det bestod af fisk og en byggrød med hørfrø og frø fra ukrudtsplanten bleg pileurt - og så brændte maden desuden en smule på.

Verden over er fænomenet ’citizen science’ ved at indtage en mere central rolle i en række forskningsprojekter. På Aarhus Universitet har man i flere år benyttet metoden, og nu skal dannelsen af et tværfagligt samarbejde sikre, at det voksende forsknings- og formidlingsfelt får en mere formel plads i forskningsarsenalet. Det skal ske ved en workshop d. 20. august på Aarhus Universitet.

Igen i år har mange ansøgere fået tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet. Også på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor bl.a. IT-uddannelserne ser fremgang.

Biologer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har undersøgt miljø-DNA fra vandprøver, som 370 frivillige i to omgange – og på samme tid – har indsamlet næsten 100 steder langs de danske kyster. Kombinationen af citizen science og miljø-DNA giver et effektivt overblik over biodiversiteten i farvandene tæt på de danske kyster.

For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for at fremstille hestebønner, som er sikre at spise for alle.

Som forventet er søgningen til landets videregående uddannelser faldet en smule i år, efter genåbningen af samfundet har givet de unge flere muligheder for fx at tage sabbatår. De foreløbige tal viser dog, at der fortsat er mange, der gerne vil læse på de naturvidenskabelige uddannelser på Aarhus Universitet.

Der er stadig mange uudforskede områder på vores videns-atlas. I det nordøstlige Grønland findes et af den slags blanke punkter, der vedrører klimaforandringer og havmiljø. Nu vil et AU-ledet forskningsprojekt skabe værdifuld viden om regionen ved at benytte et nyt og unikt datasæt, der er indsamlet under en succesfuld ekspedition.

Tillykke til lektor Ebbe S. Andersen, som er blevet tildelt den danske polymerpris, Elastyrenprisen 2021, for hans internationale anerkendelse og banebrydende forskning biopolymerforskning, herunder RNA-origami. Prisen uddeles af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

En ny kortlægning har givet det overraskende resultat, at det vrimler med kurser om rummet og udnyttelsen af rumrelaterede ressourcer i Danmark.

En af Nordens mest prestigefulde forskningspriser, Anders Jahre Prisen, går til professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet. Poul Nissen tildeles prisen for sin forskning i proteiners transport ud og ind af celler. Det er viden, som har stor betydning for at forstå sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser.

Bliv klogere på COVID-19, digitalisering og demokrati, blockchain, iværksætteri, ledelse og meget andet, når AU – som en del af Folkemødet 2021 – den 17. juni livestreamer gratis foredrag og debatter med forskere fra forskellige fagområder – samt politikere og samarbejdspartnere.

Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer, nanorobotter og medicin – herunder vacciner.

Til sommer kan Aarhus Universitet byde en af verdens topforskere inden for materialeforskningen velkommen, når professor Anja-Verena Mudring tiltræder en stilling ved Institut for Kemi. Kemikeren er i dag blandt de absolut førende i arbejdet med at udvikle energiomdannelsesmaterialer, og hun har sat sit præg på især feltet inden for ioniske væsker, der kan bidrage med bæredygtige teknologier til fremtidens grønne energiforbrug.

Dybhavsforskere har fundet overraskende høje kviksølv-koncentrationer i Stillehavets dybhavsgrave. Sådan lyder det fra danske forskere fra AU og SDU, der sammen med et internationalt forskerhold har undersøgt nogle af de dybeste egne på Jorden.

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.