Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer, nanorobotter og medicin – herunder vacciner.

Til sommer kan Aarhus Universitet byde en af verdens topforskere inden for materialeforskningen velkommen, når professor Anja-Verena Mudring tiltræder en stilling ved Institut for Kemi. Kemikeren er i dag blandt de absolut førende i arbejdet med at udvikle energiomdannelsesmaterialer, og hun har sat sit præg på især feltet inden for ioniske væsker, der kan bidrage med bæredygtige teknologier til fremtidens grønne energiforbrug.

Dybhavsforskere har fundet overraskende høje kviksølv-koncentrationer i Stillehavets dybhavsgrave. Sådan lyder det fra danske forskere fra AU og SDU, der sammen med et internationalt forskerhold har undersøgt nogle af de dybeste egne på Jorden.

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.

Hvorfor vade rundt i vandløb med fintmaskede net for at fange insekter og andre smådyr, når man kan nøjes med at fange småkravlets DNA i vandprøver, når biodiversiteten i vandløbet skal tjekkes? Metoden hedder miljø-DNA, og ved hjælp af den har forskere fra Aarhus Universitet påvist 212 forskellige arter af hvirvelløse dyr i fem danske vandløb. Heraf 12, som man hidtil ikke har set i Danmark.

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Natural Sciences modtager en yngre forskningsledere knapt 10 millioner kroner til hans projekt.

iNANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet og Vestas, Olin og Teknologisk Instituthar har udviklet en ny teknologi til fuld genanvendelse af kompositmaterialer, der bl.a. bruges til at lave vindmøllervinger.

En forskergruppe på Aarhus Universitet har fundet en måde at en måde at omdanne en naturligt forekommende stofklasse, som både er giftig for bakterier og pattedyr, til kun at være giftig for bakterier – også dem, der er antibiotika-resistente. Dermed kan polyæter ionoforer, som stofferne hedder, være kandidater til fremtidens antibiotika.

Kemisk syntetiserede korte DNA-sekvenser er yderst vigtige ingredienser med utallige anvendelser i forskningslaboratorier, hospitaler og i industrien, som f.eks. i metoden til at detektere COVID-19. Phosporamiditter er nødvendige byggesten i produktionen af DNA-sekvenser, men de er ustabile, og hurtigt i stykker. Ph.d. Alexander Sandahl (Professor Kurt Gothelf’s gruppe), har i samarbejde med en forsker i Professor Troels Skrydstrups gruppe udviklet en ny patenteret måde til at hurtigt og effektivt at fremstille de ustabile byggesten umiddelbart før de skal bruges og dermed effektivisere DNA-produktionen.

Science Museerne kan endelig gå i gang med at renovere det smukke Ole Rømer-Observatorium i Aarhus til glæde for astronomiinteresserede aarhusianere og skoleklasser. Observatoriet får støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på 4 millioner kr. og 4,5 millioner kr. fra Realdania.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 65,5 mio. kr. til 20 forskningsprojekter på Natural Sciences.

Professor i biologi Signe Normand fra Aarhus Universitet er blandt de fem modtagere af EliteForsk-prisen 2021. Samtidig er der EliteForsk rejsestipendier til seks ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet – heraf to på henholdsvis Institut for Datalogi og Institut for Bioscience. Priserne bliver overrakt ved et arrangement i Uddannelses- og Forskningsministeriet den 10. august.