Det umulige salts uendelige muligheder
Til sommer kan Aarhus Universitet byde en af verdens topforskere inden for materialeforskningen velkommen, når professor Anja-Verena Mudring tiltræder en stilling ved Institut for Kemi. Kemikeren er i dag blandt de absolut førende i arbejdet med at udvikle energiomdannelsesmaterialer, og hun har sat sit præg på især feltet inden for ioniske væsker, der kan bidrage med bæredygtige teknologier til fremtidens grønne energiforbrug.
Det starter lidt uventet, da Teamsmødet går i gang og professor Anja-Verena Mudring toner frem på computerskærmen fra sit hjemmekontor i Stockholm. ”Hej! Dejligt at møde dig,” kommer det på klingende gebrokken dansk til denne skribents overraskelse. Den tyskfødte kemiker forklarer med et grin, at hun i sin opvækst ofte havde ophold ved den jyske vestkyst. Som barn på ferie, og som ung kemistuderende som en måde at få sindefred til at tænke med lange ture på stranden i blæsten og for at arbejde på sine studier.
Sproget har hængt ved siden da – sådan da – forklarer hun.
Kompetencerne er dog kun forfinet og udviklet i tiden efter studierne, og kemikerens forskning i nye materialer har bragt hende i front i verden hen over de sidste år. Til august tiltræder Anja-Verena Mudring som professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Det sker blandt andet på basis af en bevilling fra Novo Nordisk Fondens såkaldte Recruit-program.
Umuligt salt
Karrieren begyndte for den unge tyske kemiker i Bonn, hvor grundstenene blev lagt på Friedrich Wilhelms Universität i 1995, og siden udbygget med ph.d. ved Max-Planck Instituttet i Stuttgart. I tiden efter har hendes arbejde blandt andet ført hende til Ruhr-universitetet i Bochum i Tyskland, hvor hun indtog ledelsesposten for materialeforskningsgruppen og bl.a. grundlagde et Marie Curie uddannelsesnetværk med udgangspunkt i lysende materialer (LUMINET) og et europæisk COST netværk til forskning i ioniske væsker. Siden førte karrieren til USA, hvor hun deltog i at oprette et nyt forskningsinstitut for kritiske materialer til det amerikanske energiministerium.
Det er inden for de ioniske væsker, man for alvor kender den tyske forsker, der arbejder ud fra et motto om at kombinere teori og praksis for at designe nye materialer med energi-relateret potentiale. Det var under hendes ph.d., hvor hun fokuserede på faststofkemi, at hun første gang stødte på det ’umulige salt’, som hun med et glimt i øjet omtaler emnet for sin forskning.
”Ioniske væsker er en underlig størrelse for en kemiker, og på mange måder var det det, der tiltrak mig oprindeligt. De har samme struktur som bordsalt, men de er flydende ved stuetemperatur. De har positive og negative ladninger i sig, og kan dermed indgå i næsten al form for teknologi. Det giver materialet meget stort anvendelsespotentiale, og det blev ret hurtigt til mit fokus for min forskning,” forklarer Anja-Verena Mudring.
Vælg en egenskab
Professor Anja-Verena Mudring forskningsfokus er rettet mod udvikling og syntetisering af smarte materialer ved hjælp af de ioniserede væsker med formålet, at de kan designes til at udvikle miljøvenlige og bæredygtige teknologier til energiudnyttelse. De repræsenterer et alternativ til en række materialer, der er brandfarlige eller farlige for helbredet, fordi de ioniske væsker ikke er hverken opvarmede eller afgiver dampe fra flygtige elementer. Det er kun salt.
”Potentialet er næsten grænseløst. Sat lidt på spidsen er disse væsker lavet af noget, der minder meget om almindeligt salt, men samtidig kan de udvikles til at kombinere nærmest enhver form for egenskab eller funktion. Der er næsten ikke den egenskab, der ikke kan udvikles: det kan lyse, eller udvikles til at indfange varme til energiomdannelse. Egenskaberne er i virkeligheden til fri udvælgelse, når man kender materialet. Det har jeg og forskergruppen formået at gøre, og dermed kan vi næsten bygge med egenskaberne som en slags LEGO-klodser, og frembringe skræddersyede muligheder til en bred vifte af områder som del af den grønne omstilling,” siger kemiprofessoren.
Topforsker til Aarhus
Det er dette arbejde, som Anja-Verena Mudring nu blandt andet kan videreføre på Aarhus Universitet, når hun tiltræder som professor til august i 2021. Novo Nordisk Fonden har bidraget til dette skifte gennem det såkaldte RECRIUT-program, der har det formål at styrke dansk forskning inden for en række samfundskritiske forskningsfelter inden for natur- og teknisk videnskab.
Tanken er at tiltrække talenter og førende forskere fra udlandet, der kommer fra andre institutioner eller traditioner, tager både nye ideer, specialviden og adgang til internationale netværk med sig til Danmark, og det kan være afgørende for at udvikle eller løfte et forskningsområde. Det er i høj grad tilfældet med Anja-Verena Mudring:
“Anja-Verena Mudring forsker inden for syntese og udvikling af nye smarte materialer, blandt andet til brug i den grønne omstilling. Hendes tilgang til materialeforskningen er meget inspirerende og lovende for det vigtige arbejde inden for materialers udvikling, og hun bringer helt nye teknikker med til Aarhus. Hun er førende i verden inden for brugen af ioniske væsker i kemi, og hendes banebrydende forskning hjælper med fremstilling af materialer med et meget bredt spektrum af anvendelser på en bæredygtig måde.
Jeg er overmåde stolt over, at vi nu kan byde hende velkommen til Institut for Kemi som professor. Jeg er dybt taknemmelig for bevillingen fra Novo Nordisk Fonden, som har bidraget til at muliggøre ansættelsen af professor Mudring, som jeg glæder mig meget til at samarbejde med,” siger institutleder Birgit Schiøtt fra Institut for Kemi.
Smeltedigel af talent og muligheder
På Aarhus Universitet bliver et par af fokuspunkterne at arbejde på det interdisciplinære forskningscenter, iMAT, hvor hendes ekspertise vil skubbe yderligere på det arbejde, der pågår med at skabe nye materialer til samfundets behov for blandt andet mere effektive energilagringer. Et andet fokuspunkt er i relationen til forskningen på forskningscenteret iNANO, hvor den tyske forsker vil komme med nye kemiske metoder til fremstilling af materialer på nanoskalaen.
For hovedpersonen bliver det tværfaglige og de mange muligheder et omdrejningspunkt i hendes arbejde ved AU. Her vil nanoteknologi og –materialer kunne kombineres og udvikles til for eksempel brug inden for bæredygtig energiudnyttelse og power-to-X. Andre muligheder kan findes inden for transportsektoren, hvor de ioniske væsker kan udvikles som smøremiddel til at reducere friktion og slid. Mulighederne er endeløse – siger professoren:
”Vi lever og arbejder i en meget spændende og udfordrende tid, hvor bæredygtige teknologier bliver mere og mere efterspurgte og nødvendige. Materialeforskningens evolution er nu nået til et punkt, hvor vi kan udvikle nye egenskaber med målrettede formål gennem det arbejde, der foregår på universiteterne og andre steder. Det glæder jeg mig meget til at blive en del af på Aarhus Universitet, hvor der er meget stærke fagmiljøer og prominente forskergrupper.
Men jeg glæder mig ikke mindst til at blive en del af den smeltedigel af talent og forskellige nationaliteter, som findes blandt kolleger og de studerende – jeg har altid nydt den iver og iderigdom, der hersker blandt unge talenter, og på mange måder minder det mig lidt om de ioniske væsker, for studerende rummer også muligheden for at kunne alt, når de arbejder og finder nye kombinationer at samarbejde på. Det er meget inspirerende for mig at opleve.”
Samtidig binder flytningen til Danmark en lille sløjfe på karrieren for Anja-Verena Mudring:
”Jeg glæder mig også til at komme mere tilbage til den jyske vestkyst. Det giver mig ofte så gode ideer at gå på stranden og kigge ud over saltvandet, og blæsten på vestkysten har altid virket som en slags katalysator for nogle af idéerne.”