Nyheder - Natural Sciences, Aarhus UniversitetNyheder - Natural Sciences, Aarhus Universitet

Cybersikkerhed, rumforskning og efterforskning til søs: Mød AU på Folkemødet

Jakob Rom Johansen — Thu, 04 Jun 2026 09:29:53 +0200

Forskere fra Aarhus Universitet er stærkt repræsenteret på årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor AUs forskere bringer deres viden i spil om mange af tidens højaktuelle emner.

Vi er sat i verden for at skabe ny viden, og på Naturmødet deler vi ud af den

Henriette Stevnhøj — Thu, 21 May 2026 13:14:16 +0200

Kom til debat om fornuft og følelse i naturforvaltning, få svar på, hvornår vi igen kan fange skrubber i fjorden, eller grib kniven selv og disseker en fisk og lav smykker af dens øresten.

Når Naturmødet løber af stablen fra torsdag den 28. maj og to dage frem, vil der være rig mulighed for at møde forskere fra Aarhus Universitet. På hovedscenerne deltager AU-forskere i 32 ud af omkring 100 indslag.

For Mikkel Tamstorf, som er leder af Institut for Ecoscience, er Naturmødet en oplagt anledning til både at bringe forskningen ud til offentligheden og tage nye perspektiver med hjem igen.

"Naturmødet er stedet, hvor vi kan komme i snak med borgere, organisationer, beslutningstagere og kolleger. Vi er sat i verden for at skabe ny viden, og på Naturmødet deler vi ud af den. Samtidig er det vigtigt for os at få input tilbage. Det er væsentligt, at vores forskning tager afsæt i de spørgsmål og problemer, som optager samfundet," siger Mikkel Tamstorf.

AU har eget telt

Naturmødet blev første gang afholdt i 2016 og har ifølge arrangørerne udviklet sig til en af Danmarks største begivenheder om natur og grøn omstilling. Sidste år tiltrak det omkring 30.000 besøgende til cirka 660 debatter, samtaler og aktiviteter.

Det er andet år i træk, at Aarhus Universitet rejser sit eget telt og efter planen afvikler 60 indslag i løbet af dagene.

Institutleder ved Institut for Biologi, Jesper Givskov Sørensen, bakker fuldt op om medarbejdernes deltagelse i Hirtshals. Han ser Naturmødet som en enestående mulighed for at styrke dialogen mellem forskere og omverden.

"Vi vil meget gerne stille vores viden til rådighed, og det er en oplagt mulighed for, at vores forskere - ikke mindst de yngre forskere - kan præsentere deres forskning, skabe kontakter og lytte til de forventninger og bekymringer, som fylder," siger Jesper Givskov Sørensen.

En kerneopgave at formidle

Gæsterne kan blandt andet opleve samtaler om søers tilstand og lavbundsjordenes nytteværdi, høre om plantemani i 1800-tallets malerier, lytte til oplæg om hestens vilde historie eller få en status på den grønne trepart. For børnene byder programmet blandt andet på dissekering af fisk og fugle.

Det koster tid og penge at forberede og deltage, men det er en kerneopgave på linje med at forske, mener Mikkel Tamstorf.

Aarhus Universitet leverer viden om alt fra ulve og havmiljø til biodiversitet og grøn trepart. I en tid, hvor natur og miljø fylder stadig mere i den offentlige debat, giver Naturmødet os en vigtig mulighed for at styrke relationen mellem forskere og offentlighed. Den mulighed skal vi holde fast i, siger han.

Bag den fælles AU-stand står otte forskellige institutter og aktører på tværs af to Nat- og Tech-fakulteter.

Find programmet for Aarhus Universitets telt her.

Se, hvor du kan finde forskere fra Aarhus Universitet på Naturmødets øvrige scener her.

Naturmødet åbner torsdag d. 28. maj og slutter lørdag d. 30. maj. Find programmet for hele Naturmødet her: https://naturmoedet.dk/

Kontakt:

Signe Brokjær Nielsen
signe.brokjaer@ecos.au.dk
53 17 34 54

Marianne Knudsen
mk@bio.au.dk
60 77 71 88

Virus inspirerer forskere: Nål af DNA kan bane vej for bedre medicin

Peter F. Gammelby — Thu, 21 May 2026 11:24:45 +0200

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en mikroskopisk DNA-nål, der kan levere molekyler direkte ind i celler og ikke mindst sikre, at de stadig virker, når de kommer frem. Det er ellers et stort problem i moderne medicin, at meget af det, der kommer ind i celler, bliver pakket ind i bobler og sat ud af spillet, før det når sit mål.

Hun går forrest i jagten på fremtidens batteri

Ida Hammerich Nielson — Wed, 29 Apr 2026 13:57:15 +0200

Når verden taler om den grønne omstilling, handler det ofte om vindmøller og solceller. Men bag kulisserne arbejder forskere på noget mindst lige så afgørende: Bedre batterier. Én af dem er professor Dorthe Ravnsbæk, som er blandt de førende forskere i materialer til genopladelige batterier. Nu modtager hun Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2026.

Resiliens: At rejse sig igen, når alt vælter

Ida Hammerich Nielson — Tue, 14 Apr 2026 14:29:38 +0200

Europa er presset. Og midt i den sikkerhedspolitiske tumult kan vi glemme biodiversiteten, mener professor i biologi Jens-Christian Svenning. Vi har stadig brug for en levende planet og måske kan inspirationen til Europas modstandskraft ligefrem findes i naturen selv.

Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen

Peter Gammelby — Mon, 30 Mar 2026 09:29:51 +0200

DISCO-2 er en ambitiøst bygget studentersatellit. Den er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet i København via DISCO-programmet, der støttes af Industriens Fond. Over flere år har de studerende selv designet, bygget og testet hardwaren i tæt samarbejde med dansk industri.

DISCO-2 er resultatet af en helt usædvanlig indsats. De studerende har bygget en satellit, der teknologisk ligger på et niveau, man normalt kun ser i professionelle rumprogrammer, siger Christoffer Karoff, leder af DISCO.

Mission: Fokus på Grønland

Satellitten skal fotografere gletsjere og måle temperaturforskelle i havet omkring de grønlandske fjorde. Målet er at forstå, hvordan varmere havvand påvirker afsmeltningen.

Grønland spiller en afgørende rolle for det globale havniveau. Med DISCO-2 får vi nye observationer, som kan hjælpe os med bedre at forstå klimaforandringerne, forklarer Christoffer Karoff.

Opsendelse med SpaceX

Opsendelsen er planlagt til den 30. marts 2026 klokken 13:19 dansk tid med en SpaceX Falcon 9-raket fra Vandenberg Space Force Base i Californien. Opsendelsen foregår i samarbejde med det tyske firma Exolaunch som en del af Transporter-16 rideshare mission. DISCO-2 er en del af en rideshare-mission, hvor den deler pladsen med andre satellitter.

For de studerende er det kulminationen på flere års arbejde:

Det er ret vildt, at noget, vi har bygget, snart flyver rundt om Jorden. Vi har arbejdet med alt fra software til test i vakuumkamre, siger Cecilie Thorup Strømsnes, studenterkoordinator ved Aarhus Universitet.

Plads til at fejle og lære

DISCO-programmet, som DISCO-2 er en del af, støttes af blandt andet Industriens Fond, der ser stor værdi i at opbygge danske rumkompetencer gennem praktisk erfaring.

Med et initiativ som DISCO giver vi plads til at tage teknologiske chancer, som professionelle agenturer sjældent kan. På den måde er vi med til at rykke grænserne for innovation, siger Nadika Bulathsinhala, der er projektleder hos Industriens Fond.

Ud over Industriens Fond støttes projektet også af Carlsbergfondet, Thomas B. Thriges Fond, Otto Mønsteds Fond og Den Europæiske Rumorganisation ESA.

Faktaboks

Om DISCO: Et nationalt rumprogram for studerende på tværs af AU, SDU og ITU.
Støtte: Industriens Fond, Carlsbergfondet, Thomas B. Thriges Fond, Otto Mønsteds Fond og ESA.
Teknologi: Udviklet i samarbejde med bl.a. Space Inventor.

Kontakt:

Lektor Christoffer Karoff, projektleder af DISCO
karoff@phys.au.dk
21 18 39 26

Studenterkoordinator på DISCO Cecilie Thorup Strømsnes
cecilie@phys.au.dk
24 25 58 74

Tætte og mørke skove i Europa er et moderne fænomen

Peter F. Gammelby — Fri, 13 Mar 2026 16:09:27 +0100

I over 20 millioner år har Europas landskaber været en mosaik af græsarealer, krat og lysåbne skove med et væld af vilde blomster. Et nyt studie peger på, at nutidens skovrejsning bevæger sig i den modsatte retning af kontinentets langsigtede økologiske udvikling.

Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

Henriette Stevnhøj — Fri, 13 Mar 2026 12:26:57 +0100

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som sammen med professor Troels Skrydstrup står i spidsen for projektet.

Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner

Peter F. Gammelby — Tue, 10 Mar 2026 12:13:51 +0100

Med et nyligt lokaliseret genetisk område i hestebønner kan forskere nu pege på, hvad der gør hestebønner mere robuste i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.

Marsvin skruer selv ned for støjen

Henriette Stevnhøj — Tue, 03 Mar 2026 15:00:31 +0100

Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.