Rapporten slår fast, at de danske rammebetingelser er modne. Danmark har både hjernekraften og teknologien til at få flyvehøjde. Det bekræfter professor Hans Kjeldsen ved Institut for Fysik og Astronomi og leder af SpaCe, Aarhus Space Centre på Aarhus Universitet.

Solidt afsæt for rumsamarbejde
Det seneste år har han, sammen med aktører på tværs af seks universiteter og Dansk Industri, ledet arbejdet med at afdække den danske rumsektors muligheder for at indfri regeringens ambition om danske rummissioner. Og de ser lovende ud, mener han:

"Vi har stærke forskningsmiljøer og teknologiske kompetencer på universiteterne, og vi har et forbilledligt samarbejde med virksomheder, der deler vores interesse i rummet. Alt i alt er det et solidt afsæt for et fremtidigt rumsamarbejde," siger Hans Kjeldsen.

Christian Kjær Monsson, fagleder for forskning i Dansk Industri, supplerer:

På tværs af danske virksomheder og universiteter har vi evnerne til at udvikle højt specialiseret rummissioner. Men potentialet bliver kun til virkelighed, hvis vi kan udnytte vores fælles styrker. Sammen har vi nu tegnet vejen for, hvordan Danmark kan vælge og udvikle rummissioner, der både bygger på de unikke danske kompetencer, og samtidig skaber konkrete løsninger. Det er et første, men afgørende skridt.

En fælles dialog om Danmarks rummission
De seks universiteter er Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. I april 2025 fik de sammen med Dansk Industri til opgave at indlede en dialog om rammerne for Danmarks fremtidige rummissioner. Drøftelserne er nu mundet ud i en rapport, der skitserer rammerne for at indfri regeringens ambition om at sende op mod fire nationale missioner i kredsløb over det næste årti.

At de seks universiteter og Dansk Industri på kort tid har fundet en fælles retning, lover godt for fremtiden, mener Hans Kjeldsen. Ifølge ham vidner processen om, at den danske rumsektor står samlet og har et udtalt ønske om at samarbejde på tværs i den danske forskningsverden:

"Rapporten viser i høj grad, at særinteresser ikke har stået i vejen for at skabe rammer for fremtidens nationale rummissioner. Der har været åben og konstruktiv dialog, hvor målet har været at finde de gode løsninger for Danmark, siger Hans Kjeldsen.

Rektorformand kvitterer for samarbejdet
Brian Bech Nielsen, forperson for rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på Aarhus Universitet kvitterer for samarbejdet mellem de seks universiteter:

"Rapporten er resultatet af en proces, der har samlet sektoren om et fælles billede af, hvad der skal til for at løfte Danmarks kommende rummissioner. Det tætte samarbejde mellem universiteter og industri har været afgørende, både for kvaliteten i arbejdet og for opbakningen i den brede kreds, der står bag anbefalingerne. Hvis Danmark skal lykkes med nationale rummissioner, kræver det netop stærke partnerskaber, hvor forskning og erhvervsliv arbejder tæt sammen om at udvikle ny viden, ny teknologi og nye løsninger," siger Brian Bech Nielsen.

Rapporten følger op på regeringens strategi for rumforskning- og -innovation fra november 2024. Her er den politiske ambition at udvælge og finansiere op mod fire nationale rummissioner over de næste ti år.

Udover et krav om hurtig handling forslår konsortiet, at der etableres et nyt nationalt programsekretariat som et centralt omdrejningspunkt i tæt samarbejde med en uafhængig programkomité. Næste skridt er nu, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder videre med rapportens anbefalinger.

Se rapporten her: Ramme for nationale rummissioner:
The report Framework for National Space Missions

Kontakt:
Professor Hans Kjeldsen
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Leder af SpaCe, Aarhus Space Centre
hans@phys.au.dk
23 38 21 60

Heriblandt har 751 fået tilbudt en plads på en naturvidenskabelig uddannelse. 

Det er altid en stor fornøjelse for mig at byde de nye studerende varmt velkommen efter sommerferien. Og i år er ingen undtagelse. Jeg glædes over, at så mange vil fordybe sig i naturvidenskaben, siger prodekan for uddannelse på Faculty of Natural Sciences, Kristine Kilså.

Antallet af tilbudte studiepladser på Aarhus Universitet er samlet set faldet med ni procent, fordi der er blevet udbudt færre pladser. Den udvikling ses også på Faculty of Natural Sciences, hvor 810 ansøgere sidste år fik tilbudt en studieplads på en af de 15 bacheloruddannelser. I år er antallet faldet med syv procent. 

IT-uddannelserne er i høj kurs

Flere bacheloruddannelser på Aarhus Universitet er præget af et optag med høje adgangskvotienter. På Natural Sciences er højdespringerne de tre engelsksprogede IT-uddannelser, hvor Computer Science har en adgangskvotient på 11,4, Data Science har en på 11,2 og IT-Product Developments adgangskvotient lyder på 10,1.

Disse tre uddannelser er også blandt de uddannelser på universitetet, der har oplevet den største stigning i grænsekvotient fra 2025 til 2026. Det skyldes blandt andet, at der er væsentlig færre udbudte pladser på internationale uddannelser. 

I år har 82 færre end sidste år fået tilbudt en studieplads på en af disse tre uddannelser, og 235 kvalificerede ansøgere har fået afslag. 

Det ærgrer mig, at vi er nødt til at afvise så mange kvalificerede ansøgere til vores engelsksprogede IT-uddannelser. Særligt, når det er nogle vigtige kompetencer, som efterspørges i samfundet. Vi ville ønske, at vi havde pladser til at uddanne endnu flere internationale studerende, siger prodekanen. 

Det endelige optag kan se anderledes ud, da der fortsat er ledige pladser på enkelte uddannelser, som kan søges den kommende måned.

Ser man på, hvor mange ansøgere, der har valgt en af fakultetets 15 naturvidenskabelige bacheloruddannelser som deres første prioritet, så ligger tallet på 1.351. 

Dermed ligger ansøgertallet på samme niveau som i 2025, hvor det hed 1.352.

Vi er rigtig glade for alle de ansøgninger, vi har modtaget. Igen i år er der mange unge mennesker, som ønsker sig at dykke ned i naturvidenskaben her hos os, og det synes vi er en rigtig god nyhed, siger prodekan for uddannelse på Natural Sciences, Kristine Kilså.

Fortsat stor søgning til internationale bacheloruddannelser i IT 

Sidste år var det for første gang muligt for ansøgere at søge optag på en af tre nye engelsksprogede bacheloruddannelser på fakultetet: Computer Science, Data Science og IT Product Development. 

Igen i år er uddannelserne populære. Samlet set har de tre uddannelser modtaget 539 førsteprioritetsansøgninger. Og antallet er dermed på niveau med sidste år. 

Erhvervslivet efterspørger kandidater med IT-kompetencer. Samfundet har brug for specialister, bl.a. på cybersikkerhedsområdet. Den efterspørgsel er vi glade for at kunne bidrage til at indfri med de dygtige kandidater, som kommer fra vores uddannelser. Vi ville ønske, at vi havde pladser til at uddanne endnu flere internationale studerende, siger Kristine Kilså. 

Tallene er foreløbige, og den endelige opgørelse for ansøgninger forventes at lande i løbet af den kommende uge.

Alle ansøgere får svar på deres ansøgning 28. juli.