Postdoc Anders Damsgaard fra Institut for Geoscience er aktuel med ny artikel i Communications Earth & Environment, hvor der argumenteres for en ny computermodel til at forstå og forbedre modeller for gletschere og iskapper i nutid og fremtid.

Til trods for at vi har proteinet ITIH4 i store mængder i blodet, har dets funktion hidtil været ukendt. Nu har et team af forskere fra Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved at kombinere mange forskellige teknikker opdaget, at ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem og dette via en hidtil ukendt mekanisme. Forskningsresultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Professor Jens-Christian Svenning forsker i biodiversitet og økosystemers dynamik for at afdække hvilke faktorer, der former, truer og sikrer Jordens biologiske mangfoldighed. Nu modtager han det prestigefyldte Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kroner for sit store arbejde.

Med en bevilling på 15 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) – der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – vil danske forskere og forædlere sammen udvikle nye hestebønnesorter, der kan anvendes i foder som en lokalt dyrket og bæredygtig erstatning for importeret sojaprotein.

Siden 2011 har Villum Young Investigator-programmet støttet unge, ambitiøse forskeres tidlige karriere. To af de unge modtagere findes på Faculty of Natural Sciences, der samlet modtager knap 14 millioner kroner.

Magnus Kjærgaard er med i et nyt konsortium, BOUNDLESS, ledet af Frans Mulder og finansieret af det tværfaglige synergiprogram fra Novo Nordisk Fonden. Med bevillingen på 14,4 mio. kr. vil konsortiet undersøge, hvordan membranfri organeller styrer vigtige biologiske processer.

Professor Peter Jørgensen fra Institut for Matematik er blevet tildelt en DNRF Chair fra Danmarks Grundforskningsfond, hvilket kun er den anden uddelt siden virkemidlet blev lanceret i 2020, og den første givet til Naturvidenskab.

Resultater offentliggjort i Science fra Aarhus Universitet, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.

Andrew Murray og Mads Faurschou Knudsen fra Institut for Geoscience har sammen med kollegaer fra DTU og universiteterne i Oslo, Uppsala, Moskva, Novosibirsk og Dushanbe (Tajikistan) fået 15 mio. NOK til at undersøge den første tilstedeværelse af både forhistoriske og anatomisk moderne mennesker i Centralasien.

Danske og tyske forskere har ved fælles indsats karakteriseret en cellulær aktivitet, der beskytter vores celler imod nogle af genekspressionens potentielt skadelige biprodukter. Denne aktivitet er muligvis afgørende for flercellede organismers evne til at opretholde et robust ’evolutionsreservoir’ af RNA.