Tigre i nabolaget: Sådan får Indien plads til flere tigre og mennesker
I Indien har tigeren ikke bare overlevet – den får et comeback. Trods en voksende befolkning og pres på dens levesteder er bestanden af vilde tigre fordoblet i løbet af 12 år. En del af forklaringen ligger i en kombination af naturgenopretning, økonomiske tiltag og politisk stabilitet. Og så har en dybt forankret ærefrygt for tigeren skabt en kultur, hvor mennesker og rovdyr kan leve side om side.
Hvordan beskytter man en truet dyreart, når dyrearten er tigeren, der også truer mennesker? I Indien har man fundet en løsning, der kombinerer naturreservater med områder, hvor mennesker og tigre deler pladsen. Resultatet? En fordobling af tigerbestanden og en 30 pct. udvidelse af tigrenes geografiske udbredelsede på mindre end to årtier.
Ifølge en ny undersøgelse, som netop er offentliggjort i Science, huser Indien nu ca. 3700 tigre, svarende til 75 % af verdens vilde tigre. Den viser, at det er muligt at beskytte store rovdyr, selv i verdens mest befolkede land.
Plan B for tigrene
Indiens tigerstrategi kombinerer to tilgange: Nogle områder er strengt beskyttede tigerreservater uden mennesker, mens mennesker og tigre i andre områder må dele pladsen. Og det er ikke kun for tigerens skyld.
"Fordelen ved at kombinere de to metoder er, at reservater kan fungere som spisekamre for tigre uden for reservaterne – og hvis sameksistensen ikke længere fungerer, har tigrene stadig reservaterne at falde tilbage på. Det betyder, at de ikke risikerer at blive udryddet," forklarer Ninad Mungi, adjunkt på Aarhus Universitet og medforfatter til studiet (se faktaboks)
45 pct. af de områder i Indien, hvor der lever tigre, deler de nu pladsen med ca. 60 mio. mennesker.
Hvad gør sameksistens mulig?
At det overhovedet kan lade sig gøre at have tigre og mennesker i samme landskab, skyldes ifølge forskerne ikke befolkningstætheden, men snarere folks livsstil og holdninger.
I økonomisk velstående områder, hvor økoturisme og statslige kompensationsordninger giver penge i kassen, er tolerancen for tigre langt højere.
For nogle indiske landmænd er det faktisk ikke en katastrofe at få en ko ædt af en tiger. Landmænd, som holder deres kvæg i stalde og indhegninger, bliver sjældent generet af tigre. Men når en ko bliver sat ud og græsse i områder, hvor tigrene færdes – og den bliver spist – udløser det økonomisk kompensation fra myndighederne. Dermed kan et tab blive en gevinst for landmanden.
Studiet viser således, at tiger-fremgangen er størst i områder, der
- ligger tæt på deciderede reservater,
- har mange byttedyr og velegnede levesteder,
- har lav befolkningstæthed
- moderat økonomisk velstand.
Fattigdom og væbnede konflikter truer også tigre
I landlige områder med dyb fattigdom er der meget længere mellem tigrene. Her er mange af indbyggerne afhængige af at samle mad, træ og andre ressourcer i naturen, hvilket naturligvis fører til flere konflikter med de store rovdyr.
”Før i tiden var det bæredygtigt at sanke mad i naturen. Men nu er der flere mennesker og mindre plads til tigrene i de områder,” forklarer Ninad Mungi.
Der er også langt mellem tigre i de regioner, der er præget af væbnede konflikter.
"Vores studie viser, at næsten halvdelen af de steder, hvor tigeren er forsvundet, ligger i distrikter, der er påvirket af Naxal-konflikten," fortæller Ninad Mungi. Når effektiv forvaltning bliver svækket af uroligheder, stiger risikoen for krybskytteri og ødelæggelse af tigernes levesteder, hvilket er en kæmpe udfordring for bevarelsen af tigre.
Tigrene angriber sjældent mennesker
Selvom tanken om tigre i baghaven kan virke skræmmende, er angreb på mennesker sjældne. I gennemsnit dør omkring 100 personer årligt i Indien efter møder med tigre.
FAKTA
Studiet Tiger recovery amid people and poverty er gennemført af en gruppe forskere fra hhv. Wildlife Institute of India, National Tiger Conservation Authority i New Delhi og Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere på Aarhus Universitet.
Og hvis det værste sker, er der stadig et sikkerhedsnet:
"Hvis en person bliver dræbt af en tiger, får de pårørende økonomisk kompensation fra myndighederne," forklarer Ninad Mungi.
Når en tiger får smag for mennesker, fanger myndighederne den og placerer den i et reservat eller en zoologisk have.
Kan vi lære noget af Indien?
Den indiske model kan have perspektiver langt ud over tigerens territorium. I Europa kæmper mange lande med ulve, der angriber husdyr, og her kan Indiens erfaringer måske inspirere til løsninger, der både sikrer naturen og bøndernes levebrød.
Ninad Mungi påpeger, at der er en vis lighed mellem Indien og Europa, når det kommer til at bevare store rovdyr.
”I både Indien og Europa er de beskyttede områder små, kun 2-300 km2, og kun en brøkdel er helt beskyttede og uden adgang for mennesker. I Europa og Nordamerika diskuterer man, om man alene skal satse på vildtreservater. Det er afgørende at have sådanne urørlige områder, hvor store rovdyr er isolerede fra menneskelig kontrol. Men der kan opnås en væsentlig gevinst ved at gøre en ekstra indsats og fremme en kultur for sameksistens også uden for beskyttede områder. Indien viser en alternativ vej ved at integrere fælles landskaber,” siger han.
Og tilføjer:
”Der er selvfølgelig kulturelle problemer i det, men kultur kan ændres med tiden. Indiens erfaring viser, at store rovdyr kan overleve i en moderne verden – hvis vi er villige til at tænke kreativt og finde en balance mellem beskyttelse og sameksistens.”
Supplerende oplysninger | |
| Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
| Finansiering | The National Tiger Conservation Authority, government of India |
| Læs mere | Artiklen "Tiger recovery amid people and poverty" i Science |
| Kontakt | Ninad Avinash Mungi, Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) Institut for Biologi, Aarhus Universitet Mail: ninad@bio.au.dk Mobil: Danmark: +45 91116708. Indien: +91 8449614926 |