I 2023 fandt en gruppe forskere fra Aarhus Universitet frem til, at store dele af Europa for over 100.000 år siden ikke var dækket af tætte skove, men i vidt omfang bestod af lysåben skov og åben vegetation. 

Nu har forskerne set nærmere på sammensætningen af disse skove, og offentliggjort resultaterne i Journal of Ecology.

De viser, at europæiske vildskove var rige på træarterne hassel, eg og taks – arter, der trivedes i dynamiske, halvåbne økosystemer snarere end i klassiske tætte skove.

"Ofte forestiller vi os etablerede skove som tætte, lukkede områder, hvor lyskrævende arter som eg og lavtvoksende arter som hassel og taks var sjældne. Vores resultater udfordrer dette syn, da de viser, at eg, hassel og taks konsekvent trivedes i disse gamle skovområder, hvilket yderligere støtter billedet af en halvåben, mosaiklignende vegetation," forklarer Elena Pearce, som er hovedforfatter på studiet. Hun er postdoc på Danmarks Grundforskningsfonds ECONOVO-center (Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere) ved Biologisk Institut.

Planter som detektiver

Holdet brugte eg, hassel og taks som "detektiver" for livet i fortidens skove, fordi de på hver deres måde afslørede spor om, hvordan de gamle skovområder var struktureret. 

Alle tre arter trives bedst under ret lyse forhold og er fåtallige i høje, skyggefulde skove.

Hassel producerer flere pollen og blomster i solbeskinnede områder end i skygge.

Taks kan tåle noget skygge, men trives bedst i lys og kræver i det mindste halvåbne forhold for at klare konkurrencen fra højere træer.

Eg skyder kraftigt igen efter at være græsset af planteædere eller efter skovbrande. Det gør hassel også. Taks er derimod yderst følsom over for brand, men kan sagtens trives i sameksistens med store græsædere som heste, okser og sandsynligvis endda større dyr – dog af en helt anden grund end eg og hassel: Taks er dødeligt giftig, så dyrene holder mulerne væk.

Store planteædere som naturens landskabsarkitekter

Forskerne brugte REVEALS-modellen (se faktaboks) til pollenbaserede rekonstruktioner for at analysere forekomsten af eg, hassel og taks i to nøgleperioder: Den sidste mellemistid (for 129.000-116.000 år siden) og den tidlige til midterste holocæne periode (for 8700-5700 år siden).

Fakta
REVEALS-modellen (Regional Estimates of Vegetation Abundance from Large Sites) er en metode til at rekonstruere fortidens regionale vegetationsdække kvantitativt ud fra pollendata. Hvis du er voldsomt interesseret, kan læse om den i denne forskningsartikel 

Ved at undersøge skovens sammensætning yderligere afslørede forskerne, at åbne og halvåbne vegetationstyper understøttede forskellige kombinationer af arter, som ville have haft svært ved at klare sig i tætte skove.

Resultaterne tyder på, at store planteædere spillede en større rolle i at skabe de åbne landskaber, end naturlige brande og klimatiske forhold gjorde.

Det understreges af taks' følsomhed over for brand; den ville have haft svært ved at trives i områder med hyppige brande, men klarede sig fint i datidens skovområder, som planteædere sandsynligvis holdt dynamiske og åbne.

"Disse arter fortæller os, at gamle skove ikke var ensartet domineret af høje, skyggegivende træer, men må have bestået af en dynamisk blanding af åbne, halvåbne og lukkede områder, hvilket gav en høj diversitet af levesteder," siger professor Jens-Christian Svenning, som er direktør for ECONOVO og seniorforfatter på den videnskabelige artikel.

Moderne naturforvaltning inspireret af fortiden

Konsekvenserne af det nye studie rækker ud over historisk økologi. Halvåbne skove kan have spillet en afgørende rolle for Europas biodiversitet ved at skabe levesteder for arter, der er tilpasset forskellige forhold.

"Vores resultater giver et nyt perspektiv på gamle økosystemer og understreger behovet for at opretholde halvåbne skove i dag. Disse miljøer understøtter en mangfoldig blanding af planter og dyr, og forståelsen af dem kan hjælpe med at kvalificere naturgenopretnings-initiativer," siger Elena Pearce.

Studiet fremhæver også, hvordan åbne, dynamiske skovområder kan bidrage til modstandsdygtighed over for klimaændringer og gavne biodiversiteten.

"Når vi står over for globale udfordringer som stigende temperaturer, ekstreme klimatiske begivenheder og øgede skadedyrsangreb på træer, vil det sandsynligvis give mere robuste økosystemer og biodiversitetsfordele at skabe dynamiske, varierede skovmosaikker i stedet for konventionelle, tætte skovbeplantninger," siger Jens-Christian Svenning.

Forskerne påpeger, at halvåbne skove giver mulighed for forskellige plantearter, som til gengæld leverer essentielle funktioner som kulstoflagring, levesteder for bestøvere og bredere biodiversitet. 
Skovrejsningsstrategier, der genskaber disse halvåbne, dynamiske skovstrukturer frem for tætte skove, er sandsynligvis bedre tilpasset fremtidige klimatiske og økologiske udfordringer, hvilket kan vejlede bæredygtig skovforvaltning i og uden for Europa.