Studiet tilføjer endnu et kapitel til en voksende samling af forskning, som gør op med forestillingen om det tætte urskovstæppe.

Forskerne har undersøgt 917 arter af hjemmehørende skovplanter i Central- og Vesteuropa, og mere end 80 procent af dem foretrækker områder med meget lys – forhold, der traditionelt blev skabt af store planteædere. Det indikerer, at tætte skove først opstod, efter at mennesket fjernede de store planteædere.

"Vores resultater giver stærke beviser for, at den lukkede skovmodel, der almindeligvis bruges til naturgenoprettelse, ikke passer med den evolutionære historie eller de økologiske præferencer for de fleste tempererede skovplanter," siger hovedforfatter Szymon Czyżewski, ph.d.-studerende fra Center for Økologisk Dynamik i en Ny Biosfære (ECONOVO) på Aarhus Universitet.

Han har gennemført studiet sammen med centrets leder, professor Jens-Christian Svenning, og deres resultater er offentliggjort i Nature Plants.

Indicierne hober sig op

Det nye studie føjer sig altså til en række andre ECONOVO-resultater, der ud fra andre data peger i samme retning. Samlet tegner forskningen et billede af et Europa, hvor store planteædere i millioner af år skabte lysåbne skovlandskaber, som nu stort set er forsvundet.

Forskerne afdækkede også en bekymrende sammenhæng mellem tilbagegang i planteædere og risiko for udryddelse af planter. Skovplanter, der er mest tilpasset højt græsningspres, er betydeligt mere truet i dag.

Ifølge Jens-Christian Svenning har udviklingen dermed haft alvorlige konsekvenser for biodiversiteten:

”Vores studie viser, at de planter, som er mest afhængige af græsning, også er de mest truede i dag. Når store planteædere forsvinder, lukker skoven sig, og mange lyskrævende planter får det svært.”

Stor betydning for skovforvaltning

Undersøgelsen har vidtrækkende konsekvenser for bevarelse, skovforvaltning og genplantning af skov i hele Europa. Den udfordrer det fremherskende "lukkede skovparadigme" og understøtter et skift mod at genoprette eller opretholde forskelligartede, halvåbne skovområder gennem trofisk rewilding og lavintensiv græsning.

Forskerne opfordrer således til en ny tilgang til naturgenopretning, hvor man tænker store græssere aktivt ind – enten gennem rewilding eller ekstensiv skovgræsning – for at genskabe de varierede, lysåbne skovlandskaber.

”Vi skal passe på med blot at plante træer overalt og tro, at vi dermed fremmer biodiversitet. Det kan faktisk skade den, hvis vi ikke samtidig sørger for at bevare og genskabe de naturlige dynamikker, som store planteædere har stået for i millioner af år,” siger Szymon Czyżewski.