Invasive arter gør ikke bare indhug i naturens mangfoldighed – de koster også en hulens masse penge. I 2019 nåede de samlede globale omkostninger op over svimlende 423 milliarder dollars om året.

Og ifølge en ny rapport fra FN’s biodiversitetspanel IPBES er det tal firedoblet hvert tiende år siden 1970.

Rapporten skal forsyne regeringer med beviser, værktøjer og muligheder for at nå de globale mål om at begrænse spredningen af invasive arter med mindst 50 pct. inden 2030. Ikke mindst er det vigtigt at udrydde invasive arter på øer, hvor de gør ekstra stor skade på de ”indfødte” arter.

Fakta:
IPBES står for Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services.
Du kan finde flere oplysninger her

Invasive arter er per definition skadelige

Ifølge rapporten har vi mennesker med vores aktiviteter indført over 37.000 arter af dyr, planter og svampe til regioner og økosystemer, som de ikke selv kunne sprede sig til. Mere end 3.500 af disse arter er invasive – det vil sige at de skader den oprindelige biodiversitet. Fremmede arter er altså ikke nødvendigvis invasive.

Men når man opgør de påvirkninger, som de biologiske invasioner har på hjemmehørende arter, er 85 pct. af virkningerne negative.

I rapporten anslår forskerne, at invasive arter er en vigtig faktor i 60 pct. af de globale plante- og dyreudryddelser, og den eneste faktor i 16 pct. af de globale dyre- og planteudryddelser – som altså ikke længere findes på planeten – som forskerne har registreret.

Antallet af udryddede arter er 902 ifølge den seneste rødliste fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Langt de fleste af de 902 er forsvundet siden midten af 1900-tallet.

Mindst 218 invasive arter har været ansvarlige for mere end 1.200 lokale udryddelser, typisk på øer. Det kan f.eks. være mus, rotter eller katte.

Truslen er både overset og kompleks

”Invasive arter er en stor, men ofte overset trussel mod biodiversiteten. De forårsager uoprettelig skade på naturen, herunder lokale og globale udryddelser af arter, og truer menneskers velbefindende,” siger lektor Alejandro Ordonez fra Aarhus Universitet. Han er en af de koordinerende forfattere til den nye rapport.

Han påpeger, at et af de mere komplekse problemer med invasive arter er selve årsagen til, at disse arter er blevet flyttet rundt i verden.

"Mange fremmede arter er historisk blevet introduceret med vilje, fordi man mente, det ville give fordele for mennesker. Mennesker har da også haft gavn af at flytte arter rundt om i verden, og med globaliseringen stiger den trafik hurtigere end nogen sinde. Men det har altså en pris for både natur og mennesker, som er "invasive fremmede arter". I lyset af denne udfordring er der behov for klare løsninger,” siger Alejandro Ordonez.

I rapporten undersøger forskerne flere løsningsmuligheder, lige fra at overveje sammenhængende politikker og adfærdskodekser på tværs af sektorer og skalaer, behovet for at inddrage oprindelige folk og lokalsamfund, når de udvikler politikker og bestemmelser, til borgernes rolle som afgørende partnere for at forhindre fremtidig invasion og hjælpe med at udfylde de nuværende huller i vores viden.

Kontakt

Lektor Alejandro Ordonez
Institut for Biologi - Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet
Mail: alejandro.ordonez@bio.au.dk
Mobil: 5022 9006