Der er bud efter smart teknologi, som gør det muligt at genanvende materialer i industrien. Det er bare ikke alt plastik, som er lige let at skille ad i tilpas små byggeklodser, der kan genbruges i nye varer. Det er eksempelvis tilfældet med polyuretan, PUR, som bruges i fremstilling af isolering til køleskabe, i løbetøj, sko, madrasser, vindmøllevinger og biler. Resultatet er, at udtjente produkter med PUR ofte ender på lossepladser eller i forbrændingsanlæg.

Et forskningssamarbejde med forskere, ledet af professor Troels Skrydstrup og adjunkt Steffan Kvist Kristensen fra Aarhus Universitet, er dog lykkedes med at knække koden til at udvinde polyuretanets mindste dele, polyoler og diaminer. Bliver delene adskilt, kan de bruges i fabrikationen af nye køleskabe, tøj eller madrasser.

Teknologien bag er netop blevet hædret med plastindustriens pris. Den gives med branchens egne ord til de ekstraordinære og anerkendelsesværdige præstationer i den danske plastbranche.

”Vi er meget stolte og glade for at modtage Plastprisen 2024. Verden kalder på grønne løsninger, og denne pris understreger, at vores metode er et skridt i den rigtige retning”, siger Troels Skrydstrup, som står i spidsen for RePURpose-samarbejdet på Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Kemi ved AU.

I normeringen af RePURpose lagde juryen vægt på, at projektet har banet vejen for en cirkulær økonomi for PUR-plast. Materialet udgør ca. otte procent af den samlede plastproduktion på verdensplan, men kan ikke genbruges på samme måde som de mere udbredte plasttyper, der kendes fra fx emballage. Derfor kan metoden komme til at gøre en stor forskel, siger Troels Skrydstrup.

”Potentielt ser vi ind i en fremtid, hvor mange tons PUR kan genanvendes i ny produkter. Det stiller Danmark stærkt i forhold til den grønne dagsorden, og det er vi meget tilfredse med at bidrage til”, siger Troels Skrydstrup.

Det er andet år i træk, at et forskningssamarbejde med Troels Skrydstrups forskningsgruppe fra Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Kemi modtager Plastprisen. I 2023 var det CETEC, Circular Economy for Thermosets Epoxy Composites, der fik hæderen for at udvikle en metode til genanvendelse af vindmøllevinger. CETECs metode går ud på at skille de kemiske komponenter fra hinanden., så de kan anvendes i produktionen af ny vinger. For vindmølleindustrien er det et paradigmeskifte at kunne genbruge materialet fra de kæmpestore termohærdede glasfibervinger i stedet for at lade vingerne ende på lossepladser.

”Det er en kæmpe anerkendelse at modtage plastprisen for andet år i træk på projekter, der er rettet mod at gøre svære plasttyper genanvendelige. Hertil kommer den internationale pris, JEC Composites Innovation Award 2024, som vi har modtaget for vores arbejde til epoxy-genanvendelse. Priserne vidner om et stærkt forskningsmiljø på Aarhus Universitet, som er gearet til at løse store samfundsrelevante problemer, siger Troels Skrydstrup. Han betoner, at samarbejdet med industrien og DTI, Teknologisk Institut, har været essentielt for at nå frem til de prismodtagende løsninger.

”Der er fortsat lang vej foran til at blive en kommerciel succes, men vi er på rette vej”.

RePURpose-projektet består udover Aarhus Universitet af en række partnere: Dan-Foam, Logstor, ECCO, H. J. Hansen Genvindingsindustri, Tinby, Plixxent og Teknologisk Institut.

CETEC er et samarbejde mellem Vestas, Aarhus Universitet, Olin, og Teknologisk Institut. Den yderligere opskalering sker i samarbejde mellem Vestas, Olin og Stena Recycling.

Kontakt:

Troels Skrydstrup, professor
Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO)
Institut for Kemi
Mail: ts@chem.au.dk
Tlf.: +45 28 99 21 32

Steffan Kvist Kristensen, adjunkt
Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO)
Mail: skk@inano.au.dk
Tlf.: +45 28 15 41 00