De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Denne tekst er baseret på en artikel i Aktuel Naturvidenskab
Hvornår kom de første mennesker til Europa, og hvor kom de fra? Svarene på disse spørgsmål har længe stået hen i det dunkle.
Men nu har et nyt internationalt studie kastet lys over sagen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature, viser, at forhistoriske mennesker var til stede i det vestlige Ukraine allerede for 1,4 millioner år siden.
Her fandt arkæologer i 1974 i et stenbrud nær byen Korolevo nogle primitive stenredskaber, men først nu er teknologien på plads til at datere dem – eller rettere de jordlag, de blev fundet i.
Metoden går ud på at måle indholdet af isotoper af beryllium og aluminium, som dannes, når kosmisk stråling bombarderer geologiske materialer ved Jordens overflade. Og så hælde disse data i en computermodel, som er udviklet på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Meget primitive
Redskaberne minder meget om de første kendte stenredskaber fra Afrika, og i lidt mindre grad om redskaber fundet i Spanien og Frankrig, som vurderes at være 1,1 til 1,2 mio. år gamle.
De er for primitive til at være skabt af Homo sapiens eller neandertalere, så værktøjsmagerne var sandsynligvis en variant af Homo erectus. Det er en nu uddød menneskeart, som opstod i Afrika for ca. to mio. år siden og bredte sig til store dele af Asien og Europa – og menes at være en fjern forfader til såvel det moderne menneske som neanderthalerne.
Redskaberne fra Korolevo repræsenterer det nordligste spor af forhistoriske mennesker, der med sikkerhed er ældre end 1 million år.
Ikke via Gibraltar
”De hidtil ældste spor af mennesker i Europa fra Spanien og Sydfrankrig er dateret til cirka 1,1 millioner år, men denne alder er forbundet med stor usikkerhed. Sporene fra Spanien har også affødt den hypotese, at Europa blev koloniseret fra syd hen over Gibraltarstrædet, men mange regner det for usandsynligt, fordi det har været tæt på umuligt for disse forhistoriske mennesker at krydse strædet mellem Afrika og Spanien. Problemet er bare, at der har manglet spor efter forhistoriske mennesker andre steder i Europa, der er ældre end dem fra Spanien,” fortæller professor Mads Faurschou Knudsen, som har udviklet computermodellen sammen med en tidligere PhD-studerende.
...men østfra i en mellemistid
”Vi ved, at Homo erectus var til stede ved Dmanisi i det sydlige Kaukasus for 1,8 millioner år siden. Her har man også fundet primitive stenredskaber, der minder meget om dem, der er fundet ved Korolevo i Vestukraine. Vores nye datering af lagene med stenredskaber i Vestukraine bygger derfor en bro mellem fundene i Kaukasus og Spanien, som begraver hypotesen om, at disse forhistoriske mennesker skulle være kommet til Europa via Gibraltarstrædet. Det er langt mere sandsynligt, at Europa først blev koloniseret fra øst eller sydøst, enten via Tyrkiet og Donau-korridoren eller via Kaukasus og nord om Sortehavet. Dette første forsøg på at kolonisere det europæiske kontinent fandt sted under nogle meget korte mellemistider for 1.4 millioner år siden, hvor klimaet i Europa kortvarigt blev varmere og fugtigere,” skriver Mads Faurschou Knudsen i Aktuel Naturvidenskab.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Finansiering | Czech Ministry of Education, Youth and Sports (MEYS). Det Europæiske Forskningsråd, Horizon 2020, RADIATE. Czech Science Foundation. |
Læs mere | Den videnskabelige artikel i Nature: East-to-west human dispersal into Europe 1.4 million years ago og Da Europa blev koloniseret i Aktuel Naturvidenskab |
Kontakt | Professor Mads Faurschou Knudsen |