Verden står over for stigende temperaturer, hyppigere naturkatastrofer, tab af biodiversitet og udbrud af nye sygdomme. Det kræver, at den privilegerede del af verden bidrager til at finde metoder til at bremse og modvirke de skadevirkninger, den til dels selv er skyld i.

Disse kriser kræver en koordineret global indsats at tackle, og heldigvis kan naturvidenskaben give os den fundamentale indsigt og nye opdagelser, der ligger bag værktøjerne til løsninger til en mere bæredygtig fremtid.

Det kan være som forskning i metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren, viden om at genskabe truede økosystemer og om, hvordan vi bevarer truede arter og genopretter ødelagte naturområder. Det kan være også være forskning i at sikre grøn energi fra sol og vind på en bæredygtig måde eller udvikling af nye vacciner og bedre sygdomsovervågning, som kan hjælpe med at forebygge fremtidige pandemier.

Danske naturvidenskabelige forskere står allerede i dag i front inden for disse forskningsområder. Det er vi som universitetsfolk stolte af, og vi står vagt om forskernes vilkår og frihed til at forfølge de gode ideer.

På den måde sikrer vi som universitet, at Danmark har et reelt forskningsberedskab, både for os selv og for fremtidige generationer. Vi sørger også for, at danske virksomheder kan regne med fagligt kompetente naturvidenskabelige kandidater, der er grundlaget for en førerposition inden for bæredygtighed, naturpleje, energi og udvikling af personlig medicin.

Men en dygtig forsker opstår ikke bare ud af det blå. Og her spiller gymnasierne en afgørende rolle. Ikke mindst i naturvidenskabelige fag som kemi, fysik og biologi. Det er her, eleverne får grundviden om naturvidenskab, og de mest interesserede motiveres til at søge videre på de naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne.

Nu står gymnasiefagene ifølge et finanslovsforslag til at miste det ekstra taxameter på 11.670 kr. pr. elev, som afslutter A-niveau i kemi, fysik, biologi, bioteknologi og geovidenskab i gymnasierne. Taxametertilskuddet er den økonomiske håndsrækning til gymnasierne til at oprette naturvidenskabelige fag på højeste niveau, så eleverne trænes i fagenes afgørende eksperimentelle dimension.

Fælles for de naturvidenskabelige fag er, at de er særligt udstyrstunge. Det er dyrt at drive et laboratorium med instrumenter og kemikalier. Det er næppe en overraskelse, hvis rektorerne begynder at overveje, om de fortsat har økonomi til at holde hånden under de pressede naturvidenskabelige fag og studieretninger.

Mulighederne for at udbyde fag med eksperimentel praksis bliver dårligere, og det kan afskrække gymnasieelever fra at vælge en naturvidenskabelig studieretning. Hvordan skal det også være attraktivt, hvis laboratorierne er slidte, udstyret forældet, eller der mangler basale materialer?

Konsekvensen kan blive, at flere gymnasier ikke længere vil kunne tilbyde A-niveaufag i en række af de naturvidenskabelige fag, hvis klasserne er for små til at få økonomien til at hænge sammen.

Resultatet? Færre elever i de naturvidenskabelige fag - og dermed færre studerende på universiteternes naturvidenskabelige uddannelser.

Politikernes kalkule er formentlig ikke, at gymnasierne skal nedlægge de naturvidenskabelige retninger, de må bare finde pengene andetsteds i budgetterne. Risikoen ved det er, at den eksperimentelle praksis i laboratoriefag som f.eks. kemi og fysik vil blive erstattet af en video på YouTube og et kapitel i en lærebog. Og ikke for at forklejne video eller tekst, men det erstatter ikke det taktile i at lave forsøgene selv.

Det unikke aspekt af de naturvidenskabelige fag går tabt, hvis teoretiske hypoteser ikke bliver testet i laboratoriet. Det ligger simpelthen i den naturvidenskabelige metode, at teori og eksperimentelle observationer går hånd i hånd.

En decimering af den naturvidenskabelige undervisning i gymnasierne svarer til, at tandlægen kun får kendskab til at bore i en tand ved at læse om det i en fagbog, før hun skal praktisere på patienten - ikke en ønskværdig situation for hverken tandlæge eller patient.

En potentiel forringelse af undervisningen i gymnasiet vil forplante sig til de videregående uddannelser og specielt til universiteterne. Undervisere vil opleve studerende både uden praktisk erfaring og uden forståelse for den naturvidenskabelige metode, som skal indhentes i undervisningstiden på universitetet. Det vil sænke det faglige niveau og sinke undervisningen.

Det er svært at begribe fornuften i at gøre de naturvidenskabelige fag kritisk underfinansierede. Det drejer sig ikke om at give de naturvidenskabelige fag særbehandling, men det vidner om mangel på forståelse af vigtigheden af at lære naturvidenskab på et højt niveau, også i praksis.

Politikerne skal forstå, at det er forskningens fødekæde, man ødelægger. Det vil ske, hvis det gode fundament, som gymnasierne nu er afsendere af, kommer til at mangle.

Danmark risikerer en negativ spiral for den naturvidenskabelige forskning og undervisning - og dermed også for forskning med stor betydning for samfundet. Videnstunge virksomheder vil få sværere ved at finde danske fysikere, kemikere, biologer og geologer, som er afgørende for alt fra naturbevaring til udvikling af bæredygtige materiale og alternativ energi.

Og det handler ikke bare om forskningsbaseret viden til at tackle globale kriser eller rådgive om kystsikring.

Et eksempel på en storaftager af universiteternes kerneydelser, både i form af forskning og nye dimittender, er danske life science-virksomheder. De eksporterer for 175 mia. kr. og beskæftiger i omegnen af 50.000 medarbejdere. Ifølge Erhvervsministeriets økonomiske nøgletal for life scienceindustrien i 2023 havde 35 pct. af de beskæftigede en lang videregående uddannelse eller en ph.d.-grad.

Til sammenligning gælder det kun for 11 pct. af de beskæftigede på det øvrige arbejdsmarked.

Vi beder om, at politikerne ser på vilkårene for de naturvidenskabelige fag i gymnasierne med en adækvat tilgang og den samme alvor, som kendetegner de klima-, energi-, miljø- og sundhedskriser, som netop nu udspiller sig i verden.

Læg hertil en forståelse af, at de naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne er adgangen til viden og veluddannede medarbejdere, som er afgørende for virksomheders innovation, vækst og omsætning.

Det er samtidig en præmis for at skabe nye løsninger på samfundets behov og problemer.

Indlægget er bragt i Politiken 1. oktober 2024

Af dekan Birgit Schiøtt, prodekan for uddannelse Kristine Kilså, begge ved Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, dekan Katrine Krogh Andersen, prodekan for uddannelse Andreas de Neergaard, begge ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, dekan Marianne Holmer, prodekan for uddannelse Poul Nielsen, begge ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.