Store planteædere kan beskytte den lokale natur ved at æde og nedtrampe de invasive plantearter, der truer biodiversiteten.

Nu ville det måske være nærliggende at indvende, at de store dyr vel også ville æde og mase de hjemmehørende planter, og hvad skulle det så hjælpe? 

Men nej: De hjemmehørende planter har udviklet sig til at kunne tåle behandlingen fra de planteædere, som de har levet med i årtusinder, og det har de invasive planter typisk ikke.

Et naturligt våben

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Aarhus Universitet og Wildlife Institute of India, som viser et stort potentiale for at bruge store planteædere som et naturligt våben til at forhindre invasive planter i at udkonkurrere de hjemmehørende arter.

Det virker i hvert fald i Indien, hvorfra forskerne har hentet deres data – nærmere bestemt fra verdens største undersøgelse af dyreliv baseret på fotofælder, som foregår hvert fjerde år i Indien samt landets meget store overvågningsprogram for planter. (Du kan læse om programmet i faktaboksen).

Men forskerne påpeger, at resultaterne også er relevante for tempererede egne i f.eks. Europa – og Danmark, for den sags skyld. Derom senere.

Fakta:
Det er ingen overdrivelse at kalde den indiske undersøgelse verdens største. Med 26.838 kamerafælder har den fået plads i Guinness World Records, og så er den endda kombineret med feltarbejde med titusinder af deltagere til fods over et skovareal på sammenlagt 381.200 km².
Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år. Hovedformålet er at finde ud af, hvordan landets bestande af tigere har det, men kameraernes bevægelses-sensorer opfanger meget andet end de stribede rovdyr. Blandt de knap 35 mio. fotos er bl.a. tusindvis af elefanter, næsehorn, vilde vandbøfler og gaurer (verdens største okseart) foreviget. De enorme datamængder omfatter desuden store mængder vegetations- og gødningsprøver.

Megaplanteædere

Studiet tager udgangspunkt i det, forskerne kalder megaplanteædere, som er dyr, der vejer over et ton – i Indien er det elefanter, næsehorn, vilde vandbøfler og gaurer (verdens største okser).

Og det påviser en positiv sammenhæng mellem antallet af megaplanteædere og balancen mellem indfødte og invasive plantearter. Er der mange megaplanteædere, er der mange indfødte planter og færre invasive planter.

Og omvendt. De steder, hvor invasive arter dominerer, er der kun få eller ingen megaplanteædere.

Dog med det forbehold, at der er steder i Indien, hvor invasive planter har nået at vokse sig så høje og tætte, at megaplanteæderne ikke kan komme til for dem.

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi FN har udpeget invasive arter til en af de fem vigtigste trusler mod den globale biodiversitet.

Invasive arter er dyr, planter og svampe, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig skader den oprindelige biodiversitet.

Disse biologiske invasioner påfører også samfundsøkonomien gigantiske omkostninger, hvorfor man i løbet af de sidste 50 år på verdensplan har brugt over 120 mia. dollars på at bekæmpe og kontrollere dem. Uden den store succes.

Hvorfor lige megaplanteædere? 

Fordi de er så store, at de er nødt til spise meget. Og de er vant til at æde mange forskellige plantearter, også nogle med ringere næringsværdi, for de har ikke råd til at være kræsne. Dermed er de mere tilbøjelige til at hive fremmede planter ind i deres kostplan.

Forskerholdet kunne have medtaget mindre arter af planteædere i studiet, men deres roller i de lokaleøkosystemer er mere komplicerede; de er nemlig på tigrenes og leopardernes kostplaner. Det er elefanter mv. ikke.

Stort er godt, men ikke afgørende

Og så er vi tilbage ved, hvad vi kan bruge studiet til herhjemme.

Vi behøver ikke megaplanteædere til at holde invasive plantearter i skak – vores lidt mindre store og mellemstore arter kan have tilsvarende effekter.

”Nogle af de okser, der er sat ud i rewildingprojekter i Europa, kan ganske vist blive over et ton, men dyr under et ton kan sagtens have lignende effekt. Man har i Ungarn påvist, at vandbøfler trænger den invasive plante sildig gyldenris væk; arten er også et problem i Danmark. Herhjemme bruger man også nogle steder skotsk højlandskvæg til at holde hybenroser – en asiatisk art, der ofte anses som problematisk i vores natur – nede,” siger professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet.

Kopiér gerne i Europa

Studiets hovedforfatter, Ninad Avinash Mungi, der er postdoc på Aarhus Universitet, understreger, at græsædernes størrelse ikke vil være afgørende i kampen mod invasive arter i Danmark.

”Man kan fint bruge en blanding af store, mellemstore og mindre planteædere. Hjorte, bøfler, kvæg, heste. Det gør også indsatsen mere fleksibel og modstandsdygtig. Vi har f.eks. set det i Geding-Kasted Mose ved Aarhus, hvor vandbøfler, heste og okser gik sammen i et rewilding-projekt,” siger han, og fortsætter:

”Det vil være en rigtig god ide at lave en europæisk biodiversitets-undersøgelse i stor skala som den, der kører i Indien, og som er i Guinness World Record. Europa har flere penge at investere i natur og naturgenskabelse.”