Synkrotronstråling og sølvpapir: Et indblik i ASTRID2
Det er meget få universiteter, som har en større partikelaccelerator stående i kælderen. Aarhus Universitets hedder ASTRID2 og den er ovenikøbet helt unik, og trækker forskere helt fra Brasilien og Australien til Aarhus for at gennemføre deres forsøg ved den.
I kælderen under parkeringspladsen mellem Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Kemi på Aarhus Universitet ligger Danmarks største acceleratoranlæg, ASTRID2. Anlægget består af tre partikelacceleratorer, som for udenforstående mest af alt ligner noget fra en Sci-Fi film. Det er et virvar af farver, klodser, ledninger og tilbygninger. Og så er der sølvpapir. Masser af sølvpapir.
ASTRID2 fungerer ved at accelerere elektroner op nær lysets hastighed, og elektronerne udsender, når de slynges rundt, meget intenst kortbølget lys, kaldet synkrotron-stråling. Der er tale om et spektrum, fra infrarød til blød røntgenstråling, inklusiv synligt lys.
- ”Acceleratorerne giver mulighed for at lave en bred vifte af forskellige interdisciplinære eksperimenter ved brug af denne synkrotronstråling. Lyset bruges af forskerne til at analysere, forstå, og udvikle alt fra biologiske systemer til nano-teknologiske forbindelser på atomar skala,” fortæller accelerator-fysiker Heine Dølrath Thomsen.
Han har arbejdet med ASTRID i 14 år, først under sin uddannelse, og nu altså som en af seks fuldtidsmedarbejdere, som arbejder med at udvikle acceleratorfaciliteten med den cirkulerende partikelstråle.
Heine Dølrath Thomsen kender acceleratorkælderen ud og ind, og det kendskab er der behov for, så han og kollegaerne kan skabe ideelle forhold for forskere, der benytter ASTRID2.
Acceleratoranlægget er state-of-the-art forskningsinfrastruktur, og derfor i høj kurs hos både forskere og gæster fra industrien. Der er syv stationer omkring den nyeste accelerator, ASTRID2, hvor forskerne kan koble udstyr til og arbejde på deres forskningsprojekter.
- ”Vi har brugere fra Brasilien og Australien, der rejser hertil for at benytte acceleratorerne. De komplekse forsøg, som disse forskere og industrigæster ønsker at lave, de kræver en forskningsfacilitet som ASTRID2. De kan ikke laves uden. Derfor er anlægget meget vigtigt for både Institut for Fysik og Astronomi og for Aarhus Universitet,” siger Heine Dølrath Thomsen.
Forstyrrelser og afbrydelser i kælderen koster dyrt for forskningen. Derfor kan tanker om reservedele få en ellers garvet mand, som Heine Dølrath Thomsen, til at ligge vågen om natten. For hvis noget vigtigt ryger, som en stor strømforsyning, så kan der gå op til et år, før man kan skaffe en ny. Som han siger med et glimt i øjet:
- ”det er ikke lige sådan en, man går ned og henter i Silvan.”
Kom med indenfor!
Vi tager dig med ind bag dørene til nogle af de steder på Faculty of Natural Sciences, hvor du måske ikke ellers kommer. Her finder du nogle af de unikke og uundværlige faciliteter, som vores forskere bruger i deres hverdag.
Du kan også læse om Skandinaviens kraftigste magnet.