Stenalderbonden var på vand og grød
På en fynsk boplads fra bondestenalderen for 5500 år siden har arkæologer både fundet kværnsten og kerner fra tidlige kornsorter. Ny forskning viser imidlertid, at beboerne ikke brugte stenene til at kværne kornet med. I stedet for brød lavede de sandsynligvis grød eller vælling af kornet.
En kværnsten er, som navnet antyder, en sten med en tilpas flad overflade til, at man kan kværne noget på den med en anden og mindre sten.
Den på billedet ovenfor og 13 flere fandt arkæologer, da de udgravede resterne af en boplads fra tragtbægerkulturen (den tidlige bondestenalder), ved ejendommen Frydenlund på Strandby Mark sydøst for Haarby på Fyn. (Se fakta-afsnit nederst i artiklen)
De fandt også over 5000 forkullede kornkerner af nøgen byg, emmerhvede og durumhvede.
Så skulle man umiddelbart tro, at beboerne dengang for 5500 år siden malede deres korn til mel og bagte brød med det. Det er faktisk også sådan, man typisk har tolket kværnsten fra den tid.
Men det gjorde de ikke.
Studiet blev udført i samarbejde mellem forskere fra Moesgaard Museum og Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, Kiel Universitet i Tyskland og Human Ecology and Archaeology (HUMANE) under Spanish National Research Council (IMF-CSIC) i Barcelona
Et internationalt forskerhold har nu analyseret både korn og sten og fundet ud af, at kværnstenene ikke har været brugt til at kværne korn.
Forskerne har undersøgt mikroskopiske, mineralske plantedele (fytolitter) samt stivelseskorn i små hulrum på overfladen af stenene, og konstateret, at de ikke stammer fra de kornsorter, arkæologerne fandt på bopladsen.
De fandt ikke særlig mange fytolitter på stenene, og de stivelseskorn, som de fandt på stenene, er i stedet fra vilde planter.
”Vi har ikke identificeret, hvilke planter stivelskornene så stammer fra. Vi har blot ekskluderet de mest indlysende kandidater – nemlig de korn, der lå i store mængder rundt om på bopladsen, men ikke blev malet, og desuden forskellige indsamlede arter, herunder hasselnødder,” fortæller arkæobotaniker og ph.d. Welmoed Out fra Moesgaard Museum.
Hun har sammen med seniorforsker, dr. phil. Niels H. Andersen, også fra Moesgaard, stået i spidsen for studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Vegetation History and Archaeobotany.
Hvad kværnstenene så blev brugt til, er foreløbig åbent for fortolkning – bortset fra, at de ikke har tydelige slidspor efter de skubbende bevægelser, man bruger til at male korn.
”Skubbekværnen kom først 500 år senere. De kværnsten, vi her har undersøgt, har man hamret på med stødere af sten, lige som når man knuser noget i en morter. Sådanne stødere har vi også fundet på stedet, de minder om afrundede tykke pølser af sten. Men vi har ikke analyseret dem for fytolitter eller stivelse,” forklarer Niels H. Andersen.
Det er første gang, denne kombination af fytolit- og stivelsesanalyse er gennemført på kværnsten fra de første bønder i Nordeuropa, men resultatet underbygger en hypotese, som arkæologer andre steder i Nordeuropa er nået frem til efter flere fund af rester af korn, der er kogt til grød og vælling: At de første bønder ikke levede af vand og brød, men af vand og grød. Foruden bær, nødder, rødder og kød.
Og ja, de drak sandsynligvis vand til. Ifølge Niels H. Andersen har man ikke fundet sikre spor efter ølbrygning i Danmark før bronzealderen.
Men som de to forskere fra Moesgaard understreger: ”Dette studie omfatter kun én boplads. Og selv om det underbygger andre fund fra Tragtbægerkulturen, kan vi ikke udelukke, at man finder andre resultater, når man bruger denne metode på fund fra andre udgravninger.”
Du kan se og høre Welmoed Out fortælle om analyser af fytolitter på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab - Moesgaard Museums Facebook-side her:
Fakta:
- Tragtbægerkulturen var en tidlig bondekultur i Nord-, Mellem- og Østeuropa i perioden ca. 4100-2800 f.v.t., hvormed agerbrug og kvægavl blev indført i Norden. Navnet hentyder til kulturens almindeligt forekommende lerbægre med tragtformet hals. (Kilde: Lex.dk)
- Fundet på Sydfyn er det mest omfattende fund af kværnsten og korn fra Tragtbægerkulturen i hele det område, som den omfattede.
- Nogle vil måske undre sig over, at arkæologerne ikke fandt spelthvede på pladsen. Men man spiste ikke spelt i Danmark den gang. Heller ikke i Sverige, Holland og Nordtyskland, for den sags skyld.
Supplerende oplysninger | |
| Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
| Finansiering | Moesgaard Museum og IMF-CSIC: Slots- og Kulturstyrelsen og KFU projekt “De første bønders ressourceforbrug" Kiel Universitet: Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG): Research program SPP1400 on "Early monumentality and social differentiation |
| Læs mere | Den videnskabelige artikel Plant use at Funnel Beaker sites: combined macro- and microremains analysis at the Early Neolithic site of Frydenlund, Denmark (ca. 3600 bce) |
| Kontakt | Ph.d. Welmoed Out, Moesgard Museum, Afd. for Konservering og Naturvidenskab Mail wo@moesgaardmuseum.dk Mobil 2345 3835 Seniorforsker Niels H. Andersen Moesgaard Museum, Afd. for Lokal Kulturarv Mail nha@moesgaardmuseum.dk Mobil 2899 2127 |