Biokul har længe været anerkendt for sin evne til at forbedre jordkvalitet og binde kulstof. Men dets potentiale til at lagre CO₂ permanent er blevet undervurderet i de konventionelle modeller for, hvad der kan fungere i kampen mod klimaforandringer. Derfor har man ikke prioriteret biokul som et nøgleværktøj i globale og europæiske klimastrategier.

Nu udfordrer en ny, international undersøgelse ledet af professor Hamed Sanei fra Aarhus Universitet – for nylig offentliggjort i Biochar (Springer) – de forældede opfattelser af biokul, og afslører samtidig dets enorme potentiale som en grydeklar og langsigtet løsning til fjernelse af kuldioxid (CDR).

Faktaboks
Biokul er en form for trækul, der skabes ved at opvarme organisk materiale, såsom halm, træflis eller affaldsbiomasse til ca. 600 °C uden ilt i en proces, der kaldes pyrolyse. Processen binder kulstoffet i biomassen og forhindrer det i at frigive CO₂ til atmosfæren.

"Vores undersøgelse viser, at biokul ikke bare er en lovende teknologi – det er en uundværlig teknologi," siger professor Hamed Sanei, som lede Lithospheric Organic Carbon Group på Aarhus Universitet. Lithosferic Organic Carbon (LOC) er organisk kulstof, der er lagret i lithosfæren – altså den faste ydre del af Jorden.

I studiet udpeger forskerne væsentlige mangler i de modeller for kulstoflagring, som IPCC og europæiske klimapolitikker er baseret på, og viser i samme omgang vejen til at udnytte biokuls fulde potentiale for klimahandling.

"De tidligere modeller undervurderede stabiliteten af det kulstof, der lagres i biokul. Ved at rette disse unøjagtigheder kan vi løfte biokul op som en yderst pålidelig mulighed for kulstoflagring," siger Hamed Sanei.

Den nye undersøgelse bygger videre på tidligere forskning af Hamed Sanei og Henrik Ingermann Petersen m.fl., der sidste år viste, at biokul kan lagre kulstof i millioner af år. Det nye er, at forskerholdet nu påpeger fejlene i de nuværende modeller, der bruges af IPCC og andre klimaorganisationer.

En revideret fortælling om biokul

Forskningen, som er støttet af Innovationsfonden og EU's NextGenerationEU-program, dokumenterer, hvordan forældede antagelser har overset biokul i diskussioner om klimaløsninger.

Ved at tage fat på disse misforståelser kan undersøgelsen ifølge forskerne skabe grundlag for, at biokul bliver anerkendt som en effektiv, skalerbar og permanent teknologi til lagring af CO₂.

"Biokul har været en overset mulighed i kampen mod klimaforandringer. Vores arbejde ændrer fortællingen om biokul og fremhæver dets enestående kapacitet til langvarig kulstoflagring. Det er en teknologi, der er klar til implementering og kan gøre en øjeblikkelig forskel," siger professor Henrik Ingermann Petersen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der også er medforfatter på den nye forskningsartikel.

Danmark som frontløber

Især Danmark står til at drage fordel af den nye forskning, fordi Danmark med den grønne trepart allerede har valgt at satse på biokul som en vigtig del af sin strategi for at opnå CO₂-neutralitet i 2050.
"Undersøgelsen giver politiske beslutningstagere og interessenter de værktøjer, de har brug for til med tillid at integrere biokul i kulstofmarkeder," siger professor Ondrej Masek fra University of Edinburgh, der er medforfatter på rapporten.

En opfordring til handling

Forfatterne håber, at deres resultater vil føre til øjeblikkelige handlinger blandt politiske beslutningstagere, industriens ledere og forskere. Med præcise modeller til rådighed, understøttet af de nyeste eksperimentelle fund, kan biokul og langsom pyrolyse indtage en central plads som en pålidelig og videnskabeligt valideret løsning til fjernelse af kuldioxid.
"Dette handler ikke kun om biokul – det handler om fremtiden for kulstoffjernelse," siger professor David Chiaramonti fra Politecnico di Torino. "Ved at forbedre nøjagtigheden af vores modeller frigør vi potentialet i teknologier som biokul, der er klar til skalering i dag."