Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Ved hjælp af kolde atomer, der er fanget i laserlys, har professor Georg M. Bruun sammen med et internationalt forskerhold undersøgt, hvornår og hvordan faseovergange foregår mellem normal og superflydende væske. (Ill: Georg M. Bruun)

11.12.2020 | Institut for Fysik og Astronomi

En, to, mange – fødslen af en faseovergang

Hvornår er et glas vand et glas med vand? Professor Georg M. Bruun fra Institut for Fysik og Astronomi har sammen med et internationalt forskerhold nu udsendt en videnskabelig beskrivelse af, hvordan en makroskopisk helhed opstår partikel for partikel og dermed sat de første ord på en besvarelse af et spørgsmål, der har verseret i fysikkens verden…

Marie Louise Conradsen, Head of Open Science på Aarhus Universitet, arbejder sammen med forskere og industrien på at skabe en helt ny model for erhvervssamarbejde. Foto: Ditte Høyer Engholm, AU
Pernille Lærkegaard Hansen leder Bioscience Renal hos AstraZeneca AB, som var med til at grundlægge ODIN. Foto: AstraZeneca.
AU’s rektor, Brian Bech Nielsen, ser ODIN som et fremragende værktøj i bestræbelserne på at skabe samarbejde på tværs af sektorer til gavn for samfundet. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

11.12.2020 | Faculty of Natural Sciences

Universitet og industri i åbent samarbejde om lægemiddelforskning: Det handler om tillid.

Det banebrydende åbne forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og foreløbig ni lægemiddel- og biotekvirksomheder, ODIN, er nu sat på skinner, og forskerne er klar til at kaste sig over de første fælles projekter, som skal fremme udviklingen af nye lægemidler i hele verden. Platformen er åben, så al viden og alle resultater bliver delt – både…

Nylagt kokasse fra Mols Bjerge, hvor prøverne til studiet blev indsamlet. Hullerne i overfladen viser, at kokassen allerede er koloniseret med insekter. Foto: Philip Francis Thomsen. (Klik på billedet, hvis du virkelig føler trang til at se billedet i fuld størrelse).
Et mylder af møgbiller (Aphodius spp.) på kogødning, som var nogle af de arter, der blev fundet i studiet. Møgbiller lever af og i gødning. Foto: Morten DD Hansen.

10.12.2020 | Institut for Biologi, Bæredygtighed

DNA fra kokasser afslører insektliv

Forskere ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har nu vist, at kokasser indeholder DNA fra hele det samfund af insekter, som lever i gødningen.

Bjørn Panyella Pedersen (foto: Anders Trærup, Aarhus Universitet)

09.12.2020 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Bjørn Panyella Pedersen får prestigefyldt bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

Lektor Bjørn Panyella Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager et ERC Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning inden for plantevækst. Bevillingen er på EUR 2,0 mio. (ca. 15 mio. kr.) og løber over fem år.

Den plettede gryntefisk (Plectorhinchus gaterinus) blev udelukkende påvist ved koralrevslokaliteter, både med miljø-DNA metoden og ved visuelle undersøgelser. Foto: Peter Rask Møller.
Kort over prøvetagningslokaliteterne i Qatar, den Persiske Golf. Fra artiklen i Conservation Biology. Klik på kortet for at se det i fuld størrelse.

09.12.2020 | Institut for Biologi

Forskere fisker efter DNA i koralrev

Forskere fra Aarhus og Københavns universiteter har påvist, at miljø-DNA – altså metoden med at analysere DNA fra en miljøprøve for at finde ud af, hvilke arter der lever i området – virker på stor skala. De har i et treårigt projekt brugt metoden til at kortlægge biodiversiteten i havet omkring Qatar ud fra DNA oprenset fra havvand.

Forskningsprojekt SATURN skal munde ud i nye standarder for skibe, der generer havdyrene mindst muligt. Foto: Colourbox.
En grindehval forsynet med et D-tag, som optager den støj, hvalen udsættes for, og registrerer dets bevægelser ved hjælp af bl.a. GPS, dybdemåler og bevægelsessensorer. Det er en af de opgaver, forskere fra AU står for. Foto: Pernille Tønnesen, AU
TNO har ud fra målinger beregnet støjniveauet i Nordsøen. På kortet er indtegnet såkaldt Excess, som er et mål for, hvor meget skibsstøjen har hævet baggrundsstøjen over den naturlige støj fra vind og bølger. Gul farve angiver et højt støjniveau, mørkeblå et lavt støjniveau. Grafik: TNO

07.12.2020 | Institut for Biologi

Nyt stort forskningsprojekt skal skabe ro i havet

Et nyt stort EU-projekt skal de næste fire år undersøge, hvordan skibsstøj påvirker havmiljøet og pege på løsninger til at gøre skibene mere støjsvage. Projekt SATURN har deltagere fra 10 lande, og forskere fra AU spiller en central rolle.

03.12.2020 | Faculty of Natural Sciences

Forskere på Faculty of Natural Sciences modtager 27,3 millioner kroner fra Carlsbergfondet

På Faculty of Natural Sciences (NAT) har 21 forskere netop modtaget bevillinger fra to af Carlsbergfondets bevillingsprogrammer til en samlet sum af 27,3 millioner kroner.

Seniorforsker Peter Henriksen er ny leder for forskningscenteret WATEC fra 1. december 2020. (Foto: AU)

02.12.2020 | Faculty of Natural Sciences

Ny leder for strategisk forskningscenter

Seniorforsker Peter Henriksen fra Institut for Bioscience tiltræder d. 1/12 2020 som ny leder for WATEC. Forskningscenteret blev grundlagt i 2017, og er i dag i forskningseliten med tætte samarbejdsrelationer både nær og fjern. Den nye centerleder ser frem til at stå i spidsen for centeret, der arbejder med helt centrale samfundsudfordringer.

En kaskelothval springer op af havet ud for Azorerne. Foto: Per Henriksen, AU
Dataloggeren på størrelse med en stor smartphone registrerer position i overfladen, tryk, acceleration og lyd. Foto: Per Henriksen, AU.

30.11.2020 | Institut for Biologi

Kræsen kaskelothval bruger lang-distance ekkolod til at finde mad i dybhavet

Kaskelothvaler er verdens største tandbærende rovdyr, der fanger ligeså mange fisk og blæksprutter som det samlede fiskeri på verdensplan, men indtil for ganske nylig har man ikke forstået, hvordan så store rovdyr finder deres mad i dybhavet. Ved at sætte en datalogger alleryderst på næsen af en kaskelothval, har forskere fra Aarhus Universitet…

En kogende svovlsump på Island, hvor Sulfolobus trives. Sådan kunne landskabet have set ud, da livet opstod på jorden for ca. 3.5 mia. år siden (Colourbox).

25.11.2020 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Ny indsigt i hvordan CRISPR-immunsystemet opstod

Med ny indsigt i hvordan det genetiske værktøj CRISPR – der gør det muligt at redigere direkte i vores gener – opstod og har tilpasset sig, er man nu et skridt nærmere at forstå grundlaget for den konstante kamp for overlevelse, der finder sted overalt i naturen. Resultaterne kan bruges i fremtidens genteknologi.

Viser resultater 51 til 60 ud af 271

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste