Mens milliarder af mennesker er isolerede pga corona-krisen, advarer et internationalt forskerhold nu om, at verden vil løbe ind i endnu flere hidtil usete kriser, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu.

Holdet består af arkæologer, miljøbiologer og klimaforskere fra USA, Kina og Europa, og deres studie ”Future of the human climate niche“ er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS.

”Vi har fundet ud af, at mennesket gennem de sidste 6000 år stort er set blevet boende i områder med et klima med moderate temperaturer, uanset migrationer, opfindsomhed og teknologiske fremskridt”, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Jens-Christian Svenning, professor og leder af BIOCHANGE-centeret ved Aarhus Universitet.

De fleste mennesker bor således i områder, eller klima-nicher, hvor den gennemsnitlige årlige temperatur er ca. 11-15°C, mens et mindre antal mennesker lever i gennemsnitstemperaturer på ca. 20- 25°C.

”Denne markante og konstante klimaniche viser formentlig nogle grundlæggende begrænsninger for, hvad mennesker behøver for at overleve og trives,” siger professor Marten Scheffer fra Wageningen Universitet i Holland, som har ledet projektet.

Fra 15° til ulideligt på 50 år

Den viden har forskerne så kombineret med fremskrivninger af den nuværende udvikling i klimaet og folketallet, og er nået frem til, at mere end tre milliarder mennesker i 2070 kan blive udsat for temperaturer, som i øjeblikket er typiske for det centrale Sahara – altså med årlige gennemsnitstemperaturer på mindst 29°C.

Hvis udledningerne fortsætter med at øges, vil et menneske i 2070 i gennemsnit opleve en temperaturstigning i forhold til gennemsnitsmennesket i dag, der er cirka dobbelt så høj som det forventede globale gennemsnit. Det skyldes dels, at land bliver opvarmet meget hurtigere end havet, og dels at befolkningstilvæksten er størst i de varme lande.

Gennemsnitstemperaturer på over 29° ses i øjeblikket kun på 0,8 procent af Jordens landoverflade, primært i de varmeste dele af Sahara-ørkenen, men i 2070 kan forholdene sprede sig til 19 procent af planetens landområde.

”Dette vil udsætte 3,5 milliarder mennesker for næsten ulidelige forhold,” siger Jens-Christian Svenning.

En milliard mennesker per grad

Han ser dog et muligt lys for enden af tunnelen. Et lille et.

”I studiet tager vi udgangspunkt i pessimistisk, men realistisk, scenarie for, hvad der kan ske, hvis vi ikke reducerer udledningen. Hvis vi hurtigt får nedbragt udledningerne, kan det i høj grad nedbringe antallet af mennesker, der udsættes for så voldsom varme. For hver grad, gennemsnitstemperaturen stiger, vil en milliard mennesker glide ud af deres klimaniche. Det betyder omvendt, at for hver grad, det lykkes at begrænse den globale opvarmning hurtigt, kan vi redde en milliard mennesker fra den udvikling,” siger Jens-Christian Svenning.

Når lyset for enden af tunnelen ikke er stort, er det fordi opvarmningen allerede er i gang.

”Selv med de mest positive fremskrivninger vil mindst en milliard mennesker komme til at opleve en gennemsnitstemperatur på over 29° på deres hjemegn i 2070,” siger han. 

Massemigration eller udvikling

Forskerne forudser, at en del af de 3,5 mia. mennesker, der i værste fald udsættes for ekstrem varme, kan forsøge at migrere, men de tør ikke spå om, hvor stor andelen vil være. Andre faktorer end klima spiller ind, når folk overvejer at migrere, og en del af presset kan løses gennem klimatilpasning.

”Folk foretrækker ikke at migrere. Der er også mulighed for en vis tilpasning i en del af verden, men i det globale syd vil det kræve en hurtig styrkelse af den menneskelige udvikling. Denne undersøgelse understreger, hvorfor det er nødvendigt med en holistisk tilgang til at tackle klimaændringerne. Tilpasning til virkningerne af klimaændringer, adressering af sociale spørgsmål, styrkelse af regeringsførelse og udvikling samt medmenneskelige juridiske løsninger for dem, hvis hjem er berørt, er afgørende for at sikre en verden, hvor alle mennesker kan leve med værdighed,” siger professor Marten Scheffer.

Og, tilføjer Jens-Christian Svenning:

”Det at kunne håndtere den stress, som så høje temperaturer medfører, kræver et stærkt samfund. Med udsigten til, at mindst en milliard mennesker uanset hvad kan imødese så voldsomme temperaturer, er det vigtigt at fremme en stærk udvikling i de fortrinsvis ulande, som ligger i den zone, der bliver så varm.” 

Klima vs. corona

Om sammenligningen med corona-krisen siger Marten Scheffer, at den nye virus har ændret verden på måder, der var svære at forestille sig for et par måneder siden, og forskningsresultatet viser, hvordan klimaændringer kunne gøre noget lignende.

”Ændringen vil ikke ske så hurtigt, men i modsætning til pandemien vil der ikke være nogen lettelse at se frem til: store områder af planeten bliver varmet op til niveauer, som næsten ikke er til at overleve, og de ville ikke køle ned igen. Ikke bare ville dette have ødelæggende direkte virkninger, men det efterlader samfund, der vil være mindre i stand til at klare fremtidige kriser som nye pandemier. Det eneste, der kan forhindre dette i at ske, er en hurtig nedskæring i klimagasudledningen,” siger Marten Scheffer. 

Resultater dobbelttjekket

Ifølge professor Xu Chi fra Nanjing Universitetet blev forskerne overraskede over deres egne første resultater.

”Vi blev ærligt blæst væk af vores egne første resultater,” siger professor Xu Chi fra Nanjing Universitetet.

”Da vores fund var så slående, tog vi et ekstra år til nøje at kontrollere alle antagelser og beregninger. Vi besluttede også at offentliggøre alle data og computerkoder for gennemsigtighed og for at gøre opfølgningsarbejdet lettere for andre. Resultaterne er lige så vigtige for Kina som for enhver anden nation. Vi har helt klart brug for en global tilgang til at beskytte vores børn mod de potentielt enorme sociale spændinger, som den forventede ændring kunne påkalde sig,” siger Xu Chi.

Kontakt

Professor Jens-Christian Svenning,

Institut for Biologi
Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under Forandring
Aarhus Universitet
Mail: svenning@bios.au.dk
Mobil: 2899 2304

Yderligere oplysninger

Find den videnskabelige artikel Future of the human climate niche i PNAS her

og hør professor Marten Scheffer fra Wageningen Universitet forklare forskningsresultaterne i videoen nedenfor.