Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Under ledelse af Esben Auken (midten) tester forskere ved Geoscience den nyeste teknologi på en mark vest fra Aarhus. Her med en central samarbejdspartner, Irene Wiborg fra landbrugets videns- og innovationshus SEGES, og postdoc Pradip Maurya, som er i færd med at klargøre måleudstyret. Foto: Dorthe Lundh
Foreløbige forskningsresultater viser, at geofysisk måleudstyr spændt efter en ATV kan kortlægge undergrunden og dermed indkredse, hvor gødning fra landbruget risikerer at løbe ud i vandmiljøet. Foto: Dorthe Lundh.

29.08.2019 | Offentligheden / Pressen

Ny geofysisk teknologi baner vejen for renere vandmiljø

Inden for ganske få år vil det måske være muligt at lave en bedre målretning af landbrugets brug af kvælstof. Forskning på Aarhus Universitet har resulteret i en teknologi, der kortlægger de geologiske lag på den enkelte mark, hvilket er et af de ukendte, men vigtige, led for at forstå, hvordan kvælstof kommer fra mark til fjord. Hør mere om…

Tilsætning af grundstoffet gadolinium (kontrastvæske anvendt ifm. MR-skanninger) kan revolutionisere anvendelsen af Nuklear Magnetisk Resonans spektroskopi som værktøj til at opnå mere omfattende og brugbare analyser af urin (Grafik: Colourbox.)
Et proton-NMR-spektrum. Intensiteten af linjerne viser mængderne af forskellige metabolitter. Langs y-aksen er T1-gendannelsestidskonstanten angivet for hver top i fravær (rød) og tilstedeværelse (blå) af kontrastvæske. Dvs. jo lavere T1, jo hurtigere er målingen foregået. (Grafik: Frans Mulder.)

21.08.2019 | Offentligheden / Pressen

Ny effektiv metode til en urinanalyse, der kan fortælle os mere

Vores urin afslører hvordan vores krop har det og hvordan vi behandler vores krop. En forsker ved Aarhus Universitet har udviklet en effektiv analysemetode til undersøgelse af en urinprøves indholdsstoffer, hvor der anvendes kontrastvæske, som et omkostningseffektivt hjælpestof. Dette kan have stor betydning for fremtidens sundhedspleje.

Projektingeniør Erland Stubkjaer Christensen fra Skanderborg Forsyning viser de studerende et regnvandsoverløb, som er en del af et klimaprojekt i Låsby. Foto: Ida Marie Jensen, AU.
Lærere og studerende får et kig på regnvandsbassinet Låsby Søpark: (fra højre) professor Niels Peter Revsbech, leder af Aarhus University Centre for Water Technology, WATEC, Erland Stubkjær Christensen fra Skanderborg Forsyning og Michael Ramlau-Hansen fra AVK. Foto: Ida Marie Jensen, AU.
På vandsommerskolen tager Lars Schrøder en tjans som underviser i smart vandforsyning. Han er administrerende direktør i Aarhus Vand. Foto: Ida Marie Jensen, AU.

12.08.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Erhverv

Vandsommerskole tager fat i en af verdens største udfordringer

Et halvt hundrede studerende fra 13 lande påbegyndte mandag to ugers intensivt kursus i avanceret og bæredygtig vandhåndtering. Kurset på Låsby Kro er opstået i et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og en af række af landets førende virksomheder inden for indvinding, distribution og rensning af spildevand.

Der optages flere kvinder på Aarhus Universitets it-uddannelser, som primært er centreret omkring IT-byen Katrinebjerg. Foto: Lars Kruse, AU Foto

01.08.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Flere kvinder på it-uddannelserne

Optaget af kvinder på it-uddannelserne på Aarhus Universitet er steget med 31 procent siden 2016. Det er mere end på landsplan.

Foto: Melissa Yildirim, AU Foto

08.07.2019 | Medarbejdere, Offentligheden / Pressen

Fuldt hus på nye it-uddannelser

114 unge har valgt Aarhus Universitets tre nye uddannelser inden for it som 1. prioritet.

Projekt 'Hovedet i Havet' hjælper både voksne og børn til at opdage havets forunderlige verden. Foto: Hovedet i Havet

04.07.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

11 mio. kr. til ’Hovedet i Havet’

Succesprojektet ’Hovedet i Havet’, der gennem de seneste to år har givet mere end 32.000 børn og voksne havet på hjernen, har netop fået endnu en stor saltvandsindsprøjtning af Nordea-fonden på 11 mio. kr.

Simulering af vinderosion – eller nærmere fygesand – på Mars. Kvartsampullen indeholder partikler af olivin-basalt og en Marslignende atmosfære. Ved at ryste ampullen simulerer forskerne vindskabt saltation, dvs. at vinden får sandkornene til at foretage korte hop henover overfladen. Partiklernes friktion skaber elektriske ladninger, og den gule stjerne illustrerer, at et argon-atom har mistet en elektron. De små elektriske ladninger får partiklerne til at gløde svagt, som illustreret i de fire billeder til højre. Grafik: Mars Simulation Laboratory, AU

02.07.2019 | Offentligheden / Pressen

Metans forsvindingsnummer på Mars: Aarhus-forskere foreslår ny mekanisme som forklaring.

Processerne bag frigivelsen og forbrug af metan på Mars har været diskuteret siden metan blev målt for første gang for ca. 15 siden. Nu har en interdisciplinær forskergruppe fra Aarhus Universitet foreslået en hidtil overset fysisk-kemisk proces, der kan forklare metanets forbrug.

Simon Bruno Andersen modtager på fredag prisen for Danmarks bedste matematik-speciale i 2018. Privatfoto

13.06.2019 | Offentligheden / Pressen

Simon skrev Danmarks bedste matematik-speciale

Det var et brag af et speciale, som Simon Bruno Andersen sidste år afsluttede sit matematik-studie på Aarhus Universitet med. Først fik det topkarakter, og siden har Dansk Matematisk Forening bedømt det til at være landets bedste matematik-speciale i 2018. Derfor modtager han nu Edlund-DMF Specialeprisen.

Nina Lock og Troels Skrydstrup forsker i hver sin gruppe, men samarbejder om en fælles opgave: at udvikle bæredygtige katalysatorer, der kan omdanne CO2 til værdifulde ressourcer. Foto: Dorthe Lundh
Nina Locks forskningsgruppe har som mål at kunne tage en røggasblanding fra en skorsten, køre den direkte ind i et større anlæg, og dermed omdanne noget af CO2’en til værdifulde byggeblokke, der kan indgå på ny i industrien. Foto: Colourbox

11.06.2019 | Offentligheden / Pressen

CO2 kan måske blive industriens afløser for fossile brændstoffer

Forskere på Aarhus Universitet udvikler nye kemiske teknologier, der kan reducere CO2-udledning og hjælpe den grønne omstilling på vej i både offentlige og private produktionsvirksomheder. Det er emnet i første afsnit af Aarhus Universitets nye podcastserie Bæredygtig Viden.

I CytoPad vil forskerne bruge nogle særlige immuniseringsteknikker til at frembringe antistoffer fra både mus og lamaer. Klik på grafikken for at se fuld størrelse. Grafik: Daniel Otzen
Daniel Otzen styrker sin forskning i parkinsonisme med 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Foto: Jesper Rais, AU

27.05.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

10 mio. kr. til forskning i Parkinsons sygdom

Professor Daniel Otzen fra iNANO på Aarhus Universitet har modtaget 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at udvikle nye og bedre metoder til at diagnosticere og forebygge Parkinsons sygdom – bl.a. ved hjælp af antistoffer fra lamaer.

Viser resultater 61 til 70 ud af 150

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste