Aarhus Universitets segl

Satellitbilleder sladrer om global fattigdom

Hvordan går det med FN’s 17 verdensmål om en bæredygtig udvikling, som vi nationalt og internationalt har forpligtiget os til at indfri? Ja, det kan være svært at vurdere fattigdom og dårlige økonomiske forhold globalt, men med et øje i det høje kan forskerne nu give os en rigtig god ledetråd for befolkningens levevilkår i de fattige lande.

Link til foto
Satellitbilleder sladrer om global fattigdom. Udsnit af figur. © Gary Watmough
Link til foto
På satellitbilleder kan forskerne se de mindste detaljer i specifikke områder, herunder husenes størrelse som er et afgørende element for levestandarden i området. Billederne afslører også på hvilken måde de omgivende arealer udnyttes – eksempelvis til græssende dyr, til at dyrke afgrøder eller samle brænde. © Gary Watmough
Link til foto
Landskab med hytter og udnyttede arealer fra Kenya. Foto: Gary Watmough
Link til foto
De udnyttede marker i Kenya kan være små og det udnyttede areal varierer år efter år. Foto: Gary Watmough

Skal vi opnå FN’s bæredygtige udvikling, som 193 medlemslande har forpligtiget sig til, er det særlig vigtigt at følge befolkningens levevilkår i de fattige dele af verden, hvor den fremtidige befolkningstilvækst er størst.

Og nu har forskere fra Aarhus Universitet netop opdaget, at højtopløselige satellitdata kan kortlægge den økonomiske levestandard helt ned til en enkelt husstand - et resultat der i dag publiceres i det anerkendte amerikanske tidsskrift PNAS.

”Ud fra højtopløselige satellitbilleder kan vi meget nøjagtigt vurdere fattigdomsniveauet på husstandsniveau i landområder i udviklingslande,” fortæller professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er leder af forskergruppen i Aarhus.

Og det er godt nyt for at følge den ambitiøse udviklingsdagsorden, som verdens stats- og regeringsledere vedtog på et FN topmødet i New York i 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte en kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Billig overvågning af tilstanden i fattige lande

I et landbrugslandskab i Kenya har forskerne ved hjælp af satellitbillederne bl.a. målt på størrelsen på bygningerne, den uopdyrkede jord og vækstsæsonens længde omkring en række familielandbrug. Billederne fortæller også, hvordan befolkningen udnytter landskabet i omkring deres bolig og hvordan udnyttelsen ændrer sig over tiden.

Forskerne viser med deres studie, at en grundig analyse af satellitbillederne kan forklare 62% af den variation, der er i de enkelte husstandes økonomiske forhold.

Da satellitbilleder er relativt billige og i stigende grad frit tilgængelige, viser studiet, at en rumbaseret overvågning er en omkostningseffektiv metode til at følge den socioøkonomiske udvikling som et supplement til de klassiske og meget dyre hustandsundersøgelser med interviews osv.

I særdeles vil brugen af satellitdata gøre det muligt at analysere den økonomiske udvikling på langt større geografisk skala og med en høj tidsmæssig hyppighed.

”Brugen af satellitbilleder gør det meget, meget billigere af følge med i, hvordan der går med FN’s mål for en bæredygtig udvikling. Skulle man bruge konventionelle vurderinger af husstandenes økonomiske tilstand ville det koste mere en 250 milliarder dollar,” forklarer Gary R. Watmough, der stod i spidsen af den nu publicerede undersøgelse og som nu er på Edinburgh University, Skotland.

Rumteknologi og ikke mindst satellitbaseret dataindsamling ser derfor ud som en lovende og helt nødvendig teknologi til effektivt at kunne måle befolkningens levestandard over store områder, ja globalt. Og håbet er, at den udviklede metode kan sikre en bedre, målrettet indsats mod fattigdom i hele verden.

”Den metode, vi har udviklet, er designet til at analysere satellitbillederne på en måde, der tager hensyn til, at folk har adgang til og bruger forskellige ressourcer i landskabet på forskellige niveauer. Nogle bruger arealet lige omkring deres hus andre måske en landsbys fællesarealer. Når vi bruger rumdata med en samfundsøkologisk indsigt, indfanger vi langt bedre den økonomiske status og dermed udviklingen i et område end vi tidligere har haft mulighed for,” siger Jens-Christian Svenning.

 

Yderligere oplysninger:

Centerleder og professor Jens-Christian Svenning
Center for Biodiversity dynamics in a Changing Wolrd (BIOCHANGE) og Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Mail: svenning@bios.au.dk; tlf.: (+45) 8715 6571

Dr. Gary Watmough
School of Geosciences, University of Edinburgh, Scotland, UK.
Mail: Gary.Watmough@ed.ac.uk; phone +44 131 651 4447