Meteorkrateret måler mere end 31 km i diameter, hvilket svarer til hele Bornholms areal, og det indplacerer krateret blandt et af de 25 største kratere på Jorden. Krateret blev dannet, da en kilometer-stor jernmeteor styrtede ned i Nordgrønland, og krateret har siden ligget skjult under mere end 1 km tyk is.

"Krateret er usædvanligt velbevaret, og det er overraskende, da gletsjeris er en utrolig effektiv slibemaskine, som hurtigt vil kunne fjerne sporerne fra nedslaget. Men det betyder, at krateret må være ungt set med geologiske øjne. Indtil videre har det ikke været muligt at datere krateret, men meget tyder på, at det er yngre end 3 millioner år og muligvis blev det dannet for 12.000 år siden ved afslutningen af den sidste istid," siger professor Kurt H. Kjær fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum. 

Gigantisk cirkulær fordybning

Krateret blev opdaget, da forskerne i december 2015 nærstuderede et helt nyt kort over topografien under Grønlands indlandsis. De bemærkede her en gigantisk, men hidtil upåagtet cirkulær fordybning under Hiawatha-gletsjeren ved indlandsisens rand i Nordgrønland. 

"Vi vidste straks,  at vi stod overfor noget helt specielt, og samtidig stod det klart, at det ville blive svært at afdække kraterets oprindelse," siger Kurt H. Kjær. Hans amerikanske kollega Joseph MacGregor, glaciolog ved NASA, som har deltaget i studiet og er ekspert i isradarmålinger tilføjer:

"De fleste glaciologer leder ikke efter kratere under isen, vi er mest optaget af at forstå indlandsiens afsmeltning i et varmere klima. For at kunne finde sådan et krater med radar skal vi have et fintmasket net af målinger, og det har vi først fået inden for de seneste år – det er derfor opdagelsen kommer nu. Og hvem ved – det kan være der gemmer sig flere overraskelser under isen?"

Det afgørende bevis

I gården på Geologisk Museum i København lige uden for Center for GeoGenetiks vinduer står en 20 tons jernmeteorit fundet i Nordgrønland ikke langt fra Hiawatha-gletsjeren.

"Der var derfor ikke langt til tanken om, at den opdagede fordybning skulle være et hidtil ukendt meteorkrater, men i første omgang manglede vi beviserne," reflekterer lektor Nicolaj K. Larsen, Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Mistanken om et kæmpekrater fra en stor meteor blev bestyrket, da forskerholdet i maj 2016 sendte et tysk forskningsfly fra Alfred Wegener Instituttet til at overflyve Hiawatha-gletsjeren med en ny kraftig radar for at kortlægge kraterbunden og den overliggende is. Og i sommeren 2016 og 2017 besøgte forskerholdet igen Hiawatha-gletsjeren for på landjorden at kortlægge tektoniske strukturer i geologien ud for gletsjerfoden og for at indsamle prøver af de sedimenter, som bliver vasket ud fra kraterets bund via en smeltevandsflod.

"En del af de udvaskede mineralkorn indeholder chok-lameller dannet ved det voldsomme nedslag, og det er et helt afgørende bevis for, at fordybning under Hiawatha-gletsjeren er et meteorkrater," siger lektor Nicolaj K. Larsen

Nedslagets konsekvenser for liv og klima

Fra tidligere studier ved man, at store meteornedslag i Jordens historie har haft store konsekvenser for for både klimaet og livet på Jorden. Det er derfor meget nærliggende at spørge, hvilke konsekvenser meteornedslaget ved Hiawatha-gletsjeren havde for livet og klimaet.

"Det næste trin i vores undersøgelse bliver et tidsfæste alderen på krateret.  Det bliver en udfordring, da det vi kræve en bestemt type materiale fra bunden af strukturen, men det er helt afgørende, hvis vi skal forstå betydningen af Hiawatha-meteoren i relation til klimaet og livet på Jorden," afslutter professor Kurt H. Kjær.

Du kan se NASA's video om det store fund på Youtube her (uden danske undertekster)

Kontakt:

Lektor Nicolaj K. Larsen,
Institut for Geoscience,
Aarhus Universitet
og adjungeret professor ved Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum,
Københavns Universitet

Mobil: 2899 2586
Mail: nkl@geo.au.dk