”Det er kun de dygtigste forskere, der er med i opløbet om de eftertragtede forskningsmidler, der giver mulighed for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau. Jeg er stolt af, at Science and Technology kan byde ind med hele fire forskere i dette fornemme selskab. Stort tillykke!” udtaler dekan Niels Chr. Nielsen.

Det Frie Forskningsråd har oplevet stor søgning til excellenceinitiativet de senere år, der er med til at kickstarte flere nye forskningsområder af høj kvalitet og fortsat sikre forskning i verdensklasse.

De fire modtagere af Sapere Aude fra Science and Technology er:

Anyoner med usædvanlige egenskaber

Adjunkt Anne E. B. Nielsen, Institut for Fysik og Astronomi
Anne E. B. Nielsens forskning i anyoner med usædvanlige egenskaber kan gøre fremtidens kvantecomputere mere robuste og præcise og føjer en ny brik til kvanteforskningen. Hendes forskning bidrager dermed til at identificere, hvilke fundamentale byggesten vi har til rådighed til at bygge teknologi. Anyoners egenskaber er særligt interessante for udviklingen af fremtidens computere. Forskningsprojektet skal bygge systemer med helt nye egenskaber, og det vil også gøre det nødvendigt at udvikle nye analysemetoder. Projektet vil bidrage til en bedre forståelse for, under hvilke betingelser anyoner kan optræde i fysiske systemer, og hvilke metoder vi kan bruge til at styre deres dynamik. Anyoner er indtil videre kun blevet observeret under ekstreme betingelser, og vi er særligt interesserede i at finde ud af, om det er muligt at skabe anyoner og udnytte deres egenskaber under forhold, der er lettere at realisere.

Portræt af Anne E. B. Nielsen

Forklaring på regnskovens artsrigdom

Lektor Wolf Eiserhardt, Institut for Bioscience – Økoinformatik og Biodiversitet
Den enormt høje koncentration af arter der lever i tropisk regnskov, kan indtil videre ikke forklares. Wolf Eiserhardt ønsker med sit projekt undersøge, hvordan de tre grundlæggende processer, artsdannelse, uddøen og migration, kan forklare regnskovens artsrigdom, med fokus på regnskovens planter. Forskningen bygger på meget store datasæt om plantearternes udbredelse, økologi og slægtskabsforhold, der analyseres ved hjælp af nye statistiske metoder. Dette vil – for første gang i historien - kunne tegne et globalt billede af, hvilke processer der er hovedansvarlige for artsrigdommen i regnskoven, og hvilke miljøfaktorer som påvirker det. Dette kan hjælpe os med at forstå hvordan menneskeskabte miljøforandringer vil forstyrre regnskovens naturlige evolutionære dynamik.

Portræt af Wolf Eiserhardt

Ny teknologi skal måle ammoniak i vandmiljøet

Adjunkt Klaus Koren, Institut for Bioscience – Mikrobiologi, WATEC
Klaus Korens forskning i ammoniak har til formål at udvikle en ny teknologi til at måle ammoniak i vandsystemer. Med innovativ kemi og design vil det være muligt at måle koncentrationen af dette giftstof i fisk i real time i både fersk- og havvand. Sensorerne vil overvinde nuværende begrænsninger, som f.eks. tværfølsomhed, og være en langtidsholdbar måleenhed. Ambitionen er at flytte teknologien fra grundforskningsniveau til anvendelse i virkeligheden. Sensorteknologien vil øge vores forståelse af kvælstofkredsløbet, hjælpe med at rense vand, og beskytte miljøet. Projekt kan potentielt resultere i en kommerciel sensor, der kan anvendes til at optimere spildevandsrensning og beskytte miljøet ved at overvåge følsomme vandområder som søer og kystområder. Samtidig vil projektet bidrage til at styrke det nyligt oprettede tematiske center for vandteknologi, WATEC på Aarhus Universitet.

Portræt af Klaus Koren

Pålidelig risikovurdering

Lektor Jevgenijs Ivanovs, Institut for Matematik
Statistiske metoder beror på modelantagelser, og enhver model er en forenkling af virkeligheden, som skal opfange de vigtigste egenskaber, hvilket er dikteret af overvejelser om håndterbarhed og robusthed. Jevgenijs Ivanovs forskning har derfor til formål at kvantificere risikomåls følsomhed over for model-misspecifikation, som går ud over afvigelser i modelparametre. Dette er specielt tilfældet for ekstreme risici, hvor tilstrækkelig modellering er særligt udfordrende, og modelleringsfejl derfor kan resultere i enorm underestimering af risiko. Ivanovs ønsker at give en matematisk velfunderet ramme til at analysere ekstreme risici, som kan bruges til at vurdere beregnede tals pålidelighed. Pålidelig risikovurdering er afgørende i en moderne og foranderlig verden, og behovet strækker sig langt ud over forsikrings- og finansieringsområdet. Der er derfor stor potentiale i forskningsprojektet, da pålidelig risikovurdering påvirker alle mennesker, fx i forbindelse med naturkatastrofer, epidemier, alvorlige bivirkninger af medicin, driftsvigt i atomkraftværker og evolutionære mutationer.

Portræt af Jevgenijs Ivanovs

I alt modtager syv dygtige forskere fra Aarhus Universitet Sapere Aude-bevillinger:

• Adjunkt Anne Ersbak Bang Nielsen – Science and Technology
• Lektor Jacob Lund Orquin - BSS
• Lektor Wolf Lukas Tilmann Eiserhardt - Science and Technology
• Lektor Christian Olaf Christiansen - Arts
• Lektor Jevgenijs Ivanovs - Science and Technology
• Postdoc Lin Lin - Health
• Adjunkt Klaus Koren - Science and Technology 

Læs pressemeddelelsen om Aarhus Universitets syv nyudnævnte Sapere Aude Forskningsledere

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond