Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

En kunstnerisk gengivelse af RNA polymerase, der folder RNA-origami-stilladser med to proteiner. Øverst til højre et færdigt stillads med proteiner markeret med farverne gul og cyan. Figur: Cody Geary
Oversigt over nogle af RNA-origami-strukturer designet i den aktuelle undersøgelse sammenlignet med et bakterielt ribosom (grå). RNA-origami-strukturer er farvet af de elementer, de består af: 180 graders langdistance-interaktioner (lilla), 120 graders langdistance-interaktioner (mørkegrøn), tetraloops (gule) og svalehale-kryds (mørkeblå). Centerstrukturer stillads aptamerer (grøn og orange) og fluorescerende proteiner (cyan og gul). Figur: Cody Geary og Ebbe S. Andersen.
Design og karakterisering af RNA origami strukturer. RNA-tegninger, atommodeller og sekvenser er designet på computeren. En DNA-skabelon syntetiseres og transskriberes og foldes derefter af en RNA-polymerase. RNA-strukturen er karakteriseret ved mikroskopiteknikker. Figur: Cody Geary

31.05.2021 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik, iNANO

Større og bedre RNA-stilladser til at organisere proteiner

Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer,…

Professor Anja-Verena Mudring flytter fra Sverige til Danmark til sommer for at tage del af forskningen på Institut for Kemi, iNANO og forskningscenteret iMAT. (Foto: Magnus Bergström)
Den jyske vestkyst har været en tilbagevendende inspirationskilde for den tyskfødte stjerneforsker som barn og ung forsker, hvor de åbne vidder bragte ideer og inspiration med sig. Med ansættelsen på AU, ser professor Anja-Verena Mudring frem til at indgå i verdensførende faglige netværk - og til at vende oftere tilbage til Vestkysten. (Foto: Colourbox)

28.05.2021 | Institut for Kemi

Det umulige salts uendelige muligheder

Til sommer kan Aarhus Universitet byde en af verdens topforskere inden for materialeforskningen velkommen, når professor Anja-Verena Mudring tiltræder en stilling ved Institut for Kemi. Kemikeren er i dag blandt de absolut førende i arbejdet med at udvikle energiomdannelsesmaterialer, og hun har sat sit præg på især feltet inden for ioniske…

Forskerne har hentet prøver op fra dybhavsgravene (Foto: Anni Glud, SDU)

27.05.2021 | Institut for Geoscience

Kviksølv hober sig op i dybhavsgravene

Dybhavsforskere har fundet overraskende høje kviksølv-koncentrationer i Stillehavets dybhavsgrave. Sådan lyder det fra danske forskere fra AU og SDU, der sammen med et internationalt forskerhold har undersøgt nogle af de dybeste egne på Jorden.

Astrid Strunk modtager en AUFF-pris for sin forskning i Nordgrønland. Foto: Maiken Kestner

25.05.2021 | Institut for Geoscience

Geolog Astrid Strunk modtager AUFF’s ph.d.-pris

Aarhus Universitets Forskningsfonds uddeler hvert år ph.d.-priser til fem unge forskere med et ekstraordinært talent. De fem prismodtagere har alle gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet resultaterne på.

Mads Reinholdt Jensen i færd med at tage vandprøver syd for Aarhus. En skovbørnehave er på udflugt i baggrunden. Foto: Eva Egelyng Sigsgaard, AU.
Forskerne har blandt andet fundet miljø-DNA fra larver af slørvinger som den, vi ser i voksenstadiet her, fundet ved Store Hansted Å. Slørvinger findes ofte ved rindende ferskvand, og da de har det med at stille store krav til vandkvaliteten, bruges de ofte som indikatorer for vandmiljøet. Foto: Philip Francis Thomsen, AU

21.05.2021 | Institut for Biologi

Forskere bruger DNA fra vandløb til at overvåge biodiversitet

Hvorfor vade rundt i vandløb med fintmaskede net for at fange insekter og andre smådyr, når man kan nøjes med at fange småkravlets DNA i vandprøver, når biodiversiteten i vandløbet skal tjekkes? Metoden hedder miljø-DNA, og ved hjælp af den har forskere fra Aarhus Universitet påvist 212 forskellige arter af hvirvelløse dyr i fem danske vandløb.…

Postdoc Oleksiy Kovtun modtager knapt 10 millioner fra Novo Nordisk fondens forskningslederprogram (Foto: NNF)

19.05.2021 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

10 millioner kroner til talentfuld forskningsleder

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt gennem sit langsigtede forskningslederprogram, der er målrettet dygtige forskere på tre karrieretrin. Forskningen skal bidrage til nye opdagelser inden for bl.a. sundhed, sygdom og bæredygtighed. På Faculty of Natural Sciences modtager en yngre forskningsledere knapt 10 millioner kroner til hans projekt.

iNANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet deltager i et partnerskab med industrien om at genanvende vindmøllevinger. Illustration: Colourbox

19.05.2021 | iNANO, Institut for Kemi

Internationalt samarbejde mellem industri og forskning vil lancere løsning for fuld genanvendelse af vindmøllevinger

iNANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet og Vestas, Olin og Teknologisk Instituthar har udviklet en ny teknologi til fuld genanvendelse af kompositmaterialer, der bl.a. bruges til at lave vindmøllervinger.

Professor Thomas B. Poulsen står i spidsen for arbejdet med at gøre giftige vækstfremmere brugbare som antibiotika for mennesker. Foto: Peter F. Gammelby, AU
Graferne viser tre forskellige polyæter ionoforers evne til at hæmme væksten (målt som absorption) af methicillin-resistente stafylokok bakterier (MRSA), som en funktion af stoffernes koncentration. Lasalocid og monensin er to naturligt forekommende polyæter ionoforer, og HL201 er en syntetisk ionofor fremstillet under studiet. Stofferne har en sammenlignelig evne til hæmme væksten af MRSA bakterierne. MIC = ’minimal inhibitory concentration’ er den absorption, hvor der ikke længere kan detekteres bakteriel vækst med det blotte øje.

18.05.2021 | Institut for Kemi

Uventet nyt våben mod resistente bakterier

En forskergruppe på Aarhus Universitet har fundet en måde at en måde at omdanne en naturligt forekommende stofklasse, som både er giftig for bakterier og pattedyr, til kun at være giftig for bakterier – også dem, der er antibiotika-resistente. Dermed kan polyæter ionoforer, som stofferne hedder, være kandidater til fremtidens antibiotika.

PhD Alexander Sandahl har sammen med Professor Kurt Gothelf, Professor Troels Skrydstrup og en række studerende i grupperne udviklet en metode til effektiv og automatiseret fremstilling af ingredienser til DNA-syntese (Illustration: Colourbox)
 Skematisk oversigt over strategi for syntese af phosphoramiditter i et flowbaseret setup. (Illustration: Nature Commun 12, Artikel nr. 2760 (2021))

10.05.2021 | iNANO

Ny metode til fremstilling af syntetisk DNA

Kemisk syntetiserede korte DNA-sekvenser er yderst vigtige ingredienser med utallige anvendelser i forskningslaboratorier, hospitaler og i industrien, som f.eks. i metoden til at detektere COVID-19. Phosporamiditter er nødvendige byggesten i produktionen af DNA-sekvenser, men de er ustabile, og hurtigt i stykker. Ph.d. Alexander Sandahl (Professor…

07.05.2021 | Faculty of Natural Sciences

Ole Rømer-Observatoriet får støtte til renovering og nye aktiviteter

Science Museerne kan endelig gå i gang med at renovere det smukke Ole Rømer-Observatorium i Aarhus til glæde for astronomiinteresserede aarhusianere og skoleklasser. Observatoriet får støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på 4 millioner kr. og 4,5 millioner kr. fra Realdania.

Viser resultater 1 til 10 ud af 12

1 2 Næste