Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra Aarhus Universitet nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.

EMBION, Danmarks nationale cryo-EM-faciliteter, bliver indviet den 12. oktober. Cryo-EM (kryogen elektronmikroskopi) er en vigtig teknik inden for molekylær cellebiologi, medicin og bioteknologi. Den nye forskningsinfrastrukturs faciliteter er baseret på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Et såkaldt cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, findes alligevel i ikke i kræftceller. Et dansk forskerhold har offentliggjort de nye resultater i Nature Communications.

Novo Nordisk Fonden bevilger 15 mio. kr. fra sit interdisciplinære synergiprogram til projekt DRAMA, som med forskere fra både Nat og Tech vil afkode, hvilken rolle mikrobielle aerosoler i atmosfæren spiller for skydannelsen.

VILLUM Experiment har netop uddelt deres bevillinger til danske forskere, der hver især repræsenterer innovative tilgange til deres forskningsområder, og dermed til at afprøve deres modige og mærkelige tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer. På Aarhus Universitet modtager ni forskere i alt 17,8 mio. kroner.

Forskningsinitiativet LifeTime repræsenterer mere end 50 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet. En ny Perspective-artikel i Nature, med Jørgen Kjems fra iNANO og MBG som medforfatter, skitserer LifeTimes vision om, hvordan man kan revolutionere sundhedsvæsenet gennem personlig, cellebaseret interceptiv medicin.

Dina Sofia Mortensen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet modtager et af årets i alt fire H.M. Margrethe II’s Rejselegater. Legatet er på 25.000 kroner, og vil give Dina Sofia Mortensen mulighed for at deltage i konferencer om exoplaneter, hvor hun kan præsentere resultaterne fra sit specialeprojekt.

I takt med, at verden bliver mere og mere forbundet, er det ikke bare menneskenes kulturer, der blandes sammen på tværs af kloden. Et nyt studie viser, at økologiske netværk bliver stadig mere ens i takt med, at mennesker indfører dyre- og plantearter fra et kontinent til et andet.