Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Pseudofarvet elektronmikrograf, der viser nanopartikler, der cirkulerer i blodbanen sammen med røde blodlegemer (rødbrune), og de der er opfanget i endotelceller, der ligger i blodkaret (gule) (Figur: Yuya Hayashi).

30.09.2020 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Fostre fra zebrafisk hjælper med at vise, hvad der sker med nanopartikler i blodet

Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra Aarhus Universitet nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.

21.09.2020 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Indvielse af Danmarks nationale Cryo-EM facilitet, EMBION

EMBION, Danmarks nationale cryo-EM-faciliteter, bliver indviet den 12. oktober. Cryo-EM (kryogen elektronmikroskopi) er en vigtig teknik inden for molekylær cellebiologi, medicin og bioteknologi. Den nye forskningsinfrastrukturs faciliteter er baseret på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Et dansk forskerhold har i Nature Communications beskrevet, hvordan et velbeskrevet cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, alligevel ikke findes i kræftcellerne.

21.09.2020 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Kendt RNA-molekyle findes alligevel ikke i kræftceller

Et såkaldt cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, findes alligevel i ikke i kræftceller. Et dansk forskerhold har offentliggjort de nye resultater i Nature Communications.

Skyer spiller en vigtig rolle i, hvor meget sollys, der når ned til jordens overflade. Nu vil et tværfagligt hold af forskere undersøge, hvad bioaerosoler betyder for dannelsen af is i skyerne. Foto: Colourbox

17.09.2020 | Faculty of Natural Sciences

15 Novo-millioner til forskning i skyer

Novo Nordisk Fonden bevilger 15 mio. kr. fra sit interdisciplinære synergiprogram til projekt DRAMA, som med forskere fra både Nat og Tech vil afkode, hvilken rolle mikrobielle aerosoler i atmosfæren spiller for skydannelsen.

Foto: Colourbox

15.09.2020 | Faculty of Natural Sciences

Bevillinger til vilde ideer

VILLUM Experiment har netop uddelt deres bevillinger til danske forskere, der hver især repræsenterer innovative tilgange til deres forskningsområder, og dermed til at afprøve deres modige og mærkelige tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer. På Aarhus Universitet modtager ni forskere i alt 17,8 mio. kroner.

Organoid-3 ©Agnieszka Rybak Wolf, MDCLifeTime

11.09.2020 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Internationalt initiativ vil forbedre sundhedsvæsenet gennem cellebaseret medicin

Forskningsinitiativet LifeTime repræsenterer mere end 50 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet. En ny Perspective-artikel i Nature, med Jørgen Kjems fra iNANO og MBG som medforfatter, skitserer LifeTimes vision om, hvordan man kan revolutionere sundhedsvæsenet gennem personlig, cellebaseret interceptiv medicin.

Kandidatstuderende Dina Sofia Mortensen modtager H.K.H. Dronning Margrethe II’s rejselegat på 25.000 kr. (Foto: AU FOTO)

10.09.2020 | Institut for Fysik og Astronomi

Dina Sofia Mortensen, kandidatstuderende i astronomi, modtager Margrethe II’s rejselegat

Dina Sofia Mortensen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet modtager et af årets i alt fire H.M. Margrethe II’s Rejselegater. Legatet er på 25.000 kroner, og vil give Dina Sofia Mortensen mulighed for at deltage i konferencer om exoplaneter, hvor hun kan præsentere resultaterne fra sit specialeprojekt.

Et europæisk frøsprednings-samarbejde overflyttet til New Zealand. Solsorten (Turdus merula) spreder frø af hvidtjørn (Crataegus monogyna). Begge arter hører hjemme i Europa, men er her fotograferet i New Zealand. Foto: Steve Attwood.
Indfødte arter spreder frø fra indførte planter. Den new zealandske due, kererū (Hemiphaga novaeseelandiae) er den største frøspreder hjemmehørende i New Zealand, hvor den også spreder den europæiske hvidtjørn (Crataegus monogyna). Foto: Steve Attwood.
Indførte arter udvisker naturlige geografiske signaturer i det globale netværk af indbyrdes samspil mellem planter og frøspredere. Hver prik repræsenterer interaktioner, som er observeret på de pågældende lokationer; de grønne prikker er planter, de gule er dyr. De geografiske mønstre fremgår, når kortet kun viser samspil mellem indfødte arter (a) men bliver slørede, når man også medtager interaktioner med indfødte arter (b).

02.09.2020 | Institut for Biologi

Globalisering gør også naturen ensartet

I takt med, at verden bliver mere og mere forbundet, er det ikke bare menneskenes kulturer, der blandes sammen på tværs af kloden. Et nyt studie viser, at økologiske netværk bliver stadig mere ens i takt med, at mennesker indfører dyre- og plantearter fra et kontinent til et andet.