Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny metode, som ved hjælp af to slæder efterspændt en firehjulet motorcykel kan kortlægge undergrunden i 3D ned til 50 meters dybde i en hidtil uset detaljegrad og fart. Metoden hedder tTEM (Towed Transient Electromagnetic Measurements) og er så effektiv, at amerikanske forskere allerede har lånt den første prototype. Foto: AU

22.10.2018 | Offentligheden / Pressen, Erhverv, Medarbejdere

Hvor god er din mark til at holde på kvælstoffet?

Ny teknologi skal gøre det muligt at bestemme hvordan undergrunden under den enkelte mark naturligt omsætter kvælstof. Det vil bane vejen for målrettet regulering af kvælstofgødskning, til gavn for både miljø og landbrug.

Ved hjælp af geofysiske metoder skal projektet finde en løsning til beregning af oprensningsmidlernes flow under jorden, hvorefter disse data transporteres og omformes til en visuel 3D model, der guider injiceringen.

22.10.2018 | Offentligheden / Pressen, Bevilling, Erhverv

Nyt innovationsprojekt skal sætte skub i anvendelsen af bioteknologi til oprensning af forurenet jord

Ejlskov A/S og Aarhus Universitet går sammen om at udvikle en hurtigere, billigere og lettere metode til at rense forurenet jord uden brug af gravemaskiner. Ved hjælp af realtids 3D-scanning af undergrunden injicerer man bioteknologiske rensemidler præcist ind i den forurenede undergrund, og overvåger samtidig, hvordan midlerne fordeler sig i…

Den hemmelighedsfulde indri (Indri indri) på Madagaskar er den største levende lemur. Den er også kritisk truet og meget evolutionært distinkt, uden nære slægtninge - en kombination, der gør dens gren til en af de mest det mest usikre på pattedyrenes evolutionære træ. Hvis indrien uddør, hvilket er sandsynligt, vil vi miste 19 millioner års unik udviklingshistorie. Foto:©pierivb, Depositphotos.com
En illustration af, hvordan de mindre pattedyr – her en sumpbæver (Nutria) – må udvikle sig og diversificere de næste 3-5 mio. år for at rette op på tabet af de store pattedyr. Grafik: Matt Davis, Aarhus Universitet.
Litopterner som denne Macrauchenia patachonica, der blev opdaget af Charles Darwin, var en mærkelig udseende gruppe af forhistoriske sydamerikanske pattedyr, der ikke var nært beslægtet med nogen levende arter i dag - de spaltede evolutionært fra andre pattedyr for over 65 millioner år siden. Da de uddøde i slutningen af istiden, mistede pattedyrenes slægtstræ en af sine længste grene. Ill.:Bruce Horsfall, Macmillan, New York. Via Wikimedia Commons

15.10.2018 | Offentligheden / Pressen, Pressenyhed

Pattedyrene skal bruge millioner af år på at komme sig efter vor tids masseudryddelse

Mennesket udrydder dyre- og plantearter så hurtigt, at naturens indbyggede forsvarsmekanisme, evolutionen, kan ikke følge med. Et Aarhus-ledet forskerhold beregnet, at hvis den nuværende bevaringsindsats ikke forbedres over de næste 50 år, vil så mange pattedyr-arter uddø, at naturen skal bruge 3-5 mio. år på at genoprette den biodiversitet, der…

Jacob Sherson er modtager af Grundfosprisen 2018. (Foto: Lars Kruse, AU Foto).

04.10.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Større. Mere. Bedre.

Professor MSO Jacob Sherson har en mission: han vil genopfinde den måde, computere og mennesker interagerer på. Han har genopfundet sig nogle gange undervejs, og er i dag en slags version 3.0 af sig selv. Fysikeren modtager nu Grundfos-prisen 2018 på 1 mio. kr. for sit arbejde i krydsfeltet mellem menneske og maskine.