På verdensplan producerer vi hvert år 300 mio. tons plastik. Spørger man professor Daniel Otzen fra Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet, så er der ingen tvivl om, at plastik er en af vores store samfundsudfordringer.
”Vi laver plastik af olie, og når vi ikke skal bruge det længere, så bliver det typisk gravet ned, brændt eller smidt ud som affald, der nedbrydes og forurener til lands og til vands. Det er et problem. Vi er ikke gode nok til hverken at genbruge det eller i øvrigt rydde op,” siger han.
Du har nok set plastik flyde i vejkanten eller på stranden. Men ét sted er der samlet så meget plastik, at det overgår de fleste mennesker fatteevne: The Great Pacific Garbage Patch, en affalds-ø i Stillehavet, som består af ca. 1,8 billioner stykker plastikaffald, dækker 1,6 mio. km2 (det svarer til knap 40 gange Danmarks størrelse!) og tilsammen vejer omkring 80.000 tons.
”Problemet med plastik i dag er, at det er blandingsprodukter. Man kan ikke bare smelte dem ned og bruge dem igen. Det bedste er, hvis man kan nedbryde det til grundbestanddelene og så sætte dem sammen på ny. Det bliver der forsket enormt meget i, så det skal vi nok finde ud af,” siger Daniel Otzen.
Tidligere i år modtog han 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et nyt center for plastikforskning. Han forsker i at finde enzymer, som kan nedbryde plastik til grundbestanddelene og muliggøre genanvendelse.
Men det er ikke hele løsningen, mener Daniel Otzen.
”Det skal ikke bare være et technology-fix. Det er klart, at jeg som forsker går meget ind for videnskabelige løsninger, men det skal ikke være en sovepude. Vi kan ikke fortsætte business as usual, og tro at forskningen nok redder os. Vi er nødt til at se på vores forbrugsvaner, og på hvordan vi holder styr på vores plastik og får den genanvendt, ” fastslår han.
Pant på plastik kunne være et løsningsforslag – selvom den model nok vil give nogle praktiske udfordringer:
”Det er selvfølgelig svært at administrere i praksis, men hvis ikke vi kan finde ud af det i Danmark, hvor så? Sæt pant på plastikdunkene i supermarkedet, og så må vi finde ud af, hvordan man kan bruge dem igen. Det vil selvfølgelig give lidt mere kø ved pantautomaten, men vi har brug for noget, som kan få os til at tænke over, hvor vores plastik smides hen, når det smides ud,” siger han.
