I Danmark har vi et af de billigste og sikreste drikkevandssystem på verdensplan. Men stofgruppen PFAS kan udgøre en ny trussel mod vores drikkevand - og i sidste ende vores sundhed. Især fordi udfordringerne med pesticider og nitrat også skal håndteres i årtier fremover.

Sådan lyder det fra lektor Søren Munch Kristiansen fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Han mener, at vores største samfundsudfordring er at bibeholde vores rene drikkevand for fremtidige generationer.

”PFAS er en gamechanger i forhold til dansk drikkevandsforsyning. Især efter grænseværdien for drikkevand blev sænket fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter den 1. januar 2022. I Danmark har vi først indenfor de seneste år analyseret for stofferne, og vi har reelt ikke styr på PFAS endnu. Tidligere har det været nok f.eks. at holde landbrug og gamle lossepladser væk fra de arealer, hvor vi hentede drikkevand, men det er ikke nok med den her nye gruppe af stoffer,” fortæller han.

PFAS-stofferne er brugt hyppigt siden 1960’erne, typisk til brandslukning, imprægnering eller andre formål, hvor der ønskes en vand- og fedtafvisende effekt.

Problemet med dem er, at de er næsten umulige at nedbryde i både naturen og vores krop, og at stofferne er under mistanke for langsomt at kunne give en lang række sundhedsproblemer, som f.eks. dårligere immunforsvar og højere kolesteroltal.

I 2020 fandt man høje koncentrationer af PFAS i blodet på en gruppe mennesker i Korsør, som havde spist oksekød fra køer, som græssede nær en brandskole. Her havde man brugt brandskum, som indeholdt stofferne. I juli i år fandt man for høje koncentrationer af PFAS i drikkevandet på Fanø, og senest endda i havskummet fra Nordsøen.

For Søren Munch Kristensen er det er vigtigt at fastslå, at det er meget få steder i Danmark, der for nuværende er et problem med PFAS i vores drikkevand.

”Det skyldes at vi henter grundvand op og bruger det til drikkevand. Vores drikkevand er derfor typisk 20 til 40 år gammelt regnvand, så vi har tid til at reagere, når vi opdager en ny trussel. Men det skal vi så selvfølgelig også gøre – nu,” siger han.

”Vi er f.eks. nødt til at gå tilbage til alle de områder, som tidligere har været undersøgt for forurening af forskellig art, og analysere igen for denne nye stofgruppe. Vi bliver også nødt til at få vurderet, hvor der er problemer med PFAS i vores natur, i vores fødevarer og drikkevand, samt hvor stort sundhedsproblemet er, og hvad vi samlet kan gøre ved det. Det kræver naturligvis politisk vilje og prioritering.”