​​​​​​Hestebønner kan være et bæredygtigt alternativ til importerede sojabønner, men vi skal blive bedre til at dyrke dem herhjemme. Plantegenetiker Stig Uggerhøj Andersen arbejder på at forbedre hestebønnen, der både har potentiale i vores kost og som foder.

I dag kan det have alvorlige konsekvenser for regnskoven, når der bliver dyrket store mængder sojabønner, som vi kan importere. Det er nødvendigt, at vi tænker i bæredygtige alternativer, forklarer lektor Stig Uggerhøj Andersen. 

”Hvis man rydder arealer i regnskoven for at dyrke soja, vil det have et negativt aftryk på både klima og biodiversitet. Men det er en stor udfordring at blive uafhængig af sojaimport som led i den grønne omstilling,” siger Stig Uggerhøj Andersen, der forsker i plantegenetik på Institut for Molekylærbiologi og Genetik. 

En af de største samfundsudfordringer på hans forskningsfelt er at forbedre bæredygtige bælgplanter, så vi kan dyrke planteprotein lokalt i Danmark. Og der er plads til forbedring, for i 2017 brugte EU-landene kun tre pct. af deres landbrugsareal til proteinafgrøder. 

En af de mest lovende kandidater i Europa er hestebønnen, der både har potentiale som foder og fødevare. Den er fuld af protein og kan tilmed binde kvælstof. Hestebønnen har været kendt siden Middelalderen og bliver allerede dyrket på danske marker, men det kræver vigtige forbedringer, før den kan slå igennem i supermarkederne eller konkurrere med billige sojabønneprodukter. Derfor bliver der bl.a. forsket i bønnens proteinindhold, tolerance for tørke – og så er der kvaliteten: 

”Det er en stor opgave at lave noget så godt, at folk ikke kun skifter til mere plantebaseret kost på grund af etik og sundhed, men fordi det også er lækrere end animalskbaserede produkter. Hvis den udvikling skal ske bredt i samfundet, må vi udvikle bedre produkter, der både kan konkurrere på kvalitet i ernæring og smag,” siger han.  

Derudover skal man se på, hvordan dyrkningen vil kunne foregå i praksis i landbruget, og det indebærer flere spørgsmål: 

”Vil man f.eks. fra politisk side opmuntre danske landmænd til at dyrke flere proteinafgrøder? Skal der kigges på reguleringer eller støtteordninger? Det kræver meget at indføre nye afgrøder, og der skal være motivation for det. Det skal være økonomisk attraktivt, for ellers er det bare en risiko at kaste sig ud i noget nyt,” siger Stig Uggerhøj Andersen. 

Hans forhåbning er, at vi vil kunne se danske sorter af hestebønner på markerne inden for fem-seks år.