Aarhus Universitets segl

Særligt for gymnasier og skoler

Som lærer har du mulighed for at deltage med dine elever i alle de byer hvor foredragene udbydes – se oversigt over alle steder.

Hvis ingen af de foredrag som du gerne vil tilbyde dine klasser udbydes nær din skole, kan du få foredragene som afholdes i Søauditorierne i Aarhus livestreamet direkte til dine klasser på din skole – se mere nedenfor.


    Livestreaming til din skole


Som lærere har I mulighed for at få Offentlige foredrag i Naturvidenskab fra Søauditorierne i Universitetsparken i Aarhus til jeres skole via livestream.

En del lærere har med deres elever haft gode oplevelser med livestreamingen; Se respons fra nogle af lærerne. De så foredragene på skolen i et lokale med internetforbindelse, projektor og højttalere – og ofte med hjemmebagt kage og anden hygge. Eleverne kan desuden stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms og Twitter.

Nogle steder har skolen også samtidig inviteret og åbnet dørene for byens borgere – herunder forældre – altså så skolen bliver "folkeuniversitet for en aften". Dette har givet mulighed for, at eleverne har kunnet organisere og sælge kaffe, kage mv. og lade overskuddet gå til fx deres studieturskasse.

Ønsker I også at få livestreamet foredragene til jeres skole, kontakt Jens Holbech.

  Specielt for Søauditorierne i Aarhus


Mange lærere har stor glæde af at opleve Offentlige foredrag i Naturvidenskab i Søauditorierne i Aarhus med deres klasser. Her har eleverne mulighed for at komme helt tæt på forskerne og høre dem fortælle om deres forskning og nyeste opdagelser samt opleve stemningen med de mange hundrede fremmødte.

Hvis du er lærer og vil opleve foredragene med dine elever i Søauditorierne, så skriv til ofin@au.dk.

    Spisning inden foredraget

Inden foredraget: Foredragsbuffeten i Matematisk Kantine

Inden foredraget har I mulighed for at opleve den særlige stemning ved Foredragsbuffeten i Matematisk Kantine. Buffeten åbner kl. 17.30 og dørene åbner kl. 17.00. For en fordelagtig pris kan I købe fri buffet. Der kan gives en særlig rabat for skoleklasser - kontakt kantinen for at høre nærmere. For at være sikker på plads, sørg for at reservere bord

Se aftenens menu og priser. (kan ses ca. en uge før foredraget finder sted)

    Café på Steno Museet


Efter foredraget er der mulighed for at opleve den hyggelige stemning ved NatCaféen på vores videnskabshistoriske museum, Steno Museet, som ligger få minutters gang fra Søauditorierne. 
Aftenens foredragsholder går med over i caféen – så hvis der var et spørgsmål som eleverne ikke fik stillet, så har de chancen her.

Her vil en af museumsinspektørerne også kort fortælle om et af emnerne i museets udstilling som har relation til emnet for aftenens foredrag, og der vil være mulighed for at nyde en forfriskning i museets café.