Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

DANDRITE dykker dybt i hjernen

Hvorfor husker vi nogle ting, mens vi glemmer andre? Hvordan træffer vi beslutninger? Og hvad sker der i hjernen, når mennesker rammes af neurologiske og psykiske sygdomme? Det er nogle af de mange spørgsmål, det interdisciplinære center DANDRITE (Danish Research Institute of Translational Neuroscience) ved Aarhus Universitet siden 2013 har forsøgt at besvare. Den dedikerede forskning er mulig på grund af støtte fra Lundbeckfonden.

Nervecellerne i hjernen har været under lup hos DANDRITE siden 2013, og forskningsresultaterne er grundlæggende vigtige for at fremme forståelsen for hjernen, forklarer centerleder Poul Nissen. Men de kaster også uventede resultater af sig. Illustration: DANDRITE

Et af kroppens vigtigste organer er under lup hos DANDRITE. Centret blev etableret i 2013 med en kæmpe millionindsprøjtning fra Lundbeckfonden, som har investeret i alt 120 millioner kroner i at opbygge centret som dansk afdeling af det Nordiske EMBL Partnership for Molecular Medicine. Målet er at forstå nogle af menneskehjernens hidtil uforståelige funktioner.

- Det er nye og originale ideer, der udvikles og forskes i hos DANDRITE. Det er et utrolig kreativt univers, og vores resultater er grundlæggende vigtige for at fremme forståelsen for hjernen, men de kaster også uventede resultater af sig. For eksempel i forhold til sygdomme, fordi basal neurovidenskab giver mulighed for blandt andet at udvikle nye, bedre lægemidler, siger centerleder og professor Poul Nissen.

Center med betydning for europæisk viden

Hos DANDRITE spirer ideerne, og det kommer også europæisk forskning til gavn. Tegning: Mette Richner/DANDRITE

Menneskets bearbejdning af indtryk, kontrol af kroppens funktioner og styring af bevægelser sker i hjernen. Med andre ord er der al mulig grund til at forske i hjernen og dens funktioner for at få en større forståelse af den. Trods dette havde der ikke tidligere været satset på samme måde i hjerneforskningen. Ambitionerne var derfor store hos Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og med 120 millioner kroner i ryggen fra Lundbeckfonden kunne DANDRITE påbegynde forskningen og opbygningen af et forskningscenter efter EMBL (European Molecular Biology Laboratory)’s model.

Det kommer også europæisk neuroforskning til gavn. Med etableringen af centret i 2013 kom Danmark nemlig også på Europakortet for forskning i molekylær medicin med medlemskab i Nordic EMBL Partnership for Molecular Medicine. Det er en del af det anerkendte European Molecular Biology Laboratory.

- Vi er i et netværk med forskere fra hele Europa, og det er vigtigt for vores forskning, at vi samarbejder med de dygtigste forskere inden for molekylærbiologi og biomedicin. Vi har forskellige fokus og kan bidrage og styrke hinandens forskning, forklarer Poul Nissen.

Centerforskningen er desuden præget af unge, skarpe hjerner. DANDRITE er baseret på at give unge, internationale topforskere rammerne til at opbygge originale forskningsprogrammer efter den såkaldte EMBL-gruppeledermodel.

- Det er en attraktiv model, der giver unge, ambitiøse topforskere en unik mulighed for at opbygge en forskningsgruppe og forfølge et dristigt forskningsprogram med op til ni års horisont. Det er en ganske særlig ordning og kun muligt, fordi vi er en del af EMBL, forklarer Poul Nissen.

Hjernens mysterier: Der er nok at gå i gang med

Rotter, mus og bananfluer bruges i et forsøg til at forstå, hvordan informationer lagres i hukommelsen. Foto: DANDRITE

Med hjælp fra mus og bananfluer forsøger forskere inden for universitetets mure at finde hoved og hale i, hvordan mennesket tager beslutninger og bevæger sig. For eksempel observeres mus, der har adgang til to haner, de skal vælge mellem. Den ene hane er en sukkerhane, og det spændende i undersøgelsen er at se, hvad musene vælger og hvordan deres adfærd påvirkes. En anden gruppe forskere har fokus på menneskets hukommelse og hvordan informationer lagres, og metoden til at nå målet er blandt andet at forskrække rotter, som bruges til forsøget, og undersøge, hvordan det påvirker hukommelsen.

- Hvorfor husker vi noget, mens vi glemmer andet? Det er der ingen, der kan forklare, men det er en meget interessant funktion, som vi gerne vil forstå. Kan vi forklare, hvorfor noget huskes, kan vi måske komme skridtet videre i forståelsen af for eksempel Alzheimers og posttraumatiske lidelser, forklarer Poul Nissen.

Og sådan gælder det for flere af DANDRITEs forskningsprojekter: Hvis forskerne kan finde forklaringer på hjernens mysterier, kan det have stor betydning for forskernes og medicinalindustriens indsigt i neurologiske og psykiske lidelser som for eksempel Parkinsons, depression og skizofreni.

- Hos DANDRITE udvikler vi ny neuroforskning, og vi fokuserer meget på at tilføje dansk forskning nye emner og metoder. Vi stiller spørgsmål, som er relevante ikke kun for os, men også medicinalindustrien og de mennesker, der er ramt af sygdom, og vi bliver ved, så længe vi kan, for der er nok at gå i gang med, siger Poul Nissen.

DANDRITE er bevilget støtte til og med 2023 fra Lundbeckfonden og Aarhus Universitet.

DANDRITE-gruppen. Foto: DANDRITE

Kontakt centerleder Poul Nissen