Vrag fra verdenskrigene med sprængstof, brændstof og andet farligt gods udgør en risiko for forurening og for menneskelige aktiviteter i Nordsøen. Institut for Geoscience, Aarhus Universitet deltager i et EU-projekt, som undersøger, hvor farerne er, og hvor stor risiko de udgør.
Af Cathrine Villaume
På Nordsøens havbund ligger både skibs-, ubåds- og flyvrag fra verdenskrigene. Mange af vragene indeholder ammunition som miner, bomber, torpedoer og granater, og på nogle af vragene er der også olie og brændstof.
Vragene kan derfor potentielt udgøre en forureningsrisiko og en risiko for menneskelige aktiviteter i området, som f.eks. opsætning af havvindmøller.
Lektor Katrine Juul Andresen fra Institut fra Geoscience har med hjælp fra bl.a. Søværnets Dykkertjeneste undersøgt to af vragene i dansk farvand.
Undersøgelserne er en del af det omfattende EU Interreg-projekt, North Sea Wrecks, som forskere fra både Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Norge deltager i.
”Reelt har man indtil nu ikke vidst meget om, hvor vragene lå, eller hvor farlige de var. Derfor har projektet to mål - at indsamle viden om, hvor mange vrag, der ligger på bunden af Nordsøen og at finde ud af, hvor farlige de er,” siger Katrine Juul Andresen.
Med hjælp fra krigsmuseet Sea War Museum Jutland i Thyborøn, fandt Katrine Juul Andresen frem til de to vrag, som hun har undersøgt - et krigsskib og en ubåd, som begge sank under 1. verdenskrig med kanoner og ammunition ombord.
Hun har undersøgt de to vrag med geofysiske metoder for at kortlægge havbunden omkring vragene og for at få en idé om, hvilken stand vragene er i. Undersøgelserne viser bl.a., hvordan sand lægger sig op ad skibsvragets ene side og begraver det, mens der på den anden side sker erosion af havbunden.
”Hvis vraget bliver helt begravet under sand, udgør det måske ikke så stort et problem. Så vil ammunitionen nemlig ligge godt beskyttet under sandet, og der vil sandsynligvis ikke være megen forurening ud i havmiljøet og til de marine organismer. Men bliver vraget hele tiden holdt fri af havstrømmene, så kan man forestille sig, at forureningen nemmere kan komme ud i vandet,” siger Katrine Juul Andresen.
Søværnets Dykkertjeneste har hjulpet med at tage prøver af sedimenterne, vandet og de marine organismer omkring vraget, som Katrine Juul Andresen har sendt til toksikologiske undersøgelser hos projektpartnere ved Kiel Universitet.
”Ubåden er gået ned med nogle kraftige miner ombord. Den har ligget der i over 100 år, og yderskroget af ubåden samt det metalskjold, der har været over minebrøndene, og den kapsel, som har været omkring de øverste miner, er væk. Dykkerne kan se, at sprængstof (TNT) i dag ligger frit blottet til vandsøjlen, og vi kan se i vores prøver, at der er forurening omkring ubåden,” fortæller hun.
Her kan du se videoer fra et lektor Katrine Juul Andresens togter i North Sea Wrecks.
Resultaterne fra Katrine Juul Andresens undersøgelser peger på, at vragene i Nordsøen udgør en særlig risiko, hvis de har fritliggende ammunition. Desuden peger de på, at den mest presserende risiko drejer sig om forurening af havmiljø og dyreliv omkring vragene.
”Det kan være problematisk, hvis sprængstof fra vragene ender i de fisk, vi får på vores tallerken. Der skal ikke særlig meget sprængstof til, før det er farligt for mennesker. Så det er også en del af projektet, at vi skal forske videre i, hvor meget forurening, der kommer ud i vores fødekæde,” siger hun.
For fremadrettet at kunne vurdere den risiko, som er forbundet med vragene, er data fra North Sea Wrecks-projektet blevet samlet i en ny vragdatabase. Den kan f.eks. anvendes, hvis der skal bygges en havvindmøllepark i Nordsøen. Ved hjælp af en algoritme kan databasen udregne risici for enkelte vrag ud fra parametre som f.eks. mængde af sprængstof, havstrømme i området på havbunden og hvor meget vraget er begravet.
Katrine Juul Andresen og de øvrige samarbejdspartnere i projektet håber, at relevante myndigheder vil anvende vragdatabasen, og at man på sigt kan indgå et transnationalt samarbejde omkring de potentielt farlige vrag.
Risikoen bliver ikke mindre.
”Jo længere tid der går, jo mere korroderer stålet på vragene og dermed øges risikoen for at mere sprængstof kan blotlægges og der kan opstå læk fra olietanke og lignende. Ambitionen er at vi ved hjælp af forskningen og den nye database til risikovurdering, kan identificere de mest farlige vrag i Nordsøen, som der så skal træffes beslutning om at handle på. Det kunne f.eks. være at rydde op i disse ved at fjerne den farlige ammunition”.
Relevansen af projektet bliver heller ikke mindre.
”Det er tankevækkende, at mens vi forsøger at rydde op efter de to forrige krige, nu er en ny krig der raser i Ukraine,” siger hun.
North Sea Wrecks projektet startede i 2018 og fortsætter til juni 2023. Projektet er i sin afsluttende fase, hvor data fra undersøgelserne bl.a. skal publiceres, og vragdatabasen skal opdateres og vedligeholdes. Til april afholdes et afsluttende symposium i Holland.
