Kvalme og træthed er nogle af de bivirkninger, traditionel medicin ofte giver. Lægemidler rammer bredt i kroppen, og moderne biomedicin, der rammer mere præcist, virker ofte ikke for alle typer patienter. Med en økonomisk indsprøjtning fra Novo Nordisk Fonden knokler et hold forskere fra Aarhus Universitet med at finde en ny vej til en medicin, som kombinerer flere funktioner i lægemidler, rammer præcist og virker for alle patienter.
Åreforkalkning og kræft er de sygdomme, der er årsag til flest dødsfald, og det er netop de to sygdomme, et hold forskere fra Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID) knokler med at finde nye diagnosticerings- og behandlingsmetoder for inden 2024. De vil udvikle en ny type medicin: multifunktionelle lægemidler.
- Fordelen ved multifunktionelle lægemidler er, at de både kan finde kræftcellerne eller farlige åreforkalkninger og vise lægerne, hvor i kroppen sygdommen sidder, og samtidig kan medicinen behandle sygdommen, der hvor den er lokaliseret, forklarer professor Kurt Vesterager Gothelf.
Traditionel medicin er baseret på små molekyler, som fordeler sig i kroppen på medicintageren. Det lindrer og behandler, men det kan også give anledning til ubehagelige bivirkninger. Den moderne medicin, biomedikamenterne, indeholder i stedet store, biologiske molekyler som proteiner og rammer ofte sygdomme langt mere præcist. Men virkningen ved den slags medicin er langt mere varierende fra patient til patient, og så er det langt dyrere medicin.
Det nyeste inden for medicindesign er at kombinere to forskellige funktioner i et lægemiddel. Det vil sige, at forskerne tager en funktion ud af to forskellige lægemidler og samler dem i ét medikament. Det giver mere effektive biomedikamenter, men det er vanskeligt at udvikle, er meget dyrere at behandle med og der kan stadig være problemer med, at medikamenterne kun virker for nogle patienter og ikke for andre.
Siden 2018 har professor Kurt Vesterager Gothelf, professor Jørgen Kjems og lektor Ken Howard ved CEMBID arbejdet med 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen. Millionerne bruges i arbejdet med at udvikle en radikal ny tilgang til at kombinere ikke bare to, men mange funktioner. De mange funktioner sættes sammen ved hjælp af DNA, forklarer professor Kurt Vesterager Gothelf.
- DNA har den fantastiske egenskab, at korte stykker DNA meget effektivt kan finde hinanden og sætte sig sammen på en specifik og forprogrammeret måde. Det udnytter vi ved at sætte et lille stykke DNA på de enkelte medicinske molekyler, vi ønsker at samle, og når vi så blander de funktioner, vi ønsker, i et specifikt lægemiddel, samler de sig til det, vi kalder et multifunktionelt lægemiddel, siger han.
Den løsning giver forskerne en unik mulighed for hurtigt at fremstille et meget stort antal forskellige komplekse lægemidler som testes i celler og i museforsøg.
En hurtigere og bedre skræddersyet behandling til den enkelte patient er en af visionerne for forskerne. I dag kan to patienter for eksempel begge have diagnosen brystkræft, men i deres kroppe ser sygdommen forskellig ud, fordi cellerne har forskellige overflader. Det har betydning i behandlingen, for den medicin, der genkender og dermed har en virkning for kræften i en patient, genkender ikke nødvendigvis kræften i en anden patient. På samme måde kan de stoffer, som slår kræftceller ihjel, give meget store gener i den ene patient, men ikke i den anden. Sådan behøver det ikke være.
De multifunktionelle lægemidler, Kurt Vesterager Gothelf og hans kollegaer fra CEMBID udvikler, bliver sammensat ud fra blodprøver og biopsier fra kræftknuden i patienten. Forskerne kan nemlig teste de enkelte komponenter fra prøverne og analysere, hvilke molekyler der virker mest effektivt på patienten, blande dem og give patienten den optimale behandling.
- Det tager tid at udvikle disse multifunktionelle lægemidler, for det er en fundamental ny tilgang. Vi har lavet de første meget lovende eksperimenter i museforsøg, men der er meget grundlæggende forskning at lave, og det vil vi arbejde intenst med de næste fem år, så det kan nå til et stadie i 2024, hvor det kan testes i patienter, siger Kurt Vesterager Gothelf.
