Med en indsprøjtning på 40 millioner kroner muliggjorde VILLUM FONDEN i 2017 etableringen af et center ved Aarhus Universitet. Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) er sat i verden for at finde løsninger på det, der kaldes en global biodiversitetskrise.
Elefanter, flodsvin, palmer og træer. Det er nogle af de organismer, et helt center på Aarhus Universitet holder øje med. Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) er nemlig sat i verden for at forske i biodiversitet.
- Vi vil undersøge, hvordan vi kan bevare jordens biodiversitet i en verden, der er i konstant udvikling. Vi bliver flere mennesker, klimaet ændrer sig, og det sætter biodiversiteten under stort pres. Tingene hænger sammen, og vi taber biologisk mangfoldighed på grund af udviklingen, forklarer centerleder og professor Jens-Christian Svenning.
Da BIOCHANGE blev en realitet i 2017, var det takket være en massiv investering fra VILLUM FONDEN. Pengene er øremærket et overordnet forskningstema, men er ellers frie midler, og udgør et stort økonomisk input i forskernes undersøgelse af biodiversitet.
- Bevillingen er årsagen til, at vi kan have et center, hvor vi kan samle en masse hjerner og kræfter om projektet. Vi kan meget hver især, men vi kan endnu mere sammen, og centeret her giver os gode rammer til at samarbejde intensivt, forklarer centerlederen.
Meget af det udstyr og data, der skal bruges i centrets forskning, findes allerede eller er relativt billigt at få fat i. Derimod er det afgørende at kunne ansætte dygtige unge forskere i projektet. En stor del af de mange millioner går derfor til lønninger, ekstra udstyr, eksperimentelle forsøg og feltindsamling af supplerende data.
For at komme nærmere en løsning på biodiversitetskrisen, må BIOCHANGE undersøge flere vinkler af naturen og dyrelivet. Det sker blandt andet i felten i Argentina, Kina og Danmark under forskellige projekter og forskningsgrupper.
Men selvom omdrejningspunktet er krisen ude i naturen, så foregår meget af arbejdet foran computeren.
- Vi er meget ude i naturen for at indsamle data, men vi bruger måske 85 procent af forskningstiden foran computeren på behandling og analyse af store datamængder og udvikling af modeller, siger Jens-Christian Svenning.
Forskerne i centret er naturligvis ikke alene om at forske i biodiversitet i verden. Faktisk er der globalt over hundrede af mulige samarbejdspartnere fra universiteter og virksomheder, gætter Jens-Christian Svenning på. Trods det store internationale fokus er Aarhus-centret et af de førende forskningssteder i verden.
- Med VILLUM FONDEN’s bevilling har vi ekstremt gode rammer. Der er ikke mange af vores kollegaer i hele verden, der har så mange frie midler, og det gør, at de ikke har kapaciteten. Det har vi, for vi har råd til ansætte de bedste kræfter og forske en masse – i supplement til dem, der allerede er her. Så jeg kan uden at tøve sige, at vi er med helt i front på området, siger centerlederen.
Den store tillid fra fonden har også stor betydning for dem, der forsøger at afdække biodiversitetsspørgsmål.
- Det er helt optimalt for forskere at arbejde under forhold, der er bygget på så meget tillid. Det er utroligt befriende og det betyder, at vi kan ændre vores vej i løbet af processen, hvis vi støder på en blindgyde. Det kan man ikke, hvis pengene er øremærket noget bestemt, og det kan hæmme fremskridtene i forskningen, forklarer han.
De 40 millioner kroner er bevilget til seks års forskning. Det vil sige, at Jens-Christian Svenning og hans kollegaer har indtil 2023, og de er allerede nået langt.
- Vi har samlet data, analyseret og publiceret i løbet af de første to år, og det er allerede blevet til mange vigtige resultater. Det er gået godt indtil videre, forklarer centerlederen.
Det er dog på ingen måde realistisk, at holdet på BIOCHANGE alene kan løse biodiversitetskrisen, forklarer Jens-Christian Svenning.
- Når de seks år med BIOCHANGE er gået, forventer jeg, at vi har fået vigtig, ny indsigt i biodiversitetskrisen og mulige løsninger på udfordringerne. Vi vil bedre kunne sige noget om konsekvenserne af klimaændringer og andre pres, og vi vil have bedre viden om mulige løsninger. Vi vil gøre en forskel, og jeg forventer at noget af den viden, vi har opbygget allerede inden for den tidsramme, er kommet i spil i forhold til konkrete løsninger ude i verden, siger han.
