Umiddelbart kan der være langt fra laboratoriet til Løvens Hule. Men vejen derhen skulle gerne blive kortere, hvis man som kandidatstuderende hopper med på kurset Bio-entrepreneurship på Aarhus Universitet.

Her undervises biologistuderende fx i, hvordan de kobler deres videnskabelige resultater til en businesscase - og lærer hvordan man omsætter viden til forretning.

”Antallet af forskere, der bliver iværksættere, er meget lavt og langt fra det, samfundet har brug for i dag,” siger Rajiv Vaid Basaiawmoit, der er ansvarlig for flere af universitetets entrepreneurship-kurser:

”Og det er en skam, for der er især brug for flere videnskabelige entreprenører, hvis vi skal finde fremtidens banebrydende løsninger.”

Ifølge Rajiv Vaid Basaiawmoit handler det lave antal meget om de studerendes identitet og tankegang.

”Iværksætteri og innovation er ikke den oplagte vej for de naturvidenskabelige studerende at gå, fordi de ofte ser de sig selv som kemikere eller biologer – og ikke alt muligt andet,” siger han.

Derfor er det en ny verden og en ny måde at tænke sin faglighed ind på. Mange forbinder iværksætteri med fx Aarhus BSS og erhvervsøkonomi.

Han møder derfor ofte studerende, der er skeptiske og synes, at kurset lyder lidt ”fluffy”.

”Nogle spørger, hvorfor de dog skulle gå dén vej, mens andre tænker, at det slet ikke er en karrierevej for dem, men man bliver altså ikke hardcore forretningskvinde af at tage det her kursus,” siger Rajiv Vaid Basaiawmoit.

Fagligheden og forskningen kommer først, og så bygger man forretningsdelen på bagefter.

Tænk stort, tænk science fiction!

Kurset viser derfor ikke den direkte vej ind i Løvens Hule. Der er intet krav om, at de studerende skal lave en startup. De behøver heller ikke have en idé til en.

På den måde adskiller kurset sig også fra andre kurser på Aarhus Universitet som fx The Kitchen, hvor udgangspunktet netop er en startup - eller et spin-out.

I stedet integreres iværksætteriet i de naturvidenskabelige discipliner, og de studerende skal snarere lære at være entreprenante og tænke anderledes.

”Min vision er at skabe innovative videnskabsfolk først – dvs. forme de studerende til at blive dygtige, men også “entreprenante” forskere,” siger han og forklarer:

”De skal turde drømme. Tænke lidt science fictionagtigt. Ellers sker der aldrig noget, hvis ingen tør at gøre sig store tanker med videnskaben,” siger han.

Det er der brug for, hvis der skal findes løsninger på nogle af de store kriser, samfundet står over for i dag, mener Rajiv Vaid Basaiawmoit.

For at komme derhen er kurset bygget op om fem grundsten:

1. Find et problem, du er passioneret omkring.

2. Find en løsning.

3. Lav en businesscase.

4. Kortlæg effekten på samfundsniveau.

5. Kommuniker det ud.

Den første del er videnskabelig. Her skal de studerende bevise, at de kan finde frem til et problem, der potentielt kan løses med deres faglighed og gøre en forskel i samfundet.

Den løsning skal kunne veksles til en forretningsmodel, hvor det sandsynliggøres, at det også kan gøres rentabelt.

”Nogle finder frem til et problem, de vælger at skrive en ph.d.-afhandling om, andre arbejder videre med deres case og pitcher den - eller sig selv - til en virksomhed bagefter,” fortæller Rajiv Vaid Basaiawmoit.

Morgendagens løsninger på kriser

Et eksempel på to tidligere studerende, som tog springet og blev iværksættere, er Leander Hessner og Happylan Natkunarajah.

De har grundlagt virksomheden Decameal, hvor ideen med at bruge invasive strandkrabber til at fremstille proteinprodukter til foder, opstod på kurset.

Et andet eksempel er en tidligere studerende, Georgina Sala, som søgte en stilling i en medicinalvirksomhed, fortæller Rajiv Vaid Basaiawmoit. Hun beskriver, at kurset har formet hende:

”Jeg er overbevist om, at den viden og de færdigheder, jeg har opnået gennem bioentreprenørskabskurset, er direkte anvendelige for virksomhedens mål og stemmer godt overens med den profil, de søger,” forklarer hun.

Et tredje eksempel er et hold studerende, der udviklede en løsning, som kunne afsløre sygdomme blandt høns ved at tilsætte foderet et stof, der fik hønsenes afføring til at skifte farve. På den måde kan man lokalisere sygdomme og behandle den enkelte kylling i stedet for at behandle hele flokken med antibiotika – for i sidste ende at mindske risikoen for antibiotika-resistens blandt mennesker.

”Vi får dermed ikke kun flere videnskabelige iværksættere, men også mere banebrydende videnskab i sig selv,” tilføjer Rajiv Vaid Basaiawmoit.

Nomineret som en af fem finalister i verden

Efter kurset er tonen fra de studerende ofte meget anderledes – og skepsissen væk. Nu er det pludselig ikke så ”fluffy” længere, tilføjer Rajiv Vaid Basaiawmoit.

”Der er flere, som tilkendegiver, at det har været et af de vigtigste kurser for dem, eller at de føler, at vejen fra laboratoriet til erhvervslivet er blevet kortere,” siger han.

Derfor er han også enorm stolt af, at han nu er nomineret til prisen Entrepreneurship Educator of the Year Award, hvor der kun er fem finalister fra hele verden.

”Jeg er glad for, at man kan se en værdi i at skabe både videnskabelige entreprenører og entreprenante videnskabsfolk,” siger han og forklarer:

”Altså, både dem der bliver iværksættere, men også dem der bruger deres videnskabelige baggrund og innovative tankegang i industrien.”

Finalen finder sted i Prag den 10-12 september.