Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Tang'

Onsdag den 21. oktober og tirsdag den 27. oktober 2020 afholdte seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, foredraget 'Tang' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Hvordan kan man selv gå ud og finde tang? Paprika, Skovskolen

Man kan fx høste blæretang ved kysten – det kræver kun gummistøvler, da blæretang vokser på ret lavt vand. Tag kun de yderste ca 10 cm, da de er bedst, og tag ikke alle spidserne, da blæretangen så har bedst mulighed for at komme sig. Opskyllet tang skal man generelt lade ligge, da det kan være svært at vide hvor friskt det er.

Der findes en god hjemmeside, spisetang.dk, der kan være nyttig

2. Hvordan laver man selv tang fra bunden af havet til bordet? Søren, Farup Fælled.

Man kan dyrke fx sukkertang. Der er en god beskrivelse på spisetang.dk. Her er også gode opskrifter til hvordan man får det hele vejen til bordet Ellers er der rigtig mange gode opskriftsbøger med tang. Du kan finde nogen af dem på ofn.dk

3. Kan man udnytte tang til at oprense have og søer for tungmetaller? Måløv

Ja, i princippet kan man, da tang har en god evne til at optage tungmetaller. Dog vokser tang ikke i søer. Men der er lavet forsøg med at få tørret tang til at optage tungmetaller også fra forskellige typer af fersk spildevand. Dog er det begrænset, hvad man kan bruge tangen til bagefter. Ikke direkte til at spise i al fald!

4. Optager tang tungmetal? Og hvor stor et problem er det? Sten Næstved bio

Ja, tang har en evne til at optage tungmetaller, men hvis tangen har vokset i rent vand, vil det typisk ikke være et problem at bruge tangen til fødevarer eller foder. I projktet tang.nu er DTU FOOD ved at udarbejde en oversigt over indholdet af tungmetaller i tang i Danmark. Den bliver offentliggjort i starten af 2021

5. De tungmetaller der er i mange farvande rundt omkring ikke mindst i fjordene i østen. Vil det blive optaget i tang? Mvh Erik Borregård Nykøbing Mors

Se #4

6. Har man undersøgt om tangens evne til at optage tungmetaller, også er gældende for mennesker? Således at tangen kan optage tungmetaller fra menneskekroppen? Lene Drewsen, sognegården Hjortshøj

Der har været udført studier, der tyder på, at det kan lade sig gøre at spise tang og på den måde slippe af med tungmetaller i kroppen. Dog er det mig bekendt ikke helt veldokumenteret endnu, hvor effektivt det er

7. Kan man bruge tangdyrkning til at rydde op efter byernes næringsstofforurening? Mvh Torben Strynø gl mejeri

Ja, det kan man faktisk godt. Det vil kræve en del tangdyrkning, idet man med den nuværende produktionsform kan fjerne op til 50 kg kvæltsof og 5 kg fosfor med en hektar tang om året. Se i øvrigt denne rapport om bl.a. dyrkning af sukkertang som ’marint virkemiddel’ til fjernelse af næringsstoffer fra havmiljøet: dce2.au.dk/pub/SR368.pdf

8. Når tang bruges til gødning kan saltet så blive en udfordring? Tine - søauditori.

Ja, det kan det faktisk godt. Når man bruger tang som gødning i sin have, så tager man en masse salt med, og det er der nogle afgrøder, der godt kan lide, f.eks. kartofler, kål og asparges, mens andre afgrøder ikke er så vilde med det. Så det kan faktisk godt blive et problem, men hvis man bruger det til kål, kartofler og asparges, er det rigtig fint, og hvis man bruger det i mindre mængder til andet, så er det også rigtig fint.

9. Bliver tangen ikke for salt for køerne når det bruges som foder, eller for kartoflerne når det bruges til gødning? Emilie, Slangerup bio

Køer skal også bruge salt og mineraler i deres foder, men det skal afstemmes, så de får det og kun det de har brug for. Så derfor kan tang bruges som erstatning for nogen af de mineraler, man ellers kommer i kvægfoder. Det skal naturligvis afstemmes nøje. For kartoflerne se #8

10. Kan man også bruge ålegræs som gødning i køkkenhaven? Og kan man bruge for meget tang i sin have? Tak, Henrik fra bio Mors Nykøbing Mors

Ja, man kan også bruge ålegræs som gødning i haven, Fx til kartofler. Men ålegræs indeholder ikke helt så mange mineraler som tang. Se i øvrigt #8

11. Tang som gødning, hvorfor er det ikke for salt at lægge ud på marken, og så ovenikøbet i bunker til at dyrke direkte i? Inge, Gilleleje

Se #8

12. Kan man bruge tang til at rydde op efter overgødskning fra landbrug? Lene svanekebio

Det kan man nemlig godt, og det bliver meget spændende, hvad Miljøstyrelsen beslutter fordi dyrkning af sukkertang, er faktisk et af de instrumenter, ligesom dyrkning af muslinger, som man kigger på til at hente noget af den næring tilbage fra havene til fødekæden på land. Det kan og skal selvfølgelig ikke erstatte, at man reducerer næringsudledningerne fra land ved kilden, men det næring som allerede er derude i havmiljøet og som man ikke kan hente på anden måde, det kan man bl.a. hente ved at dyrke tang. Man kan læse mere her: dce2.au.dk/pub/SR368.pdf

13. Hvordan bruges tang som gødning i haven? Mvh Lisbeth Aastrøm Andersen, Thurø

Man kan samle opskyllet tang på stranden og tage det med hjem. Her kan man enten kompostere det, grave det ned som det er eller klippet i mindre stykker – eller man kan lægge det i volde ovenpå jorden og plante kartofler i det.

14. Vil al tang helst have højt saltniveau? Det lød lidt som om alt tang må "nøjes" i Østersøen. Er der ikke tang arter der foretrækker de f.eks 7% - og dermed bliver lidt små i Nordsøen pga det højere saltniveau? Mariane Lunden Gjethuset i Frederiksværk

Jo der er helt sikkert også nogle tangarter, der trives bedst ved lave saltholdigheder, og som fx ikke findes i Nordsøen. Der er arter, der har tilpasset sig uanset hvilke forhold, man finder. Der er bare flere arter, der trives bedst ved højere saltholdigheder.

15. Hvorfor dyrker man i Danmark ikke tang i Vesterhavet? Salt% er høj og vandet er vel renere end i de indre farvande? Louis fra alken mejeri.

Det kommer man forhåbentlig også til for som du siger, så er forholdene gode. Vi mangler bare at få udviklet og testet nogle dyrkningssystemer, der kan holde til de hårde forhold i Vesterhavet med meget vind, strøm og bølger.

16. De danske tanganlæg ligger de ikke dårligt i forhold til saltindholdet? Tine - søauditoriet

De større kommercielle og forskningsrettede anlæg ligger ved relativt høje saltholdigheder, mens der er mange hav-haver, der ligger ved lavere saltholdigheder. I havhaverne er det borgere, der dyrker små mængder tang og muslinger som en slags hobby, så her gør det ikke så meget at tangplanterne ikke bliver flere meter lange – bare der bliver noget tang man kan høste og spise. Se også #18

17. Hvorfor har tangen brug for meget salt i dens voksemedie? Christina, Risskov Bibliotek

Det er fordi tangen har en vis mængde salt inde i cellerne, og for at vokse optimalt skal der være balance mellem saltindholdet inde i cellerne og udenfor cellerne.

18. Hvorfor er tangbrugene i DK placeret (hovedsaligt) i de områder hvor saltkoncentrationen er lav (tang oplystes at trives bedst i højere saltkoncentration)? Flemming Rishøj

Tangbrugen i de kommercielle i havbrug i Danmark de ligger, hvor der er nogenlunde okay saltholdighed. Men der er rigtig mange af de her havhaver, der ligger overalt i landet, og de ligger overalt i landet, fordi der overalt i landet findes entusiastiske mennesker, der gerne vil dyrke deres egen tang og deres egne muslinger. Så kan det godt være at man ikke får 2 meter lange sukkertang, men man får måske en der er 1 meter lang, men den er stadig fin at spise og smager godt.

19. Hvor salt er Limfjorden? Hvilken slags tang findes i Thisted bredding? Lise, Thisted gymnasium

Limfjordens saltholdighed er højest i vest, hvor der er forbindelse til Vesterhavet. Limfjorden tilføres en masse ferskvand fra land, og derfor falder saltholdigheden mod øst, hvor der er forbindelse til Kattegat. Saltholdigheden varierer mellem over 30 promille og ned til ca 20 promille.

I Thisted bredning findes mange forskellige arter af tang, både brune, røde og grønne – fx carrageentang, søsalat, Sargassotang, blæretang, skulpetang. Men ikke de store brunalger som fx sukkertang og fingertang.

20. Kan tang bruges medicinmæssigt? Janick Palm, Vesthimmerlands gymnasium og HF

Ja, der er mange der forsker i forskellige medicinske egenskaber i forskellige tangarter, og der findes mange eksempler på forsøg, der har vist gavnlig effekt på bl.a. Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft, fedme, tarmsygdomme – men der er ikke godkendt medicin baseret på tang – endnu.

21. Er der nogle af de gavnlige egenskaber fra tang, som kan bruges til medicin? Hvis ja, hvilke sygdomme kunne få gavn af dette? Agnete, Vinderup

Se #20.

22. Er der forskel på mikro- og makroalger, ift. brugen af disse i forskning indenfor bl.a. Alzheimers eller andre sygdomme og hvad forskes der mest i? Cecilie, Esbjerg hovedbibliotek

Lige nu er der kun påvist virkning af en makroalge – Sargassotang – mod Alzheimers sygdom. Der forskes i effekter af forskellige makroalger på både Alzheimers, tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, kræft, AIDS – ja sågar Corona. Se #23

23. Kan tang også hjælpe mod corona? Peter, Søauditoriet, Aarhus

Ja, der er forskere, der mener at nogle af de sulfaterede kostfibre, fx carrageenan har anti-virale egenskaber, som kan bruges i kampen mod corona.

24. Kan man lave håndsprit af tang? David la Cour fra Rejsby Europæiske Efterskole

Det kan man faktisk godt. Man kan lave bioethanol af tang på basis de sukkerstoffer, der er i tang, men det er ikke uden udfordringer. Der er faktisk en bil, der er testkørt på bioethanol af tang sidste år på Teknologisk Institut på ethanol lavet af sukkertang. Så man kan lave ethanol af tang og så kan man lave den der cremede, lidt glycerin-agtige konsistens ved at tilføje alginat. Så to komponenter til håndsprit kan man lave af tang.

25. Er tang og svampe i familie? Pia, Horsens Bibliotek

Nej, det er de ikke. De er faktisk meget fjernt beslægtede.

26. Er tang en prokaryot eller eurokayot? Gustav Nikolai Degn, Ordrup gymnasium

Eurokaryoter er de organismer, der har cellekerner, hvor de har deres DNA eller arvemateriale inde i cellekernen. Prokaryoter er bakterier og arkæer som har deres arvemateriale liggende frit ude i cellen. Tang er en eurokaryot. Den har cellekerner med DNA i.

27. Kan det tang vi kan spise ikke være forurenet? Hvordan sikrer man sig? Vh Kjeld fra Mariager

Jo, tang kan godt være forurenet, både med sygdomsfremkaldende bakterier og med tungmetaller – man sikrer sig ved at spise tang, der er høstet på steder med rent vand. Dvs. undgå havne, spildevandsudløb, åudløb og industri, dér hvor du samler tang.

28. Optager tangplanter også giftige stoffer som f.eks. dioxin fra havet? Mvh Elise Markersen

Tang optager tungmetaller, men det er ikke så grundigt undersøgt om tang også optager fx dioxin

29. Findes der giftig tang i danske farvande eller kan al tang spises? Gilleleje, Jesper.

Der er i princippet ingen tang-arter der er giftige. Men man skal fx ikke spise alt for meget sukkertang hver dag for så får man for meget iod. Og man fraråder at spise Sargassotang, fordi den indeholder høje koncentrationer af arsen

30. Findes der tang, som er giftigt for mennesker at spise? Grethe, Huset nr. 7, Herning

Se # 29

31. Er der giftig tang i de danske farvande? Og kan tang blive giftig hvis der sker noget med vandet, som for eksempel med muslinger el fisk? Martin, Hundested Kino

Se # 29. Og nej tang kan ikke blive giftig på samme måde som muslinger eller fisk. Muslinger og fisk bliver giftige fordi de spiser giftige mikroalger, og opkoncentrerer giften. Tang spiser ikke mikroalger.

32. Bliver tang forurenet /giftigt, hvis vandet er forurenet? Evt. ved udledning af udrenset spildevand? Venlig hilsen Kaj Thisted Gymnasium

Se #27

33. Hvis ingen alger er giftige, hvorfor anbefaler man så at ingen bader hvor der er opstået grønalger? Idaemilia Samsø bio

Makroalger – altså tang – er ikke giftigt. Men mikroalger kan være giftige. De ’alger’, der gør, at man indimellem fraråder folk (og hunde) at bade er de organismer, man tidligere kaldte ’blågrøn-alger’. Men det er ikke alger, det er bakterier, og de hedder nu ’blågrøn-bakterier’ eller cyanobakterier.

34. Er der nogle tangarter, der er giftige, f.eks. blågrøn-alger? Ulla, Kvistgård

Der er ingen tangarter (makroalger), der er giftige. Men der er arter af mikroalger, der kan være giftige og der er arter af ’blågrøn-bakterier’ (tidligere kaldet ’blågrøn-alger’), der kan være giftige.

35. Er der noget tang der er giftigt eller som mennesket ikke kan tåle at spise? Vibeke Valby kino

Nej –se #27-34

36. Er noget tang giftigt?

Nej –se #27-34

37. Findes der giftig tang? Lars, Kirstinedalskolen

Nej –se #27-34

38. Er der giftige alger? Knulp kbh, videnskabernes hus

Se #33

39. Er der giftige tangarter? Kurt Mikkelsen, Esbjerg Bibliotek

Nej –se #27-34

40. Er alt slags tang spiseligt?

Ja, i princippet er alle tangarter spiselige. Se #29.

41. Kan man spise den tang man finder på stranden? Connie Silkeborg bibliotek

Som udgangspunkt nej – hvis tang er skyllet op på stranden skal man ikke spise det, for det kan være svært at vide, hvor længe det har ligget der. Det er bedst at plukke det, mens det stadig vokser i havet. Når det så er sagt, så kan man godt finde helt frisk og fin tang, der lige er skyllet op på stranden, og det kan man godt spise, men man skal være helt sikker på at det er friskt

42. Kan alle tangarter ved de danske kyster spises og hvor langt skal man gå ud i havet for at plukke det? Vh Joakim Grinderslev Fredericia Gymnasium

Ja, de kan i princippet alle sammen spises – dog fraråder man at spise Sargassotang, da det indeholder meget arsen. Noget tang kan du plukke på helt lavt vand – fx søsalat, carrageentang og blæretang – andre arter findes kun på lidt dybere vand – fx sukkertang, søl, fingertang

43. Er trådalger også spiselige, vores gadekær producerer meget. Idaemilia Samsø bio.

I princippet er trådalger også spiselige, og næringsrige damme som fx gadekær er et af de steder hvor man finder tang i ferskvand. Jeg ville dog bestemt ikke anbefale, at spise trådalger fra gadekær, da gadekær ofte har knap så god vandkvalitet.

44. Kan tang i fx Limfjorden være forurenet så meget, at man ikke kan spise det? Tak for et spændende foredrag! Grete, Bjerringbro biograf

Selv tak Der er steder i Limfjorden, hvor tang kan indeholde høje koncentrationer af tungmetaller. Så generelt skal man holde sig til at samle tang på steder, hvor vandet er rent, dvs. undgå havne, spildevandsudløb, åudløb og industri, dér hvor du samler tang.

45. Hvilken indflydelse har havforureningen på tang (mikroplast). Hilsen fra Jørgen Ølstykke

Der er lavet en enkelt undersøgelse af mikroplast på blæretang. Den viste, at hvis du skyller blæretangen grundigt i saltvand, når du har høstet den, så vasker du mikroplasten af.

46. Vi hørte om, at tang er afhængig af salt, lys og næring, så hvordan påvirkes det af udledninger fra fx landbrug? Man hører om fiskedød og lignende i de danske fjorde, men er dét det samme for tang? Christian, søauditoriet

Udledninger af næring fra land påvirker især artssammensætningen af tangplanter – når der er høje næringskoncentrationer ser man mange hurtigtvoksenden étårige arter som fx søsalat og fedtemøg, mens man ser flere flér-årige, langtsomvoksende arter, når der ikke er så megte næring i vandet. Det er det sidste, der er bedst for økosystemerne i havet skaber den højeste biodiversitet i havmiljøet. De store tangskove af flerårige arter – fx sukkertang kan helt forsvinde fra områder med høje næringsudledninger, det har man bl.a set i Norge.

47. Hvordan kommer der luft i blæretangs blærer? Pia, Rishøj minibib, Køge

Når tangen laver fotosyntese, producerer den ilt, og det kommer ind i blærerne.

48. Hvordan kommer der luft i blærerne i blæretang? Lisa i Birkerød.

Se spørgsmål 47.

49. Hvordan bærer blæretang sig ad med at producere luftbobler under vandet? Mvh Kim Nyborg Gymnasium

Se spørgsmål 47.

50. Hvilken gasart (eller gasarter) danner blæretang i blæren? Mvh. Peter, Søauditorierne.

Det er formentlig ilt, som blæretangen danner ved fotosyntese

51. Hvad er funktionen af blærer/luftbobler i alger? Jens Peter, SØ-auditoriet

Luftblærerne fungerer som tangplantens ’svømme-vinger’, dvs de holder den oprejst i vandet, så den kan strække sig op mod sollyset og få mest mulig solenergi. Det er solenergi tangplanterne lever af ved fotosyntese – ligesom planter.

52. Kan tang dyrkes i hvilket som helst klima? Andreas Drejer, Vesthimmerlands gymnasium og HF

Ja, det kan man godt, men man kan ikke dyrke hvilken som helst tang i hvilket som helst klima. Tangarter er tilpasset, dér hvor de vokser, så de arter, vi finder i danske farvande, kan vi dyrke i Danmark for de er tilpasset temperatur, saltforhold og lysforhold. De tangarter, man finder i troperne, vil man ikke kunne dyrke herhjemme, men man vil kunne dyrke dem i troperne. Så uanset hvor man er, vil man kunne finde nogle tangarter, man kan dyrke.

53. Jeg har på en færøsk restaurant fået en meget fin (som et drys) mørk tang der smagte som trøfler. Kender du mon den? Elisabeth /Langeland bio

Ja den kender jeg godt. Det er trøffeltang. Den er meget fantastisk og meget aromatisk tangart. Det er en lille bitte tot tang, en rødalge, der vokser kun på buletang. Eftersom vi ikke har så meget buletang i Danmark, så har vi den faktisk ikke i Danmark, men på Færøerne har de den, og der håndplukker de den. Den hedder

Vertebrata lanosa.

54. Er der ikke tangarter uden fæste? Jeg tænker f.eks. på grønalger man ser opblomstre om sommeren? Men det regnes måske ikke som tang? Klaus, Egense Forsamlingshus

Jo det regnes som tang, og det er et rigtig godt spørgsmål. Der er mange tangarter, bl.a. søsalat, som driver rundt. Det starter med at have fæste, men så bliver det rykket løs, og så lever de bare videre, mens det flyder rundt. Så det starter med at have fæstet, men mister det senere hen. Sådan er der flere tangarter, der også har det. Så alle tangarter starter med at have fæste, men kan godt leve videre uden.

55. Hvor meget spild er der ved tangdyrkning? Altså er der et restprodukt? Sari Fra Rostved forsamlingshus

Ja det kan der godt være, for når man høster tang, vil der være noget som har god kvalitet, som man kan bruge til fødevarer og noget har lidt mindre god kvalitet. Tanken er, hvis man kigger i det her bioraffineringsperspektiv, eller i det hele taget no waste-perspektiv, så skal man selvfølgelig bruge det hele. Så det der har en lidt dårligere kvalitet, kan man måske bruge til at trække proteiner ud af til fødevarer eller foder. Hvis det er helt skidt, kan man bruge det til energiproduktion og gødning.

56. Frigives den lagrede CO 2 ikke igen når tangen dør eller bliver spist? Christina, Risskov bibliotek

Jo det gør det faktisk, når tangene bliver spist eller forgår, så frigives CO2’en igen og så går det hele i kredsløb igen. Der hvor det bliver klimavenligt at dyrke tang, er hvis man laver tangskove eller store tangplantager, hvor CO2’en bindes og bliver der i længere tid, eller hvis man laver nogle produkter, hvor den bundne CO2 går ind og erstatter f.eks. fossilt kulstof eller erstatter lokale produkter, der fx erstatter sojaprotein, der bliver produceret og transporteret fra Asien. Der er også en mindre del af det CO2, der bindes i tangen, der lagres i havbunden i mange hundrede år, og på den måde trækkes ud af atmosfæren.

57. Hvor meget af verdens ilt bidrager tang med. Mikkel 13 år Vordingborg

Man siger generelt at tang og mikroalgerne bidrager ca. med halvdelen af den ilt, der produceres i verden. Og planterne med den sidste halvdel.

58. Hvordan definerer du økologisk tang? Leif Hiller

Økologisk dyrkning af tang er beskrevet i et EU direktiv: KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets

forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol

Heraf fremgår bl.a. at man kun må bruge økologisk gødning til sine tangspirer i spiringsfasen på land, at dyrkningsaktiviteter på land skal være overdækkede, at man ikke må bruge bundmaling på sine bøjer og sin båd, og at man skal bruge økologisk hydraulikolie i sin bådmotor.

59. Du fortalte, at der findes økologisk produktion af tang. Er der da brug af pesticider, kunstgødning eller tilsvarende som vi kender det fra konventionel produktion af fødevarer, i produktionen af tang? Stine, Slangerup bio

Se #58. Og nej, der er ikke brug af pesticider og kunstgødning i dyrkning af tang. Man bruger en lille smule gødning til tangspirerne i spiringsfasen på land, men det er ganske lidt.

60. Er ikke al tang dyrket i havet økologisk? Du fremhævede et af dyrkningsstederne i Lillebælt som økologisk. Jan Mølgaard, Gamle Gasværk Brabrand

Nej, det kræver økologicertificering, hvis man skal kalde sit tang økologisk – se #58. Det er Hjarnø Havbrug ved Horsens Fjord, der har 100 hektar til dyrkning af økologisk sukkertang.

61. Du nævnte tidligere noget om dyrkning af økologisk tang. Er der da ofte brug af kunstige næringsstoffer (eller hvad man kalder det) i tangproduktionen? Matilde, Middelfart Gymnasium

Se #58 og #59

62. Har man lavet sukkertang der er blevet vildt langt ved at sørge for at det ikke bliver slidt? Hilsen Andreas HTX Herning

Nej, det har man ikke Men fx på Grønland kan man finde sukkertang, der ikke bliver så slidt, og de kan blive meget lange og have flere års vækst siddende på række med tydelige ’indsnøringer’ imellem

63. Hvorfor skal sukkertangen gennem et gametofyt stadie? Christina, Risskov bibliotek

Det er bare sådan sukkertang lever – det er sådan dens livscyklus er.

64. Hvorfor får sukkertang en karamelsmag/konsistens, hvis det puttes i ovnen ved 170 grader? Agnete, Vinderup

Det er formentlig, fordi sukkertang indeholder sukkerstoffet mannitol, der også har givet sukkertang sit navn.

65. Hvad forsager at tang lægger sig så ujævnt i vandet på en normal strand? Det er nærmest små samlinger. Har det evt. noget at gøre med sol/skygge eller strøm? Hilsen Andreas HTX Herning

Det har garanteret noget med strømforholdene at gøre at tang lægger sig i bunker, når det skyller op på stranden. Ude i havet vokser det også ujævnt i små grupper, og det har for det meste at gøre med at stenene på bunden er ujævnt fordelt. Og tangplanter skal have fx sten at sætte sig fast på. De kan ikke vokse på sandbund eller mudderbund

66. Er det skidt for f.eks. - var det Skive fjord, når den fyldes med søsalat? Mariane LundenGjethuset i Frederiksværk.

Ja, når det går helt amok som det gør nogen somre, så er det skidt. Søsalaten fylder hele fjorden og skygger for de bundplanter, der kendetegner et sundt havmiljø – fx ålegræs og flerårige tangplanter. Og når søsalaten dør om efteråret, så rådner hele den store mængde søsalat. Det skaber både dårligt havmiljø med risiko for iltsvind, lugtgener for dem der bor ved fjorden og frigivelse af klimagasserne metan og lattergas

67. Hvordan bekæmper man søsalat? Anna Middelfart gymnasie

Den bedste måde er at begrænse udledninger af næringsstoffer fra land. Men man kan også høste søsalaten og forhåbentlig i nær fremtid bruge den til fødevarer eller foder til dyr.

68. Er rå sø-salat hårdt eller blødt ligesom andet tang? Dicte, 10 år, Slangerup biograf.

Rå søsalat er blødt og slasket, men også lidt sprødt og knasende – konsistensen er lidt ligesom tynde skræller af gulerødder. Frisk søsalat smager mest bare af havvand.

69. Hvis søsalat er en r-strateg, vil den så ikke kvalificeres som invasiv, da den vokser/formerer sig så voldsomt? Laura Pilgaard, Bio Mors

Det er kun arter, der ikke oprindeligt er hjemme-hørende i Danmark, der kategoriseres som invasive. Søsalat er en oprindelig art i Danmark, men det er korrekt at den breder sig uhæmmet i næringsrige fjordområder.

70. Hvordan vuderer jeg om søsalat i Skive Fjord, er frisk nok til at bruge som fødevare? Har den hæfteskive? Det virker som en flydende suppe. Mette Bio3 Skive

Hvis søsalaten er klart grøn og hel – og altså ikke fuld af huller og brune/gule områder, så er den frisk nok til at spise

71. Hvorfor er tang mikroalger? Kan man blende tang og bruge det i cocktails?- Mads Guldberg Eskesen, 3. C. Ikast Brande Gymnasium

Tang og mikroalger er to forskellige ting, men der findes grønne mikroalger, der hedder Chlorella og der findes det man tidligere kaldte blågrøn-alger, som kaldes ’blågrøn-bakterier’ bl.a. den art, der hedder Spirulina, som man kan bruge både i drinks og i smoothies. Så ikke tang, men forskellige typer af mikroalger, kan man bruge i cocktails. Jeg tror man ville få nogle ret slimede cocktails ud af at bruge tang, men dermed sagt at man ikke kan gøre det. Man kan faktisk bruge alginat fra tang til at lave tang-perler til cocktails – lidt ligesom i bobble-tea

72. Hvilke typer tang var det, som folk i gamle dage spiste? Hilsen Andreas HTX Herning

Det har typisk været fx purpurhinde, søl, blæretang og sukkertang. Det har været arter, man kunne finde i tidevandszonen, som har vokset der, så man kunne gå ned ved lavvande og samle ind og spise dem.

73. Kan tang bruges til papirproduktion og dermed også til tekstiler? Mvh Dorte Brunø, Bogø Forsamlingshus, 4793 Bogø

Ja, fibrene i tang kan bruges til papirproduktion og også til tekstiler. Det er et ret spændende perspektiv, som der er fokus på, og som kunne bidrage til en mere bæredygtig tekstilproduktion.

74. Hvilken slags tang finder du mest delikat? - Mvh Sahra Merve

Jeg kan rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

75. Hvilken tang synes du smager bedst? Frederik Bjørn Hedegaard Ordrup gymnasium

Jeg kan rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

76. Hvad er din yndlings tang? Dicte Slangerup bio

Jeg kan rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

77. Er tang din livret? Frederik Ørsted fra Ordrup Gymnasium

Min allerbedste livret er sushi – så det kan man godt sige Ellers kan jeg rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

78. Bruger man/ har man planer om at bruge tang og alger til Biobrændsel? Peter, Husrt No7

Se #79

79. Hvad med brug af tang til biobrændsel, forskes der i det? Kenneth fra Kino Nibe

Ja det gør der. Der forskes meget rigtig meget i brug af tang til biobrændsel, og det har der gjort de sidste 10-15 år – og faktisk også helt tilbage til energikrisen i 1970’erne. Man kan godt lave biobrændsel af tang, men det korte svar er, at det ikke kan betale sig. Der er så lav kilopris, hvis man må sige det sådan, i energiproduktion, at det aldrig kan svare sig kun at dyrke tang til at lave energi af det. Man kan godt lave bioethanol og biogas af tang, man kan lave bioolie af tang. Det eneste man ikke kan, er at brænde tangen. Det fungerer ikke så godt, fordi især ét af de her støttestoffer, der er i planter – lignin – er et meget reaktivt stof, der gør at plantemateriale kan brænde. Det findes ikke i tang, så det kan være næsten umuligt at sætte ild i tang. Man arbejder faktisk på at lave brandhæmmende materialer af tang.

80. Findes der i dag anlæg, der i rimelig målestok kan producere bioethanol? Henning i Korsør Kulturhus

Ja, der findes bioraffineringsanlæg, der i demonstrationsskala kan producere bioethanol fra tang, og opskaleringen derfra til en reel stor produktion er ikke besværlig. Det der er barrieren lige nu er at selve produktionen af tang skal skaleres op, så der er biomasse nok at arbejde med. Og at det pt ikke kan betale sig kun at producere bioethanol fra tang. Det er nødvendigt for at få en god forretning, at man samtidig kan udvinde andre højværdi stoffer fra den samme tang-biomasse – fx antioxidanter til hudpleje, ingredienser til fødevarer og protein/mineraler til dyrefoder

81. Når tang dør og falder til bunds, er der så mål for hvor meget der rådner anaerobt (og derved primært danner co2 og ch4) og hvor meget der rådner aerobt? Jonas Pandrup Kino

Det afhænger meget af, hvordan forholdene er på den havbund tangen lander i – hvor meget ilt, der er tilstede. Så det er svært at give et generelt svar på.

82. Hvor stor dybde kan tang trives på? Er fotoner et krav for vækst eller kender man til alternativer? René, Arken i Tjele.

Fotoner – lysenergi – er nødvendigt for vækst af tang, fordi tang kun vokser ved fotosyntese. Der er eksempler på tangplanter – skorpeformede kalkalger – der vokser helt ned på 200-300 m dybde, hvor der ikke er meget lys tilbage. På Grønland, hvor vandet er meget klart og lyset trænger langt ned i vandsøjlen, har vi fundet store brunalger (arter som er i familie med sukkertang og fingertang) helt ned til 70 meters dybde.

83. Kan du fortælle noget om koralskorpealger, nogle steder her i Limfjorden er der tusindvis af kalkrudimenter. Jørn skive gymnasium.

Kalkalger er en speciel gruppe af rødalger, der har kalk indlejret i cellevæggene. De skaber bl.a. de flotte røde, lyserøde, lilla og bordeaux farvede belægninger på sten, som man ser i havet, og på stranden, når de skyller op. I gamle dage brugte man flere steder i Europa kalkalger til kalktilskud til landbruget (maerl) og høstede dem kalkalger i store mængder i havet. Det er nu forbudt at høste kalkalger i havet, fordi man skader vigtige levesteder og ødelægger biodiversiteten.

84. Hvad er det specielle ved kalkgrunden ud for Fornæs Fyr, hvor bl.a. AU gennemfører undervisning i makroalger? Henning i Korsør Kulturhus

Kalkgrunden udfor Fornæs Fyr er speciel fordi den fungerer næsten ligesom en klippekyst, hvor store tangskove har mulighed for at vokse, fordi de har noget fast underlag at sætte sig fast på. På Kalkgrunden findes store flotte skove af fingertang og sukkertang, med en stor underskov af forskellige rød- og brunalger. Der er rigtig stor artsdiversitet.

85. Tænker der er en bakteriologi problematik ifm algeproduktion (som for andre fødevarer) så hvad er tidshorisonten fra algerne høstes (i havet) til de er tilpas tørret og kan holde sig? Og er det ikke en begrænsende faktor? Fra Jens Peter i auditoriet

Jo, tang er en våd biomasse – den indeholder op til 90% vand, og efter høst begynder tangen at nedbrydes. Typisk er der en kort tidshorisont på få dage, selv hvis tangen opbevares på køl, så den skal helst tørres, fryses eller ensileres med det samme for at være lagerstabil.

86. Har snaptun fået styr på forureningen? Er det derfor de også dyrker tang? Lene, Kokkedal

Hjarnø Havbrug startede tangproduktion i 2013, bl.a. med det formål at være med til at undersøge og dokumentere, om man kan bruge tangproduktion til at fjerne næringsstoffer – bl.a. fra fiskeproduktion fra havvandet. I 2020 er den lov (L111), der tillod ’kompensations-dykning’ af tang og muslinger for at opsamle næringsstoffer fra fiskeproduktion, trukket tilbage.

87. Skal der en tilladelse til for at dyrke tang, og i så fald, hvordan foregår denne proces? Sofie Jensen - Odense hovedbibliotek

Ja der skal en tilladelse til. Hvis man vil dyrke tang, så er der en ansøgningsproces gennem Kystdirektoratet. Hvis man vil lave en lille havhave, som ikke er kommerciel, så er det ikke så svært at få en godkendelse. Hvis man vil lave et stort kommercielt anlæg, som fylder mere og har større effekt på havmiljø osv., så skal der en lidt større proces til.

88. Hvad ser du som det største potentiale for kommerciel tang i en dansk kontekst (dyrefoder, mad, gødning, byggemateriale eller andet)? Fra Anders Sejerøe, Holbæk Bibliotek.

Lige nu ser jeg det største potentiale til fødevarer og til foder. På længere sigt og med en større produktion forestiller jeg mig, at der vil være tang af forskellig kvalitet, hvor den gode kvalitet kan bruges til fødevarer, mens de lidt ringere kvaliteter kan bruges til bioraffinering og blive til foder, materialer, højværdistoffer – og de sidste rester til energiproduktion og gødning.

89. Hvorfor benytter man ikke tang i større grad til den store produktion og hold af husdyr i Danmark? Mvh. Simon Galsgaard- Gråsten Landbrugsskole

Det vil jeg mene er fordi man endnu ikke har resultater for de gavnlige effekter tang kan have på forskellige husdyr. Jeg forestiller mig, at der vil ske en del indenfor de næste 5-10 år på den front.

90. Hvad er fioliner? Kurt, elværket Åbyhøj

Hm. Det ved jeg faktisk ikke – måske har jeg snakket lidt for hurtigt

91. Hvor kan man købe tang, især frisk? Hilsen Martin Bundgaard fra Skive Gymnasium

Frisk tang kan man købe hos firmaet Dansk Tang, men der er flere, der har planer om at kunne levere frisk tang til dagligvarebutikker, fiskeforretninger, måltidskasser og restauranter. Tørret tang og saltet tang kan man købe hos fiskehandlere, i helsekostbutikker og også i nogle større dagligvarebutikker

92. I tangproduktion sammenhæng, hvad er der af risiko for sygdomme for tangen?

Der er forskellige parasitter, vira, svampe og bakterier, der angriber tangplanter. Fx i troperne har sygdommen ’ice-ice’ gjort stor skade på produktionen af rødalger til produktion af carrageenan og agar.

93. Har tangskove netto CO2 optag, da der vel ikke sker kulstofophobning i 'muld' eller som i landskove? Knud Tybirk samsø bio

Se # 56

94. Kan man bedre udvinde proteiner i tang ift. græs? Og hvilke næringsstoffer har tang brug for? Ann-Louise Ruhlmann (Gråsten Landbrugsskole)

Ja, det kan man godt. Vi arbejder i et spændende projekt (SeaSusProtein, støttet af GUDP), hvor vi skal forbedre udvinding af protein fra søsalat ved hjælp af de samme metoder som man bruger til græs. Det ser lovende ud! Tang har brug for ca de sammen næringsstoffer som planter – altså makronæringsstoffer som kvælstof og fosfor, samt en masse mikronæringsstoffer – spormetaller og vitaminer.

95. Kommer global opvarmning til at have konsekvenser for hvordan tang smager? Yaser, Vesthimmerlands Gymnasium

Det er et godt spørgsmål. Det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Men det kan man godt forestille sig, for tangplanter bruger forskellige indholdsstoffer til at tilpasse sig miljøet – og med højere temperaturer vil fx angreb fra bakterier og dyr, der vil æde tangen måske tage til – og så vil tangen producere flere ’forsvars-stoffer’ for at beskytte sig selv. Nogle af disse forsvarsstoffer har en mere bitter smag. Men da smagen er tang er megte kompleks og skyldes mange forskellige stoffer, så er det svært at vide, hvad der vil ske

96. Vi har tænkt på om den globale opvarmning eller om skralden i havene påvirker tangen meget? June og Maja fra Viborg katedralskole

Ja – den globale opvarmning gør fx at tangarter flytter sig i verdenshavenene – så arter der trives bedst ved en bestemt temperatur flytter længere nordpå. Man kan se, at fx sukkertang forsvinder fra de mere sydlige kyster i Portugal, mens den breder sig nordpå i Arktis

Forureningen i havene påvirker alle organismer i havet økosystemer. Også tangen.

97. Hvilken tang art og tangret vil du, som professionel, anbefale en som er nybegyndende tang-spiser? Hilsen 2.k, Vesthimmerlands gymnasium

Jeg vil anbefale en hjemmelavet salat af blæretang eller en rawbar med masser af kakao og knust tørret sukkertang – se opskrifter på hjemmesiden for offentlige foredrag i naturvidenskab - og god fornøjelse!

98: Læste i et meget gammelt Anders And blad, at blærerne i tangen i Sargassohavet indeholder lidt guld. Passer det? Leif og Christian Hillerød Bibliotek

Hehe altså tang optager alle mineraler fra havet, og da guld også forekommer i meget, meget, meget lave koncentrationer, så vil der også være ufatteligt lave koncentrationer af guld i tangen i Sargassohavet. Men det vil være tilfældet for alt tang – og det er så lidt, at det næsten kunne være løgn

99. Hvilken tang er bedst at producere i Danmark i forhold til de abiotiske faktorer? Magnus Graversen, Ordrup Gymnasium

Der er mange arter, det ville være godt at producere i Danmark – alle dearter vi finder i danske farvande, trives jo under de abiotiske forhold vi har i vores danske farvande. Men når det er sagt, så er der helt klart enkelte arter, der er bedst at producere fordi de er relativt nemme at have med at gøre, vokser nogenlunde hurtigt og giver et rimeligt udbytte. De bedste i den henseende er sukkertang, søl og søsalat.

100. Kan man ødelægge algens sunde næringsstoffer under fremstilling/ tilberedning Fx. koge, i ovn. Mindsker man derved vitamin og næringssalte? Elizabet, Skanderborg kulturhus

Ja, det kan man godt – proteiner fx kan ødelægges ved varme, så man anbefaler at tørre tang ved relativt lave temperaturer, hvis proteiner skal udnyttes. Flere vitaminer er også følsomme overfor varme, men mineraler tager ikke skade af varme.

101. Dyrker man 'sushi-tang' i Danmark? Mvh Mogens i kosmorama Skælskør

Nej det gør man ikke for øjeblikket. I princippet burde vi kunne dyrke purpurhinde i Danmark for vi har danske arter, der allerede vokser i vores farvande, og der har været lavet få forsøg med at gøre det. Purpurhinde er bare lidt kompliceret at dyrke.

102. Hvordan fungerer tangens klo? Fra Thyge, Fulden Mølle

Tangens hæfte-klo hjælper tangplanten med at holde sig fast på havbunden, så den ikke skyller ned på dybt vand, hvor der ikke er lys nok til at overleve – eller på land, hvor den vil tørre ud. Hæftekloen vokser ud som noget af det første, når tangplanten er ganske lille – og vokser i takt med at tangplanten bliver større. Hvis tangplanten rykkes løs, kan hæftekloen ikke bare gribe fat i underlaget igen.

103. Var fordelingen af havbrug målt på mængde (tons) eller værdi (markedspris)? Hvad er egentligt prisniveauet? Frank, Hald Borgerhus

Hvis du mener den figur jeg viste i oplægget, så var det målt på mængden af tons – ikke markedspris. Markedsprisen for både fisk, rejer og skaldyr er højere end for tang.

104. Da jeg var barn i 50'erne var der næsten ingen tang. Jeg fik at vide at det var pga. en sygdom. Ved du noget om dette? Erik Biografcafeen, Vordingborg

I 50’erne var ålegræsset meget begrænset i Danmark pga en sygdom – ålegræssygen, der ramte ålegræsset i Danmark i 1930’erne. Nu er den største trussel mod ålegræsset, at vi udleder for mange næringsstoffer til havmiljøet. Ålegræs kaldes også ’bændeltang’, men er i virkeligheden en plante, ikke en tangplante.

105. Jeg vil gerne spørge om hvad dine fremtidige ambitioner for tangproduktion er? Otto Leinoe, Ordrup Gymnasium

Jeg kunne godt drømme om, at vi fik udvidet produktionen af sukkertang i havet i Danmark – gerne også i Vesterhavet og gerne på nogle af de arealer til havs, som i forvejen bruges til fx produktion af vindenergi. Og så kunne jeg godt drømme om, at produktionen af fisk i anlæg på land blev koblet til tangproduktion, så tangen kunne hjælpe med at rense udledningsvandet for næring.

106. Er tang proteinrigt nok til proteinshakes? Andreas Drejer, Vesthimmerlands gymnasium og HF

I de fleste arter ville svaret være nej – men fx i nori, den rødalger man bruger til at vikle om ris i sushi – kan der være et ret højt proteinindhold. Så den kunne man i princippet godt blende med i en protein-shake. Men man forsker meget i at udtrække protein fra tang, og bruge det i produkter hvor smagen kan skjules lidt – fx til protein-shakes, protein-bars eller plantefars og ost

107. Findes der tang som ikke er så salt, fx fra ferskvand? Mikkel, 12 år, Biografcafeen i Vordingborg

Der findes kun meget få tangarter i ferskvand – og jo, de smager nok ikke så salt som dem fra havvand. Men langt de fleste tangplanter findes i havvand. Det kunne være spændende at lave en smagstest på tang, der havde vokset i Nordsøen, hvor der er meget salt og i Østersøen, hvor der ikke er så meget salt i vandet – og se om man kunne smage forskel

108. Hvilken betydning kan indtagelse af tang have for ens tarmflora? Christina, Risskov Bibliotek

Der er indikationer på, at det kan øge forekomsten af ’gavnlige’ bakterier, og reducere forekomsten af visse sygdomsfremkaldende bakterier.

109. Kan man få tang som kosttilskud til at forbedre tarmflora hos mennesker?

Man kan købe tang som kosttilskud i forskellige helsekostbutikker

110. Kan tang også nedsætte diarré hos mennesker? Som hos svin? Leif Hillerød Bibliotek

Det er man i øjeblikket ved at lave forsøg med på Silkeborg Sygehus, så det bliver spændende at se resultaterne.

111. Kan man forestille sig at tang også kan reducere prutter hos mennesker? Christina, Risskov bibliotek

Hehe – ja i princippet burde man kunne opnå samme effekt på de metandannende bakterier i menneskers tarmsystem. Men det skal lige bemærkes, at køer prutter over 1000 gange så meget som mennesker En ko udleder ca 500 l metan om dagen, hvor mennesker kun udleder ca 0,5 l gas.

112. Ift. mængden af omega 3, hvor meget tang skal man da spise for at få samme mængde som der er i en fisk? Agnete, Vinderup

Så skal man spise rigtig meget tang for omega-3 fedtsyrer udgør kun en mindre del af fedtet i tang. Og der er meget lidt fedt i tang – typisk under 1%. Omega-3 fedt er meget mere koncentreret i fede fisk. Så jeg vil mene, at det vil blive svært at få dækket sit omega-3 behov ud fra tang alene.

113. Hvor meget tang skal man spise for at få en sundhedsfremmende effekt? Christina, Risskov Bibliotek

Det er et rigtig godt spørgsmål som er meget svært at svare generelt på. Der er så mange forskellige effekter af forskellige tangtyper. Men i de forsøg, der kører på Silkeborg sygehus for at se på de gavnlige effekter af tangs kostfibre på kroniske tarmsygdomme, er det ganske små mængder tang forsøgspersonerne indtager.

114. Ville de være sundt at spise tang i en hel uge? Nicolaj, Næstved Bio

Det kommer an på hvor meget du spiser Det er især de store brunalger – sukkertang, fingertang, kombu – man skal være opmærksom på ikke at spise for meget af for ikke at få for meget iod. Så hvis man holder sig til at spise små mængder, så vil det helt sikker være sundt – ikke bare i en uge, men hele året

115. Jeg vil gerne spørge, om du ser tang, som kunne blive en daglig kost for alle danskere. Otto Leinoe, Ordrup gymnasium

Ja, især sukkertang og blæretang kunne – som en slags havets grøntsager - blive en del af den daglige kost for danskere.

116. Findes der, bortset fra husdyr, større dyr, der æder tang? Vh Erik, Hoptrup Kirkehus

Fisk, fx ørreder, spiser tang. Havskildpadder gør også. Jeg ved ikke om der er større landlevende vilde dyr der spiser tang – men det kunne være spændende at undersøge.

117. Hvor lang tid forventer man der går før noget ala Asparagopsis til køer er en normal ting på verdensplan? Hilsen Andreas HTX Herning

Der er kæmpe fokus på dette på verdensplan, og der forskes i både opskalering af produktionen af Asparagopsis, så man kan forsyne en stor foderproduktion med tang, og der forskes i om vi kan bruge andre arter af tang til foder med samme effekt. Jeg tror, der kommer til at ske en del indenfor de næste 5-10 år.

118. Hvordan fjerner man havlugten fra tang? Andreas Drejer, Vesthimmerlands gymnasium og HF

Det er svært Hvis man producerer fx stivelsesprodukter fra tang, så oprenser man dem undervejs i processen, og det fjerner havlugten. Hvis tang skal spises direkte, kan det hjælpe at fermentere tangen. Det har vi vist kan fjerne eller i al fald reducere havlugten

119. Er de nævnte E numre kunstigt fremstillet eller den ægte vare? Finn, Gjethuset Frederiksværk

De nævnte E numre er den ægte vare udvundet af tang – og altså ikke kunstigt fremstillet.

120. Hvordan udvinder man stivelsen fra tangen der bliver brugt i fødevarerne? Fie, Tørring Gymnasium

Carrageenan, agar og alginat udvindes fra tangen i store anlæg, hvor man trækker det ud af tangen i en vandig eller basisk opløsning, og bagefter fælder de rene stivelsesprodukter med ethanol.

121. Kan man selv udtrække stivelsen i tang, så det kan bruges som husblas? Og hvilke tangarter er særligt egnede hertil? Mvh Line fra HTX, Skive.

Ja – i princippet kan man. I gamle dage brugte man bare at koge en håndfuld carrageentang eller gaffeltang med i mælken, hvis man ville lave budding. Det prøvede jeg selv for sjov for nyligt – og det virker

122. Hvilken proces anvendes til at trække protein ud af tang? Søauditoriet, Jørgen Marvig

Man eksperimenterer med forskellige metoder som man kender fra planter, afhængig af typen af tang – både med enzymer og med fx syre/base behandling. Men hvor protein i fx bælgplanter kan være koncentreret i korn inde i cellerne, så sidder protein i tang også i cellevæggen, og det kan være besværligt at få trukket det ud i en kvalitet, der kan optages og bruges af mennesker og dyr.

123. Er n3 fedtsyrerne langkædede? Aarhus

Ja, omega 3 fedtsyrer er typisk mellem 18 og 22 C atomer lange

124. Har tang ingen fjender, dvs. er der noget, der kan medføre deres udryddelse? Fra Bodil Gilleleje Bio

Alle har fjender. Tang har også fjender. Der findes dyr, der spiser tang, altså græsser, snegle og små tanglopper, der spiser tangen, når den er ude i havet. Der findes organismer, der sætter sig på tangen, og der kan man sige hvad skader det? Det tager lyset fra tangen, og hvis tangen ikke får lys, så kan den ikke overleve så godt. Og så findes der også sygdomme og virusser, der går på tang, og slår det ihjel eller svækker det.

125. Hvorfor valgte du at blive forsker inden for tang? Kamilla Betzer Pedersen, Viborg katedralskole

Det var en lidt længere proces, men tang har egentlig altid fascineret mig. Jeg har altid syntes, at tangskove var enormt smukke, og da jeg blev dykker, så blev jeg bare endnu mere fascineret af tangskove. Og så synes jeg giver ufattelig god mening, at man kan bruge tang til så utroligt mange ting, og der er så mange muligheder for at skabe en mere bæredygtig fremtid ved at dyrke og udnytte tang.

126. Vil et øget indhold af tang i foder til kvæg og svin medføre en ændret smag og struktur i kødet? Else Marie fra Skjoldelev Forsamlingshus

F.eks. den her rødalge Asparagopsis taxiformis, der er lavet forsøg med i Australien – den her der reducerer metanproduktionen i køer, men til gengæld er et kraftigt kræftfremkaldende og ozonnedbrydende stof. Da man lavede forsøg med metanudledning fra kvæget testede man samtidig, om man kunne smage det i bøffer eller i mælkeproduktionen fra de her køer, og det kunne man ikke, og det er på trods af at det her Asparagopsis har en meget skarp og karakteristisk lugt, som ikke er behagelig.

127. Vil tang ikke kunne rede sulten i f.eks. Afrika? Andreas Drejer, Vesthimmerlands gymnasium og HF

Se #128. Der er basis for en stor tangproduktion ved Afrikas kyster og også i landbaserede anlæg i Afrika.

128. I hvor høj grad vil tang kunne bidrage til at dække fødevarer mangel i fremtiden? Hilsen Clara og Ida, 3.D Fredericia Gymnasium

Tang vil helt sikkert kunne bidrage til fødevareproduktionen i verden, men for at det virkelig skal batte noget, så kræver det at vi producerer meget mere tang end vi gør i dag. Bare en sammenligning: vi producerer 32 millioner ton tang årligt på verdensplan – men vi producerer fx over 300 millioner ton soya og ca 500 millioner tons ris.

129. Hvilke konsekvenser/fordele har det for økosystemerne i havene at etablere tangfarme? Emilie, Hasseris Gmnasium

De positive konsekvenser/fordele ville være, at det kunne skabe levesteder og føde for mange arter og derved øge biodiversiteten. Tangens fotosyntese ville også bidrage med iltproduktion, optag af CO2 og øget pH, som modvirker forsuring af havene.

130. Såfremt det ikke bliver samlet op, hvad sker der så med den tang som flyder til lands? Helle fra Skive gymnasium.

Hvis det ikke bliver samlet op, så ligger det og rådner på stranden. Og her er det faktisk også til gavn for økosystemet på stranden.

131. Du nævnte man umiddelbart ikke kan sætte ild til tang. Kunne man forestille sig at tang derfor kunne bruges som brændtæppe, eller andet værnemiddel ift. at stoppe ilden (Handsker)?

Ja, der er faktisk nogen, der arbejder med at lave brandhæmmende materialer ud af tang

132. Du siger at man bør plukke enden på tang til at spise, dels fordi det er friskt. Men er det ikke tang fra vækstpunktet der er mest friskt?

Jo, det er helt rigtigt. Men vækstpunktet sidder forskelligt for forskellige arter af tang. Blæretang har vækstpunkterne i spidserne – og derfor er spidserne de mest friske. Sukkertang har vækstpunktet i bunden af bladet – helt nede ved stilken – så derfor vil sukkertang være mest frisk nederst i bladet.