Øl bliver normalt pasteuriseret lige før tapning (pladepasteurisering) eller lige efter tapning på dåse eller flaske, hvor forpakning med øl pasteuriseres (tunnelpasteurisering). Ved pladepasteurisering opvarmes øllet op til ca. 70 grader i 30 sekunder, mens tunnelpasteuriseringen foregår ved ca. 62 grader i ca. 20 minutter. Hvis man sikrer at øllet har lavt iltindhold er smagspåvirkningen minimal, men vil forhindre at eventuelle ølskadelige bakterier eller vildgær kan udvikle sig under øllets opbevaring. Pasteuriseringen sikrer også at øllets skum er mere holdbart, da visse proteinnedbrydende enzymer i øllet inaktiveres ved pasteuriseringen.

Det korte svar er ja – man kan godt bruge honning som ingrediens i øl og derved få et produkt som smagsmæssigt er en øl/mjødblanding.

Klimatiske- og dyrkningsforhold som f.eks. tørke, varme eller frost og høj tilførsel af gødning vil påvirke byggen kemiske sammensætningen og dette vil i høj grad også have indflydelse på øllets smag og kvalitet. Der er flere faktorer som har stor indflydelse på øllets kvalitet, det er bl.a. stivelse, sukker, proteiner, mineraler, enzymer, aroma- og smagsstoffer, farve, pH- niveau. Derfor er det meget vigtigt at maltbyggen opfylder specielle kvalitetskrav og det færdige malt skal ligeledes opfylde bryggerierne maltspecifikationer.

Nej, klimatolerante afgrøder er ikke GMO afgrøder, de er frembragt ved klassisk forædling

Til dyrkning af den rette kvalitet af maltbyg, skal der bruges kvælstof i den rette mængde til at opnå et proteinindhold mellem 9.5- 11.5%. For lidt protein i maltbyg vil bl.a. resultere i dårlig skumstabilitet, lavt enzymindhold og en langsom fermentering. For højt protein kan medføre mørk farve af det færdige øl og for højt pH niveau samt et lavt ekstrakt indhold.

Carlsberg Laboratoriums grundvidenskabelige resultater publiceres i videnskabelige tidsskrifter.

Der er flere måder at lave alkoholfrit øl på. Den mest simple er at brygge urt, men ikke tilsætte gær. Resultatet bliver ikke særligt godt, men benyttes i nogle lande hvor gæret øl ikke er tilladt af religiøse årsager. Man kan også tilsætte gær, men forhindre gæren i at gære ret meget ved at have en meget lav gæringstemperatur og fjerne gæren hurtigt igen – metoden kaldes cold-contact. Denne proces giver en noget sødere øl da ikke alt maltsukkeret er omdannet til alkohol og kuldioxid. Man kan også bruge en speciel gær som ikke optager maltosesukkeret. Disse gærtyper danner typisk kun 0,5 % alkohol. Disse øl vil også typiske også smage lidt sødere. Endelig kan man lave en almindelig gæret øl og efterfølgende fjerne alkoholen – enten ved vakuumdestillation eller ved omvendt osmose. Denne proces er dyr og kompliceret, men giver et godt resultat.

I en typisk pilsnerøl er ingredienserne vand, bygmalt og humle (gær er normalt ikke en ingrediens, hvis øllet er filtreret). Bygmalten er typisk dansk mens humlen er importeret – oftest fra Tyskland eller USA – så svaret vil ofte være to lande.

De fleste store bryggerier brygger øl ved at bruge en metode der hedder ”High Gravity Brewing”, der - som du nævner - går ud på at man brygger en øl med højere alkoholindhold end det ønskede slutprodukt som så justeres efter gæring ved blanding med iltfrit karboniseret vand. Se også ”HGB” i øl-leksikonet i pjecen. Om du tilsætter vandet før gæring (altså i bryghuset under mæskningen) eller til øllet efter gæring har ikke nogen betydning for smagen af øllet.

I dag bruges mask i en stor udstrækning til kvægfoder. Der er dog flere firmaer som har specialiseret sig i at fraktionere masken i forskellige dele, f.eks. protein, fibre og skaldele som anvendes i fødevareindustrien og til foderproduktion.

Hvis der tænkes på en forpakningstype tilsvarende den der bruges til vin, er svaret, at det kan man i princippet godt. Hvis den tynde alupose som normalt bruges til bag-in-box produkter skal indeholde øl, så må øllet være uden kuldioxid eller meget lav karboniseret. Det betyder at kunden eller forbrugeren skal karbonisere øllet ved aftapning. Dette er ikke helt nemt – hvis du har prøvet at karbonisere øl ved brug af en SodaStream-maskine vil du have oplevet at øllet skummer rigtigt meget…

Gæren sendes normalt i beholdere isoleret med flamingo og ekspres. Selve gæren er en renkultur på et agarmedium så under transporten vokser gæren stille og rolig videre – temperaturen skal blot holdes i intervallet 0-30 grader.

Som udgangspunkt vil hovedparten af sukkeret ikke blive omdannet hvis gæren ikke laver alkohol. En mindre mængde vil blive brugt til at lave nye gærceller og diverse aromastoffer. Øl produceret med gær som ikke laver alkohol eller hvor man sørger for at gæren ikke får lov til at lave ret meget alkohol vil derfor have en lidt sødere smag.

Både mask og gærfløde bruges til både dyrefoder og som ingredienser i fødevareindustrien. Se spørgsmål 10.

Ja, det gør de. Blandt andet til at udnytte varmen som udvikles under gæringen.

Det kræver specielt analyseudstyr (HPLC), så det er næppe noget du kan gøre derhjemme.

Se spørgsmål 7.

Vi opbevarer vores gærkulturer i frysere ved -80 C – her kan de i princippet holde sig evigt.

Nu er smag jo en individuel sag, men på Carlsberg gør vi meget ud af at bevare øllets originale friske smag da vi ikke bryder os om smagen af gammelt øl. Visse stærke og mørke øltyper kan godt blive bedre med årene, men det er undtagelsen fra reglen om at øl ikke skal gemmes.

IBU som er skalaen for angivelse af øllet bitterhed går fra 0 til ca. 100. Man kan godt tilsætte så meget humle at bitterheden burde blive meget højere, men opløseligheden af iso-alfasyre (som giver øllet bitterheden) gør at øllet i praksis ikke kommer meget over ca. 100 IBU. EBC bruges til at angive øllets farve og begynder ved 0 men har i teorien ingen øvre grænse. I praksis er de lyseste pilsnerøl 2-3 EBC og den mørkeste porter/stout ca. 300-500 EBC.

Ja der er lidt forskel. Mørke øltyper har typisk lidt lavere kulsyreindhold, mens hvedeøl ofte har et ret højt indhold. Kuldioxidindholdet i det færdige øl kan justeres under filtreringen.

Se spørgsmål 7.

Ca. 7 liter.

Porter og Stout som øltyper giver anledning til en del forvirring og det med god grund, da de er nært beslægtede. Oprindeligt var Stouten en stærk udgave af Porter som primært blev brugt til eksport. I dag bruges begge navne i flæng og du kan finde både over-og undergærede udgaver af begge typer med varierende alkoholstyrke.

Se spørgsmål 7.

J.C. Jacobsen navngav sit nye bryggeri udenfor voldene på Valby bakke efter sin eneste søn, Carl og bakken på Valby (et bjerg (berg) i dansk målestok…)

Efter at malten er tørret kan de tørre rodspirer nemt fjernes i en såkaldt ”maltpudser” som mekanisk børster spirerne af. Spirerne sælges som foder.

Se spørgsmål 7.

Se spørgsmål 7.

De mørkristede malte er typisk dem med kortest holdbarhed, idet de mister noget af deres aroma under opbevaring. Holdbarheden er ca. 6 måneder. Pilsnermalt kan holde sig 12-15 måneder.

Det er denne type lys man typisk har i det arktiske område højt mod nord.

Det kunne f.eks. være grønne vindruer.

Alt andet lige, så ja. da energiforbruget til at producere de mørke malte er lidt højere end for de liste malte.

Se spørgsmål 7.

Hovedparten af pilsnermalt brugt i Danmark kommer fra dansk dyrket byg.

Carlsberg bruger ikke GMO i forædling af råmaterialer, gær eller humle. Vi anvender FIND-IT teknologien (non-GMO) til at finde nye værdifulde egenskaber som derefter krydses ind i forædlingslinier.

Se spørgsmål 7.

Ca. 50 % oftest som hvedemalt men nogle gange også som umaltet hvede.

Ja, men indtil videre kun i pilotbryggeskala.

Cryo humle er humlepellets som fremstilles ved frysning af humlekopperne. Efter frysning knuses humlekopperne og de olierige fraktioner kan separeres fra så man opnår humlepellets med et højere olieindhold og dermed aromaintensitet.

I vores forædlingsprogram, fokuserer vi bl.a. meget på sygdomsresistens for at reducere pesticidforbruget. Ligeledes er vi i fuld gang med at implementere regenerative landbrug for dykning af god maltbyg, hvor man reducerer jordbehandling markant (f.eks. ingen pløjning).

Ja, det er rigtigt at der var mange lokalt tilpassede humletyper på dette tidspunkter (nok ikke registrerede humlesorter). Professor Øyvind Winge fra Carlsberg havde et stort humleforædlingsprogram i Herfølge og han udviklede ikke mindre end 13 danske humlesorter. Disse sorter findes stadig på Carlsberg.

Vi arbejder meget med dette område i Carlsberg Laboratorium, der er stor efterspørgsel på nye alkoholfrie produkter lige fra øl til cider.

Efter gæring af øllet måles alkoholindholdet. I forbindelse med filtreringen af øllet kan der tilsættes karboniseret, iltfrit brygvand til at justere alkoholindholdet såfremt det er nødvendigt.

Forskel i genomstørrelse mellem mennesker og humle kan forklares med faktorer som højere indhold af ikke-kodende DNA, polyploidi, evolutionære forskelle samt repetitive sekvenser. Selvom humlens genom er meget større end menneskets, har det ikke nødvendigvis en indflydelse på kompleksiteten eller funktionaliteten af organismen sammenlignet med mennesket.

Se spørgsmål 7.

Man følger samme opskrift, proces og har strenge kvalitetskrav til råvarer, vand etc.

Vi arbejder ikke med GMO (genmanipulering) eller CRISPR – se spørgsmål 77.

Et stort forædlingsfokus for Carlsberg er udvikling af klimatolerante afgrøder som bedre kan modstå tørke, varme kulde eller alt for megen regn, hvorved man kan sikre udbytte og kvalitet af maltbyggen.

Se spørgsmål 52.

Der er ikke den helt store forskel på de nævnte lyse malte, men man kan variere modifikationsgraden af byggen under maltningen ved at justere på spiringstemperaturen eller vandindholdet i kernerne. Det har betydning for om man får en øget nedbrydning af stivelse og eller protein i malten.

Ingen af vores bygvarianter inkl. 4G er kunstigt genmodificeret. Der er tale om klassisk forædling, hvor man anvender naturlige genvarianter. Så vores bygsorter er ikke GMO og kan frit dyrkes i Danmark og andre lande uden restriktioner.

Godt ølskum er vigtig komponent i en god øloplevelse. Øl skal hældes i et ølglas i en vinkel på 30-45 grader for at opnå det bedste skum. Godt ølskum skal være stabilt og skal kunne holde i flere minutter. En højkvalitets øl er karakteriseret ved at have skum med ensartede små bobler, som giver en cremet overflade, for hver tår der drikkes af glasset efterlades der en fin skumring på indersiden af glasset. En sådan ring kaldes ’Cling’ eller en ’engle-ring’. Store skumbobler indikerer at skummet hurtigt kollapser eller ikke er stabilt.

Ølglas må aldrig vaskes i opvaskermaskinen, da afspændingsmiddel ødelægger skummet.

Se spørgsmål 59.

Der er brugt calcofluor som farver beta-glucan i cellevæggene.

Normalt blandet trub og mask sammen og sælges som dyrefoder primært til kvæg.

Som udgangspunkt nej, men hvis øl på flaske udsættes for sollys, udvikles en bismag kaldet ”lightstruck” som lugter svovlet.

Vandet som bruges til brygning, skal som udgangspunkt være af drikkevandskvalitet. I Danmark kan vi således bruge vandet direkte fra vandværket. Normalt blødgør vi dog vandet – dvs. vi fjerner nogle af calcium- og magnesiumsaltene i vandet (typisk ved ionbytning) så der ikke fælder kalk ud ved opvarmningen af vandet. Vandets betydningen i moderne brygning er ikke voldsom stor i forhold til indflydelsen på smagen fra malten, humlen og fra gæren. I dag er vi i stand til at justere vandets sammensætningen uanset udgangspunktet, så vandkvaliteten betyder ikke så meget som den gjorde i "gamle dage".

Hej, det er den ikke. Men vi har økologiske produkter bl.a. Tuborg Grøn øko.

DMS og bitterhumle har som udgangspunkt ikke noget med hinanden at gøre. DMS dannes i byggen/malten og bliver frigivet til urten under urtkogningen. Ved at udvikle en speciel byg som ikke danner DMS kan du koge urten med bitterhumle uden at skulle tage hensyn til dannelsen af DMS.

Nej – vertical farming egner sig ikke til byg- og humledyrkning.

Ja, vi har flere forskningsprojekter sammen med Eske Willerslev vedr. klimatolerante afgrøder

Ja, vi har stort fokus på dette område og har mange nye spændende initiativer på vej.

Humlesorten har meget stor indflydelse på smagen, aroma og den overordnede karakter af det færdige øl. Forskellige øl-stile anvender forskellige humlesorter. F.eks. er amerikanske IPA’s ofte humlet med amerikansk aromahumle, mens tyske pilsnerøltyper bruger humlesorter fra Hallertau-regionen for en bitter og blomstret aroma.

Der er stort set ikke nogen kommerciel humledyrkning i Danmark, vores klima er lidt for koldt og specielt for blæsende til humleavl. På Carlsberg Laboratorium arbejder vi på at udvikle sorter som kan trives i det danske klima. Vikingerne brugte ofte en blanding af forskellige urter kaldet gruit eller grut som smagstilsætning til deres øl. Gruit kunne bestå af porse, grå bynke, enebær, røllike, lyng kransburre m.fl.

Jeg tror du mener NO₃ – altså nitrat (kvælstof). Se spørgsmål 5.

Nej det er det ikke. Ved GMO indsætter man ofte gener fra en art ind i en anden art. Ved FIND-IT ændrer vi udelukkende på byggens eller humlens egne gener ved at finde naturlige variationer.

De fleste planter indeholder både de hanlige formeringselementer (pollen) og de hunlige formeringselementer (støvfang). Humle er enten en han- eller en hunplante. Hunplanten skal således bestøves med pollen fra en anden humleplante som skal være en hanplante. Vi ønsker ikke at hunplanten bestøves for så kommer der frø i humlekopperne.

Se spørgsmål 56.

I Danmark er hovedparten af den bygmalt der bruges dyrket og maltet i Danmark.

Se spørgsmål 59.

Smag og behag er forskellig så det er næppe muligt at blive enige om hvilken øl der er verdens bedste – det er nok også derfor der er så mange forskellige øl at vælge imellem.

Vi bruger 4 år, - fra vi laver den første krydsning i drivhuset til vi har en ny registreret godkendt maltbygsort i 300 tons skala.

Under gæringen sker der en række ændringer i nogle af de flygtige aromastoffer i øllet. Den vigtigste ændring er reduktion i mængden af stoffet diacetyl som lugter som varmt smør eller ”labre laver”. De fleste bryggere ønsker ikke at diacetyl kan smages i det færdige øl, hvorfor øllet lagres indtil mængden af diacetyl er faldet til under smagstærsklen.

At finde gener der har betydning for tørketolerance, er en kompleks proces som er baseret på mange års forskningsarbejde, der involverer en kombination af markforsøg, genom-sekventering, transkriptom- og metabolom-kendskab samt moderne forædlingsmetoder som molekylære markører til udvælgelse af tørketolerance-generne i forædlingspopulationer.

Se spørgsmål 8.

Forklaringen er nok at de mørke øltyper smager bedst hvis de indeholder mere alkohol end hvad vi traditionelt har i de lyse øltyper til at give de kraftige maltnoter noget modspil. Mørke øl med lavt alkoholindhold som f.eks. hvidtøl er typisk mere søde for på denne måde at give de kraftige malte noget modspil.

Ganske kort, så er det næsten som at tænke på, når man bygger Legoklodser sammen. Her er der tale om molekyler, hvor Morten Meldal har fundet en metode til at ”klikke” dem sammen. Når man har to forskellige molekyler og får dem kombineret, så kan det være en helt ny effekt af det. Det er noget af det, der bliver brugt meget inden for blandt andet medicinforskning, men også inden for andre kemiske industrier. Det er første gang, at man har været i stand til at lave den type af teknologi.

Det har han fuldstændig ret i. Det er rigtigt, at i de mørke malte, altså dem der er ristet hårdt, der kan vi ikke både få det ene og det andet. Vi kan ikke både få smag og aroma samt enzymaktivitet, så den mister vi. Det er også derfor, at vi altid ville bruge en vis mængde af den lyse pilsnermalt, for det er der hovedparten af enzymerne er, så vi er sikre på, at vi får nedbrudt stivelsen både i pilsnerens eget stivelse, men også de mørke malte, som vi tilsætter. Der er rigeligt af enzymer, hvis vi bruger bare en rimelig mængde pilsnermalt (mere end ca. 50 %)

Det er et godt spørgsmål, og der er jo ikke rigtig nogen, som kan sige med sikkerhed, hvem der lavede den første øl. Men vi plejer at sige, at øl er den ældste alkoholiske drik, som findes i verden og vi mener i hvert fald, at den er minimum 7-8.000 år gammel. Vi har nogle stentavler, mest fra Egypten, men også fra Mesopotamien, hvor vi ved, at der er beskrevet en ølbrygningsproces. Vi gætter på, at det er startet med, at man har gået rundt med noget byg, så er det blevet fugtigt i en taske på den her kamel man trasket rundt med. Så har man tænkt, at man skulle spise det, og så smagt på det og tænkt ”hmm det smager lidt mærkeligt” og måske fået en lille effekt af den alkohol, som er blevet dannet, fordi det har gået i gæring. Så på den måde har man langsomt fundet ud af, at der er en effekt af at lave den her gæringsproces af byg.

Det gør vi faktisk. Det bruger vi til sodavand, læskedrikke eller vand, fordi der også er nogle af dem, der indeholder kulsyre. Så vi opsamler det, og så kan man bruge det i vores bryggeri i Fredericia til for eksempel læskedrikke.

Der er faktisk stor efterspørgsel på mask. Det har tidligere været brugt meget som kvæg, hvor man har brugt det som foder. Men jeg vil sige, at mask faktisk begynder at være et mere højværdi affaldsprodukt eller biprodukt. I dag er der en større fabrik, der ligger mellem Vejle og Aarhus, der laver orm, altså proteinproduktion ud fra små orm eller soldier flies, som det hedder, og det bruger man så til proteinproduktion. De omsætter simpelthen den her mask og så kan man tørre de her orm eller fluelarver og så tilsætte det til foder til dyr. Der er også andre steder i Schweiz og i Tyskland, hvor man faktisk er kommet så langt, at man kan separere mange af de her fraktioner, når man havde tørret masken. Man kan så bruge det til for eksempel kager eller man kan bruge det til køderstatning, hvor man laver nogle helt nye typer af produkter, som jo selvfølgelig er plantebaseret, og det kunne jo potentielt set blive noget af fremtidens mad.

Som Birgitte nævnte i indledningen, så er Carlsberg jo et stort firma, hvor vi jo er til stede i Danmark, men også til stede i mange andre lande. Danmark er faktisk kendt for at producere en masse god maltbyg, som selvfølgelig bliver brugt af bryggerierne her i Danmark, men også bliver eksporteret til mange andre europæiske og oversøiske markeder, enten som byg som så bliver maltet rundt omkring i verden eller som færdig malt. Vi har nogle meget store malterier i Danmark, et på Sydsjælland og to store i Jylland, et nede ved grænsen og et i Thy. Så vi har en stor maltproduktion i Danmark, som også eksporteres. Der bliver selvfølgelig dyrket en del byg også i Nordamerika, blandt andet i Canada, som bliver eksporteret rundt omkring i verden og bliver også brugt i USA og Canada. Der bliver også dyrket en del byg i Australien, som også leverer til mange af de asiatiske markeder.

Bedre skum er jo et relevant spørgsmål, fordi bedre i forhold til hvad? Når vi kigger på skum, så er vi lidt nørdede, når man hælder en øl op i et glas, så hænger der jo nogle gardiner af skum på indersiden af glasset, og det kan vi faktisk godt lide. Det er det, som vi kalder ’cling’. Det er et udtryk for at skummet på øllet er stabilt og kan sidde fast på glasset. Det er også et udtryk for, at glasset er rent. Vi vil gerne have et skum som er holdbart, fordi når man hælder øllet op vil vi gerne have, at der er et pænt skum på, som ikke falder sammen, så man står med noget, der ligner æblemost efter 30 sekunder. Det er et spørgsmål om, at øllet skal være stabilt, altså at de her skumproteiner kan holde på CO₂’en, så skummet ikke klasker sammen. Så det er det, som vi mener med godt skum.

Jo i princippet, fordi så kunne man jo bruge den her grønne malt, som det hedder, der ikke er ristet og tørret. Det er også noget af det, vi kigger meget på for, hvis man kan undgå ristning og tørring i en stor udstrækning, vil man jo selvfølgelig også spare meget energi. Og hvem ved, en dag kan vi måske bruge sådan en metode.

Vi har forskellige bygsorter, men når vi taler om smag, så betyder det ikke så meget hvilken sort det er. Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at den sort giver den smag og den sort giver en anden smag, som I måske kender fra vin, hvor man går meget op i, hvilken druesort, der er brugt til at lave vin med. Så for os er det meget mere betydningsfuldt, hvordan den pågældende byg er blevet maltet, altså hvordan har man ristet den; er den blev til en lys karamelmalt eller er den blevet til en pilsnermalt eller en hårdt ristet chokolademalt. Det har meget større betydning end hvor byggen kommer fra. Den kunne være dansk eller kunne være dyrket i Argentina, eller det kunne være den ene eller anden sort. Det har ikke den store betydning, det er maltningen, der betyder mest.

Det er jo virkelig det, der viser om brygmesteren er god. Den er svær, fordi det er en ren base, det er den lyse pilsnermalt, det er den rene gær, og så er det jo selvfølgelig også, hvor humlen virkelig kan få sit udtryk. Her kan man jo ligesom se og smage alle de fejl, der kan opstå. Hvis man har meget humle i, så er det nemmere at maskere, hvis der er nogle småfejl, der sker under brygprocessen. Men pilsneren det er virkelig der, hvor brygmesteren viser om, han/hun er dygtig.

Jeg vil sige, at det er gået meget hurtigt med mange af de her nye metoder, hvor man kan accelerere, altså simpelthen speede sådan en proces op. Da jeg startede i Carlsberg for mere end 25 år siden, der tog det 10-12 år at lave en ny byg-sort. Fra vi starter stressprocessen og til at vi har 300 tons af en ny byg-sort, som vi kan få testet i malteriet, tager det omkring 5 år i dag.

Vi bruger så det trick, at vi sender nogle af vores lovende sorter, mens de er i en mindre mængde, til New Zealand, fordi når vi har vinter her, så har de sommer, så det gør, at vi få 2 høst om året. De sender portionen hjem til Danmark og så kan vi så den ud.

Det er et godt spørgsmål, men det har ikke den store relevans i dag, i modsat til gamle dage. Grunden til, at Carlsberg bryggerierne endte med at ligge på Valby bakke var, at Jacobsen skulle finde et sted, hvor der var en masse vand af god kvalitet, og det fandt han så ude i Valby. Men i dag har vi jo mulighed for at rense, filtrere og behandle vandet, så om vandet er hårdt for naturens side eller blødt har ikke den store betydning. Vi vil typisk altid blødgøre vandet, så det har den en passende sammensætning. Vi ønsker ikke hårdt vand at brygge af, fordi når vi varmer op på vandet, så får vi bare kalk-udfældninger i vores rør og kedler. Så typisk bruger man blødt vand, men man kan rette naturens vandkvalitet til, så man får lige præcis den kvalitet, som man gerne vil have.

Af og til gør vi, men det er ikke så tit, fordi det er en meget dyr proces at have et patent. Men der er visse nye teknologier eller tanksystemer, som vi har brugt en masse ressourcer på, hvor vi faktisk patenterer nogle af de teknologier. For eksempel FIND-IT-teknologien er patenteret, men det er jo en teknologi, som vi åbner meget op, så andre kan gøre brug af den og udnytte den.

Man ved jo aldrig, men der tror jeg, at man skal have fat i den her hardcore GMO, som vi jo ikke bruger. Der skal man for eksempel tilføre nogle gener fra ærter eller fra hestebønner, men jeg tror stadigvæk, at det ligger lidt ude i fremtiden.

Jeg vil sige, at der er en masse tradition i det, men i princippet er der ikke nogen lov, der siger, at en øl skal være brygget med den ene eller den anden. Typisk er de øl, som kaldes ale, overgæret, men der er ikke noget, der forhindrer nogen i at bruge en undergær. Så det er lidt op til bryggeren selv, men man skal bare huske, at bruger man overgær, så får man typisk mere smag med fra gæren, fordi man gærer ved en højere temperatur og får dermed også gæren til at producere flere aromastoffer, end når man laver undergæring, som sker ved en relativt lav temperatur.

Nej, det kan man ikke mere, men vi har jo selvfølgelig vores helt oprindelige Carlsberg-gær fra 1883 og hvis der er nogen, som er meget, meget interesseret, kan de henvende sig til os. Det er jo en af dem, som man gav væk på det tidspunkt. Men nej, vi udleverer ikke længere gær.