Tirsdag d. 11. november 2025 afholdt astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster foredraget 'Kan vi finde liv udenfor Jorden' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Spørgsmålene væltede ind, og der var ikke tid til at besvare dem alle under foredraget. Forelæserne har efterfølgende besvaret udvalgte spørgsmål skriftligt. Du kan finde både de skriftlige svar, samt de svar forelæserne gav på aftenen nedenfor.
1. Ib, Brædstrup Kirkehus. Hvis man har fundet aminosyrer i asteroider eller meteoritter, har man så også undersøgt støv fra Månen? Villads Rødding Bio | ||
| Liv: Der er fundet aminosyrer i lav koncentration i støv/sten (regolitter) bragt tilbage fra månen af Apollo 16 og 17 missionerne. Der er dog en del diskussion om, hvorvidt disse prøver er forurenede af jordisk materiale. | ||
2. Jamaal fra Marselisborg. Findes aliens i virkeligheden? | ||
| Kai: Det finder vi først ud af, når vi møder dem. Men det afhænger af, hvad du mener med ”alien”. Hvis du tænker på bakterier eller mikroskopisk liv, kan vi måske allerede finde det i vores solsystem – for eksempel på Mars, Jupiters måne Europa eller Saturns måne Enceladus. Hvis du derimod tænker på aliens, der ligner mennesker, er det langt mere tvivlsomt, om vi nogensinde får kontakt. Der skal i hvert fald være en planet med ilt i atmosfæren, for uden ilt kan der ikke udvikles en hjerne som vores. Og en sådan hjerne er nødvendig for at kunne udvikle den teknologi, der skal til for at etablere kontakt. | ||
3. Hvad er sandsynligheden for, at der ikke er liv udenfor Jorden og hvordan regner man det ud? Hilsen Peter Ebeltoft | ||
| Kai: Når man tager højde for det enorme antal planeter og måner i universet, som vi endnu ikke har undersøgt, er det statistisk set yderst usandsynligt at påstå, at der ikke findes liv uden for Jorden. Alene i vores egen galakse, Mælkevejen, anslås der at være milliarder af planeter, hvoraf mange befinder sig i den såkaldte beboelige zone omkring deres stjerne – det vil sige i en afstand, hvor flydende vand og dermed liv, som vi kender det, kunne eksistere. En statistiker ville sandsynligvis kunne give et mere præcist bud på sandsynligheden for, at liv findes andre steder i universet. Om denne sandsynlighed ligger tæt på nul, vil jeg ikke spekulere i, men det er klart, at jo flere planeter og måner vi opdager, desto større bliver chancen for, at liv – i en eller anden form – også findes andre steder end på vores egen planet. | ||
4. Jaciva, IDA conference: Er der liv på Mars? | ||
| Kai: Det prøver vi på at finde ud af. | ||
5. Tror I personligt selv på, at der findes andet liv i rummet - Lærke fra Nordfyns gymnasium | ||
| Liv: Jeg tror, at der findes liv andre steder i universet end her – både fordi, at vi har fundet så mange exoplaneter, som er omkring stjernerne i de beboelige zoner og også exoplaneter, som minder om vores egen Jord. Og så også på baggrund af den forskning, som jeg selv er involveret i, hvor vi kan se, at livets molekylære byggesten må være ret udbredte. Det skal jo så stadigvæk siges, at vi ikke på nogen måde har lavet statistik på, hvor udbredt livet kunne være i universet. Vi kender kun een planet, hvor der er levende organismer, så det bliver altid lidt mere tro end viden, når vi begynder at udtale os om, om der er liv andre steder i universet. Specielt også fordi, at vi ikke ved, hvordan livet er opstået her på jorden. Kai: Jeg er enig. | ||
6. Christian Nyvold. Marselisborg Gymnasium. Hvordan påvirker en høj UV-flux fra M-dværge sandsynligheden for prebiotisk syntese af selvreplikerende biopolymerer på exoplaneter med reducerende atmosfærer, og hvordan kunne alternative solventer som ammoniak ændre redox-baserede metaboliske netværk? | ||
| Kai: Høj UV-flux fra M-dværge kan både fremme og hindre prebiotisk syntese: Den nedbryder komplekse molekyler, men kan også drive fotokemiske reaktioner, der danner byggesten som aminosyrer – især i reducerende atmosfærer med H₂/CH₄, hvis UV-strålingen filtreres (f.eks. af en tyk atmosfære eller ocean). Beskyttede miljøer (f.eks. under is eller i aerosoler) kunne udnytte UV som energikilde. Alternative solventer som ammoniak tillader redoxreaktioners ved lave temperaturer og stabiliserer molekyler, der ikke er stabile i vand. Dette kunne muliggøre metaboliske netværk baseret på NH₃/NH₄⁺-gradienter, men vi mangler beviser for, om sådanne systemer kan bære selvreplikation. Teoretisk åbner det for liv under ekstreme, kolde forhold – men det er stadig spekulativt. Kort sagt: UV kan skabe byggesten, men ødelægger ofte komplekse strukturer; ammoniak udvider mulighederne for redox-metabolisme, men livets levedygtighed er uafklaret. | ||
7. Hvis vi nu finder liv udenfor jorden, hvad skal vi så egentlig bruge det til? Vi kommer jo aldrig nogensinde i nærheden af det ... Vh/Anne, Skælskør 😅 | ||
| Kai: At finde liv uden for Jorden kræver teknisk set meget avancerede apparater og instrumenter. Alene udviklingen af denne teknologi vil give os mange værdifulde sidegevinster, som kan komme os til gode i andre videnskabelige og praktiske sammenhænge. Hvis vi finder liv på Mars – selvom det kun er mikrobiologisk liv – vil det have stor betydning for vores forståelse af, hvordan liv opstod og udviklede sig på Jorden. Det kan også give os indsigt i, om liv overalt i universet følger de samme grundlæggende principper, som vi kender fra fysik, kemi og biologi. Et sådant fund ville kunne bekræfte eller udfordre vores nuværende teorier om livets opståen og udvikling, og måske endda åbne døren for helt nye videnskabelige opdagelser. | ||
8. Vi har et spørgsmål til Liv Hornekær. Hvis livets byggesten kan dannes spontant under ekstreme forhold i det interstellare rum, betyder det så, at ‘livets mulighed’ er en fysisk egenskab ved universet på linje med tyngdekraft og elektromagnetisme – altså en slags naturlov, snarere end et tilfældigt udfald. Og hvis ja, hvor går grænsen så mellem kemi og biologi? Vh Regitze og Casper i Hjallerup Kino. | ||
| Liv: Hvis livets byggesten opstår allerede i det interstellare rum, betyder det at de vil være bredt tilgængelige i universet og også på exoplanet systemer. Der er dog stadig langt fra at have livets byggesten til faktisk at have liv og levende organismer. Så længe vi endnu ikke har forstået, hvordan livet opstod - hvordan vi kommer fra livets byggesten til liv, er det svært at udtale sig om, hvorvidt livets opståen er en tilfældighed eller nærmest uundgåeligt. | ||
9. Søren på Allerød bibliotek. Hvorfor antages det, at intelligent liv uden for jorden også har opfundet radio-transmitteren? | ||
| Liv: SETI instituttet kigger ikke kun i radiobølgeområdet, de kigger også i det synlige område – både for at se om der er optiske signaler, men også om der er strukturer som ikke kan være naturligt skabt. Så de kigger også efter andre bølgelængder end lige radiobølgeområdet. Men radiobølger er dem, som kan rejse over de længste afstande, så det er et af de steder, hvor vi har bedst chance for at detektere noget, hvis nogen/noget sender signaler ud af den vej. Jens: Kan man forestille sig, at der fra andre civilisationer kan komme elektromagnetiske stråler uden, at ”de” har antenner – altså andre former for aktivitet? Liv: Det kunne være lys, f.eks. laser, som kunne blive udsendt, og man kunne måske i det optiske område, se nogle strukturer, som ikke er naturligt forekommende. Det er noget af det, som SETI instituttet også leder efter. | ||
10. Hvorfor er man så sikker på, at der skal være flydende vand og ilt for, at der kan forekomme liv, Ib Ballerup | ||
| Kai: Vand er et fremragende solvent, der muliggør komplekse biokemiske reaktioner, og ilt understøtter effektivt energiproduktion i komplekst liv, som vi kender det. Men liv kunne teoretisk basere sig på andre solventer (f.eks. ammoniak eller metan), og liv på Jorden bruger allerede alternative elektronacceptorer (f.eks. kan bakterier "ånde" med svovl og nitrat). Vi leder efter vand og ilt, fordi det er vores reference – ikke fordi, det er den eneste mulighed. | ||
11. Tror I personligt selv på at der findes andet liv i rummet? Andreas, Nordfyns Gymnasium | ||
| Kai: Det gør jeg, men ingen tro kan overtrumfe viden. | ||
12. Ulrich, Søauditorierne. Hvad tænker I om de seneste fund på Mars? | ||
| Kai: Jeg tror, at det kan blive et gennembrud, hvis vi får mulighed for at hente prøver og undersøge dem i jordiske laboratorier. | ||
13. Kunne man forestille sig, at liv andre steder kunne producere andet end ilt og bruge fx ammoniak i stedet for vand? Mvh Lise, Bruxelles | ||
| Kai: Det kan man godt forestille sig. På Jorden findes der en form for fotosyntese, der bruger svovlbrinte i stedet for vand og producerer sulfat i stedet for ilt. Men der er brug for ilt, hvis vi skal have komplekst liv. Vand er meget mere udbredt i universet end ammoniak. Alene af den grund er jeg overbevist om, at det er vand og ikke ammoniak, der bruges som opløsningsmiddel. | ||
14. Er der planer om at sende et instrument langt ud i Solsystemet i ekliptikaplanet og se bagud mod den eneste planet vi kender med liv, og måle hvad vi kan se spektret ved Jord/Sol transit? Rudi – Svendborg | ||
| Liv: I forbindelse med måneformørkelser har man brugt månen som reflektor for sollys der er passeret gennem jordens atmosfære. De målinger viste, at det f.eks. ville være muligt at detektere ilt-molekyler og ozon via transit målinger af jordens atmosfære. | ||
15. Er der en "videnskabelig" definition på, hvad liv er? Bjarne, Kirkehuset i Thyregod. | ||
| Kai: Det er der. Vi har ikke én definition, men mange. Men uanset hvor mange, er jeg overbevist om, at vi genkender det, når vi støder på det. | ||
16. Vil mennesker have evnen til at lave liv i fremtiden, ikke ændre liv, men lave det fra atomer? Hjalte Biblioteket Sønderborg | ||
| Kai: Det arbejdes der på, men det har vist sig at være meget kompliceret. | ||
17. Hvorfor er det lige silicium og ammoniak, som man er kommet frem til, kan være andre former for liv? Lars Øster Velling | ||
| Liv: Der er en masse forskellige forslag, men silicium kan indgå i nogle af de samme typer af bindinger som kul, dog ikke så mange forskellige bindinger, som vi ser ved kul. Kul er derfor mere brugbart til at lave forskellige molekyler, men silicium minder lidt om kul og kan også indgå i mange forskellige bindinger, så det kunne være en af mulighederne. Både methan og ammoniak er jo foreslået som erstatninger for vand, som opløsningsmiddel for organismer ved lavere temperaturer. | ||
18. Kim fra Skævinge: Har Liv ikke fortalt os, at Titan har methansøer under det absolutte nulpunkt ved minus 273 grader Celsius? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
19. Peter Schack, Skødstrup Sognegård: Liv fortæller om de grundstoffer man leder efter som en markør for liv derude. Men kunne der ikke være nogle for os ukendte grundstoffer der danner liv derude i universet? | ||
| Liv: Ukendte grundstoffer vil typisk være meget tunge (med et meget højt antal protoner, neutroner og elektroner) og vil typisk ikke være stabile, men henfalde radioaktivt. Derudover forventes sådanne meget tunge grundstoffer ikke at være særligt udbredte. Det er derfor ikke sandsynligt at de spiller en vigtig rolle for dannelsen af liv. | ||
20. Mirko i Rudme Friskole, Hej, hvordan kan temperaturen i søerne på månen Titan være -280 grader c, hvor den dybeste temperatur her på jorden er "kun" omkring -273 grader. Jeg har hørt, at det ville være den dybeste temperatur som kan opnås efter den Physiske lov. | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
21. Bjørn i Klovborg Kino: Ved vi definitivt, at hele universet kan beskrives ud fra det periodiske system og de grundstoffer, vi kender? | ||
| Kai: Det er vi definitivt sikre på. Det periodiske system har ingen huller. Liv: Universet består ikke kun af synligt stof. Det forventes også at bestå af mørkt stof og mørk energi, hvis egenskaber vi endnu ikke helt forstår. | ||
22. Der er jo forskellige teorier om, hvorfor vi ikke har set/hørt spor fra intelligent liv i rummet - hælder I til en af disse? Hvilken, hvis ja? Carsten, Teknisk Gymnasium, Vejle | ||
| Liv: Rummet er stort, der er langt til de nærmeste beboelige planeter. Vi ved endnu ikke, hvordan livet opstod og hvor sandsynlig den proces der leder til liv er. Derudover ved vi heller ikke hvor sandsynligt det er at liv, når det er opstået, udvikler sig til intelligent liv der kommunikerer med metoder, der er kompatible med vores muligheder for at detekterer det. | ||
23. Stephen Hawkins mente, at vi skulle holde lav profil ift. at reklamere med vores liv her på Jorden - hvad tænker I om det? Carsten, Teknisk Gymnasium, Vejle | ||
| Kai: Mulige aliens, som kunne true os, hører ikke til mine største bekymringer. | ||
24. Her på Jorden udvikler liv ved lave temperaturer sig langsomt. Forestiller man sig, at det også vil være tilfældet i et metanhav på et andet rumobjekt, og at livet der altså stadig er meget ungt? Poul Juelsminde Bibliotek | ||
| Kai: Kemiske processers hastighed afhænger af temperaturen. Og det gælder også Titan. Titan-liv, hvis det findes, kan være lige så gammelt som jordisk liv. Det udvikler sig bare meget langsomt. | ||
25. Hvordan kan en sø på titan være -280 c som er mindre end det absolutte nulpunkt? Bent bio Bernhard Præstø | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
26. Laura E, Kalundborg Bio. Hov, -280 C. Det er da under det absolutte 0-punkt. Min astronomilærer siger, at temperaturer under -273 C ikke eksisterer. Vh Laura | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
27. Ved I, om der er liv i rummet? Jeppe Tolbod Østermarkskolen Aars🙂🙂☺️ | ||
| Liv: Vi ved stadig ikke, om der er liv i rummet udenfor jorden. | ||
28. Hvad består støvkorn egentlig af og hvor kommer de fra? Pernille i Helios Bio, Faaborg | ||
| Liv: Støvet består hovedsageligt af silikater og kul (du kan forestille dig det som nano-sandkorn og nano-sodpartikler). Det meste af støvet er udsendt fra døende stjerner. | ||
29. Hvordan ville det påvirke menneskeheden, hvis vi fandt liv på en anden planet? Andreas, Nordfyns Gymnasium | ||
| Liv: Det kommer nok meget an på om det liv vi finder, er mikroskopisk eller intelligent, samt hvor langt væk det er. For det første vil det ændre vores forståelse af vores plads i universet og muligvis give en bedre indsigt i hvordan livet opstod her. Hvis vi fandt mikroskopisk liv i vores eget solsystem (f.eks. på Mars eller på en af ismånerne) ville der være mange spørgsmål at tage stilling til. Tør vi tage prøver af det med ned på jorden? Har det andre egenskaber end mikroskopisk liv som vi kender det på jorden? Giver det os ny viden om liv generelt? Kan det have anvendelser som er anderledes end dem vi forestiller os for jordiske organismer? Hvis vi finder intelligent liv udenfor solsystemet og kan kommunikere med det ville vi måske kunne lære helt nye ting om alle grene af videnskaben. | ||
30. Hej:) Hvordan er I sikre på at O laver interstellare støvpartikler? Har I eksempler fra rummet? Og hvordan hænger støvet sammen? Mvh Karl, Mads og Esben - Holme Skole. | ||
| Liv: Fra observationer af hvordan støv absorberer lys, kan man se, at det indeholder ilt atomer der er bundet til Silicium atomer i form af silicater (nano-sandkorn). Støvet er bundet sammen af kemiske bindinger mellem de enkelte atomer i støvet. Større støvkorn kan bestå af mange mindre støvkorn der er mere løst bundet til hinanden. | ||
31. Martin Kalundborg gymnasium. Laver I andre eksperimenter i det apparat, der kan simulere rummet? | ||
| Liv: Vi simulerer også andre kemiske reaktioner der foregår i rummet, samt undersøger egenskaber af nye materialer. | ||
32. Spørgsmål fra østermarkskolen 9.B. Hvilke typer exoplaneter vurderes i dag som de mest lovende kandidater for liv? | ||
| Kai: Jordlignende planeter som er i kredsløb om en sollignende stjerne i stjernens beboelige zone. | ||
33. Carsten, Bjerringbro: Du talte i starten om muligheden for f.eks. ammoniak-baseret liv ved -280 grader. Er det absolutte nulpunkt ikke -273 grader? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
34. Randi Sct. Klemens Randers Hvordan kan der være minus 280 gr på Saturns måne, når det absolutte nulpunkt er minus 273? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
35. Kære Liv Det er meget, meget spændende alt sammen, men HVORFOR bruge så mange penge på at søge efter molekyler i støvskyer langt borte? Hvad er værdien af den viden vi høster? Mvh Mona, Bittens Bank på Als | ||
| Liv: Ved at undersøge kemiske reaktioner ved ekstremt lave temperaturer på nye typer af materialer, får vi ny viden der måske en dag vil vise sig også at være relevant for katalytiske reaktioner med mere industriel anvendelse. Derudover udvikler vi nye metoder, der kan bruges indenfor andre områder, og vi uddanner unge mennesker i forskning og udvikling, evner der også kan bruges i et senere arbejde i danske virksomheder. | ||
36. Er der bestemte molekyler eller kemiske mønstre, som næsten med sikkerhed peger på, at der engang har været liv — selv hvis det for længst er væk? Kamran Sarwar Fra Kino biografen i Ringsted. | ||
| Kai: Som sagt er isotoperne fantastisk gode værktøjer. Hvis du kigger på livet på Jorden, er alle aminosyrer i proteiner venstredrejede (L-form), og alle sukkerarter (som i DNA) er højredrejede (D-form). Denne ensartethed kaldes kiralitet – en slags "håndethed" på molekylært niveau. Hvis vi på en anden planet finder molekyler, der udelukkende er venstredrejede (som vores proteiner), er det et stærkt tegn på biologisk oprindelse. Naturen skaber normalt en blanding af begge former, men liv vælger kun den ene. Så hvis vi ser denne ensartethed, tyder det på, at liv har været på spil. | ||
37. Karsten Kragh Hansen, Endelaveskolen, 8789 Endelave. Jeg bemærkede temperatur på -280 °C Er det absolutte nulpunkt sænket? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
38. Kan man i et laboratorie opdrætte liv som ikke er baseret på carbonstof, for at teste om det er teoretisk muligt at de former for liv kan eksistere? Mvh Ursula fra 2.yz fra Gefion Gymnasium | ||
| Kai: Det kan vi ikke afgøre endeligt. For det første ved vi simpelthen ikke præcist, hvordan liv opstod. Vi kender de grundlæggende byggesten – som aminosyrer og nukleotider – men vi har endnu ikke kunnet skabe liv fra bunden i et laboratorium. For det andet – og her er jeg stærkt skeptisk over for ideen om silicium som grundlag for liv – så forestil jer et intelligent væsen baseret på silicium: Det ville svare til at ånde med sand i lungerne. Siliciumdioxid (som sand) er hårdt og uopløseligt, mens kulstofbaserede molekyler er langt mere fleksible og egnede til komplekse, dynamiske processer som liv. | ||
39. Sune fra Grejs. Hvor kommer sandkornet fra? | ||
| Liv: Både de her bittesmå nano sandkorn og sodpartikler kommer i de fleste tilfælde fra døende stjerner, der udsender de her kul- og celikatbaserede materialer. Det kan også være, at nogle af dem kommer fra super novaer, bestemte typer af super novaer. Det er man stadig i gang med at undersøge. | ||
40. Hvor stor er tætheden i en interstellar sky? Hvor meget vil et kg støv fylde? Erik Maribo. Vester Skerninge. | ||
| Liv: Tætheden i de interstellare skyer er lav. I tætte skyer regner man med omkring 10.000 atomer pr. kubikcentimeter. Af det materiale er ca. 1 % støv. Hvor meget 1 kg. støv vil fylde afhænger af, hvor porøst det er. Med en porøsitetsgrad på 30% vil silikat støv fylde ca. 1,3 gange så meget som 1 kg. sandkorn. | ||
41. Signe og Julie fra Middelfart Gymnasium. Hvilke aktuelle forskningsprojekter arbejder du på, der relaterer sig til liv eller molekyler i rummet? | ||
| Liv: Vi arbejder på at forstå om og hvordan de aminosyrer, sukkermolekyler, fedtsyrer og DNA-baser, der er vigtige for liv, kan dannes under de betingelser der er i rummet (ultralave temperaturer og tryk) | ||
42. Emil Skive biograf Tror du at der findes planter ligesom på jorden andre steder? | ||
| Kai: Ja, det er jeg sikker på. | ||
43. Hvordan ved man, hvordan interstellare støvkorn ser ud? /Kell, Søauditoriet | ||
| Liv: Vores viden om støvkorn kommer hovedsageligt fra astronomiske observationer, hvor man sammenligner de spektrale karakteristika for støvkornene med spektra fra mineraler som vi kender her fra jorden. Derudover har man støvkorn der er isoleret i meteoritter eller samlet op højt i atmosfæren f.eks. i aerogel på vingerne af højtflyvende fly, og hvor isotop sammensætningen indikerer, at de er dannet før solsystemet. | ||
44. Hej jeg stiller et spørgsmål fra Østermarkskolen. Hvad vil i sige der er mest spændende? MVH Silas og Simon | ||
| Liv: De seneste fund på Mars er meget spændende. Det er det hidtil stærkeste tegn på, at der har været liv på en anden planet i vores solsystem. Vi må håbe, at prøverne en dag kan hentes hjem til jorden så det kan blive bekræftet. Ellers er målinger af atmosfæren omkring exoplaneter og af materiale fra ismåner i vores eget solsystem også meget spændende. | ||
45. Hvad er årsagen til, at temperaturen i Livs forsøgsopstilling 'kun' kan nå -261 og ikke -263 grader? Majbritt, Galten Bio | ||
| Liv: Når vi skal sende vandmolekyler ind på grafitoverfladen i forsøgsopstillingen, kommer der også lidt lys og varme stråling ind. Det er det, der varmer overfladen op til -261o C | ||
46. Hvad vil vi gøre, hvis vi finder “liv” i universet? | ||
| Kai: Vi vil undersøge det og sammenligne det med det liv, som vi kender fra jorden. | ||
47. Kan det passe jeg så og hørte “metan ved -280 grader” pænt under det absolutte nulpunkt. Det kan også være jeg bare var uopmærksom. Går ud fra meningen var -180 grader? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
48. Har der nogensinde været opfanget signaler, som kunne tyde på intelligent liv? - Andreas, Nordfyns Gymnasium | ||
| Kai: Nej. | ||
49. Mejse - Horsens - Learnmark HTX. Kunne man lave en computer "simulation", der havde de fysiske love indkodet, og på den måde undersøge, opdage og teste en verden der ligner vores egen? | ||
| Kai: Det kan man godt. | ||
50. Hvis vi finder molekyler i rummet, hvordan kan vi så vide, om de bare er tilfældige kemiske rester eller begyndelsen på noget, der kan blive til liv? Og kan liv måske opstå på helt andre måder, end vi kender det fra Jorden. F.eks. uden vand eller kulstof. Laura 2.z Gefion gymnasium | ||
| Kai: Hvis vi finder molekyler i rummet, kan vi kigge efter specifikke tegn, der skiller biologisk aktivitet fra tilfældig kemi. For eksempel kan ensartet kiralitet, som kun venstredrejede aminosyrer, eller komplekse, gentagne strukturer være et fingerpeg om liv. Tilfældige kemiske processer producerer normalt en blanding uden sådanne mønstre. Liv kunne teoretisk opstå på andre måder end på Jorden, måske uden vand eller kulstof. Ammoniak eller metan kunne fungere som solvent, og silicium kunne potentielt danne komplekse strukturer, selvom kulstof er langt mere fleksibelt. Alligevel har vi endnu ikke fundet beviser for sådanne alternative livsformer, så vi fokuserer på det, vi kender: kulstof, vand og energikilder. | ||
51. Tror du, at liv er et uundgåeligt resultat af fysikkens love — eller en astronomisk tilfældighed Kamran Sarwar Kino biograf- Ringsted. | ||
| Kai: Jeg tror, at liv er uundgåeligt, hvis forholdene er til det. Men hvilken vej det tager, er et sammenspil mellem evolutionære tilfældigheder og fysiske nødvendigheder. | ||
52. Hvad vil vi gøre, hvis vi finder “liv” i universet Mvh Flemming, Svaneke Bio. | ||
| Kai: Vi vil undersøge det. | ||
53. Søren fra Ikast Bio. Ville det ikke være temmelig interessant at få fingrene i en prøve fra et interstellart objekt som 3i/atlas? | ||
| Liv: Bestemt. Det er derfor, at der er udsendt flere rummissioner til asteroider og kometer for at lave prøver på stedet og for at tage prøver med hjem. Lige nu er der mange undersøgelser i gang af materiale, der er hentet tilbage til jorden fra asteroiderne Bennu og Ryugu. De viser at mange af de molekyler, der er vigtige for liv, findes på asteroiderne. | ||
54. Er livets basale molekyler ikke allerede fundet i meteoritter og lignende? Søren Kjær, Central Biblioteket, Flensborg | ||
| Liv: Jo, det er de, men spørgsmålet er stadigvæk, om det er lige specifikt til vores egen jord og til de meteoritter, som er faldet ned her eller det er noget, som vi kan forvente vil gøre sig gældende over hele universet. Og ved at vise, at de her molekyler kan dannes allerede i de molekyleskyer som de nye stjerne og planetsystemer bliver dannet ud fra, så viser vi jo sådan set, at det må være det samme i stjerne og planetsystemer udover hele universet - at de her molekyler burde være til rådighed der og kan leveres ned på overfladen af nydannede planeter og også omkring fremmede stjerner. | ||
55. Jens, fra Sognehuset i Ødsted. Bortset fra temperatur og tryk, ved I så hvilke andre forhold der er gældende i de interstellare støvskyer, som evt. kan påvirke de forudsætninger I lægger til grund for jeres forsøg og forskning? | ||
| Liv: I de interstellare støvskyer kan der også være kosmisk stråling der kan have betydning for reaktionerne. Derfor undersøger vi også effekten af det. | ||
56. Hvordan kan det være I ikke har fundet intelligent liv, når NASA har? Bh, Anne, Taarbæk | ||
| Kai: Universet er umådeligt stort, og vi har kun undersøgt en mikroskopisk lille del af det. Men hvem ved – måske har de allerede fundet os, og efter at have set, hvilke umuliusser vi er, har de vendt kajakken og er sejlet bort igen. | ||
57. Hvilke udfordringer kommer vi til at stå overfor, hvis vi finder intelligent liv udenfor Jorden? Arne, Nørre Alslev Bibliotek | ||
| Kai: Vi må håbe, at det ikke går, som det gik, da vi begyndte at udforske vores verden, og mødte mennesker, som vi syntes var ”primitive” og dermed uden rettigheder. | ||
58. Hvem og hvordan får man lavet den fantastiske maskine, som kan måle vandmolekyler ved -261 grader, og hvordan kalibrerer man maskinen? Susanne, Daghøjskolen Amager | ||
| Liv: Maskinerne bliver specialbygget af specialiserede værksteder efter vores/forskernes design. Meget lave temperaturer måles typisk vha. termofølere (thermocouples) der kan måle selv meget lave temperaturer. | ||
59. Hvordan kan Titans søer af metan være koldere end det absolutte nulpunkt (-273,15 gr. C), som fortalt, -280 gr. C? Ulf, Faxe Bibliotek | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
60. I de meget små nanoforhold hvordan påvirker kvantemekanikkens anderledes naturlove processerne? Hilsen Henni Kanstrup, Kino Kultur i Ringsted | ||
| Liv: Kvantemekanikkens love er en integreret del af fysikken og kemien. F.eks. betyder de, at brintatomer kan bevæge sig på støvkornenes overflade selv ved meget lave temperaturer via kvante-tunnelering. | ||
61. Hej Liv! Sjovt at gense Alans gamle UHV-kammer. Man skulle tro, at det var let at lave sukker, hvis I har glykolaldehyd i gas tågen. Ved I, hvad der står i vejen for, at det dannes på jeres overflade? /Henrik, Sengeløse Sognegård | ||
| Liv: Ja - Alans gamle UHV-kammer lever stadig i bedste velgående (-: Mht. sukker tror vi faktisk også, at vi allerede laver det. Det er bare meget svært at bevise da de infrarøde spektra og fragmentering i massespektrometeret giver samme signal som simplere molekyler. | ||
62. Martin Kalundborg gymnasium. Hvorfor brænder de organiske stoffer ikke op i vores atmosfære? | ||
| Liv: Selvom den ydre del af meteoritterne varmes op til høje temperaturer, forbliver den indre del relativt kold. | ||
63. Karsten / Vedbæk: Venus virker jo som skjold for jorden i forhold til meteoritter etc. Er der også missioner der kigger efter liv på Venus? | ||
| Kai: Der er planlagt missioner til Venus med fokus på Venus´ atmosfære, idet man der finder forhold, som i nogen grad minder om jorden. | ||
64. Dereck, Elværket, Åbyhøj: Can you expand on the effect of cosmic radiation on the formation/destruction of fatty acids? | ||
| Liv: We have investigated the effect of UV radiation on fatty acid formation in the presence of ices on carbonaceous dust grain analogue surfaces and find that they provide an efficient mechanism for fatty acid formation. We have not investigated cosmic rays for this system. However, for the amino acids we saw formation of peptide chains under simulated cosmic ray radiation. | ||
65. Hej. Det forsøg der fortælles om i første halvdel, med fedtsyrer der laves i Madrid Hvor lang tid gik der fra selve det praktiske i forsøget startede og indtil I så resultatet? Altså hvis alt det teoretiske sorteres fra? Spørger Klaus fra Grædstrup kirkehus | ||
| Liv: Ved lige præcist dette forsøg havde de jo allerede lavet støvkornsoverflader og vi havde allerede udstyret til at sende en stråle af atomer ind på en overflade, så det der tog længst tid, var faktisk at søge om at få tid til at komme til Madrid og lave eksperimentet. Det tog omkring et halvt år fra vi begyndte at diskutere med dem om at gøre det. Men så tog det faktisk kun to gange en to-tre uger, hvor de studerende her fra Aarhus og fra Leiden tog derned og fik lavet målingerne – og så en måneds tid før, vi fik de første analyser, som viste at ja, det ser ud til at det virker. | ||
66. Hvis vi finder en planet med vand, oxygen og carbondioxid hvor der ikke er liv, kan vi så sende en plante derop? Og i så fald hvad godt ville det gøre? Mvh Ursula 2.yz Gefion Gymnasium, København | ||
| Kai: Planter er en form for liv. | ||
67. Vi har et spørgsmål til Kai Finster. Når vi leder efter liv på andre planeter, tager vi udgangspunkt i vores forståelse af biologi og kemi. Men kan vores definition af ‘liv’ være så menneskecentreret, at vi måske ikke ville kunne genkende et helt andet slags liv, fx et, der ikke reproducerer, men i stedet ‘forgrener’ sig som et fysisk felt eller et informationsmønster Hvordan ville vi overhovedet kunne vide, at vi havde overset det Vh Regitze og Casper i Hjallerup Kino. | ||
| Kai: Det er korrekt, at vi tager udgangspunkt i jordisk liv. Jeg mener, at det giver mening, da vi ved, at det har fungeret - i hvert fald een gang. Jeg synes ikke, at det forhindrer os i at tænke på andre former for liv, og der er forskere der netop tænker over alternativer. | ||
68. Hej. De molekyler som er på kometer o.l. og kommer herned på jorden, hvordan ved man, at de ikke bare stammer herfra jorden? Hvordan forhindrer man smitte fra os selv/jorden? Mvh Melanie, Hedensted Bibliotek | ||
| Liv: Man har jo netop med de her meteoritter, som Murchison, som faldt ned i 1969 – spurgt sig selv, om den kunne være blevet forurenet på vejen. Det er der blevet stillet mange spørgsmålstegn ved. Man finder en masse amminosyrer, som generelt ikke forekommer på jorden, og så er det helt klart, at den har bragt amminosyrer med sig ned på jorden, som ikke findes her allerede. Men hvis vi f.eks. ser på det her med spejlbilledet og former af de forskellige amminosyer, så er det en stor udfordring, for det kunne jo godt være, at der var lidt organisk materiale, som havde forurenet denne her meteorit. Og det er jo derfor, at man har puttet millioner af dollars i en rummission for at tage op til en asteoride og faktisk tage en prøve af det materiale, som er på asteoriden og sendt det tilbage til jorden igen. Det er netop for at kunne udelukke, at der har været kontaminering fra jorden på det materiale, som man analyserer. | ||
69. Risikerer man ikke at forurene og ødelægge økosystemer på måner/planeter i vores jagt på liv? Michael, Søauditorium 2 | ||
| Kai: Det gør man og med flere private aktører på spil vokser på problemet. | ||
70. I foredraget blev der nævnt at der er -280 celsius på Titan. Det absolutte nulpunkt er omtrent -272 grader. Med venlig hilsen Morten, Birkerød Bibliotek | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
71. Jaqilva, IDA conference: Når vi har livets basale molekyler - hvordan bliver det så til liv? Skal de sættes sammen på en bestemt måde? | ||
| Kai: Det ved vi ikke endnu. Men forskere over hele kloden arbejder på sagen. | ||
72. Det absolutte nulpunkt. Liv talte om nogle søer (Metan) ved -280`C - jeg troede det absolutte nulpunkt var -273,15`C Mvh Jens Peter Pakhuset i Frederiks | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
73. Hvis der kun var brint og Helium til stede i "begyndelsen" hvor kommer så komponenterne til de tungere grundstoffer fra - Peter Jelling bio | ||
| Liv: De bliver dannet via kernereaktioner (fusions processer) i stjernerne. | ||
74. I have two questions. 1) What do you think about phosphine and ammonium in the atmosphere of Venus. Could it be life? 2) Do you find it likely that there is life on Europa even if there aren’t hydrothermal vents (Philip i Odense) | ||
| Kai: Opfølgende undersøgelser vil vise om det er fosfin, der er fundet. Selv om det på jorden er knyttet til liv, er jeg overbevist om, at det ikke skyldes liv. | ||
75. Fra Peter i beboerhuset Godthåbsgade, Odense "På billedet fra metan havet på månen Titan stod der, at temperaturen var minus 280 grader c. Hvordan kan det lade sig gøre, når det absolutte nulpunkt er minus 273 grader c? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
76. Hvis livets basale molekyler findes i de interstellare skyer, som med tiden danner nye stjerner og planeter, hvorfor bliver de ikke en del af planeterne - og således grundlaget for liv? Søren fra Mårslet Multihus | ||
| Liv: I forbindelse med dannelsen af planeterne bliver materialet varmet op til høje temperaturer, hvor mange molekyler vil blive ødelagt. | ||
77. Liline, IDA conference: Hvor tror I, de basale molekyler for liv er i rummet? Kommer de et andet sted fra? | ||
| Liv: Vores forskning viser at nogle af dem bliver dannet i rummet. | ||
78. Fra Finn, Kildevæld Kulturcenter: Når laveste temperatur er minus 273,15, hvorfor nævnes der så en temperatur på minus 280 ved Saturn? | ||
| Liv: Det var en talefejl, jeg skulle have sagt -180 °C. Det absolutte nulpunkt er stadig -273 °C. | ||
79. Findes der kun et bestemt antal atomer i universet, eller dannes der hele tiden nye? Bent i Skævinge fritidscenter | ||
| Kai: Der findes en bestemt mængde energi i universet, men der dannes nye atomer i stjernerne. | ||
80. I snakker om, at liv der er baseret på metan og silicium, endnu ikke er bevist at kunne lad sig gøre. Er der nogle bestemte ideer i arbejder ud fra? | ||
| Kai: Jeg har skrevet en lille artikel i Aktuel Naturvidenskab om silicium: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2021/liv-baseret-paa-silicium-i-stedet-for-kulstof-en-doed-sild | ||
81. Liline, IDA Conference: Er der en planet, som er sprunget i luften, som har spredt de basale molekyler for liv ud i rummet? | ||
| Kai: Planeter eksploderer ikke. Du tænker nok på stjerner der eksploderer - som Supernovaer. | ||
82. Engang - måske for 20 år siden? - blev der sendt en ubemandet rumraket ud i rummet mod Mars, tror jeg. Der var indridset omridset af en kvinde og mand. Der var også sendt nogle ting med, husker ikke hvilke. Men der var noget med lyd på - måske en lp? Hvad er der sket med den? Hilsen Helle i Præstø bio. | ||
| Kai: Både Voyager 1 og Voyager 2 har en gylden plade om bord, som indeholder billeder og lyde fra Jorden. De to sonder blev sendt ud i rummet i 1977, og de rejser nu ud af vores solsystem. | ||
83. Kulturkino Ringsted, Marianne: Dybhavets liv ser jo ret meget anderledes ud end 'heroppe'. Kan dybhavsliv give nogle svar ift. liv i rummet? | ||
| Kai: Dybhavet er et eksempel på alle de forskellig forhold, som liv kan tilpasse sig til. | ||
84. Henning, Fejø. Har strålingen indflydelse på molekyledannelsen? Og har du inkorporeret det i dit laboratorium? | ||
| Liv: Vi har en del eksperimenter, som undersøger hvad stråling gør ved interstellare islag på støvkorn. F.eks. for fedtsyrerne – hvis der er et lag af is, og man bestråler det, så kan man faktisk se, at vandmolekylerne i isen bliver ødelagt og begynder at reagere med overfladen, så det er faktisk også en vej til at danne de her fedtsyrer. Så stråling kan både skabe og ødelægge molekyler. | ||
85. Hej. Er det mest sandsynligt at vi finder intelligent liv eller at de finder os først? - Clemens og Maria, 9 år, Hadsten bio | ||
| Kai: Det er et spørgsmål om teknologi, og hvis deres teknologi er mere avanceret, kommer de først. | ||
86. Anne, Kulturhus Syd. Vi mennesker udsender i et begrænset omfang lys og har de samme 'byggeklodser' som stjerner. Er vi så dermed små stjerner, der går rundt på jorden? | ||
| Kai: Det er korrekt, at vi består af stjernestøv, som Carl Sagan har sagt. Udover brint blev de atomer vi består af dannet i stjernener. Du må gerne føle dig som stjerne. | ||
87. Kunne der være intelligent liv i rummet, som er længere fremme end os? Og vil vi nogensinde høre fra dem? Thomas, Strib Bibliotek | ||
| Kai: Det kan sagtens være tilfældet. | ||
88. Der findes en videnskab mere, nemlig Åndsvidenskaben. Danskeren Martinus har skrevet om dette i 60 år. På hans symbol nr. 1 kan man se og læse, at der er intelligent liv på utallige planeter!! Hvad sider du til dette? Per fra Thyholm | ||
| Kai: Det kan han have ret i, men jeg vil holde fast i, at viden trumfer spekulation, selv om spekulation er en forudsætning for ny viden. | ||
89. Er det rigtigt, at der på de dybeste steder lever væsener, som er bygget op omkring svovl, som stiger op i revner mellem de tektoniske plader? Jens Guldberg, Allerød Bibliotek | ||
| Kai: Der findes mange organismer, der lever omkring svovlkilder på havets bund. Her spiller svovlbrinte og ilt en central rolle. | ||
90. Er det rigtigt at livet er opstået på jorden ca. så snart det var muligt og har i et bud på hvorfor molekylerne finder sammen. Ingolf Sørensen Løkken skole | ||
| Kai: Nej. | ||
91. Når vi nu har liv - hvad skal der så til at skabe f.eks. intelligens og følelser? Mvh Henning Hinnerup Kulturhus | ||
| Kai: Noget, der ligner vores hjerne. | ||
92. Hej “Hvilken betydning har opdagelsen af exoplaneter i beboelige zoner haft for den videnskabelige sandsynlighed for liv i universet” Hilsen fra Nikolaj (Atlas Bio, Rødovre) | ||
| Kai: Det kommer til at have en meget stor betydning, idet der er oceaner af exoplaneter derude. Udfordringen er dog, at vores nuværende teleskoper – trods deres imponerende kapacitet – endnu ikke har den nødvendige opløsning til at analysere jordlignende planeter i detaljer. Jeg er dog overbevist om, at vi efterhånden, som vi opdager flere exoplaneter – herunder jordlignende – med tiden vil identificere planeter, der ikke blot matcher Jordens størrelse og masse, men også dens atmosfæriske sammensætning. Sådanne planeter må eksistere. En væsentlig begrænsning er imidlertid, at vi aldrig vil kunne besøge dem fysisk, da de befinder sig lysår væk. Den nærmeste kendte exoplanet ligger f.eks. 4 lysår borte, hvilket gør direkte kontakt umulig med vores nuværende teknologi. Alligevel vil vi kunne indsamle omfattende data om disse planeter gennem analyse af det lys, der passerer gennem interstellare skyer – en metode, som Liv tidligere har beskrevet. | ||
93. Hvor er det sted i universet - på nær Mars - hvor der er bedst chance for at finde liv. Er det exoplaneten k2-18b? Venlig hilsen Christoffer fra Alsund gymnasiet. | ||
| Kai: Det er nok Jupiters måne Europa og Saturns måne Enceladus. | ||
94. Det virker til at man bruger ufattelig mange penge på denne forskning, men hvad kan vi i realiteten bruge den til? Hvad giver det til menneskeheden ud over at få stillet sin nysgerrighed? Mvh Jeanette KCS Skive | ||
| Kai: For det første driver udviklingen af avancerede teleskoper, sensorer og databehandlingsteknologier innovation inden for andre områder, såsom medicin, materialevidenskab og kommunikation. Teknologier, der oprindeligt blev skabt til rumforskning, har for eksempel ført til opfindelser som MRI-scannere, GPS og avancerede kameraer, som vi alle drager nytte af i dagligdagen. For det andet hjælper studiet af exoplaneters atmosfærer os med at forstå Jordens eget klima og miljøforandringer bedre. Denne viden kan være afgørende for at tackle klimakrisen og udvikle bæredygtige løsninger. Endelig har forskningen en eksistentiel dimension. At undersøge, om vi er alene i universet, udfordrer vores syn på os selv, vores planet og vores ansvar for dens fremtid. Selvom nysgerrighed er den umiddelbare drivkraft, viser historien, at grundforskning ofte fører til uventede, samfundsgavnlige innovationer. Så selvom resultaterne ikke altid er synlige med det samme, er investeringen i viden sjældent spildt. | ||
95. Kunne man forestille sig at udsende levende organismer med et rumfartøj til en af Jupiters måner, hvor der findes vand, med det formål at undersøge, om et økosystem kunne etableres der? Mvh Klara fra Roskilde Katedralskole:) | ||
| Kai: Det kan man godt forstille sig. Men det ville også betyde, at man ville sætte et muligt eksisterende økosystem under pres. Derfor gælder også her forsigtighedsprincippet. | ||
96. Fra Christian Nyvold fra Marselisborg Gymnasium Hej mit spørgsmål til jer er, hvad der fik jer til at vælge denne forskningsretning? | ||
| Kai: Jeg kom ind i det via en kollega fra geologisk institut, Per Nørnberg, som var interesseret i noget jord, som havde nogle meget mærkelige jernmineraler. Han var interesseret i om mikroorganismer kunne være ansvarlige for dannelsen af de her jernmineraler. Og så var han tilfældigvis også meget interesseret i Mars og ad den vej kom jeg så ind i Mars forskningen. Det er både en blanding af faglighed og tilfældighed. Liv: Det går lidt tilbage til hele den her historie fra Syddansk Universitet, hvor jeg tog ned for at lave målinger på de her molekyler, der går væk fra overfladen, og så brugte alt tiden på at studere, hvad der rent faktisk skete på overfladen. Og det var egentligt der, at min rejse ind i astrokemi og reaktioner på overfladen af støvkorn startede. | ||
97. Ville det give mening at eksportere livsformer fra jorden (i form af bakterier eller lignende) til andre exoplaneter, der har betingelser som muliggør liv? | ||
| Kai: Exoplaneter er for langt væk til, at de kan podes med jordisk liv. | ||
98. Er det sandsynlig, at der er former for liv ude i rummet, som vi med menneskernes sanser og metoder ikke kan opfange? At de er baseret på fuldstændig andre forhold, og derfor er så forskellige, at vi ikke ville kunne opdage dem eller kommunikere med dem? Ellers ville rummet jo være spild af plads og muligheder. Thea, Løgumkloster, Den gamle Biograf | ||
| Kai: Det kan vi af gode grund ikke sige noget om. | ||
99. Er de molekyler man finder D L-formet som vores, kan liv være spejlvendt? Terkel Kanal Huset Aalborg | ||
| Kai: Det kan det godt, men det findes ikke på jorden. | ||
100. Kunne man forestille sig, at der blev tilført nyt liv fra jorden fra en meteorit og ville det i givet fald ligne det eksisterende så meget, at man måske ikke ville opdage, at det var nyt? Mvh Bente Næstved Bio | ||
| Kai: Spørgsmålet om liv uden for jorden minder om jordisk liv, er det vi prøver på at finde ud af, når vi leder efter liv på fx Mars. | ||
101. Jørgen - Hundested Kino: Hvorfor bruger man ressourcer på at skabe betingelserne for liv i et lab. når de allerede var på meteoritten? | ||
| Kai: Fordi der er meget, man kun kan undersøge i laboratorier. | ||
102. Har de forskellige lande en fælles strategi ved møde af liv i rummet. Mvh morten | ||
| Kai: Ikke så vidt jeg ved. FN ville være et forum, hvor den slags kunne vedtages. | ||
103. Arbejder man i forskningen med andre former for liv / intelligent liv, end biologisk, f.eks. som lys og andre former for energi? Mvh Jane, Thorup | ||
| Kai: Der findes forskere som spekulerer i alternative livsformer. | ||
104. Matthias Mortensen Marselisborg Gymnasie, Hvordan kan vi givet den nuværende forståelse af ekstremofilers biokemi og exoplaneternes atmosfæriske signaturer adskille abiotisk produktion af ilt (O₂) fra biotisk produktion i en exoplanets atmosfære, når spektroskopiske data er begrænsede, og hvordan kan fotokemiske modeller bruges til at kvantificere falske positiver under forskellige stjernetyper (M-, K- og G-dværge)? | ||
| Kai: At skelne mellem abiotisk og biotisk iltproduktion på exoplaneter kræver en kombination af spektroskopiske observationer, fotokemiske modeller og viden om ekstremofile organismer. Ilt alene er ikke en pålidelig biosignatur, da det også kan dannes gennem abiotiske processer, såsom fotodisassociation af vanddamp eller CO₂ under påvirkning af UV-stråling fra stjernen. For at reducere risikoen for falske positiver må man lede efter flere samtidige biosignaturer, som f.eks. ilt i kombination med metan eller lattergas, da sådanne ubalancer ofte indikerer biologisk aktivitet. Fotokemiske modeller kan hjælpe med at kvantificere, hvordan forskellige stjernetyper – især M-dværge med deres intense UV-stråling – påvirker atmosfæriske gasser og potentielt skaber abiotisk ilt. Ved at sammenligne modeller med spektroskopiske data kan man bedre vurdere, om ilt stammer fra liv eller blot er et resultat af kemiske processer i planetens atmosfære. | ||
105. Christian Nyvold, Marselisborg Gymnasium. Hvis vi opdagede tegn på intelligent liv, hvad tror du så, den største videnskabelige — eller menneskelige — udfordring ville være bagefter? | ||
| Kai: Det er et rigtig godt spørgsmål: Hvordan ved vi, om der findes intelligent liv derude – og hvordan kan vi overhovedet afgøre, om noget andet liv er intelligent? En måde kunne være at teste det på samme måde, som vi gør med computere: Ved at stille spørgsmål eller give opgaver, der kræver logisk tænkning eller kreativitet. Hvis vi ikke kan kommunikere eller forstå hinanden, ville mødet med fremmed liv måske ikke være så forskelligt fra de udfordringer, vi allerede har, når vi møder andre mennesker – i hvert fald ikke for mig. Så svaret afhænger nok af, hvordan vi definerer "intelligens". Liv: Man kunne jo godt forestille sig, at man på et tidspunkt fandt en civilisation, hvor det var muligt at sende f.eks. radiobølger frem og tilbage. Så ville man nok ikke kunne lade være med at kommunikere med den anden civilisation, kunne jeg forestille mig. | ||
106. Hvad ser I som det mest lovende tegn på liv uden for Jorden lige nu? Nynne fra Rødovre Atlas biograf | ||
| Kai: Perseverance-roverens mission på Mars, som jeg nævnte, er en meget kompleks og ambitiøs indsats, der udgør første fase i en tretrinsproces. Roveren indsamler prøver, som derefter skal sendes i kredsløb om Mars, hvorefter de hentes og bringes tilbage til Jorden med henblik på detaljerede analyser. Dette i sig selv udgør en betydelig teknologisk udfordring. Desværre ser det ud til, at en væsentlig del af den bevilgede finansiering nu bliver reduceret. Som følge heraf er det usandsynligt, at prøverne kunne blive analyseret inden for den nærmeste fremtid, i hvert fald ikke inden for de kommende tre år. Liv: Det er nævnt, at det måske bliver Kina, som bliver de første til at samle prøver op på Mars og sende dem hjem til jorden igen. | ||
107. Der blev nævnt silicium og metan som mulig erstatning for ilt ved muligt liv, men ikke svovl. Findes der ikke organismer ved undersøiske vulkaner hvor det er tilfældet. Philipp fra Fjellerad | ||
| Kai: Ja, de findes. | ||
108. I har konstateret at en meteor kan bringe livets byggesten til en planet, men hvad kræver det at gå fra organiske forbindelser til cellulært liv? -Marcus Mørch Søauditorierne. | ||
| Kai: Det ved vi endnu ikke. Vi har en del ideer og arbejder på sagen. | ||
109. Ib Odder Gymnasium Er de basale byggesten ikke til stede i planeterne når de er dannet? | ||
| Kai: Alle de byggesten Liv har snakket om. | ||
110. Er der laboratorier som forsøger at skabe liv? Anne Kristine, Folkehuset Carl Blochs Gade | ||
| Kai: Ja, de findes. | ||
111. Jørgen - Kino Kultur Ringsted - Hvilken rimelighed er der i at anvende astronomiske summer på forskning af et “liv “som ikke findes, når der på vores Jord er så store basale problemer, der skriger på en løsning? | ||
| Kai: Det er vanskeligt at angive et præcist globalt tal for, hvor stor en del af verdensøkonomien der bruges specifikt på at lede efter liv i rummet. Men ud fra offentlige budgetter og forskningsprioriteringer kan man danne sig et kvalificeret overblik. For eksempel udgjorde NASA’s astrobiologi-program, som omfatter søgen efter liv i rummet, i 2025 omkring 1,5 milliarder amerikanske dollars årligt, hvilket svarer til cirka 0,15 procent af USA’s føderale budget. På verdensplan anslås de samlede udgifter til rumforskning med fokus på liv – herunder Mars-missioner, undersøgelser af exoplaneter og teleskoper som James Webb – til mellem 10 og 20 milliarder amerikanske dollars om året. Dette udgør mindre end 0,01 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt, som overstiger 100 billioner amerikanske dollars. Sammenlignet med andre store udgiftsområder, såsom forsvar, sundhed eller energi, er beløbene, der bruges på at lede efter liv i rummet, meget beskedne. Derudover har de fleste rummissioner flere formål, herunder teknologiudvikling, klimaforskning og planetarisk videnskab, så ikke alle midler går direkte til søgen efter liv. Samlet set udgør udgifterne til denne forskning således mindre end en tiendedel promille af verdensøkonomien. | ||
112. Kan man være troende som fysiker? Paul i Haderslev | ||
| Kai: Der findes mange troende fysikere. Her er fem berømte fysikere, som var troende: Isaac Newton (1643–1727) – En af de mest indflydelsesrige fysikere i historien, der også var dybt religiøs og skrev omfattende om bibelsk teologi. James Clerk Maxwell (1831–1879) – Grundlæggeren af den klassiske elektromagnetisme, der var en overbevist kristen og engageret i sin tro. Georges Lemaître (1894–1966) – Den belgiske præst og fysiker, der fremsatte Big Bang-teorien, og som så sin videnskab som en måde at forstå Guds skabelse. Werner Heisenberg (1901–1976) – En af grundlæggerne af kvantemekanikken, der var dybt optaget af filosofi og kristendom, og som så en forbindelse mellem videnskab og tro. Freeman Dyson (1923–2020) – En fremtrædende teoretisk fysiker og matematiker, der var åbent troende og reflekterede over videnskabens og religionens rolle i forståelsen af universet. | ||
113. Hvad hedder den nærmeste exoplanet, og hvor langt væk ligger den? Vh Jonatan og Albert 12 år, Kinorevuen Skørping. | ||
| Kai: Den nærmeste kendte exoplanet hedder Proxima Centauri b. Den kredser om stjernen Proxima Centauri, som er en del af Alfa Centauri-systemet, og den ligger ca. 4,24 lysår (omkring 40 billioner kilometer) fra Jorden. Proxima Centauri b er en jordlignende planet, der befinder sig i den beboelige zone omkring sin stjerne, hvilket betyder, at der teoretisk kunne være flydende vand på dens overflade. Dog er der stadig mange usikkerheder om dens atmosfære og levedygtighed. | ||
114. Hvordan observeres eventuelle forekomster i rummet, som ikke kan defineres ud fra vores kendte Periodiske System? Aage og Jørgen, Pandrup Kino | ||
| Kai: De findes ikke. Alle stabile grundstoffer er kendt. | ||
115. Hvem betaler for denne forskning? Preben Bio Møn | ||
| Kai: Det er forskningsrådene og private fonde, som Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. | ||
116. Gør vi mere for at finde intelligent liv i rummet eller venter vi bare på tegn? Loke og Nor fra Skive👌😁👽👽✨ | ||
| Kai: SETI leder aktivt efter signaler fra intelligente civilisationer. | ||
117. Ole - Måløv: Når man har de rigtige basale byggesten, hvad er så det eller de næste trin mod liv? | ||
| Kai: Så skal de sættes sammen til mere komplekse byggesten såsom proteiner og DNA-molekyler | ||
118. Hvorfor undersøger man ikke jordens opståen i stedet for liv i rummet? Hilsen Julie og Signe fra Middelfart Gymnasium | ||
| Kai: Man ved, hvordan jorden er opstået. | ||
119. Hvilke spor leder forskerne efter som bevis på tidligere eller nuværende liv? - Andreas, Nordfyns Gymnasium | ||
| Kai: Biosignaturer, som jeg har omtalt tidligere. | ||
120. Hvilken levende organisme på jorden ville have størst mulighed for at kunne leve på Mars? Lea Skive Biograf | ||
| Kai: Der er egentligt mange, som ville kunne det. Vi kigger jo kun på Mars´overflade, men lige så snart man graver lidt ned, så finder man vand. Der er faktisk bakterier på jorden, som kan leve i flere kilometers dybde og bogstaveligt talt kan leve af en sten. Hvis man kommer tilstrækkeligt langt ned i jorden, så er der faktisk processer, som omdanner vand til brint og ilt – og der lever store bakterier samfund som bruger brint og kuldioxid til at danne biomasse. Så det er slet ikke utænkeligt - og de her organismer vil også kunne klare sig på Mars. | ||
121. John Leif Jørgensen fra DTU er blevet kritiseret for at være for optimistisk ift. de nye fund af mulige fossiler efter mikrobielt liv på Mars. Hvad tror I om de nye observationer? Mvh Eigil, Adslev Kirkehus | ||
| Kai: Jeg synes, at de er meget lovende og bør undersøges nærmere. | ||
122. Malthe D fra Østermarkenskolen spørger om, hvor stort rummet er? | ||
| Kai: Det synlige univers (det observerbare univers) har en radius på cirka 93 milliarder lysår Dette tal kan virke overraskende stort, da universet "kun" er omkring 13,8 milliarder år gammelt men det skyldes universets udvidelse: Lys fra de fjerneste objekter har rejst i 13,8 milliarder år, men på grund af rummets udvidelse er afstanden til disse objekter i dag meget større. | ||
123. Hvis vi fandt liv, burde vi så lade Mars være uberørt? – eller undersøge det nærmere? Andreas, Nordfyns Gymnasium | ||
| Kai: Når vi først har fundet det, kan vi slet ikke lade være at undersøge det. Men vi skal gøre det med omhu, og passe på, at vi ikke ødelægger det, eller omvendt, at det ikke ødelægger os – ligesom pesten eller Coronavirus var på vej til. | ||
124. Albert Roulund Strande, Marselisborg Gymnasium. Tror du, vi nogensinde finder fossile mikroskopiske strukturer på Mars eller skal vi i stedet lede efter kemiske signaturer, der peger på liv? | ||
| Kai: Vi skal lede efter begge dele og helst efter levende liv. | ||
125. Emil 12 år, Voerså Er der exoplaneter som vi har en idé om der kan være liv på? | ||
| Kai: Det er der, men vi har ikke fundet dem endnu. | ||
126. Jonas fra Østermarkenskolen spørger Hvornår er en planet en planet? Hvad er kriterierne? | ||
| Kai: En planet defineres ifølge Den Internationale Astronomiske Union (IAU) ud fra tre kriterier, der blev fastsat i 2006. For at blive klassificeret som en planet skal himmellegemet opfylde følgende krav: Det skal kredse om en stjerne, have tilstrækkelig masse til at have en næsten rund form på grund af sin egen tyngdekraft – og det skal have "ryddet sin bane" for andre objekter. Dette betyder, at planeten skal være det dominerende objekt i sin omløbsbane. Hvis et himmellegeme ikke opfylder alle tre kriterier, klassificeres det som en dværgplanet eller et mindre himmellegeme, som f.eks. Pluto, der ikke har ryddet sin bane. | ||
127. Majid KBH Kan man forestille sig liv baseret på andre grundstoffer og molekyler? | ||
| Kai: Det kan man godt. Det ser man jo i science fiction. Men jeg mener ikke, at der findes liv der baserer sig på andet end det liv, som vi kender fra jorden. | ||
128. Hvordan kunne det oprindelige primitive liv på jorden overleve, før fri ilt og dermed det beskyttende ozonlag blev dannet. Elisabeth Søauditorium 1 | ||
| Kai: Det levede på havets bund og brugte fx sulfat eller kuldioxid til at ånde med. Den slags findes også i dag. Jeg har selv forsket i det. | ||
129. Hvis der vil være liv på andre planter hvordan ved i at de vil have de samme mineraler/tegn på liv som dem vi har på jorden. Annas Learnmark Horsens htx | ||
| Kai: Det ved vi heller ikke. Men vi bruger det som vores udgangspunkt og så må tiden vise om det holder stik. | ||
130. Hvis man finder liv på en anden planet, er det så ikke sandsynligt at der også findes farlige vira? Peder JJ, Kollund Midtpunkt | ||
| Kai: Da vi ikke ved det, skal vi gøre alt med omtanke. | ||
131. Hvad sker der i en biokemisk proces. Bent i Skæring Fritidscenter | ||
| Kai: Nye organiske molekyler fx sukre bliver enten dannet eller forbrugt. | ||
132. Emil 12 år Fra Voerså Tror i at der findes former for liv i universet andet end os, og hvilke former for liv? | ||
| Kai: Jeg tror, at der findes noget der ligner bakterier. | ||
133. Flemming, Svaneke Bio: Hvorfor leder man ikke efter liv på både Venus og Mars? | ||
| Kai: Man leder faktisk efter liv på Venus. Ikke på Venus´overflade, for der er temperaturen omkring 700 grader. For ikke så længe siden blev der publiceret en artikel, hvor forskere påstod, at have fundet et stof, som hedder fosfin, altså en fosforforbindelse, i atmosfæren om Venus i ca. 50 km højde. Og det er interessant, idet der i den højde er det samme tryk, som på jordens overflade, temperaturen er betydeligt lavere end på Vemus overflade, og det er temparaturmæssigt et forholdsvis rart sted at være. Bortset fra at man ville være badet i svovlsyre. På jorden dannes fosfin kun i industrielle processer eller a biologiske processer i iltfrie miløjer, i såkaldte sumpområder. Meget forskelligt fra forholdene i Venus’ skyer, hvor der hersker konstant vandmangel. Man har planlagt missioner, som skal undersøge, hvad der findes i Venus´ atmosfære. | ||
134. Hvad sker der når man putter sukker i olie? Vh Jonatan og Albert, 12år, Kinorevuen, Skørping | ||
| Kai: Det må du selv afprøve derhjemme køkkenet. | ||
135. Hvor lang tid tager det for en rumraket fra jorden at nå til Mars? Lea Skive biograf | ||
| Kai: Ca. 6 måneder. | ||
136. Claus, Skive College. Kan man forestille sig liv baseret på andre strukturer end DNA? | ||
| Kai: Nogen kan, jeg kan ikke. | ||
137. Kan man nogensinde lave en maskine eller rumraket, som man kan leve i oppe i rummet eller på Mars? Lea Skive biograf | ||
| Kai: Man har bygget den internationale rumstation, som kredser i en bane om jorden i ca. 400 km højde. Andreas Mogens har tilbragt 6 måneder i rumstationen. Så det kan man godt. | ||
138. Hvordan ved vi, der har været vand på Mars? Camilla, Lejre | ||
| Kai: Der findes geologiske former og kemiske forbindelser på Mars, som kun kan dannes i vand. Desuden har man set vand i form af rim og vandis på rumfartøjer, der står eller kører rundt på Mars. | ||
139. Hvor på Confidence of Life Detection Scale dumpede NASA’s ALH84001 meteorit fra 90’erne, hvor Kathie Thomas Keprta og hendes kolleger mente at have fundet tegn på mikroskopisk liv fra Mars, men blev mødt med massiv skepsis. I dag, hvor vi ved meget mere om livets grænser, tror I så, at hendes hold måske faktisk var tættere på noget rigtigt, end man dengang turde antage. Vh Regitze og Casper i Hjallerup Kino. | ||
| Kai: Afvisningerne blev baseret på alternative geokemiske forklaringer og forurening. Men man kan altid gå tilbage og undersøge det med nye metoder på basis af ny viden. | ||
140. Er der noget mellem kernen og elektronerne i atomer og i så fald hvad? -Anine Syddjurs Gymnasium | ||
| Kai: Vakuum. | ||
141. Er det ikke sandsynligt, at bakterier eller vira - hvis vi altså finder nogen, og tager prøver med hjem til jorden - kan være ekstremt farlige for livet her? Vi er jo ikke nødvendigvis gearet til helt fremmede organismer på den måde? Vh, Ditte, Næstved bio | ||
| Kai: Det er en udfordring, som der vil blive taget hensyn til. Men man kan aldrig være 100 % sikker på, at ens tiltag er tilstrækkelige. | ||
142. Svaneke Bio. Jeg har hørt om muligheden for fosfin liv. Hvad er det. Mvh. Frank | ||
| Kai: Det går ud på, at nogle bakterier danner fosfin (PH3) som affaldsprodukt i deres stofskifte. | ||
143. En af de forudsætninger I har nævnt, er geologisk aktivitet. Er der stadig geologisk aktivitet på Mars? Mener man at det har været anderledes for et par mia. år siden? Erik, Arden kulturhus | ||
| Kai: Der er lidt geologisk aktivitet. Som eksempel har en Marssonde målt noget der ligner jordskælv på Mars. Mars var geologisk aktiv. Det tydeligste spor er solsystemets højeste vulkan, som hedder Olympus mons og er ca. 25 km høj. | ||
144. Oliver, auditorie 3. Hvordan kan liv have migreret fra Mars til jorden? | ||
| Kai: På sten som blev slynget væk fra Mars ved et meteornedslag. |
