Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Kaffe'

Tirsdag d. 21 marts 2023 afholdte botaniker Anders Barfod, naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen foredraget 'Kaffe' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæserne har efterfølgende besvaret spørgsmål skriftligt. Du kan derfor finde svar på udvalgte spørgsmål nedenunder.

1. Kan vi dyrke kaffe i Europa i fremtiden? Htx Silkeborg

Det gør vi allerede i meget lille målestok på Sicilien

2. Go aften. Noller Solrød bibliotek. Kan man dyrke kaffe i Danmark?

Kun i drivhus – og selvom det er sjovt, så er det ikke rentabelt.

3. Hvor meget skal klimaet ændre sig før vi kan dyrke kaffe i Danmark? Peter, Huset No7

Det skal ændre sig til middelhavsklima – og vi skal helt væk med nattefrosten. Selv ganske lidt frost kan slå planten ihjel.

4. Med klimaændringer - ville man kunne dyrke kaffe i DK i fremtiden? Ib, Vrads Forsamlingshus

Det vil mindst kræve, at vi har middelhavsklima som i det sydlige Italien, hvor man allerede nu dyrker kaffe i lille målestok. Og så skal vi helt væk med nattefrosten, hvilket nok ikke kommer til at ske selv med meget store klimaændringer.

5. Christian fra Vrå Bryghus i Nordjylland. Kan man få noget fornuftigt ud af at dyrke kaffe i det danske klima?

Kun i drivhus – og selvom det er sjovt, så er det ikke rentabelt.

6. Betyder klimaændringerne, at der på sigt kan etableres egentlig arabica-kaffeproduktion i Sydeuropa? /Jørgen Søauditoriet

Det vil det ja. Dog vil andre vilde arter være mere egnet end ’Arabica’ og ’Robusta’, hvis man ellers kan holde ud at drikke dem.

7. Giver klimaændringerne mulighed for at dyrke kaffe i nye områder? Jeg læste noget om Sicilien. Inger, Hvalsø Bio

Det er korrekt, at kaffe allerede dyrkes i meget lille målestok på Sicilien. Klimaændringer kan udvide området, hvor det kan lade sig gøre i fremtiden.

8. Kan man dyrke kaffe selv?

Det er muligt, hvis man ellers kan få fat i de grønne (uristede) bønner. Jo friskere de er, jo større en spiringssucces.

9. Hvordan dyrker du kaffe i dit drivhus? Fra Hørning Bibliotek

Jeg har aldrig dyrket kaffe i mit eget drivhus. I væksthusene i Botanisk Have i Århus dyrker vi Coffea arabica og en vild art. De er begge store buske til små træer. De giver størst udbytte, hvis de bliver beskåret med jævne mellemrum.

Aske – jeg har et par planter i stuen, og tre af dem har frugt lige nu. Jeg holder planterne små ved at beskære dem, så der er kun lige kaffe nok til en enkelt kop. Jeg behandler dem ikke anderledes end andre stueplanter, og lader dem tørre lidt ud en gang om året (tørke stress) for at starte blomstringen. Vi har haft mange planter i Københavns Universitets drivhuse, som del af et forskningsprojekt, og de blev behandlet helt efter bogen, som man ville gøre på en kaffefarm.

10. Kaffe spm. til Aske. Er det kun temperaturen, du bruger til at skønne fremtidens dyrkningsmulighed. Jeg har lige været på DK kaffefarm i Tanzania, der forbereder de sig på fremtiden med kæmpe vand magasiner. Henning. Ferritslev Fritidshus på Fyn

Korrekt, det er ikke kun temperaturen men i høj grad også nedbøren. I fremtidens scenarier for egnethed til kaffedyrkning er der også taget højde for nedbør (men ikke for muligheden for vanding – denne mulighed vil forbedre forholdene).

11. Hvordan brygger man kaffe så flest af de sunde stoffer kommer med i kaffen? Hilsen Erik. Nicolai Bio Kolding

Aske – jeg kender kun til det omvendte, dvs. ved brug af filter undgår du stoffer som kahweol og cafestol, hvilket er bedre for den kardiovaskulære sundhed.

12. Hvad er de sundeste indvirkninger kaffen har på kroppen? Marianne. Næstved Bibliotek

Sammenhæng mellem kaffedrikning og nedsat dødelighed, reduceret risiko for kræft, reduceret risiko for hjerte-kar-sygdom, nedsat risiko for Parkinson samt type 2 diabetes.

13. Benny, Røgen Forsamlingshus. Er der forskel på om kaffen laves med varmt vand, eller som koldbryg ift. sundhed?

Det tror jeg ikke er undersøgt.

14. Er der forskel på hvor sunde de forskellige ristninger er? Helle, Fredericia Gymnasium

Let- og mørkristning af kaffe giver mindre dannelse af akrylamid end mellemristet. Akrylamid er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

15. Til Kjeld - har neskaffe samme gode virkning på helbred, fra Toni Ørsted biograf

Der foreligger ikke specifikke undersøgt af pulverkaffe (neskaffe) og overordnet helbred. Pulverkaffe har vist sig at nedsætte fedtmassen med 3,7%.

16. Hej! Hvordan påvirkes gravide af kaffeindtag? Hilsen Jakob fra Valby

Holder man sig under 3 kopper kaffe dagligt (under 300 mg koffein), har kaffe ingen negative effekter på den gravide eller fosteret.

17. Kaffes nedsættelse af Parkinson gælder det risiko for at få sygdommen eller nedsættelse af symptomer når sygdommen er opstået? Vibeke Valby kino

Der er sammenhæng mellem kaffedrikning og nedsat risiko for at få Parkinson. Ikke holdepunkter for at kaffe får symptomerne til af aftage, når sygdommen er der.

18. Er der en gevinst for type 1 diabetikere ved at drikke kaffe? Mvh Susse, Atlas bio i Rødovre

Ikke undersøgt.

19. Til Kjeld - Har forskellige typer kaffe en forskellig effekt på dødeligheden og sygdomme? Altså, er der forskel på at drikke en kop stempelkandekaffe, en espresso eller en kop Instant kaffe Brage, Søauditorierne

Langt de fleste studier omfatter filterkaffe. Der mangler langtidsstudier med specifikke kaffetyper.

20. Får man den samme reducerende effekt af diverse sygdomme af koffeinfri kaffe? Elisabeth, Det Grønne Røde Kors Hus i Tommerup Stationsby

Det ser ud til at koffeinfri kaffe IKKE forebygger Parkinson. Ellers ikke set forskelle.

21. Hvornår skal man begynde at drikke kaffe for at mindske mængden af sygdommene? Kh Frida Fra Kalundborg Gymnasium.

Ved vi ikke. Fleste observationstider varierer mellem 2 og 28 år.

22. Aase i Søauditoriet spørger Keld H. Når kaffens gunstige effekter opgøres, hvordan tages der højde for alle de utroligt mange andre faktorer, der kan påvirke samme sygdom

I observationsstudier korrigerer man bl.a. for køn, alder, rygning, BMI, motion, socio-økonomiske faktorer mm i de befolkninger, der undersøges.

23. Hvem har betalt undersøgelser og analyser af kaffe og sygdomme. Kurt, Banjen Lohals

Det er normalt forskningsfonde – statslige og private fonde og yderst sjældent med støtte fra kaffeindustrien.

24. Jacob - biografcafeen Vordingborg: kan sen indtagelse af kaffe før sengetid tænkes at reducere den positive effekt på hjertekar sygdomme, hvis koffeinen giver dårligere eller mindre søvn

Ikke undersøgt.

25. Er der nogen sammenhæng mellem kaffe og migræne/hovedpine. Gitte Gjethuset

Ved ophør med kaffedrikning kan nogle få ”koffeinabstinenser” som bl.a. kan give hovedpine i løbet af dage. Forsvinder når man igen begynder at drikke kaffe.

Aske – dette er på anekdote-niveau; jeg kender til to tilfælde hvor overdreven kaffeindtag over en lang periode har ført til migræne-tilstande. Begge personer kan stadig ikke drikke kaffe i dag uden at få migræne. Som Kjeld skriver, så er det mere normalt at opleve hovedpine (ikke migræne), hvis man ikke får sin daglige dosis kaffe.

26. Er kaffens helbredsbeskyttende effekter en korrelation eller er forholdet kausalt? Rasmus, Fulden mølle

De helbredsbeskyttende effekter er associationer eller sammenhænge fra observationsundersøgelser – og der er ikke påvist kausalitet.

27. Er koffeinfri kaffe lige så sundt og sygdomsforebyggende overfor kræft og hjerte-kar-sygdomme, som almindelig kaffe med koffein. - Laura, Auditorium 2

Ja, så vidt man ved.

28. Esben, Søaud. I hvor høj grad gælder de sundhedsmæssige egenskaber af kaffe også for Nescafé/pulverkaffe?

Se spørgsmål 15

29. Hvis man både er te- og kaffedrikker, er det så dobbelt så godt for helbredet eller ophæver de gode egenskaber hinanden? Maria fra Elværket i Åbyhøj

Ikke undersøgt

30. Er det for sent at begynde kaffedrikning, når man er 50? Fra Søren Jespersen Bogø

Nej, det er der ikke holdepunkt for.

31. Betina i Søauditoriet, Aarhus: ift. de sundhedsmæssige fordele er det så for sent at begynde at drikke kaffe når jeg er midt i 50'erne?

Se svar 30

32. Kaffe kunne fremme angst. Gælder det også depression? Ole, Kosmorama i Skælskør

Metaanalyse tyder på at kaffedrikning har sammenhæng med 24% nedsat risiko for depression.

33. Sved, hjertebanken og angstlignende symptomer uden direkte at have angst. Majken, Vejle Tekniske Skole. Ved man, om kaffe har samme gunstige virkning på risikoen for kræft og hjertekarsygdomme hos folk, der umiddelbart reagerer negativt på kaffe med fx klam

Ikke undersøgt om personer, som oplever negative effekter af kaffe, har samme gunstige effekter på risiko for kræft og hjerte-kar-sygdom.

34. Kan I sige noget om kaffes tilsyneladende modsatte effekt som søvndyssende for mennesker med ADHD? Fra Emma i Århus

Nej, det ved jeg ikke.

35. Heike, Løgumkloster Gamle Biograf: Når koffein fremmer angstanfald og lignende psykiske udfordringer, vil koffeinholdige sodavand og energidrinks fremme det i samme omfang

Ja, hvis koffeinindholdet er det samme. En kop filterkaffe indeholder ca. 100 mg koffein, en standard energidrik (250 ml) 80 mg og 350 ml cola 40 mg koffein. Hvis man indtager mere end 400 mg koffein får halvdelen panikangst af personer, som har panikangst sygdom.

36. Skader kaffen - på spiserøret? Mvh Bente

Det er ikke vist.

37. Henning Svane, Gjethuset, Frederiksværk. - Hvordan er kaffe sundhedsmæssigt - Kan kaffe f.eks. være anti-inflammatorisk?

Der er stoffer i kaffen, som virker antiinflammatorisk og antioxidativt

38. Ud fra en sundhedssynsvinkel, hvad er så det optimale antal kopper per dag. Gunnar, Stege Bio

Fleste gevinster ses ved indtag af 2 – 5 kopper kaffe dagligt

39. Egnsmuseet Bramming, Klaus Sørensen, er det korrekt, at en moderat til høj indtagelse af kaffe fremmer udvikling af gigt?

Det tror jeg ikke er ordentligt undersøgt

40. Er der F1 inden for kaffe? Villy Sørensen, Thyregod kirkecenter

Ja, det er der. Eksempelvis Starmaya, som vi også har arbejdet med. Det er den første F1 hybrid, hvor man kan bruge frøene til at producere planter, da denne hybrid er det man kalder en han-steril plante.

41. Jeres F1 hybrider, ville man kalde dem for arabica, robusta eller noget helt tredje? Morten Brask HTX Hjørring

Vores F1 hybrider er arabica, da begge forældre er arabica. Man referer sommetider til F1 hybriderne mellem ’Arabica’ og ’Robusta’ som ’Arabusta’. Vi har undersøgt Arabusta i Fransk Guyana, hvilket gav meget lovende resultater. Ellers bærer de et handelsnavn, som er specifikt for de klonede stammer.

42. Til Aske: Hvor nemt er det at formere kaffe vegetativt? Er der risiko for at småbønder bliver afhængige af skulle købe F1-kloner? Marianne, Kalundborg

Du har helt ret i, at man skal passe på ikke at begrænse småbønder adgang til de nye sorter. Det var også et fokus i vores studier, som viste, at farmere foretrak nye hybrider, hvis de kunne få fat på dem, men at de var dyrere i indkøb og ofte også dyrere i drift, samt det krævede ny information om den rette forvaltning af dem, hvilket ikke altid var tilgængelig.

På sigt forventer jeg ikke samme type af problematikker, som man fx kender fra Monsantos soja-kompleks. Blandt andet fordi mange af de nye sorter er åbent tilgængelige for alle større kaffelande i Latinamerika og fordi en farmer kan bruge samme plan op til 20 – 30 år eller mere afhængig af forvaltningen.

43. Man kan jo ikke tage frø fra F1 hybrider. Giver det problemer? Jan Tisvilde Bio

Man kan bruge frø fra Starmaya F1 hybriden, men ikke fra andre. Se svar til 42.

44. Er kaffehybriderne sterile? Maria tøj en fra Svaneke

Nej, det er de ikke. Men hvis man sår frøene, vil man ikke få samme plante genetisk og dermed heller ikke samme kvaliteter.

45. Kan de nye og energikrævende hybrider ikke skubbe økobalancen i uheldig retning? Carsten Borgerhuset Hvalpsund

Jo, det kan de, hvis man ikke er opmærksom på det. Vores studier viser, at de yder mere, men de er også mere sultne. Så udbredelsen af hybriderne skal gå hånd i hånd med rådgivning omkring dyrkningen. Hybrider eller ej, så har vi desværre set en bevægelse mod mere intensiv kaffedyrkning de seneste mange årtier. Dette er på grund landbrugspolitik, rådgivning, markedsvilkår mm.

46. Bliver de hybrider arter til farlige invasive arter? Lena Faurschou Egebjerg Forsamlingshus

Nej. Kaffe anses generelt ikke som en invasiv art, heller ikke de nye hybrider. De spreder sig ikke fra plantagerne. Man har dog fundet kaffeplanter i skove, som er vokset op efter kaffefarme er blevet forladt, helt op til 100 år efter.

47. Christian fra Vrå Bryghus i Nordjylland. Kan man risikere at disse genetisk fremavlede hybrider spreder sig naturligt og derved skubber eksisterende arter ud af økosystemerne

Nej, det har der ikke været observationer af, heller ikke generelt for kaffe. Man skal huske, at der ikke er tale om genmodificering, da hybriderne er frembragt gennem bestøvning og ikke crispr eller GMO teknologier.

48. Hvilke af de nye kaffehybrider bliver avlet og dyrket økologisk? Mvh Britta Andersen Torup

Som udgangspunkt kan de alle – men indtil videre er udbredelsen stadig ganske begrænset. I økologisk dyrkning handler det, blandet andet, om at tilføje tilstrækkelig med næringsstoffer til at opretholde en produktion, som er økonomisk rentabel. For at få optimalt udbytte af hybriderne kræver det mere tilførsel af næring, dvs. gødning, og det kan være en udfordring, hvis man som farmer ikke har adgang til eksempelvis store mængder husdyrgødning. Men planterne kan snildt trives i økologiske dyrkningssystemer.

49. Ann Søauditorierne - man laver nye hybrider, kan det så ikke forstyrre oprindelig flora og fauna?

Ikke mere end man normalt gør med landbrug. Arabica dyrkes jo allerede i ca. 90 lande, selvom den oprinder fra bare to lande. Den største forstyrrelse er via afskovning eller omlægning af anden natur til landbrug. Her har kaffen dog den fordel, at den kan dyrkes i agerskovbrugssystemer. Ift. hybriderne, skal man huske, at der ikke er tale om genmodificering, da hybriderne er frembragt gennem bestøvning og ikke crispr eller GMO teknologier.

50. Kate, IDA København Ud over at dyrke hybriderne, er det ikke en god idé at krydse dem med de tørkeresistente vilde kaffearter, da man netop kun har selekteret for bl.a. yield igennem tiden ligesom vi har gjort med andre afgrøder.

Jo. Vi har i vores evalueringer også set på deres udvikling og produktion under forskellige, tørrere klimaer – og her klare nogle hybrider sig godt, mens andre ikke gør det så godt. Vi har endnu ikke set krydsninger med andre kaffe-arter end Robusta, bl.a. fordi de som oftest ikke er kompatible. I vores nye projekt med podning af en kaffe-art på en anden er dette dog i fokus.

51. Når vi begynder at introducere nye hybrider af kaffeplanter med stærke rodnet og højt ydende frugt i naturen risikere vi så ikke at de udkonkurrerer de oprindelige arter? Er det noget vi skal være opmærksomme på Philip Hvalsø Bio

Ikke umiddelbart. De podede kaffeplanter (og hybriderne) holder sig til plantagerne, og den konkurrence der er med andre planter vil være op til farmeren gennem forvaltningen. Så på den anden introducerer vi ikke nye hybrider til ”naturen”, men til landbrugssystemer. Her skal man huske på, at hybriderne ikke er genmodificerede, og at stort set alle kaffe-sorter i brug i dag er forædlede sorter.

52. Peter, Lindegården, Kongens Lyngby. Hvad sker der med den naturlige robusthed, når man erstatter kaffeplanter, som rummer en genetisk variation, med nye genetisk ensartede højtlydende hybrider? Det gik ikke så godt for Maya-bønderne, i Mexico, da de opgav deres traditionelle majs med naturlig genetisk variation til fordel for forædle hybrider med tilhørende gødning og pesticider fra Monsanto. Er der data på hvor meget de af klimaforandringerne øgede tropiske storme skader kaffeplantagerne, og om monokulturer skades mere end kaffebuske i skov?

Rigtigt godt spørgsmål. Det er vigtigt at opretholde en vis genetisk variation i den enkelte plantage såvel som i de kaffeproducerende lande generelt, bl.a. for at have en vis resistens overfor større udbrud af sygdomme og pest. I forhold til ”Monsanto problematikken”, som vi også kender fra soja, bomuld mm., se svar til 42.

Ja, klimaforandringer giver ikke bare større storme, bl.a. i Centralamerika, men også nye veje for stormene, hvor vi de seneste par år har set orkaner vandre længere mod sydøst end tidligere i C. Amerika. I de tilfælde hvor der er tale om orkaner af den kaliber så ryger det meste – og her kan mange træer betyder større risici og større oprydning For mindre storme kan træer være med til at nedsætte vindhastigheder i selve plantagen – og dermed være et plus. Men det er meget kontekst specifikt, bl.a. mht. jordbundsforhold, topografiske forhold, mm.

53. Casper, Kulturhuset Aabenraa Spørgsmål til Anders. Er der ikke rigtigt at der faktisk er tre måder at processere bønner: En våd, en tør, og en hybrid af de to. Ofte kaldt "washed", "natural", og "honey" på engelsk. Eller mener man at hybriden bare er en afart af de to

Det er rigtigt, at der i princippet findes tre måder at afskalle kaffefrugten på, 1) enten kan man tørre hele frugten og så afskalle den bagefter (tør metode), 2) man kan afskalle frugten mekanisk under vand, hvorved det indre pektinlag bliver delvist nedbrudt og slipper endokarpen ved en gæringsproces (våd metode) og, 3) hybridmetoden, hvor man tørrer frugten kort og derefter fortager en afskalning under vand hvorved pektinlaget bliver siddende som et klæbrigt honningagtigt lag uden på endokarpen (honning metode). Men der er mange variationer over disse tre hovedtyper.

54. Hvilke krav skal økologisk kaffe leve op til ift. dyrkning Må det fx godt være monokultur Og hvad med forholdene for farmerne Mvh Anne fra Hejlsminde forsamlingshus

Det kommer helt an på hvilken standard (dvs. regler) for økologisk dyrkning, der er tale om. Nogle kræver agerskovbrug; andre gør ikke.

55. Peter auditorie 1 Økologisk kaffe hvordan kan det sikres?

På samme måde som man gør for andre typer af certificering, fx Fairtrade. Man har en standard (dvs. regler) som farmeren og andre aktører i forsyningskæden skal følge. Der foretages tjek hvert år af et uafhængigt firma. Og forsyningskæden skal dokumenteres så øko kaffe ikke blandes med anden kaffe.

56. Anne-Marie, Teknisk Gymnasium, Ålborg: Hvilke kriterier er der for at en kaffe kan kaldes økologisk?

Det kommer helt an på hvilken standard (dvs. regler) for økologisk dyrkning, der er tale om. Men brug af agro-kemikalier, såsom uorganisk gødning, pesticider, fungicider, herbicider mm (som ikke er biologiske) er altid udelukket.

57. Hvad er godt /skidt ved økologisk kaffe i sundhedssammenhæng? Lone Søauditoriet

Det er ikke undersøgt.

58. Tak for fantastiske foredrag. Er økologisk kaffe sundere at drikke grundet dyrkning og ikke mindst forarbejdningen? Mvh Thomas, Gjethuset, Frederiksværk

Ikke undersøgt

59. Hvornår kan man kalde kaffebønner økologisk? Vh Irene fra Bio Mors

Se spg. 56

60. Ved man hvornår den første kop kaffe blev brygget? Altså hvordan fik man idéen til at lave kaffebønnen om til kaffe første gang Mvh. Nanna fra Fredericia Gymnasium

Sandsynligvis i 1500-tallet

61. MÅLØV Karina Frølich. Er der forskel på overlevelsen om der er mælk i kaffen?

Det er ikke undersøgt.

62. Kaffe reducerer dødelighed - er der tale om ren kaffe eller er det også tilfældet for kaffe med mælk, hvor det vides at pH bliver mere neutral, Mvh Thomas, Gjethuset, Frederiksværk

Det er kaffe uden mælk, der er undersøgt. Kaffe med mælk er ikke undersøgt.

63. Hvad med kaffe med mælk? Gælder de samme forhold som Keld Hermansen her beskriver? Sidsel Hvalsø Bio

Se svar 62

64. Birgitte Ugelbølle forsamlingshus. Kan du komme ind på den nye udmelding om at det er godt at putte mælk i kaffen?

Hos kvinder med risiko for knogleskørhed kan det være en god ide at supplere hver kop kaffe med 30 ml mælk (40 mg kalcium), som vil kompensere for det øgede kalktab i urinen.

Hvis du hentyder til studiet af Marianne N Lund, som viser noget om polyfenoler og proteiner - har de IKKE undersøgt effekten af mælk i kaffe!!! – selvom der kommenteres om dette

(

Poojary MM, Hellwig M, Henle T, Lund MN. Covalent bonding between polyphenols and proteins: Synthesis of caffeic acid-cysteine and chlorogenic acid-cysteine adducts and their quantification in dairy beverages. Food Chem. 2023 Mar 1;403:134406. doi: 10.1016/j.foodchem.2022.134406. Epub 2022 Sep 24. PMID: 36191424.)

65. Elle fra Pakhuset, Nykøbing. Hvad er det i kaffen, der gør at det bliver "sundt" at tilføje mælk? I forhold til at nye studier viser at kaffe med mælk, ar en anti-inflammatorisk effekt på mennesker.

Se svar til spørgsmål 64

66. de studier omkring sundhed, er der da taget højde for andre forskelle i livsstil ved forsøgspersonerne? Kan man med andre ord være sikker på at det er kaffe der er den afgørende faktor og ikke en anden livsstilsfaktor som kaffedrikkere udviser. Hilsen en som nok er nødt til at begynde at drikke kaffe :)

Se svar 22

67. Hvordan kan ikke-kaffedrikkere opnå nogle af 'fordelene' ved kaffe, uden at være nødsaget til at drikke det? Og nej, kommer IKKE til 'bare at lære' at drikke det. Det smager ikke godt. Mvh Maria, Almind Borgerforening

Ved ikke.

68. Kan stærk kaffe fremprovokere et anfald af atrieflimren? Mvh Jørn Koch Kulturhuset i Holme

Ingen kausal sammenhæng mellem kaffedrikning og atrieflimren. Se Yuan S et al Nutrition, Metabolism and Cardiovascular Diseases 2019;29:1185-1188

69. Hvad er opskriften på god skovmærke-kaffe? Vh Lars Dehn Nielsen, Kinorevuen i Skørping

Ved ikke.

70. Tak for et meget spændende foredrag. Giver kaffe en forhøjet mængde af mavesyre? og hvorfor? Ebbe fra Fri- og Idrætsefterskolen i Bøvling

Når man spiser og drikker øges produktionen af mavesyre – det gælder også for kaffe. Der er ikke noget, der tyder på, at produktionen af mavesyre efter indtagelse af kaffe forårsager problemer. Hidtidige undersøgelser tyder på, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem indtagelse af kaffe og risiko for kronisk eller tilbagevendende smerte eller ubehag i øvre abdomen, mavesår, mavekatar eller mavekræft. Vores viden tyder ikke på, at kaffe forværrer symptomerne hos personer, der har de sygdomme.

Mere info: www.kaffe-helbred.dk/forskning/mave-tarmkanalen/oversigt

71. Hvad er kaffes effekt på søvn? TB Søauditoriet

Kaffes indvirkning på søvn skyldes koffein. Koffein giver forlænget søvnlatens dvs. tid inden man falder i søvn, kortere søvnlængde, øget varighed af let søvn og kortere varighed af dyb søvn samt flere hyppige opvågninger. REM-søvn (Rapid Eye Movement) er mindre påvirket. Disse virkninger afhænger ikke kun af mængden af koffein, der indtages ved sengetid, men også af mængden af koffein, der indtages i løbet af dagen. Et studie har set på, hvordan koffein indtaget på forskellige tidspunkter af dagen influerer på søvnen. Det tyder på, at koffein indtaget ind til 6 timer før søvn måske kan have en forstyrrende virkning på søvnen.

72. Henrik Viborg. Hvad er det der gør, at man har svært ved at sove, når man har drukket kaffe

Se svar 71.

73. Virker koffein reelt opkvikkende eller "dæmper" den fx bare visse hormoner der får en til at føle sig træt/søvnig? //Søren Rasmussen - Sorø Bibliotek

Koffein fortrænger adenosin fra adenosinreceptorer i hjernen, da koffeinmolekylet ligner adenosin. Derved stimulerer koffeinet

centralnervesystemet, øger årvågenheden og nedsætter døsigheden og udmattelsesfornemmelsen.

74. Har pulverkaffe en lige så positiv forebyggende effekt som alm. kaffe? Mvh Johanne Langå kulturhus

Se svar 15

75. Henrik, Nikolai bio Sundhed - meta analyser viste et plus for filterkaffe vs. Stempel. Men hvad med pulver/instant kaffe Er der fordele eller ulemper ved den frysetørrede drik?

Er ikke undersøgt, men pulverkaffe indeholder ikke kahweol eller cafestol, stofferne som øger kolesterolniveauet i blodet. Næppe ulemper ved pulverkaffe. I et interventionsstudie – Cometh-studiet – sammenlignedes dagligt indtag på 4 kopper pulverkaffe med 4 kopper placebo over 6 måneder. Gruppen, som fik pulverkaffe, havde et fald i deres fedtmasse på godt 3 % sammenlignet med kontrol. Men ingen forskel i blodglukose eller insulinfølsomhed.

76. Kirsten Elværket i Åbyhøj: uden filter? = er der heller ingen fordel ved instant kaffe ift. Kolesterol tal?

Se svar 75

77. Er Nescafé lige så sundt som filterkaffe? Marie, Køge gymnasium

Se svar 15 og 75

78. Er frysetørret kaffe lige så sundt som fx filterkaffe? Mvh Emma i Søauditorierne

Se svar 15 og 75

79. Dereck, Elværket, Åbyhøj: Er der forskelle i virkningerne af frysetørret kaffe versus filtreret eller ikke-filtreret kaffe?

Se svar 15 og 75

80. Hvad er Nescafé? - Allan, Søauditorierne

Frysetørret kaffe. Oftest robusta kaffe.

81. John F. A., kulturloftet, Ebeltoft: Kan kold kaffe ikke laves til cola?

Ved ikke. Men næppe.

82. Hvis man ikke bryder sig om at drikke kaffe, kan man så i stedet få de sunde stoffer i kaffen gennem en pille? Kan man producere en kaffe-tablet Anne, Skødstrup Sognegård

Kaffe indeholder mere end 100 bioaktive stoffer. Næppe praktisk muligt at fremstille en tablet med det hele.

83. Valdemar HTX Hjørring. Er kaffe sundt at indtage for mennesker?

Se svar 12

84. Jens fra det lille røgeri. Når det viser sig at kaffe tilsyneladende er sund. Kan det skyldes at dem der ikke drikker kaffe, drikker noget andet som ikke er sundt.

Kan vel ikke helt udelukkes, men se svar 22.

85. Bruger man ikke frøskallerne fra kaffebønnerne til noget (Ligesom man har fundet ud at gøre det med skallerne fra cashewnødderne). Marianne T. O. Næstved bibliotek

I højeste grad. I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’. PS. Frugtskallen, der omgiver cashewnødden, er stærkt allergifremkaldende. Det er den opsvulmede frugtstilk, man bruger. Den kaldes også for ’cashew apple’

86. Kan man spise frø-kappen? Hvordan smager den? Mvh. Stine i Skanderborg Kulturhus

Kaffefrugten har ikke en frøkappe men en frøhinde som er så tynd, at det ikke kan betale sig at spise den. Det er sikkert pektinlaget, du henviser til, men kommer fra mellemlaget i frugtskallen som støder op til endokarpen. Mit umiddelbare bud vil være, at det kan spises og smager sødt på grund af et højt indhold af sukkerstoffer. Om det kan betale sig at ekstrahere det, tvivler jeg dog på.

87. Jeg puttede en kaffebønne i en potte jord for et halvt år siden, hvorfor er den ikke groet? - Allan, Søauditorierne

En ristet kaffebønne er en død kaffebønne. Du skal bruge en grøn kaffebønne af nyere dato og væbne dig med tålmodighed, for det kan tage helt op til to måneder, før der sker noget.

88. John, Thurø Bibliotek. Hvordan kan man se på posen, hvilken kaffe der er bedst at købe ude fra et miljø-/bæredygtigheds-synspunkt?

Den lette måde er at se efter certificerings-mærker på posen. Økologisk betyder landbrugsproduktion ud fra økologiske principper. Der er forskellige standarder (dvs. regler) for økologisk dyrkning, men brug af agro-kemikalier, såsom uorganisk gødning, pesticider, fungicider, herbicider mm (som ikke er biologiske produkter) er altid udelukket. Fairtrade mærket har fokus på gode forhold blandt arbejdere, organisering af farmere, og minimumspriser – men har med tiden også fået flere regler med omkring god dyrkningspraksis, dvs. korrekt brug og opbevaring af agro-kemikalier. Rainforest Alliance (frøen), som nu er et af de mest udbredte mærker, har regler for både sociale forhold og for miljømæssige forhold herunder visse krav til beplantning med træer på farmen, dog uden at være praksis behøver økologisk. Herudover er der flere og flere virksomheds-programmer fra de store opkøbere og risterier. Her er man nødt til at sætte sig ind i, hvad programmerne består af og hvor udbredte de rent faktisk er. Rapporterne fra de store opkøbere kan se flotte ud, men dækker ofte kun en mindre del af deres globale indkøb og handel. Derudover er der andre, mindre mærkningsordninger, såsom Bird Friendly (fugle venlig) kaffe, som formentligt er den ordning med største krav til miljø og natur. Bl.a. skal produktionen være økologisk og have en vis antal hjemmehørende arter af træer i selve plantagen, og træerne skal have flere krone-lag, for at tilgodese forhold for fugle. Andre mærkninger har fokus på kvinder og kvinders rettigheder til at stå for kaffedyrkningen og forretningen. I mange lande står kvinder for langt størstedelen af arbejdskraften i plantagen, mens mænd står for handlen (og dermed pengene).

Man kan også se nærmere på nogle af de mange små, nyere risterier i Danmark, som ofte har fokus på en mere direkte handel med farmere og som er meget åbne overfor hvad de gør, hvad de betaler mm. Vil man være sikke på at købe bæredygtig kaffe, med fokus på miljø, natur, priser, kvinder eller noget femte, så er man i sidste ende nødt til at læse en smule op på kaffe-sagerne. Heldigvis kan man let finde det mest info online.

89. Niels Koustrup Sørensen Tisvilde bio. Hvor i verden dyrkes den mest klimavenlige kaffe og hvad er kenyakaffe

Kenya-kaffe er kaffe fra Kenya – ganske enkelt. Men når man siger Kenya-kaffe vil man ofte have en Kenya-AA kaffe i tankerne som er en specifik kvalitet af kaffe fra Kenya. Klimavenlig kaffe kan sådan set komme fra alle kaffe-producerende lande, da det afhænger mere af farmerens valg mht. dyrkning end af nationale landbrugspolitikker.

90. Kirsten fra Elværket i Åbyhøj: hvilken kaffetår og land skal man vælge for at være mest klimavenlig, for der skal kemikalier og gødning til...? Tak.

Klimavenlig kaffe kan sådan set komme fra alle kaffe-producerende lande, da det afhænger mere af farmerens valg mht. dyrkning end af nationale landbrugspolitikker. Det er et større regnestykke at udregne hvilken kaffe der er mest klimavenlig. Man ser ofte på det såkaldte klima-aftryk, som bl.a. indeholder hvorvidt der er sket afskovning i nyere tid, dvs. er kaffe-farmen flyttet ind i en skov, som er blevet fældet. I så fald vil det betyde meget for klimaaftrykket. Derudover er det brug af uorganisk gødning, der er den helt store klimasynder i kaffe-landbrug. Der er dog meget stor forskel på hvor meget gødning kaffe-farmere bruger verden over, hovedsageligt fordi nogle kaffe, især i Afrika, ikke har råd til at købe gødningen. I Vietnam, hvor de fleste farmere bruger gødning, anvendes meget store – også for store – mængder uorganisk gødning. Helt op til 70 % af Vietnams klimaaftryk i landbruget kommer fra gødning-forbruget i kaffe alene. Men samtidig producerer de mange tons kaffe per hektar – meget mere end i eksempelvis Afrika. I fremtiden skal men se efter økologisk og regenerativt landbrug, da disse dyrkningsformer har andre fordele. Se i øvrigt 88.

91. Poul - Nicholai bio Kolding; hvordan kan jeg sikre at købe klima smart kaffe?

Se 90. og 88.

92. Hvilken mærkning skal man gå efter hvis man gerne vil drikke klimasmart kaffe? Htx Silkeborg

Se 88.

Skulle jeg vælge et enkelt mærke ville jeg sige Bird Friendly, da denne har fokus på både økologi og habitat for fugle – begge dele med positive afledte effekter på klima. Man kan også se nærmere på nogle af de mange små, nyere risterier i Danmark, som ofte har fokus på en mere direkte handel med farmere og som er meget åbne overfor hvad de gør, hvad de betaler mm – samt har et vist fokus på deres klima-aftryk i hele forsyningskæden. Det kræver, at man ikke køber sin kaffe i supermarkederne.

93. Jan, Mesing forsamlingshus. Hvilket klima-mærke skal man gå efter i supermarkedet?

Se 88 og 92.

94. Helena & Martin, Søauditoriet. Hvordan kan man vide, om én kaffe på hylden i fx Føtex, er produceret mere bæredygtigt end en anden? Mærkning? Hvilken?

Se svar til 88.

95. Jeg forstår at vi lever længere, hvis vi drikker kaffe. Dejligt. Men klimaets største problem er jo befolkningstilvæksten, igen fordi vi lever længere. Og klimaproblemerne dør vi jo af. Så går det ikke lige op. Carsten Slot, kaffedrikker i Aarhus.

Interessant betragtning. Overordnet problem er vel befolkningstilvækst x overforbrug. Jo mere vi kan styre det ene, kan vi ”tillade” det andet.

96. Er der ikke områder som bliver mere egnet til dyrkning af kaffe, som følge af klimaforandringerne. Mvh Martin, Det grønne Rødekros hus i Tommerup

Jo, men de fleste af de områder ligger længere oppe på bjerget – og jo længere op vi kommer, jo mindre område er der tilgængeligt. Og så skal vi huske, at der på de områder i dag ofte er skov, som vi så er nødt til at fjerne (delvist), og dermed skubbe yderligere til klima-problematikken.

97. Hvordan kan man som forbruger tjekke om den almindelige filterkaffe i supermarkedet kommer fra et bæredygtigt agerbrug? Mvh Lisbeth i Søauditorie 4

Se svar til 88

98. Hvis man som forbruger gerne vil understøtte bæredygtig kaffedyrkning. Hvilke kaffefirmaer/-risterier kan du så anbefale? Mvh Emma, Søauditorierne

Se svar til 88 og 92. Jeg vil anbefale at man ser nærmere på de små, nyere risterier, som fra starten har været ”vant” til større krav fra forbrugere og som har en tydeligere vision og mission for positivt impact inden for kaffehandel.

99. Finn Aalborg :Har I en holdning til det stigende salg af kaffekapsler ift. bæredygtighed i værdikæden?

Det er en større diskussion, hvor det endelige svar bl.a. afhænger af hvad der sker med det brugte materiale (genbrug eller udsmidning) og hvor energi-effektiv kaffebrygningen er. Det gode ved kapsler og andre single-serve systemer er, at man kun brygger den kaffe man har brug for – mens store andele af kandekaffe (især på kontorer) ofte ende i vasken.

100. Kan man bruge tanken om økosystemtjenester til at skabe mere bæredygtigt landbrug i DK. Stine på HTX i Silkeborg.

Det korte svar er et rungende ja

101. Hvilke(t) miljøcertifikat(er) skal man vælge, hvis man vil købe kaffe fra en ansvarlig skyggefuld og artsdivers kaffeproduktion Mvh Astrid, Engum konfirmandstue

Se svar til 88, 90 og 92.

102. Hvad med kaffegrums og de lidet miljøvenlige kapsler? Kan noget af det genbruges? Pia, Tisvilde Bio

Ja. Man kunne ikke se, men de sokker jeg havde på til foredraget var delvist lavet af kaffegrums. På samme måde bruges kaffegrums til sportstøj (pga. gode egenskaber til at optage dårlig lugt), sneakers, og cowboybukser; og til pap/papir og andre materialer, også til at lave kaffekopper af; samt til dyrkning af spisesvampe; som gødning (kræver bearbejdning), og meget mere. MEN det er stadig kun en relativt mindre del, der genanvendes i dag. Det meste ender i skraldespanden, desværre.

De fleste kapsler kan genbruges, båden dem af plastik og dem af aluminium. Men det kræver korrekt indsamling. Der er også kapsler som er lavet af bionedbrydelige materialer.

103. Anders Hundested. Vi mangler gode råd til, hvordan man kan se at kaffen er bedst mulig på de forskellige kriterier - miljø, arbejdsbetingelser m.m.

Se svar til 88.

Vil man selv dykke ned i detaljerne, er man nødt til at finde standarden (dvs. reglerne) bag de enkelte mærkningsordninger. De er alle tilgængelige online, men kan være lidt svære at finde. Man kan finde nogle af dem på www.standardsmap.org såsom Rainforest Alliance og Fair Trade.

Virksomhedsprogrammer er sværere at gennemskue, men her kan man finde information hos Global Coffee Platform (GCP) omkring hvilke programmer, der lever op til et sæt minimumsregler fastsat af GCP.

104. Der blev vist en række certificeringer for kaffe som fx Fair Trade det blev tilføjet, at for visse certificeringer er det mere snak end handling. Hvilken certificering skal man så holde øje med i supermarkedet for at være sikker på man køber kaffe dyrket på denne måde-Nina, København

Ja det er en jungle derude, og det er et emne som kræver mere opmærksomhed. Se svar til 88, 92 og 103.

105. Da Fair Trade og andre lignede mærker ordninger ikke har været i stand til at sikre retfærdig betaling til kaffe farmere, hvordan sikrer man så de mange kaffefarmere får endnu større del af udbyttet der ligger mellem de 22 milliarder USD og 200 milliarder USD i detailleddet Erik, Hobro

Til at starte med, må man differentiere mellem de to tal. Den meget store værdi i detailleddet kommer bl.a. af at der sket en stor værdi-tilvækst til produktet, som ikke nødvendigvis har meget med selve landbrugsproduktionen at gøre. Der er dog brug for at farmere verden får en bedre betaling for deres kaffe. Det er hårdt arbejde at være kaffefarme, det er usikkert, og det er præget af mange årtiers stigende magt til store virksomheder med rødder i forbruger-landene. Med magt menes her en situation hvor meget store handelshuse/kaffevirksomheder kan presse priserne, da de opkøber meget store mængder kaffe som giver hård konkurrence blandt producent-landene. Dette giver desværre også virksomhederne mulighed for at stille krav til farmerne, fx om certificering, som ikke kompenseres for fuldt ud, dvs. omkostningerne til farmerne for at leve op til en standard (mærkning) kan være større end merprisen de modtager. Det er noget man er meget opmærksom på blandt visse aktører, såsom Global Coffee Platform (se svar til 103).

I sidste ende kræver det også bedre udvikling og implementering af offentlige politikker i producentlandene, som kan hjælpe farmerne med at udvikle mere rentable (kaffe) landbrugssystemer og –forretninger. Dette kan indebære at nogle kaffefarmere laver noget andet, for ratio af udbud og efterspørgsel er stadig den største del af prisudviklingen over længere tid.

106. Til Anders: Hvilke af de mange mærker - Fair Trade o.m.a. - lever bedst op til et godt dyrkningssystem. Vh Anne, Ringe bib

Se svar til 88.

107. Jan fra Bisserup. Hvorfor er der noget kaffe som er ikke fair Trade

Fordi den globale kaffe-handel til alle tider har været præget af utrolig ulig magtforhold mellem producenterne/producentlandene og køberne/forbrugerlandene; fra kolonitiderne, til politiske Nord-Syd forhandlinger om kaffepriser (indtil 1989), og til de meget store handelshuse som i dag hver især stor for store dele af handlen.

108. Hvad bliver alle de mange kaffesorter ud over Arabica og Rustica brugt til? Vh Helle Christensen Søauditoriet

De to arter C. arabica og C. canephora leverer stor set alt den kaffe, vi drikker. Inden for disse findes en lang række sorter (’varieties’) som bliver solgt under forskellige handelsnavne. De fleste af dem er specifikke for et bestemt kaffeproducerende område og smagen afhænger af vækstbetingelserne (klima og jordbund). Andre vilde arter såsom C. eugenioides og C. liberica leverer kaffe som drikkes lokalt eller af feinschmeckere.

109. Charlotte Hørmann Kjellerup bibliotek. Hvorfor smager kaffe så forskelligt hvis det er arabica kaffe alt sammen

Meget af det ligger forarbejdningen og ristningen. Firmaet Black Sheep Coffea i England insisterer på at ’Robusta’-bønnen, der har ry for at være af dårlig kvalitet, faktisk kan levere lige så god kaffe som ’Arabica’, hvis den ellers bliver behandlet ordentligt. De kalder deres kaffe for ’Robusta Revival’. Og nej, jeg har ikke smagt den.

Derudover betyder sorts-valg og god landbrugspraksis også meget for kvaliteten. En sort som Geisha er svær at dyrke og giver et lille udbytte, men kvaliteten kan være utrolig høj og farmere betales op til 40 USD per pund kaffebønner. Så sortsvalg, jordbundsforhold, landbrugspraksis, høst-metode, forarbejdning inkl. fermentering, opbevaring, ristning og bryggemetoder har alle stor indflydelse på kvaliteten – og meget kan gå galt undervejs.

110. Poul Hjortshøj. Arabica vokser højere end Robusta. Er det sådan at den globale opvarmning truer den bedre arabica bønne

Ja. Nogle studier viser, at området for god Arabica-produktion vil blive halveret frem mod 2050.

111. Er robustabønner robuste? Lena Faurschou Egebjerg Forsamlingshus

Ja, de er noget mere resistente i forhold til højere temperaturer, men ikke så robuste som man tidligere har troet. Robusta vokser fra naturens side i varmere klima, men hvis eksempelvis natte-temperaturerne stiger, så går det også hårdt udover robusta-produktionen

112. Ellen - Hejlsminde Hvad hedder den nyeste kaffesort, der er blevet opdaget?

I 2021 beskrev Aaron Davis & Franck Rakotonasolo seks nye arter af kaffe fra Madagascar: Coffea callmanderi, C. darainensis, C. kalobinonensis, C. microdubardii, C. pustulata and C. rupicola. Kaffesorter henviser til den variation, der eksisterer under artsniveau og denne er for en stor dels vedkommende kunstig frembragt af mennesker. Der findes således en lang række sorter af ’Arabica’ kaffe, som bærer eksotiske navne som ’ mundo novo’, ’bourbon’, eller ’casiopea’ (https://varieties.worldcoffeeresearch.org/)

113. Torsten Reffstrup, Dømmestrup Forsamlingshus. Hvor ligger tyngdepunktet for udvikling/forædling af kaffesorterne?

114. Findes der giftige kaffesorter? Karen Margrethe Fredericia gymnasium

Ikke for os mennesker, medmindre man opfatter koffein som et giftstof. Det er det for nogle dyr, som undgår at spise blade og frugter, men ikke andre.

115. Hvad er kaffens oprindelsesland? Thinna Samsø Micro Kafferisteri

Etiopien oprindeligt (for Arabica).

116. Ellen - Hejlsminde Hvornår kom kaffen til Danmark for første gang?

Omkring i 1665. Første import fra Amsterdam var 1681 (Øresundstolden). Men mindre mængder kan være kommet tidligere over landjorden…

117. Kan vi få en opskrift på kaffe lavet af danske arter? Gunnar - Brønden kulturhus

Man kan efter sigende bruge Burre-snerre, der ligesom kaffe tilhører Krapfamilien (Rubiaceae). På engelsk hedder den ’Wild-cleaver’. Der er lagt forskellige opskrifter ud på nettet, ikke noget som jeg ønsker at holdes ansvarlig for. Se for eksempel her: https://www.wildwalks-southwest.co.uk/how-to-make-wild-cleaver-coffee/. Jeg kan se at de bruger hele frugten og ikke kun frøhviden/endospermen som det er tilfældet med rigtig kaffe.

118. Er det rigtig at hårdt ristet kaffe ofte er dårlig kvalitet bønner? Thomas, Gjethuset Frederiksværk

Jo, man rister ofte dårligere bønner for at skjule defekter. Men det betyder ikke at alt hårdt ristet kaffe er dårlig kaffe. Ristningen kan også have noget at gøre med den efterfølgende bryggemetoder og den ønskede smagsprofil.

119. Hvem fik den skøre ide at riste et bær, male det og hælde kogende vand over = kaffe. Mvh Carsten

Bønder i Etiopien i 1500-tallet.

Andre mener det var Sufi-munke som først fik ideen. Men det helt korrekte svar finder vi nok aldrig.

120. Hvordan rister man kaffen? Lill Egekvist Løkshøll, Færøerne

Det kan man gøre på mange måde. Som oftest i store roterende ovne, som varmes enten ved brug af gas eller elektricitet. Men du kan også gøre det i en normal ovn, på en pande, eller fx i en hjemme-popcorn varmer (men hold øje med kaffen hele tiden hvis du prøver derhjemme. De indeholder olier og det kan gå galt).

121. Hvad er mindst usundt. Lys- eller mørkristet kaffe. Werner Bjerringbro Biograf

Se svar 14.

122. Hvordan fandt man på at tørre, riste, formale og brygge kaffe? Hilsen Steffen, Søauditorium 1

Se svar 119

123. Hvem var det der først fandt på at riste, male og drikke kaffe? Venligst Martin, Øster Alling Forsamlingshus

Se svar 119

124. Kan jeg gro kaffe i min udestue og ville det smage godt? - Allan, Søauditorierne

Hvis du kan genskabe de rigtige vækstbetingelser, kan du godt etablere en mikro-kaffe produktion, men jeg tvivler på, at det vil smage særlig godt.

125. Hej Anders. Kort spørgsmål, kan det passe at der både findes male og female kaffebønner? Mvh Benedicte

Nej. Begge køn er repræsenteret i blomsterne i form af støvdragere (hanlig funktion) og frugtknude (hunlig funktion). I nogle hybrider, såsom Starnaya, har man dog formået at ”slukke” for den hanlige funktion.

126. Arthur Søauditorierne. Hvad for noget kaffe drikker i selv derhjemme?

Anders: Så mange forskellige typer som muligt. Variation er livets krydderi.

Aske: samme som Anders. Der er en kaffe til enhver lejlighed, og jeg er altid åben for ny kaffe. Jeg prøvede for nyligt en lysristet Robusta-kaffe, som jeg fik af farmeren i Vietnam som en gave. Den smagte lige så godt som en god Arabica. Jeg rister ofte grønne kaffebønner, som jeg køber når jeg er på feltarbejde. ”Husets standard-kaffe” er dog en ok-kvalitetskaffe fra det lokale supermarked til vores espresso-maskine, og som er kendetegnet ved at være fra farme over 1500 meter over havet (dette er en lille indikator for bedre kaffe).

127. Hej, vi vil rigtigt gerne vide hvor meget kaffe i hver især drikker

Anders: 2-3 kopper om dagen

Aske: Oftest 3 kopper om dagen. Nogle dage op til 5.

128. Irene fra Fredericia gymnasium. Hvilken kaffe/mærke drikker du?

Anders: Så mange forskellige typer som muligt. Variation er livets krydderi.

Aske: Jeg rister ofte grønne kaffebønner, som jeg køber når jeg er på feltarbejde. ”Husets standard-kaffe” er dog en ok-kvalitetskaffe fra det lokale supermarked til vores espresso-maskine, og som er kendetegnet ved at være fra farme over 1500 meter over havet (dette er en lille indikator for bedre kaffe).

127. Hej, vi vil rigtigt gerne vide hvor meget kaffe i hver især drikker

Anders: 2-3 kopper om dagen

Aske: Oftest 3 kopper om dagen. Nogle dage op til 5.

130. Hvor mange kopper kaffe har du smagt? - Allan, Søauditorierne

Anders: Jeg har smagt rigtig mange typer af kaffe idet jeg har rejst på tværs af troperne i Sydamerika, Afrika, Indien og SØ Asien, Melanesien og Australien. Mange har været lokalt produceret, f.eks. af en kaffebonde i Colombia, som ristede de ny-tørrede bønner på en pande i køkkenet, malede dem og bryggede en helt fantastisk kop kaffe.

Aske: Forskellige typer af kaffe? Uha, det tør jeg næsten ikke sætte tal på. Et sted mellem 700 og 1000 vil jeg tro. Her er der også tale om forskellige blends, ristegrader og bryggemetoder.

131. Bjarne - Ry Biograf: kommer forskernes egen kaffe fra Føtex? Eller brygger de på en helt særlig bønne?

Anders: Jeg holder meget af de italienske espresso-blandinger

Aske: Jeg holder meget af at riste de grønne bønner selv, men det tager tid, så ”huset standardkaffe” er faktisk også en italiensk espressoblanding, som er kendetegnet ved at være fra farme over 1500 meter over havet (dette er en lille indikator for bedre kaffe).

132. Hvordan opbevarer man kaffen bedst? Og I hvor lang tid beholder den friskhed? Tak! Inna Kolding Nicolai Bio

Nogle mener det er i køleskab eller sågar fryser – men så drikker de ikke kaffen hurtigt nok. Og det kræver en virkelig god indpakning, da et køleskab er fuld af alle mulige aromaer... Så, i en lukket beholder, tørt og ikke for varmt. Hvis kaffen er ristet og er af god kvalitet, så max et par måneder. Hvis den også er kværnet, så max et par uger. Generelt skal man ikke købe formalet kaffe, hvis man vil have den friske smag – men det er selvfølgelig også et spørgsmål om vaner mm.

133. Carsten Silkeborg Bibliotek. Med din viden om div kaffesorter hvorledes påvirker din viden desangående dit kaffevalg

Vælger arabica kaffe

134. Michael Grant - Gjerrild Vandrerhjem. Er cikorie en art kaffe?

Nej den tilhører kurvblomstfamilien. Det er samme art som leverer forskellige typer af salat (f.eks. julesalat og radicchio). Når man bruger roden til erstatningskaffe rister og maler man den, ligesom rigtig kaffe. Den ældre generation husker sikkert Richs kaffe (reklameslogan: ’det er Richs der driks’). I dag bliver et lignende produkt solgt som en specialitet i helsekostbutikker. Ikke lige min kop te, om jeg så må sige.

135. Krydser de forskellige arter af kaffe nemt? Er forskellig ploidi? Kjeld Give museum

Nogen gør og det udnytter man i forædlingen. Som et kuriosum kan jeg nævne at det for nyligt blev påvist at Coffea arabica opstod et eller andet sted i det etiopiske højland som en naturlig hybrid mellem C. eugenioides og C. canephora (’Robusta’) med en efterfølgende kromosomfordobling (allopolyploidisering). Det skete højst sandsynligt for 10-20.000 år siden, hvilket i evolutionær tid er ganske for nyligt.

136. Bliver de mange forskellige kaffearter opsamlet i genbanker Kjeld Give museum

Der findes mange frøbanker i kaffe-producerende lande, dvs. plantager som holdes isoleret fra andre sorter. Og mon ikke frø-banker, som den på Svalbard, også indeholder et par coffea arter.

137. Findes vildt voksende kaffeplanter/arter ikke i Brasilien (verdens største kaffeproducent)? - Svend i Hvalsø Bio

Nej der er ingen hjemmehørende vilde arter af kaffe i Sydamerika. Alt er dyrket.

138. Anders, Jonstrup Senior Akademi: Hvilke kaffearter kan vokse på friland i Danmark? Tænker som kulturplante.

Så vid jeg ved, ikke nogen. Kaffe-planter kan ikke tåle frost. Der er måske undtagelser, som jeg ikke kender til.

139. Torsten, Løgstør bibliotek. Hvordan er biodiversiteten af andre arter blandt hybridkafferne?

Hybridkafferne omtalt under foredraget kommer alle fra Arabica-arten.

Hvis der refereres til biodiversitet generelt i og omkring kaffeplantagen, så veksler dette meget og afhænger af farmerens valg af dyrkningssystem. Men mange af hybriderne viser gode egenskaber også i agerskovbrugssystemer.

140. TIL ASKE; Vil hybridkaffe kun sikre verdensbefolkningen kaffe i fremtiden, eller har planterne potentiale til at komme op på det kvalitetsniveau som de nuværende håndplukket, single origins har i dag /Melanie, Vejle

Mange af hybridkafferne producerer også en høj kvalitetskaffe i koppen. Hybriderne er udvalgt også med kvalitet i sigte. En af mine egne yndlingskaffer er H16, Mundo Maya, som når den er behandlet ordentligt er helt på højde med de fleste andre sorter (Geisha undtaget, hvis du spørger mig). God kaffe behøver for resten ikke at være single origin. Der er mange gode kaffe, som netop er høj kvalitet, fordi man gennem blandinger kan opnå en god og balanceret kvalitet, som får forskellige smagsnoter fra de forskellige origins.

141. Johnna Birkerød. Bruger man hormoner ved hybrid planter?

Der er nogle der tilsætter hormoner til vækstmediet under produktionen af småplanter, men det kan også gøres uden.

142. Karin Espergærde Bibliotek: Hvad er årsagen til, at Robusta og Arabica har så stor markedsandel ift. de 124 arter? Vil det mon ændre sig? Tak

Det korte svar er, at det er den smag og de egenskaber der bliver efterspurgt.

143. Kan de udfordringer som kaffen har overføres til kakao, Tom Herlev

Nej, Kakao (Theobroma cacao) tilhører en hel anden familie, hvilket gør det for svært at overføre egenskaber.

144. Hvad ville være den bedste metode til at klimasikre kakao dyrkning?

Uden uorganisk gødning, med regenerativ landbrugspraksis og dyrkning i agerskovbrugssystemer.

145. Er der ligheder mellem kakaobønner og kaffebønner, i forhold til dyrkningsområder og udvindingsproces? Mvh Kristina, Søauditorierne

Ja, kakaoen har bl.a. brug for højere temperaturer. Der er visse ligheder i dyrkning og bl.a. i fermentering af bønnerne, men i resten af forarbejdningen er der ganske store forskelle.

146. Gælder den nye EU-lovgivning også for kakao? Htx Silkeborg

Ja, det gør den.

147. Lene, Brückerstuen Ågård. Hvordan fandt man ud af at kaffefrugten kan tilberedes og drikkes?

148. Benytter man gensplejsning til forædling

I begrænset omfang og på eksperimentelt plan. Officielt findes der ikke GMO kaffe på verdensmarkedet

149. Torsten Reffstrup, Dømmestrup Forsamlingshus. Hvor mange år kan man høste kaffefrugter på en kaffeplante?

Det kommer an på landbrugspraksis, men jeg har oplevet farme med 70-årige kaffetræer. Det er dog undtagelsen. Omkring 25 – 35 år er mere normalt. Ofte vil farmeren skærer planten ned til 15 cm hvert 7 til 12 år og lade nye stammer vokser op igen. Men man kan også beskære planterne på anden vis.

150. Laila, Valby Kino - Hvad er koffein og kan kaffefrugten spises direkte fra busken?

Koffein er en alkaloid, C8H10N4O2. Der er ikke så meget frugtkød på kaffefrugter, men frugtjuicen er ganske sød.

151. Marc, Søauditoriet. Kan man bruge frugtkødet fra kaffefrugten og hvad bruges det til?

I højeste grad. I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’.

152. Kjeld fra Mariager. Kaffefrugten skal fermenteres. Hvordan foregår fermenteringer

Som oftest i vandkar, hvor de friske bønner ligger, efter frugtkødet er fjernet men stadig med et sukkerholdigt lag omkring bønne.

153. Hvordan får man kaffebønnen ud af kaffefrugten? Lill Egekvist Færøerne

Det findes tre måder at afskalle kaffefrugten på, 1) enten kan man tørre hele frugten og så afskalle den bagefter (tør metode), 2) man kan afskalle frugten mekanisk under vand, hvorved det indre pektinlag bliver delvist nedbrudt og slipper endokarpen ved en gæringsproces (våd metode) og, 3) hybridmetoden, hvor man tørrer frugten kort og derefter fortager en afskalning under vand hvorved pektinlaget bliver siddende som et klæbrigt honningagtigt lag uden på endokarpen (honning metode). Der findes dog mange variationer over disse tre hovedtyper

154. Fra Jørgen .. Reerslev forsamlingshus: i tidernes morgen hvem og hvordan fandt man ud af at kaffefrugten kunne anvendes som et nydelsesprodukt. som mere end mange andre opdagelser var det en tilfældighed. man brugte grenene til opvarmning og fandt ud af at der kom en dejlig duft, man spiste frugterne eller?

155. Til Anders: så vidt jeg forstod var det den triploide del i kaffefrugten som blev til bønnerne, men hvad blev der af den originalt monoploide del (som så vidt jeg forstod skulle blive til den nye plante) Er den også en del af processen der bliver til kaffebønnerne, eller kan en blomst både formere sig og blive til kaffebønner Mvh. Steffen fra Skanderborg kulturhus

Et rigtigt godt spørgsmål. Alle de haploide kerner i kimsækken, som ikke fusionerer med spermkernerne forgår. Tilbage er der den nye kim (diploid) dannet ved en fusion mellem den spermkerne 1 og ægcellen, samt frøhviden (triploid) dannet ved en fusion mellem den spermkerne 2 og de to kerner i centralcellen.

156. Hvad med kogekaffe og kolesterol? Den er ufiltreret men kogt. Hjælper det, eller bliver det værre? Anne, Fredensborg bibliotek.

Kogekaffe er en kaffebrygningsmetode, som benyttes i Skandinavien. Den malede kaffe kommes i en kedel over et bål eller gasblus. Denne type kaffe giver forhøjet kolesteroltal.

157. Hvordan forklares det at lav dosis cafestol i nogle tilfælde er bedre end høj. Anne, Fredensborg bibliotek

Om det holder vand vil kræve dosis respons forsøg med rigtig mange doser. Men set i forhold til diabetes er den høje dosis cafestol den bedste.

158. Vedr. koffeinfri kaffe: Hvilken proces har bønnen været udsat for? Jytte, Kulturcenter Skive

159. Koffeinfri kaffe - hvordan ændres kaffen når koffein udtrækkes? //Søren Rasmussen- Sorø Bibliotek

160. Ved behandling for barnløshed anbefales man at undgå kaffe. Er der nogen gode grund til det Og gælder det også koffeinfri kaffe Hilsen fra Erik Bak. Std: Rejsestalden i Jægerspris

Det er ikke vist at kaffe skulle have nogen indflydelse på barnløshed. Så fortsæt bare med at drikke kaffe.

161. Har koffeinfri kaffe de samme gode egenskaber som den traditionelle? - Svend i Hvalsø Bio

Se svar 20

162. Hanne, Silkeborg gymnasium Hvad er årsagen til, at nogle personer nedbryder koffeinen i kaffen bedre end andre?

Koffein nedbrydes i leveren, hvor der er et enzym, som forekommer i en form som hurtigt nedbryder koffein og en udgave der hos ca. ½ nedbryder koffein langsomt. En genetisk betinget forskel.

163. Har dyrkningssystemerne en væsentlig betydning på kvaliteten og koffeinindholdet i kaffe? Alf Andries, Middelfart Gymnasium og HF

164. For nogen år siden blev der fundet en naturlig koffeinfri kaffeplante, som man ville prøve at dyrke. Kan I sige noget om, hvor langt man er kommet Christoph. Egå Gymnasium

Arten hedder Coffea charrieriana og blev opdaget i 2008. Den smager noget anderledes end kaffe og vil falde i de færrestes smag. Måske kan den bruges i forædlingen til at nedsætte koffeinindholdet i ’Arabica’.

165. Henrik, Nikolai bio Kan man tilfører kaffen andre egenskaber (end f.eks. koffeinens)

Kaffens egenskaber skyldes et hav af forskellige stoffer i kaffen – ikke kun koffein,

166. Charlotte Hørmann Kjellerup biograf Hvor farligt er koffein i energidrikke for børn

Det tilrådes at børn maksimalt får 3 mg koffein/kg legemsvægt som en sikkerhedsforanstaltning

167. Er kaffe godt for børn? - Anton fra Roskilde Katedralskole.

Ikke undersøgt.

168. Hvorfor hedder det endosperm? Jeg er meget nysgerrig - Allan, Søauditorierne

’Endo’ betyder inden i og ’sperma’ betyder frø på græsk.

169. Der findes to veje til at fjerne frugtkødet fra bønnen/endospermen - hvilke Har den valgte metode indflydelse på smagen På forhånd tak Martin Borup, Viborg Katedralskole

Den metode man bruger til afskalning af frugten har indflydelse på smagen af den færdige kaffebønne.

170. Kan der være endokrinologiske grunde til at begrænse sit kaffeindtag? TB Søauditoriet

Hvis ældre kvinder med risiko for eller med knogleskørhed drikker meget kaffe kan knoglemineral indholdet falde. Hvis der suppleres for hver kop kaffe med 30 ml mælk svarende til 40 mg calcium balancerer calcium indtag med calciumtab med urinen.

171. Hvad er bedst, kaffe eller te? - Allan, Søauditorierne

172. Jan, Mesing forsamlingshus. Hvor mange hektar dyrkes der the på?

173. Jeg ved, at vandkvaliteten har meget stor betydning for tebrygning. Har det også betydning for kaffebrygning? Maria fra Elværket i Åbyhøj

Ja, vand i Danmark har ofte et højt indhold af kalk, som skal fjernes for at være optimalt til kaffebrygning. En Brita filterkande bruges ofte til hjemmebrug. Man kan også tilsætte en ganske lille smule citronsaft til vandet (meget lidt).

174. Til Aske Skovmand. Hvordan sikrer I at bierne kan lave honning, når I laver genetiske krydsninger? Mvh Maren Andersen, Svendborg

Ift. hybriderne, skal man huske, at der ikke er tale om genmodificering, da hybriderne er frembragt gennem bestøvning og ikke crispr eller GMO teknologier. Naturen kunne sådan set have lavet hybriderne selv, hvis planterne havde stået tæt på hinanden. For de omtalte hybrider er der ”blot” tale om at lave kontrolleret bestøvning af kendte ”forældre” og udvælgelse af bedste planter – og herefter kloning gennem vegetativ formering, så man beholder de oprindelige gener. Bierne har vi stadig brug for i plantagerne, når kaffen skal dyrkes til kaffebønner, og de laver i øvrigt en helt udmærket honning fra bestøvning af hybriderne.

175. Torben fra Bryrup. Er kaffeplanten selv- eller insektbestøvet?

’Arabica’ kaffe kan selvbestøve med en lille nedgang i frugtsætning, men bliver i plantagerne ofte fremmedbestøvet af bier. Med ’Robusta’ forholder det sig anderledes. Selvbestøvning medfører en meget lave frugtsætning hvorfor frugtsætningen er særlig afhængig af fremmedbestøvning.

176. Finn fra Gjethuset Hvilken indflydelse har biernes problemer på bestøvningen af kaffeplanten?

’Arabica’ kaffe kan selvbestøve med en lille nedgang i frugtsætning, men bliver i plantagerne ofte fremmedbestøvet af bier. Med ’Robusta’ forholder det sig anderledes. Selvbestøvning medfører en meget lave frugtsætning, hvorfor fremmedbestøvning ved især bier er vigtig.

177. Helle fra Pakhuset i Nykøbing. Kan man ikke forvente at nogle kaffeplanter tilpasser sig de ændringer der kommer i klimaet, så der stadig vil være stor produktion af kaffebønner, dog som nye sorter

Klimaforandringerne sker meget hurtigt målt i evolutionær tid så langt levende organismer såsom kaffe har svært ved at tilpasse sig. Derfor er det vigtigt at få kortlagt de vilde slægtninge til de dyrkede kaffearter, da man her kan finde egenskaber såsom tørketolerans, som kan indavles i fremtidens kaffetyper.

178. Hvad bliver kaffeplanten ellers brugt til, udover kaffe. Thinna Samsø Micro Kafferisteri

Der findes en del alternative anvendelser af kaffen selv eller kaffens biprodukter. Ingen af disse kommer dog i nærheden af kaffe i økonomisk betydning. For blot at nævne nogle få: De tørrede skaller (’Cascara’) kan bruges til en slags te. Man kan udtrække kaffeolie af kaffegrumset som skulle have medicinske egenskaber. Du kan læse mere her: https://www.mdpi.com/2304-8158/9/5/665

179. Fra, Tom Gjern idræt og kulturcenter. Hvad er den typiske levealder for en kaffeplante? Og hvornår har den sin optimale vækstperiode?

Se svar til 149.

Afhængigt af sort, vil den optimale vækstperiode (her forstået som høstudbytte) være fra tre til fem år efter udplantning og frem til 25 – 30 år, hvis den beskæres og behandles korrekt. Ofte vil man skære dem ned til 15 cm og bruge de nye stammer med 7 – 12 år mellemrum, igen afhængigt af dyrkningen

180. OC Slagelse bibliotek: Er grunden til at kaffe kun dyrkes omkring ækvator at kaffe planten kræver rimelig stabilt lys ved at dag og nat er 50/50?

Det er hovedsageligt krav til temperaturer (ingen frost!) og nedbørsforhold.

181. Helene Ebbesen. Ser med fra Ry Biograf. Hvor gammel er en kaffeplante før den giver udbytte.

Afhængig af sort, fra 2 år. Ældre sorter oftere fra det 4. år efter udplantning.

182. Ole, VUC Århus. Fortæl om Luwak-kaffe

Kopi Luwak kommer fra Indonesien hvor man har opdaget at kaffe som har været gennem tarmsystemet af en Asiatisk palmeruller (UK: ’Palm civet’) har en anderledes, interessant smag. Oprindeligt samlede man bønnerne fra ekskrementer under kaffebuskene. I dag holder man dyrene i alt for små bure og fodrer dem med en streng diæt af kaffebønner.

183. Kan man være allergisk overfor Luwak kaffe hvis man ikke kan tåle dyret som kaffe-bærret passere igennem? - Nikolaj Larsson, Fredericia Gymnasium

Nej. Husk på at bønnen ristet ved 240 grader inden du brygge kaffe på den

184. Michael Grant - Gjerrild Vandrerhjem. Hvordan hjælper det at give kaffe til nogle dyr som spiser det og som bliver fjernet fra deres afføring og så mælet?

Det er et spørgsmål om at skabe en anderledes, interessant smag.

Dyrets tarmsystem fungerer som en særdeles optimal forarbejdningsprocess. Man kan - med vise modifikationer – sige at vores måde at forarbejde kaffe på frem til den grønne bønne er inspireret af dyrene, som naturen jo netop har sat til at sprede kaffebønnerne på en god måde.

185. Kirsten, Elværket i Åbyhøj: Tak Anders, svar mig på hvad I alverden er fordelen ved at lade kaffebønner passere et dyrs fordøjelse for at sælge det dyrt...?

Det er et spørgsmål om at skabe en anderledes, interessant smag.

Dyrets tarmsystem fungerer som en særdeles optimal forarbejdningsprocess. Man kan - med vise modifikationer – sige at vores måde at forarbejde kaffe på frem til den grønne bønne er inspireret af dyrene, som naturen jo netop har sat til at sprede kaffebønnerne på en god måde.

186. Hvilke dyr spiser kaffebær? Peter, Esbjerg Hovedbibliotek

På tværs af de vilde kaffearters udbredelsesområde og i dyrkningsområderne af Coffea arabica og C. robusta er der mange forskellige frøspredere fra aber til næsehornsfugle

187. Til evt. Rasmus Barfod. Er kaffebærret i rå form spiselig Og har "kødet" i hhv. wet og/eller dry processen et formål som et restprodukt, eller smides det bare væk Hilsen Jakob fra Lan Team Nord i Aalborg.

Det er spiseligt og skulle angiveligt have en ganske interessant smag, omend der ikke er meget kød på frugten. Jeg har ikke selv prøvet det.

188. Jeg har hørt at man fermenteret kaffebærrene dels for at give bedre smag til bønnerne dels fordi det så er lettere at fjerne frugtkødet. Gør man ikke længere det Jytte Birkerød bibliotek

Det er rigtigt, at våd afskalning som man bl.a. anvender i Indonesien skulle give en god smag til bønnerne. Fermenteringen gør det desuden lettere at få pektinlaget til at slippe endokarpen senere i processen

189. HK Løkken Kulturhus Hvad er navnet på den kaffe der er Best når den har " gået igennem" en elefant

Black Ivory kaffe

190. Tommy Bredal Storgaard fra Bio Langeland: Kan det forbedre de fleste Kaffer at blive ført igennem tarmsystemet?

Det giver i hvert tilfælde en anderledes og interessant smag som jeg er sikker på at kaffe feinschmeckere vil sætte pris på. Når det gælder Kopi Luwak skal man dog være klar over at produktionen er behæftet med alvorlige dyreetiske problemer.

191. Bliver frugtskallen udnyttet eller kan man udnytte det som biprodukt til fx fodring af dyr, biogas eller andre ting. Mvh Elvira, Hadsten Bio

I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’.

192. Rasmus, Biohuset i Galten. Bruger man skalresterne fra kaffeproduktion til noget?

I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’.

193. Ryslinge: Gælder kaffe som væske eller hvad siger den nyeste forskning?

Kaffe tæller med som væske.

194. TIL KJELD; Hvad vil din udgave af Tænkepause hedde og dermed omhandle? /Melanie, Vejle

Tænkepausen, som udkommer i efteråret/jul 2023 hedder bare ”Kaffe” og omhandler historien om kaffen vej fra Etiopien, lidt botanik, og fra kaffefrugt til kaffekop, om kaffes virkning på fysiske og psykiske funktioner samt på indflydelsen på sygdomme

195. Helena og Martin, Søauditoriet. Kaffe er vanddrivende - fup eller fakta?

Der er ikke holdepunkt for at kaffe er vanddrivende hos personer, som har drukket kaffe i flere uger

196. Jan, Mesing forsamlingshus. Hvorfor støtter Danida forskning i kaffe?

De støtter forskningen, fordi målet er at lave bedre produktionssystemer til ofte fattige eller på anden vis udsatte farmere i det globale syd. Kaffen dyrkes af millioner af farmere, ofte små jordbesiddere, og derfor hjælper forskningen til at forbedre dyrkningen til fordel for farmerens, husstanden, økonomisk udvikling i landzoner, samt til bedre brug af naturressourcer i de pågældende lande. Og så er der samtidig flere virksomheder i Danmark, som lever af at handle kaffe – så god kaffe kan også føre til gode forretninger i Danmark.

197. Jørgen Thisted gymnasium ”jo mindre kaffe drikning jo højere dødelighed" - er det mon sådan at man i stedet for kaffe drikker noget andet, der fremmer dødeligheden

Jo mere kaffe, der drikkes jo lavere dødelighed.

198. På graferne over dødelighed mod kaffeindtag er der en stiplet linje over og under den hele streg. Hvad betyder de? Anne, Fredensborg bibliotek.

Det er det såkaldte 95% konfidens interval. Den fuldt optrukne linje er gennemsnittet.

199. Hvad er det præcis i/ved kaffen der mindsker dødelighed? Det sociale, pausen (ligesom for rygere) eller skyldes det indhold/kemi i selve kaffebønnerne eller drikken Mvh Maria, Almind Borgerforening

Det ved vi ikke.

200. Jeg har hørt at der findes et gen, som bestemmer om man omsætter kaffe hurtigt eller langsomt. Det betyder noget for om man får eller ikke får problemer med hjertet. Antallet af kopper kaffe betyder også noget. Mener du dette stemmer overens med din viden Jytte Birkerød bibliotek

Se svar 162

201. Kunne Karen Blixen have reddet sin kaffefarm med andre kaffeplanter? Else, Rødovre

Så vidt jeg ved, var det de faldende kaffepriser på verdensmarkedet forårsaget af depressionen, der gav dødsstødet til Karen Blixens farm.

202. Michael Grant - Gjerrild Vandrerhjem. Jeg har besøgt Karen Blixens sted lige udenfor Nairobi. I området dyrkes faktisk kaffe, så hvad gik galt for hende?

Så vidt jeg ved, var det de faldende kaffepriser på verdensmarkedet forårsaget af depressionen, der gav dødsstødet til Karen Blixens farm.

203. Halløj, Island har masser af geotermisk varme og masser af lys om sommeren. Hvad siger I til dyrkning af kaffe under midnatssol i et varmt drivhus på Island Carsten, Firgårde forsamlingshus.

Med vækstlys om vinteren vil jeg tro, at det kan lade sig gøre

204. Hej. I nævnte ikke noget om kaffen i Sydamerika. Er det fordi den ikke forekommer der naturligt? - Anton. Gentofte

Det er rigtigt, at der ikke findes vildtvoksende arter af kaffe i Sydamerika. Al kaffe er dyrket.

205. Hvordan fandt man i Sydamerika på at dyrke kaffe, når den som oplyst aldrig har forekommet i vilde versioner der? - Svend i Hvalsø Bio

Kulturel udveksling.

206. Hvad er årsagen til, at kaffen smager forskelligt, alt efter hvilket geografisk område kaffen kommer fra? En kaffe fra Kenya smager fx anderledes end kaffe fra Indien. Mvh. Jesper, Varde Bibliotek

Mange kaffesorter dyrkes meget lokalt og bønnernes smag bærer præg vækstbetingelserne i form af klima og jordbund. Ovenpå dette kommer så ristningen, som yderligere er med til at sætte sit tydelige præg på smagen

207. Til Anders og Aske: I nævner slet ikke Yemen ift. kaffe - hverken som naturligt forekommende eller ift. dyrkning - hvad er historien med Yemen og kaffe? Vh Merete, Cafe Brejning

Der findes ikke vildtvoksende kaffearter i Yemen. Man har dog en lang tradition for at dyrke kaffe og var i de tidlige dage det vigtigste kaffeeksporterende land. Udskibningen foregik fra den lille havneby Mokka på Rødehavskysten. I dag eksporteres mindre end 0.1 % af markedsandelen derfra.

208. Hvilke dyrkningsformer har man i Kenya? Johan Helsingør

209. Jeg har flere gange smagt kaffe fra Mexico hver gang har kaffen haft en dejlig syrlighed, er det tilfældigt eller kan geografi påvirke smagen Mvh Vibeke Valby kino

Mange kaffesorter dyrkes meget lokalt og bønnernes smag bærer præg vækstbetingelserne i form af klima og jordbund. Oven på dette kommer så ristningen, som yderligere er med til at sætte sit tydelige præg på smagen

210. Er kaffedyrkningen på Sicilien et forsøg og hvilke type kaffe er det? Lillian, Kulturhuset Langå

De dyrker ’Arabica’ (varianterne ’Bourbon’ og ’Catuai’) og producerer kaffebønner på en meget lille målestok. Se mere her: https://www.gcrmag.com/coffee-grown-in-italy-and-its-implications-for-the-future/

211. Just i Gjern. Hvis der er områder der ikke kan bruges til kaffe i fremtiden, vil der så ikke blive nye områder der så bliver mere velegnede til kaffedyrkning end de er nu.

212. Hej. Hvad betyder kaffens dyrkningslokation for indholdet af fx syre? Rita Holluf Pile Bibliotek

213. Udbredelsen af egnede arealer til kaffe dyrkning vil falde dramatisk frem mod 2050, kan man ikke forestille sig nye områder kommer til?

Der er ingen tvivl om at kaffedyrkningen frem mod 2050 vil rykke mod syd og mod nord, medmindre det lykkes at forædle arter som C. stenophylla som er særlig tolerant overfor varme og tørke.

214. Kan kaffedyrkning rykke mod nord eller syd når klimaet bliver for varmt på de nuværende? Kjeld Give museum

Det vil den kunne, men det vil få alvorlige konsekvenser for kaffebønderne i de lande, hvor den dyrkes nu.

215. Til Aske Er kvaliteten af kaffen dårligere når den er dyrket i plantager i Brasilien, end de der er blandet med træer eller andre afgrøder Connie ved Elværket i Åbyhøj

216. Per, Hollufgaard Pile Bibliotek: Hvad er udsigterne for fremtidig kaffedyrkning i DK?

Aske: Vi har jo prøvet at dyrke kaffe i Danmark, faktisk indendørs, i en gammel forladt grisestald oppe i nord Sjælland, og der var vi selvfølgelig nødt til at have lamper, der kunne varme og give også lys og energi til planterne. Det lykkedes måske et lille års tid og så kom de ud og ind igen og kaffeplanten er ekstremt følsom, så de døde alle sammen. Og jeg tror ikke med meget kraftige klimaforandringer, at det lykkedes os at få kaffen op til Danmark, det kunne være rart ikke? Men jeg synes hellere, vi skal koncentrere os om at købe den gode kaffe fra dem, der kan finde ud af at lave den i de rigtige steder og så sørge for at støtte dem i stedet for, selvom det er meget sjovt. Jeg har faktisk kaffeplanter, der blomstrer og har frugt på hjemme i min stue lige nu så dem skal jeg lave en dag.

217. Laves de fleste krydsninger af hensyn til dyrkning eller smag/duft? //Søren Rasmussen @ Sorø Biblo

Af hensyn til dyrkning i et foranderligt klima, men med henblik på også at lave en kvalitet så farmeren kan få en ordentlig pris.

218. OC Slagelse bibliotek: Hvilken betydning har den højde, hvori kaffen voksen, hvis det ikke er lufttrykket, kunne man vel bare finde et koldere sted at dyrke kaffen

Man leder efter de optimale temperaturer og nedbørsforhold, bl.a. med temp. mellem 18 – 21 grader året rundt, og med adskilte regn- og tørtider. Flytter man nord/sydpå, risikerer man frost, hvilket slår planten ihjel.

219. Er den kaffe der produceres i skov mere indbringende for bonden end den der dyrkes på åbne områder. Henrik kilde, Fredericia gymnasie

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af hvilket marked (og priser) farmeren har adgang til. Men udover kaffen giver agerskovbrug også mulighed for salg af andre produkter fra plantagen end bare kaffe. Og det kan være en rigtig stor fordel.

220. Bliver jorden gold efter kaffedyrkning på samme areal i en periode? Dinna, Korsør Kulturhus

Det kommer an på dyrkningsformen. Hver gang man høster kaffen, tager man næring ud af systemet, som skal tilbage igen. Gør man dette på forsvarlig vis, så kan jorden holde.

221. Louise, Kube, Frederiksberg. Er kaffe, som vokser i fx rustik skov, så pr automatik økologisk, da det er svært at sprøjte i "skoven" fremfor hvis det dyrkes på marker

Nej, ikke per automatik. Man kan ganske let gøde med uorganisk gødning, hvis man ønsker det og har råd til det. Men agerskovbrugssystemer har den fordel, at træerne kan være med til at optage kvælstof fra atmosfæren, som bliver tilgængelig for bl.a. kaffeplanterne og dermed kan man sparer på købet af gødning. Ofte vil man finde flere træer i økologiske systemer end i konventionelle, men det er ikke en regel som sådan.

222. Hvilken mærkning garanterer diversitetsdyrkningen? Vh Mette Teknisk gym Vejle

Det er hovedsageligt Bird Friendly, som stiller de største krav til diversiteten af træer i systemet. Det er dog svært at finde i Danmark.

223. Hvordan vil man sikre sporbarhed fra små "kaffehaver" hvor kaffedyrkeren har en lille produktion? Tue. Hoptrup menighedshus

Ja, det er en af de aspekter ved den nye EU-lovgivning, som giver nogle opkøbere hovedpine. Men andre opkøbere har faktisk haft fuld sporbarhed ned til farmere i flere år. Det handler om at have orden i sin forretning og sørge for registrering af de fysiske varestrømme – og dette er meget nemmere for opkøbere, som køber direkte fra farmerne eller deres kooperativer.

224. Hvordan kan man som forbruger se hvordan kaffen dyrkes, altså som monokultur eller blandt træer Bjarne Gladsaxe hovedbibliotek

Se svar til bl.a. 88.

225. Hvordan ser man på sit kaffeprodukt hvilket system det er dyrket i? Morten Mariager Frikirke

Se svar til bl.a. 88.

226. Findes der en måde/et særligt mærke på produktet, hvorpå man som forbruger kan være sikker på at vælge sin kaffe fra en producent, som køber kaffe af en farmer, der benytter det mere rustikke dyrkningssystem Elisabeth, Det Grønne Røde Kors Hus i Tommerup Stationsby

Se svar til 88 og 103 (tror jeg).

227. Hejsa :)Vi er to piger fra Roskilde Katedralskole, der er nysgerrige på, hvilket ikon der er bedst at kigge efter, når man er ude at handle og skal have kaffe. Hilsen Cecilia og Signe

Det kommer an på hvad man er ude efter: mere natur, bedre miljø, fair priser, women empowerment mm. Se svar til 88. m.fl.

228. Hvordan ved jeg at den kaffe jeg køber, er dyrket under gode forhold for naturen? Helle i Sønderborg

Aske: Det er et godt spørgsmål, for ”husk nu hvad I køber”. Og så har vi så også hørt nu at kaffe er utrolig sundt, så nu skal vi allesammen ud og købe mere kaffe. Men hvordan sikre vi os så lige at kaffen nu er god? Og det er virkelig svært. Vi så også, at kaffen har utrolig mange forskellige certificeringsordninger, forskellige bæredygtigheds programmer og alle mulige labels og mærkninger osv. Så når man står nede i Føtex eller hvor man nu handler, så er det bare svært. Men der er kun en vej og det er at sætte sig ind i den kaffe, man køber. Hvor kommer den fra? Hvad er der af programmer til at hjælpe farmerne? Måske endda hvad har de fået af betaling?

Se også svar til 88.

229. Er der et kaffemærke eller produktionsland, I vil anbefale man kigger efter i supermarkederne, som er mere forsvarligt produceret end andre? Hilsen Esther og Sofie fra VUC Aarhus

Se svar til 88, 92 og 103.

230. Christian Kristensen Elev – Sognehus. Er den største trussel mod kaffens fremtid ikke de meget lave priser som vi er vant til fra supermarkedet? For de lave priser presser producenterne ude i landende

Det er en del af historien. Men priserne har ofte været meget lave de seneste 100 år og vi har stadig masser af kaffe – faktisk mere hvert år der går. Men de lave priser er med til at ungdommen vælger kaffelandbrug fra, så om nogle år kan vi måske se højere priser (fordi færre gider at dyrke kaffe, så lavere udbud) og så er priserne jo på den måde løst.

231. Hvad rolle spiller kaffekartellerne mht. kaffepriser og afregning til kaffebønnerne? For mange år siden var der bønder i Afrika der fik lavere eller samme pris for de rå og de forarbejdede bønner. Inge, Kulturhus Løkken

Ja, det sker desværre med mellemrum, også i Latinamerika. Og magtforhold er og har altid spillet en desværre ganske negativ rolle. Se svar til 105.

232. Hej Aske. Der er store kapitalinteresser på spil med kaffe som verdens næstmest handlede råvare efter råolie. Hvilke initiativer mener du at hhv. Forbrugere og kaffevirksomheder (særligt importører og kafferisterier) bedst kan påvirke kaffebranchen igennem for at skabe de bedste betingelser for fremtidens kaffeproduktion Vh. Christian Birk, Tåstrup bibliotek.

Kaffe har faktisk aldrig været den næstmest handlede vare. Det er en gammel skrøne. Kaffe har engang været det næstmest handlede landbrugsprodukt fra udviklingslande.

Det bedste initiativ er sådan set at være villig til at betale en højere pris på kaffen og dermed give noget af den ret store profit, som de store handelshuse har, tilbage til farmerne. Vi er i en spændende tid med nye reguleringer og nye private og offentlige initiativer, men vi hører også andenhånds-historier om de ’gamle store virksomheder’ gå aktivt imod denne bevægelse, bl.a. gennem hårdt lobbyarbejde. Jeg skal her lægge vægt på at dette ikke er en del af den data jeg arbejder med i mine projekter.

233. Finn Aalborg: Hvem har betydende indflydelse på kaffeproduktion og kaffemarkedet globalt? Hvem har magten? Er de med på en bedre varedeklaration?

234. Skal vi kaffedrikkere have dårlig samvittighed på regnskovens vegne ligesom køerne der spiser sojabønner? Holger. Elev Sognehus

Vores forbrug af en række tropiske afgrøder såsom kaffe, soyabønner, oliepalmer forårsager ofte negative aftryk på naturen, men kan samtidigt skabe et indkomstgrundlag for den fattige landbefolkning. Det er et af de mange dilemmaer der udfordrer os.

235. Er der fokus på mængden af akrylamid, i forbindelse med ristning af kaffen? Steen, Thisted Gymnasium

Se svar 14

236. Har man prøvet at gøde kaffe med det "grundfjeldslam" fra Grønland, som Minik fortalte om - som meget næringsrigt - i en tidligere forelæsning Ole - Birkerød Bibliotek

237. Hanne, Næstved :Hvad er det for en svamp, der især angriber bladene?

Kafferust (Hemileia vastatrix) er en almindelig svampesygdom, som angriber bladene på kaffeplanten. Det er en flercellet basidiomycetessvamp af ordenen Pucciniales.

238. Jeg kan bedst lide når det smager bittert og lidt surt, hvad skal jeg købe? - Allan, Søauditorierne

Det lyder som om du skal prøve nogle blandinger, hvor der indgår ’Robusta’