Det gør vi allerede i meget lille målestok på Sicilien

Kun i drivhus – og selvom det er sjovt, så er det ikke rentabelt.

Det skal ændre sig til middelhavsklima – og vi skal helt væk med nattefrosten. Selv ganske lidt frost kan slå planten ihjel.

Det vil mindst kræve, at vi har middelhavsklima som i det sydlige Italien, hvor man allerede nu dyrker kaffe i lille målestok. Og så skal vi helt væk med nattefrosten, hvilket nok ikke kommer til at ske selv med meget store klimaændringer.

Kun i drivhus – og selvom det er sjovt, så er det ikke rentabelt.

Det vil det ja. Dog vil andre vilde arter være mere egnet end ’Arabica’ og ’Robusta’, hvis man ellers kan holde ud at drikke dem.

Det er korrekt, at kaffe allerede dyrkes i meget lille målestok på Sicilien. Klimaændringer kan udvide området, hvor det kan lade sig gøre i fremtiden.

Det er muligt, hvis man ellers kan få fat i de grønne (uristede) bønner. Jo friskere de er, jo større en spiringssucces.

Jeg har aldrig dyrket kaffe i mit eget drivhus. I væksthusene i Botanisk Have i Århus dyrker vi Coffea arabica og en vild art. De er begge store buske til små træer. De giver størst udbytte, hvis de bliver beskåret med jævne mellemrum.

Aske – jeg har et par planter i stuen, og tre af dem har frugt lige nu. Jeg holder planterne små ved at beskære dem, så der er kun lige kaffe nok til en enkelt kop. Jeg behandler dem ikke anderledes end andre stueplanter, og lader dem tørre lidt ud en gang om året (tørke stress) for at starte blomstringen. Vi har haft mange planter i Københavns Universitets drivhuse, som del af et forskningsprojekt, og de blev behandlet helt efter bogen, som man ville gøre på en kaffefarm.

Korrekt, det er ikke kun temperaturen men i høj grad også nedbøren. I fremtidens scenarier for egnethed til kaffedyrkning er der også taget højde for nedbør (men ikke for muligheden for vanding – denne mulighed vil forbedre forholdene).

Aske – jeg kender kun til det omvendte, dvs. ved brug af filter undgår du stoffer som kahweol og cafestol, hvilket er bedre for den kardiovaskulære sundhed.

Sammenhæng mellem kaffedrikning og nedsat dødelighed, reduceret risiko for kræft, reduceret risiko for hjerte-kar-sygdom, nedsat risiko for Parkinson samt type 2 diabetes.

Det tror jeg ikke er undersøgt.

Let- og mørkristning af kaffe giver mindre dannelse af akrylamid end mellemristet. Akrylamid er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Der foreligger ikke specifikke undersøgt af pulverkaffe (neskaffe) og overordnet helbred. Pulverkaffe har vist sig at nedsætte fedtmassen med 3,7%.

Holder man sig under 3 kopper kaffe dagligt (under 300 mg koffein), har kaffe ingen negative effekter på den gravide eller fosteret.

Der er sammenhæng mellem kaffedrikning og nedsat risiko for at få Parkinson. Ikke holdepunkter for at kaffe får symptomerne til af aftage, når sygdommen er der.

Ikke undersøgt.

Langt de fleste studier omfatter filterkaffe. Der mangler langtidsstudier med specifikke kaffetyper.

Det ser ud til at koffeinfri kaffe IKKE forebygger Parkinson. Ellers ikke set forskelle.

Ved vi ikke. Fleste observationstider varierer mellem 2 og 28 år.

I observationsstudier korrigerer man bl.a. for køn, alder, rygning, BMI, motion, socio-økonomiske faktorer mm i de befolkninger, der undersøges.

Det er normalt forskningsfonde – statslige og private fonde og yderst sjældent med støtte fra kaffeindustrien.

Ikke undersøgt.

Ved ophør med kaffedrikning kan nogle få ”koffeinabstinenser” som bl.a. kan give hovedpine i løbet af dage. Forsvinder når man igen begynder at drikke kaffe.

Aske – dette er på anekdote-niveau; jeg kender til to tilfælde hvor overdreven kaffeindtag over en lang periode har ført til migræne-tilstande. Begge personer kan stadig ikke drikke kaffe i dag uden at få migræne. Som Kjeld skriver, så er det mere normalt at opleve hovedpine (ikke migræne), hvis man ikke får sin daglige dosis kaffe.

De helbredsbeskyttende effekter er associationer eller sammenhænge fra observationsundersøgelser – og der er ikke påvist kausalitet.

Ja, så vidt man ved.

Se spørgsmål 15

Ikke undersøgt

Nej, det er der ikke holdepunkt for.

Se svar 30

Metaanalyse tyder på at kaffedrikning har sammenhæng med 24% nedsat risiko for depression.

Ikke undersøgt om personer, som oplever negative effekter af kaffe, har samme gunstige effekter på risiko for kræft og hjerte-kar-sygdom.

Nej, det ved jeg ikke.

Ja, hvis koffeinindholdet er det samme. En kop filterkaffe indeholder ca. 100 mg koffein, en standard energidrik (250 ml) 80 mg og 350 ml cola 40 mg koffein. Hvis man indtager mere end 400 mg koffein får halvdelen panikangst af personer, som har panikangst sygdom.

Det er ikke vist.

Der er stoffer i kaffen, som virker antiinflammatorisk og antioxidativt

Fleste gevinster ses ved indtag af 2 – 5 kopper kaffe dagligt

Det tror jeg ikke er ordentligt undersøgt

Ja, det er der. Eksempelvis Starmaya, som vi også har arbejdet med. Det er den første F1 hybrid, hvor man kan bruge frøene til at producere planter, da denne hybrid er det man kalder en han-steril plante.

Vores F1 hybrider er arabica, da begge forældre er arabica. Man referer sommetider til F1 hybriderne mellem ’Arabica’ og ’Robusta’ som ’Arabusta’. Vi har undersøgt Arabusta i Fransk Guyana, hvilket gav meget lovende resultater. Ellers bærer de et handelsnavn, som er specifikt for de klonede stammer.

Du har helt ret i, at man skal passe på ikke at begrænse småbønder adgang til de nye sorter. Det var også et fokus i vores studier, som viste, at farmere foretrak nye hybrider, hvis de kunne få fat på dem, men at de var dyrere i indkøb og ofte også dyrere i drift, samt det krævede ny information om den rette forvaltning af dem, hvilket ikke altid var tilgængelig.

På sigt forventer jeg ikke samme type af problematikker, som man fx kender fra Monsantos soja-kompleks. Blandt andet fordi mange af de nye sorter er åbent tilgængelige for alle større kaffelande i Latinamerika og fordi en farmer kan bruge samme plan op til 20 – 30 år eller mere afhængig af forvaltningen.

Man kan bruge frø fra Starmaya F1 hybriden, men ikke fra andre. Se svar til 42.

Nej, det er de ikke. Men hvis man sår frøene, vil man ikke få samme plante genetisk og dermed heller ikke samme kvaliteter.

Jo, det kan de, hvis man ikke er opmærksom på det. Vores studier viser, at de yder mere, men de er også mere sultne. Så udbredelsen af hybriderne skal gå hånd i hånd med rådgivning omkring dyrkningen. Hybrider eller ej, så har vi desværre set en bevægelse mod mere intensiv kaffedyrkning de seneste mange årtier. Dette er på grund landbrugspolitik, rådgivning, markedsvilkår mm.

Nej. Kaffe anses generelt ikke som en invasiv art, heller ikke de nye hybrider. De spreder sig ikke fra plantagerne. Man har dog fundet kaffeplanter i skove, som er vokset op efter kaffefarme er blevet forladt, helt op til 100 år efter.

Nej, det har der ikke været observationer af, heller ikke generelt for kaffe. Man skal huske, at der ikke er tale om genmodificering, da hybriderne er frembragt gennem bestøvning og ikke crispr eller GMO teknologier.

Som udgangspunkt kan de alle – men indtil videre er udbredelsen stadig ganske begrænset. I økologisk dyrkning handler det, blandet andet, om at tilføje tilstrækkelig med næringsstoffer til at opretholde en produktion, som er økonomisk rentabel. For at få optimalt udbytte af hybriderne kræver det mere tilførsel af næring, dvs. gødning, og det kan være en udfordring, hvis man som farmer ikke har adgang til eksempelvis store mængder husdyrgødning. Men planterne kan snildt trives i økologiske dyrkningssystemer.

Ikke mere end man normalt gør med landbrug. Arabica dyrkes jo allerede i ca. 90 lande, selvom den oprinder fra bare to lande. Den største forstyrrelse er via afskovning eller omlægning af anden natur til landbrug. Her har kaffen dog den fordel, at den kan dyrkes i agerskovbrugssystemer. Ift. hybriderne, skal man huske, at der ikke er tale om genmodificering, da hybriderne er frembragt gennem bestøvning og ikke crispr eller GMO teknologier.

Jo. Vi har i vores evalueringer også set på deres udvikling og produktion under forskellige, tørrere klimaer – og her klare nogle hybrider sig godt, mens andre ikke gør det så godt. Vi har endnu ikke set krydsninger med andre kaffe-arter end Robusta, bl.a. fordi de som oftest ikke er kompatible. I vores nye projekt med podning af en kaffe-art på en anden er dette dog i fokus.

Ikke umiddelbart. De podede kaffeplanter (og hybriderne) holder sig til plantagerne, og den konkurrence der er med andre planter vil være op til farmeren gennem forvaltningen. Så på den anden introducerer vi ikke nye hybrider til ”naturen”, men til landbrugssystemer. Her skal man huske på, at hybriderne ikke er genmodificerede, og at stort set alle kaffe-sorter i brug i dag er forædlede sorter.

Rigtigt godt spørgsmål. Det er vigtigt at opretholde en vis genetisk variation i den enkelte plantage såvel som i de kaffeproducerende lande generelt, bl.a. for at have en vis resistens overfor større udbrud af sygdomme og pest. I forhold til ”Monsanto problematikken”, som vi også kender fra soja, bomuld mm., se svar til 42.

Ja, klimaforandringer giver ikke bare større storme, bl.a. i Centralamerika, men også nye veje for stormene, hvor vi de seneste par år har set orkaner vandre længere mod sydøst end tidligere i C. Amerika. I de tilfælde hvor der er tale om orkaner af den kaliber så ryger det meste – og her kan mange træer betyder større risici og større oprydning For mindre storme kan træer være med til at nedsætte vindhastigheder i selve plantagen – og dermed være et plus. Men det er meget kontekst specifikt, bl.a. mht. jordbundsforhold, topografiske forhold, mm.

Det er rigtigt, at der i princippet findes tre måder at afskalle kaffefrugten på, 1) enten kan man tørre hele frugten og så afskalle den bagefter (tør metode), 2) man kan afskalle frugten mekanisk under vand, hvorved det indre pektinlag bliver delvist nedbrudt og slipper endokarpen ved en gæringsproces (våd metode) og, 3) hybridmetoden, hvor man tørrer frugten kort og derefter fortager en afskalning under vand hvorved pektinlaget bliver siddende som et klæbrigt honningagtigt lag uden på endokarpen (honning metode). Men der er mange variationer over disse tre hovedtyper.

Det kommer helt an på hvilken standard (dvs. regler) for økologisk dyrkning, der er tale om. Nogle kræver agerskovbrug; andre gør ikke.

På samme måde som man gør for andre typer af certificering, fx Fairtrade. Man har en standard (dvs. regler) som farmeren og andre aktører i forsyningskæden skal følge. Der foretages tjek hvert år af et uafhængigt firma. Og forsyningskæden skal dokumenteres så øko kaffe ikke blandes med anden kaffe.

Det kommer helt an på hvilken standard (dvs. regler) for økologisk dyrkning, der er tale om. Men brug af agro-kemikalier, såsom uorganisk gødning, pesticider, fungicider, herbicider mm (som ikke er biologiske) er altid udelukket.

Det er ikke undersøgt.

Ikke undersøgt

Se spg. 56

Sandsynligvis i 1500-tallet

Det er ikke undersøgt.

Det er kaffe uden mælk, der er undersøgt. Kaffe med mælk er ikke undersøgt.

Se svar 62

Se svar til spørgsmål 64

Se svar 22

Ved ikke.

Ingen kausal sammenhæng mellem kaffedrikning og atrieflimren. Se Yuan S et al Nutrition, Metabolism and Cardiovascular Diseases 2019;29:1185-1188

Ved ikke.

Når man spiser og drikker øges produktionen af mavesyre – det gælder også for kaffe. Der er ikke noget, der tyder på, at produktionen af mavesyre efter indtagelse af kaffe forårsager problemer. Hidtidige undersøgelser tyder på, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem indtagelse af kaffe og risiko for kronisk eller tilbagevendende smerte eller ubehag i øvre abdomen, mavesår, mavekatar eller mavekræft. Vores viden tyder ikke på, at kaffe forværrer symptomerne hos personer, der har de sygdomme.

Mere info: www.kaffe-helbred.dk/forskning/mave-tarmkanalen/oversigt

Kaffes indvirkning på søvn skyldes koffein. Koffein giver forlænget søvnlatens dvs. tid inden man falder i søvn, kortere søvnlængde, øget varighed af let søvn og kortere varighed af dyb søvn samt flere hyppige opvågninger. REM-søvn (Rapid Eye Movement) er mindre påvirket. Disse virkninger afhænger ikke kun af mængden af koffein, der indtages ved sengetid, men også af mængden af koffein, der indtages i løbet af dagen. Et studie har set på, hvordan koffein indtaget på forskellige tidspunkter af dagen influerer på søvnen. Det tyder på, at koffein indtaget ind til 6 timer før søvn måske kan have en forstyrrende virkning på søvnen.

Se svar 71.

Se svar 15

Er ikke undersøgt, men pulverkaffe indeholder ikke kahweol eller cafestol, stofferne som øger kolesterolniveauet i blodet. Næppe ulemper ved pulverkaffe. I et interventionsstudie – Cometh-studiet – sammenlignedes dagligt indtag på 4 kopper pulverkaffe med 4 kopper placebo over 6 måneder. Gruppen, som fik pulverkaffe, havde et fald i deres fedtmasse på godt 3 % sammenlignet med kontrol. Men ingen forskel i blodglukose eller insulinfølsomhed.

Se svar 75

Se svar 15 og 75

Se svar 15 og 75

Se svar 15 og 75

Frysetørret kaffe. Oftest robusta kaffe.

Ved ikke. Men næppe.

Kaffe indeholder mere end 100 bioaktive stoffer. Næppe praktisk muligt at fremstille en tablet med det hele.

Se svar 12

Kan vel ikke helt udelukkes, men se svar 22.

I højeste grad. I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’. PS. Frugtskallen, der omgiver cashewnødden, er stærkt allergifremkaldende. Det er den opsvulmede frugtstilk, man bruger. Den kaldes også for ’cashew apple’

Kaffefrugten har ikke en frøkappe men en frøhinde som er så tynd, at det ikke kan betale sig at spise den. Det er sikkert pektinlaget, du henviser til, men kommer fra mellemlaget i frugtskallen som støder op til endokarpen. Mit umiddelbare bud vil være, at det kan spises og smager sødt på grund af et højt indhold af sukkerstoffer. Om det kan betale sig at ekstrahere det, tvivler jeg dog på.

En ristet kaffebønne er en død kaffebønne. Du skal bruge en grøn kaffebønne af nyere dato og væbne dig med tålmodighed, for det kan tage helt op til to måneder, før der sker noget.

Den lette måde er at se efter certificerings-mærker på posen. Økologisk betyder landbrugsproduktion ud fra økologiske principper. Der er forskellige standarder (dvs. regler) for økologisk dyrkning, men brug af agro-kemikalier, såsom uorganisk gødning, pesticider, fungicider, herbicider mm (som ikke er biologiske produkter) er altid udelukket. Fairtrade mærket har fokus på gode forhold blandt arbejdere, organisering af farmere, og minimumspriser – men har med tiden også fået flere regler med omkring god dyrkningspraksis, dvs. korrekt brug og opbevaring af agro-kemikalier. Rainforest Alliance (frøen), som nu er et af de mest udbredte mærker, har regler for både sociale forhold og for miljømæssige forhold herunder visse krav til beplantning med træer på farmen, dog uden at være praksis behøver økologisk. Herudover er der flere og flere virksomheds-programmer fra de store opkøbere og risterier. Her er man nødt til at sætte sig ind i, hvad programmerne består af og hvor udbredte de rent faktisk er. Rapporterne fra de store opkøbere kan se flotte ud, men dækker ofte kun en mindre del af deres globale indkøb og handel. Derudover er der andre, mindre mærkningsordninger, såsom Bird Friendly (fugle venlig) kaffe, som formentligt er den ordning med største krav til miljø og natur. Bl.a. skal produktionen være økologisk og have en vis antal hjemmehørende arter af træer i selve plantagen, og træerne skal have flere krone-lag, for at tilgodese forhold for fugle. Andre mærkninger har fokus på kvinder og kvinders rettigheder til at stå for kaffedyrkningen og forretningen. I mange lande står kvinder for langt størstedelen af arbejdskraften i plantagen, mens mænd står for handlen (og dermed pengene).

Man kan også se nærmere på nogle af de mange små, nyere risterier i Danmark, som ofte har fokus på en mere direkte handel med farmere og som er meget åbne overfor hvad de gør, hvad de betaler mm. Vil man være sikke på at købe bæredygtig kaffe, med fokus på miljø, natur, priser, kvinder eller noget femte, så er man i sidste ende nødt til at læse en smule op på kaffe-sagerne. Heldigvis kan man let finde det mest info online.

Kenya-kaffe er kaffe fra Kenya – ganske enkelt. Men når man siger Kenya-kaffe vil man ofte have en Kenya-AA kaffe i tankerne som er en specifik kvalitet af kaffe fra Kenya. Klimavenlig kaffe kan sådan set komme fra alle kaffe-producerende lande, da det afhænger mere af farmerens valg mht. dyrkning end af nationale landbrugspolitikker.

Klimavenlig kaffe kan sådan set komme fra alle kaffe-producerende lande, da det afhænger mere af farmerens valg mht. dyrkning end af nationale landbrugspolitikker. Det er et større regnestykke at udregne hvilken kaffe der er mest klimavenlig. Man ser ofte på det såkaldte klima-aftryk, som bl.a. indeholder hvorvidt der er sket afskovning i nyere tid, dvs. er kaffe-farmen flyttet ind i en skov, som er blevet fældet. I så fald vil det betyde meget for klimaaftrykket. Derudover er det brug af uorganisk gødning, der er den helt store klimasynder i kaffe-landbrug. Der er dog meget stor forskel på hvor meget gødning kaffe-farmere bruger verden over, hovedsageligt fordi nogle kaffe, især i Afrika, ikke har råd til at købe gødningen. I Vietnam, hvor de fleste farmere bruger gødning, anvendes meget store – også for store – mængder uorganisk gødning. Helt op til 70 % af Vietnams klimaaftryk i landbruget kommer fra gødning-forbruget i kaffe alene. Men samtidig producerer de mange tons kaffe per hektar – meget mere end i eksempelvis Afrika. I fremtiden skal men se efter økologisk og regenerativt landbrug, da disse dyrkningsformer har andre fordele. Se i øvrigt 88.

Se 90. og 88.

Se 88 og 92.

Se svar til 88.

Interessant betragtning. Overordnet problem er vel befolkningstilvækst x overforbrug. Jo mere vi kan styre det ene, kan vi ”tillade” det andet.

Jo, men de fleste af de områder ligger længere oppe på bjerget – og jo længere op vi kommer, jo mindre område er der tilgængeligt. Og så skal vi huske, at der på de områder i dag ofte er skov, som vi så er nødt til at fjerne (delvist), og dermed skubbe yderligere til klima-problematikken.

Se svar til 88

Se svar til 88 og 92. Jeg vil anbefale at man ser nærmere på de små, nyere risterier, som fra starten har været ”vant” til større krav fra forbrugere og som har en tydeligere vision og mission for positivt impact inden for kaffehandel.

Det er en større diskussion, hvor det endelige svar bl.a. afhænger af hvad der sker med det brugte materiale (genbrug eller udsmidning) og hvor energi-effektiv kaffebrygningen er. Det gode ved kapsler og andre single-serve systemer er, at man kun brygger den kaffe man har brug for – mens store andele af kandekaffe (især på kontorer) ofte ende i vasken.

Det korte svar er et rungende ja

Se svar til 88, 90 og 92.

Ja. Man kunne ikke se, men de sokker jeg havde på til foredraget var delvist lavet af kaffegrums. På samme måde bruges kaffegrums til sportstøj (pga. gode egenskaber til at optage dårlig lugt), sneakers, og cowboybukser; og til pap/papir og andre materialer, også til at lave kaffekopper af; samt til dyrkning af spisesvampe; som gødning (kræver bearbejdning), og meget mere. MEN det er stadig kun en relativt mindre del, der genanvendes i dag. Det meste ender i skraldespanden, desværre.

De fleste kapsler kan genbruges, båden dem af plastik og dem af aluminium. Men det kræver korrekt indsamling. Der er også kapsler som er lavet af bionedbrydelige materialer.

Ja det er en jungle derude, og det er et emne som kræver mere opmærksomhed. Se svar til 88, 92 og 103.

Til at starte med, må man differentiere mellem de to tal. Den meget store værdi i detailleddet kommer bl.a. af at der sket en stor værdi-tilvækst til produktet, som ikke nødvendigvis har meget med selve landbrugsproduktionen at gøre. Der er dog brug for at farmere verden får en bedre betaling for deres kaffe. Det er hårdt arbejde at være kaffefarme, det er usikkert, og det er præget af mange årtiers stigende magt til store virksomheder med rødder i forbruger-landene. Med magt menes her en situation hvor meget store handelshuse/kaffevirksomheder kan presse priserne, da de opkøber meget store mængder kaffe som giver hård konkurrence blandt producent-landene. Dette giver desværre også virksomhederne mulighed for at stille krav til farmerne, fx om certificering, som ikke kompenseres for fuldt ud, dvs. omkostningerne til farmerne for at leve op til en standard (mærkning) kan være større end merprisen de modtager. Det er noget man er meget opmærksom på blandt visse aktører, såsom Global Coffee Platform (se svar til 103).

I sidste ende kræver det også bedre udvikling og implementering af offentlige politikker i producentlandene, som kan hjælpe farmerne med at udvikle mere rentable (kaffe) landbrugssystemer og –forretninger. Dette kan indebære at nogle kaffefarmere laver noget andet, for ratio af udbud og efterspørgsel er stadig den største del af prisudviklingen over længere tid.

Se svar til 88.

Fordi den globale kaffe-handel til alle tider har været præget af utrolig ulig magtforhold mellem producenterne/producentlandene og køberne/forbrugerlandene; fra kolonitiderne, til politiske Nord-Syd forhandlinger om kaffepriser (indtil 1989), og til de meget store handelshuse som i dag hver især stor for store dele af handlen.

De to arter C. arabica og C. canephora leverer stor set alt den kaffe, vi drikker. Inden for disse findes en lang række sorter (’varieties’) som bliver solgt under forskellige handelsnavne. De fleste af dem er specifikke for et bestemt kaffeproducerende område og smagen afhænger af vækstbetingelserne (klima og jordbund). Andre vilde arter såsom C. eugenioides og C. liberica leverer kaffe som drikkes lokalt eller af feinschmeckere.

Meget af det ligger forarbejdningen og ristningen. Firmaet Black Sheep Coffea i England insisterer på at ’Robusta’-bønnen, der har ry for at være af dårlig kvalitet, faktisk kan levere lige så god kaffe som ’Arabica’, hvis den ellers bliver behandlet ordentligt. De kalder deres kaffe for ’Robusta Revival’. Og nej, jeg har ikke smagt den.

Derudover betyder sorts-valg og god landbrugspraksis også meget for kvaliteten. En sort som Geisha er svær at dyrke og giver et lille udbytte, men kvaliteten kan være utrolig høj og farmere betales op til 40 USD per pund kaffebønner. Så sortsvalg, jordbundsforhold, landbrugspraksis, høst-metode, forarbejdning inkl. fermentering, opbevaring, ristning og bryggemetoder har alle stor indflydelse på kvaliteten – og meget kan gå galt undervejs.

Ja. Nogle studier viser, at området for god Arabica-produktion vil blive halveret frem mod 2050.

Ja, de er noget mere resistente i forhold til højere temperaturer, men ikke så robuste som man tidligere har troet. Robusta vokser fra naturens side i varmere klima, men hvis eksempelvis natte-temperaturerne stiger, så går det også hårdt udover robusta-produktionen

I 2021 beskrev Aaron Davis & Franck Rakotonasolo seks nye arter af kaffe fra Madagascar: Coffea callmanderi, C. darainensis, C. kalobinonensis, C. microdubardii, C. pustulata and C. rupicola. Kaffesorter henviser til den variation, der eksisterer under artsniveau og denne er for en stor dels vedkommende kunstig frembragt af mennesker. Der findes således en lang række sorter af ’Arabica’ kaffe, som bærer eksotiske navne som ’ mundo novo’, ’bourbon’, eller ’casiopea’ (https://varieties.worldcoffeeresearch.org/)

Ikke for os mennesker, medmindre man opfatter koffein som et giftstof. Det er det for nogle dyr, som undgår at spise blade og frugter, men ikke andre.

Etiopien oprindeligt (for Arabica).

Omkring i 1665. Første import fra Amsterdam var 1681 (Øresundstolden). Men mindre mængder kan være kommet tidligere over landjorden…

Man kan efter sigende bruge Burre-snerre, der ligesom kaffe tilhører Krapfamilien (Rubiaceae). På engelsk hedder den ’Wild-cleaver’. Der er lagt forskellige opskrifter ud på nettet, ikke noget som jeg ønsker at holdes ansvarlig for. Se for eksempel her: https://www.wildwalks-southwest.co.uk/how-to-make-wild-cleaver-coffee/. Jeg kan se at de bruger hele frugten og ikke kun frøhviden/endospermen som det er tilfældet med rigtig kaffe.

Jo, man rister ofte dårligere bønner for at skjule defekter. Men det betyder ikke at alt hårdt ristet kaffe er dårlig kaffe. Ristningen kan også have noget at gøre med den efterfølgende bryggemetoder og den ønskede smagsprofil.

Det kan man gøre på mange måde. Som oftest i store roterende ovne, som varmes enten ved brug af gas eller elektricitet. Men du kan også gøre det i en normal ovn, på en pande, eller fx i en hjemme-popcorn varmer (men hold øje med kaffen hele tiden hvis du prøver derhjemme. De indeholder olier og det kan gå galt).

Se svar 14.

Se svar 119

Se svar 119

Hvis du kan genskabe de rigtige vækstbetingelser, kan du godt etablere en mikro-kaffe produktion, men jeg tvivler på, at det vil smage særlig godt.

Nej. Begge køn er repræsenteret i blomsterne i form af støvdragere (hanlig funktion) og frugtknude (hunlig funktion). I nogle hybrider, såsom Starnaya, har man dog formået at ”slukke” for den hanlige funktion.

Anders: Så mange forskellige typer som muligt. Variation er livets krydderi.

Aske: samme som Anders. Der er en kaffe til enhver lejlighed, og jeg er altid åben for ny kaffe. Jeg prøvede for nyligt en lysristet Robusta-kaffe, som jeg fik af farmeren i Vietnam som en gave. Den smagte lige så godt som en god Arabica. Jeg rister ofte grønne kaffebønner, som jeg køber når jeg er på feltarbejde. ”Husets standard-kaffe” er dog en ok-kvalitetskaffe fra det lokale supermarked til vores espresso-maskine, og som er kendetegnet ved at være fra farme over 1500 meter over havet (dette er en lille indikator for bedre kaffe).

Anders: 2-3 kopper om dagen

Aske: Oftest 3 kopper om dagen. Nogle dage op til 5.

Anders: Så mange forskellige typer som muligt. Variation er livets krydderi.

Aske: Jeg rister ofte grønne kaffebønner, som jeg køber når jeg er på feltarbejde. ”Husets standard-kaffe” er dog en ok-kvalitetskaffe fra det lokale supermarked til vores espresso-maskine, og som er kendetegnet ved at være fra farme over 1500 meter over havet (dette er en lille indikator for bedre kaffe).

Anders: 2-3 kopper om dagen

Aske: Oftest 3 kopper om dagen. Nogle dage op til 5.

Anders: Jeg har smagt rigtig mange typer af kaffe idet jeg har rejst på tværs af troperne i Sydamerika, Afrika, Indien og SØ Asien, Melanesien og Australien. Mange har været lokalt produceret, f.eks. af en kaffebonde i Colombia, som ristede de ny-tørrede bønner på en pande i køkkenet, malede dem og bryggede en helt fantastisk kop kaffe.

Aske: Forskellige typer af kaffe? Uha, det tør jeg næsten ikke sætte tal på. Et sted mellem 700 og 1000 vil jeg tro. Her er der også tale om forskellige blends, ristegrader og bryggemetoder.

Anders: Jeg holder meget af de italienske espresso-blandinger

Aske: Jeg holder meget af at riste de grønne bønner selv, men det tager tid, så ”huset standardkaffe” er faktisk også en italiensk espressoblanding, som er kendetegnet ved at være fra farme over 1500 meter over havet (dette er en lille indikator for bedre kaffe).

Nogle mener det er i køleskab eller sågar fryser – men så drikker de ikke kaffen hurtigt nok. Og det kræver en virkelig god indpakning, da et køleskab er fuld af alle mulige aromaer... Så, i en lukket beholder, tørt og ikke for varmt. Hvis kaffen er ristet og er af god kvalitet, så max et par måneder. Hvis den også er kværnet, så max et par uger. Generelt skal man ikke købe formalet kaffe, hvis man vil have den friske smag – men det er selvfølgelig også et spørgsmål om vaner mm.

Vælger arabica kaffe

Nej den tilhører kurvblomstfamilien. Det er samme art som leverer forskellige typer af salat (f.eks. julesalat og radicchio). Når man bruger roden til erstatningskaffe rister og maler man den, ligesom rigtig kaffe. Den ældre generation husker sikkert Richs kaffe (reklameslogan: ’det er Richs der driks’). I dag bliver et lignende produkt solgt som en specialitet i helsekostbutikker. Ikke lige min kop te, om jeg så må sige.

Nogen gør og det udnytter man i forædlingen. Som et kuriosum kan jeg nævne at det for nyligt blev påvist at Coffea arabica opstod et eller andet sted i det etiopiske højland som en naturlig hybrid mellem C. eugenioides og C. canephora (’Robusta’) med en efterfølgende kromosomfordobling (allopolyploidisering). Det skete højst sandsynligt for 10-20.000 år siden, hvilket i evolutionær tid er ganske for nyligt.

Der findes mange frøbanker i kaffe-producerende lande, dvs. plantager som holdes isoleret fra andre sorter. Og mon ikke frø-banker, som den på Svalbard, også indeholder et par coffea arter.

Nej der er ingen hjemmehørende vilde arter af kaffe i Sydamerika. Alt er dyrket.

Så vid jeg ved, ikke nogen. Kaffe-planter kan ikke tåle frost. Der er måske undtagelser, som jeg ikke kender til.

Hybridkafferne omtalt under foredraget kommer alle fra Arabica-arten.

Hvis der refereres til biodiversitet generelt i og omkring kaffeplantagen, så veksler dette meget og afhænger af farmerens valg af dyrkningssystem. Men mange af hybriderne viser gode egenskaber også i agerskovbrugssystemer.

Mange af hybridkafferne producerer også en høj kvalitetskaffe i koppen. Hybriderne er udvalgt også med kvalitet i sigte. En af mine egne yndlingskaffer er H16, Mundo Maya, som når den er behandlet ordentligt er helt på højde med de fleste andre sorter (Geisha undtaget, hvis du spørger mig). God kaffe behøver for resten ikke at være single origin. Der er mange gode kaffe, som netop er høj kvalitet, fordi man gennem blandinger kan opnå en god og balanceret kvalitet, som får forskellige smagsnoter fra de forskellige origins.

Der er nogle der tilsætter hormoner til vækstmediet under produktionen af småplanter, men det kan også gøres uden.

Det korte svar er, at det er den smag og de egenskaber der bliver efterspurgt.

Nej, Kakao (Theobroma cacao) tilhører en hel anden familie, hvilket gør det for svært at overføre egenskaber.

Uden uorganisk gødning, med regenerativ landbrugspraksis og dyrkning i agerskovbrugssystemer.

Ja, kakaoen har bl.a. brug for højere temperaturer. Der er visse ligheder i dyrkning og bl.a. i fermentering af bønnerne, men i resten af forarbejdningen er der ganske store forskelle.

Ja, det gør den.

I begrænset omfang og på eksperimentelt plan. Officielt findes der ikke GMO kaffe på verdensmarkedet

Det kommer an på landbrugspraksis, men jeg har oplevet farme med 70-årige kaffetræer. Det er dog undtagelsen. Omkring 25 – 35 år er mere normalt. Ofte vil farmeren skærer planten ned til 15 cm hvert 7 til 12 år og lade nye stammer vokser op igen. Men man kan også beskære planterne på anden vis.

Koffein er en alkaloid, C8H10N4O2. Der er ikke så meget frugtkød på kaffefrugter, men frugtjuicen er ganske sød.

I højeste grad. I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’.

Som oftest i vandkar, hvor de friske bønner ligger, efter frugtkødet er fjernet men stadig med et sukkerholdigt lag omkring bønne.

Det findes tre måder at afskalle kaffefrugten på, 1) enten kan man tørre hele frugten og så afskalle den bagefter (tør metode), 2) man kan afskalle frugten mekanisk under vand, hvorved det indre pektinlag bliver delvist nedbrudt og slipper endokarpen ved en gæringsproces (våd metode) og, 3) hybridmetoden, hvor man tørrer frugten kort og derefter fortager en afskalning under vand hvorved pektinlaget bliver siddende som et klæbrigt honningagtigt lag uden på endokarpen (honning metode). Der findes dog mange variationer over disse tre hovedtyper

Et rigtigt godt spørgsmål. Alle de haploide kerner i kimsækken, som ikke fusionerer med spermkernerne forgår. Tilbage er der den nye kim (diploid) dannet ved en fusion mellem den spermkerne 1 og ægcellen, samt frøhviden (triploid) dannet ved en fusion mellem den spermkerne 2 og de to kerner i centralcellen.

Kogekaffe er en kaffebrygningsmetode, som benyttes i Skandinavien. Den malede kaffe kommes i en kedel over et bål eller gasblus. Denne type kaffe giver forhøjet kolesteroltal.

Om det holder vand vil kræve dosis respons forsøg med rigtig mange doser. Men set i forhold til diabetes er den høje dosis cafestol den bedste.

Det er ikke vist at kaffe skulle have nogen indflydelse på barnløshed. Så fortsæt bare med at drikke kaffe.

Se svar 20

Koffein nedbrydes i leveren, hvor der er et enzym, som forekommer i en form som hurtigt nedbryder koffein og en udgave der hos ca. ½ nedbryder koffein langsomt. En genetisk betinget forskel.

Arten hedder Coffea charrieriana og blev opdaget i 2008. Den smager noget anderledes end kaffe og vil falde i de færrestes smag. Måske kan den bruges i forædlingen til at nedsætte koffeinindholdet i ’Arabica’.

Kaffens egenskaber skyldes et hav af forskellige stoffer i kaffen – ikke kun koffein,

Det tilrådes at børn maksimalt får 3 mg koffein/kg legemsvægt som en sikkerhedsforanstaltning

Ikke undersøgt.

’Endo’ betyder inden i og ’sperma’ betyder frø på græsk.

Den metode man bruger til afskalning af frugten har indflydelse på smagen af den færdige kaffebønne.

Hvis ældre kvinder med risiko for eller med knogleskørhed drikker meget kaffe kan knoglemineral indholdet falde. Hvis der suppleres for hver kop kaffe med 30 ml mælk svarende til 40 mg calcium balancerer calcium indtag med calciumtab med urinen.

Ja, vand i Danmark har ofte et højt indhold af kalk, som skal fjernes for at være optimalt til kaffebrygning. En Brita filterkande bruges ofte til hjemmebrug. Man kan også tilsætte en ganske lille smule citronsaft til vandet (meget lidt).

Ift. hybriderne, skal man huske, at der ikke er tale om genmodificering, da hybriderne er frembragt gennem bestøvning og ikke crispr eller GMO teknologier. Naturen kunne sådan set have lavet hybriderne selv, hvis planterne havde stået tæt på hinanden. For de omtalte hybrider er der ”blot” tale om at lave kontrolleret bestøvning af kendte ”forældre” og udvælgelse af bedste planter – og herefter kloning gennem vegetativ formering, så man beholder de oprindelige gener. Bierne har vi stadig brug for i plantagerne, når kaffen skal dyrkes til kaffebønner, og de laver i øvrigt en helt udmærket honning fra bestøvning af hybriderne.

’Arabica’ kaffe kan selvbestøve med en lille nedgang i frugtsætning, men bliver i plantagerne ofte fremmedbestøvet af bier. Med ’Robusta’ forholder det sig anderledes. Selvbestøvning medfører en meget lave frugtsætning hvorfor frugtsætningen er særlig afhængig af fremmedbestøvning.

’Arabica’ kaffe kan selvbestøve med en lille nedgang i frugtsætning, men bliver i plantagerne ofte fremmedbestøvet af bier. Med ’Robusta’ forholder det sig anderledes. Selvbestøvning medfører en meget lave frugtsætning, hvorfor fremmedbestøvning ved især bier er vigtig.

Klimaforandringerne sker meget hurtigt målt i evolutionær tid så langt levende organismer såsom kaffe har svært ved at tilpasse sig. Derfor er det vigtigt at få kortlagt de vilde slægtninge til de dyrkede kaffearter, da man her kan finde egenskaber såsom tørketolerans, som kan indavles i fremtidens kaffetyper.

Der findes en del alternative anvendelser af kaffen selv eller kaffens biprodukter. Ingen af disse kommer dog i nærheden af kaffe i økonomisk betydning. For blot at nævne nogle få: De tørrede skaller (’Cascara’) kan bruges til en slags te. Man kan udtrække kaffeolie af kaffegrumset som skulle have medicinske egenskaber. Du kan læse mere her: https://www.mdpi.com/2304-8158/9/5/665

Se svar til 149.

Afhængigt af sort, vil den optimale vækstperiode (her forstået som høstudbytte) være fra tre til fem år efter udplantning og frem til 25 – 30 år, hvis den beskæres og behandles korrekt. Ofte vil man skære dem ned til 15 cm og bruge de nye stammer med 7 – 12 år mellemrum, igen afhængigt af dyrkningen

Det er hovedsageligt krav til temperaturer (ingen frost!) og nedbørsforhold.

Afhængig af sort, fra 2 år. Ældre sorter oftere fra det 4. år efter udplantning.

Kopi Luwak kommer fra Indonesien hvor man har opdaget at kaffe som har været gennem tarmsystemet af en Asiatisk palmeruller (UK: ’Palm civet’) har en anderledes, interessant smag. Oprindeligt samlede man bønnerne fra ekskrementer under kaffebuskene. I dag holder man dyrene i alt for små bure og fodrer dem med en streng diæt af kaffebønner.

Nej. Husk på at bønnen ristet ved 240 grader inden du brygge kaffe på den

Det er et spørgsmål om at skabe en anderledes, interessant smag.

Dyrets tarmsystem fungerer som en særdeles optimal forarbejdningsprocess. Man kan - med vise modifikationer – sige at vores måde at forarbejde kaffe på frem til den grønne bønne er inspireret af dyrene, som naturen jo netop har sat til at sprede kaffebønnerne på en god måde.

Det er et spørgsmål om at skabe en anderledes, interessant smag.

Dyrets tarmsystem fungerer som en særdeles optimal forarbejdningsprocess. Man kan - med vise modifikationer – sige at vores måde at forarbejde kaffe på frem til den grønne bønne er inspireret af dyrene, som naturen jo netop har sat til at sprede kaffebønnerne på en god måde.

På tværs af de vilde kaffearters udbredelsesområde og i dyrkningsområderne af Coffea arabica og C. robusta er der mange forskellige frøspredere fra aber til næsehornsfugle

Det er spiseligt og skulle angiveligt have en ganske interessant smag, omend der ikke er meget kød på frugten. Jeg har ikke selv prøvet det.

Det er rigtigt, at våd afskalning som man bl.a. anvender i Indonesien skulle give en god smag til bønnerne. Fermenteringen gør det desuden lettere at få pektinlaget til at slippe endokarpen senere i processen

Black Ivory kaffe

Det giver i hvert tilfælde en anderledes og interessant smag som jeg er sikker på at kaffe feinschmeckere vil sætte pris på. Når det gælder Kopi Luwak skal man dog være klar over at produktionen er behæftet med alvorlige dyreetiske problemer.

I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’.

I Yemen er der lang tradition for at anvende de tørrede frugtskaller til at lave en slags kaffe/te med et relativt lavt koffein indhold. Også i Sydamerika drikker og eksporterer man kaffe-frugtskaller, som går under navnet ’cascara’ eller ’coffea cherry tea’.

Kaffe tæller med som væske.

Tænkepausen, som udkommer i efteråret/jul 2023 hedder bare ”Kaffe” og omhandler historien om kaffen vej fra Etiopien, lidt botanik, og fra kaffefrugt til kaffekop, om kaffes virkning på fysiske og psykiske funktioner samt på indflydelsen på sygdomme

Der er ikke holdepunkt for at kaffe er vanddrivende hos personer, som har drukket kaffe i flere uger

De støtter forskningen, fordi målet er at lave bedre produktionssystemer til ofte fattige eller på anden vis udsatte farmere i det globale syd. Kaffen dyrkes af millioner af farmere, ofte små jordbesiddere, og derfor hjælper forskningen til at forbedre dyrkningen til fordel for farmerens, husstanden, økonomisk udvikling i landzoner, samt til bedre brug af naturressourcer i de pågældende lande. Og så er der samtidig flere virksomheder i Danmark, som lever af at handle kaffe – så god kaffe kan også føre til gode forretninger i Danmark.

Jo mere kaffe, der drikkes jo lavere dødelighed.

Det er det såkaldte 95% konfidens interval. Den fuldt optrukne linje er gennemsnittet.

Det ved vi ikke.

Se svar 162

Så vidt jeg ved, var det de faldende kaffepriser på verdensmarkedet forårsaget af depressionen, der gav dødsstødet til Karen Blixens farm.

Så vidt jeg ved, var det de faldende kaffepriser på verdensmarkedet forårsaget af depressionen, der gav dødsstødet til Karen Blixens farm.

Med vækstlys om vinteren vil jeg tro, at det kan lade sig gøre

Det er rigtigt, at der ikke findes vildtvoksende arter af kaffe i Sydamerika. Al kaffe er dyrket.

Kulturel udveksling.

Mange kaffesorter dyrkes meget lokalt og bønnernes smag bærer præg vækstbetingelserne i form af klima og jordbund. Ovenpå dette kommer så ristningen, som yderligere er med til at sætte sit tydelige præg på smagen

Der findes ikke vildtvoksende kaffearter i Yemen. Man har dog en lang tradition for at dyrke kaffe og var i de tidlige dage det vigtigste kaffeeksporterende land. Udskibningen foregik fra den lille havneby Mokka på Rødehavskysten. I dag eksporteres mindre end 0.1 % af markedsandelen derfra.

Mange kaffesorter dyrkes meget lokalt og bønnernes smag bærer præg vækstbetingelserne i form af klima og jordbund. Oven på dette kommer så ristningen, som yderligere er med til at sætte sit tydelige præg på smagen

De dyrker ’Arabica’ (varianterne ’Bourbon’ og ’Catuai’) og producerer kaffebønner på en meget lille målestok. Se mere her: https://www.gcrmag.com/coffee-grown-in-italy-and-its-implications-for-the-future/

Der er ingen tvivl om at kaffedyrkningen frem mod 2050 vil rykke mod syd og mod nord, medmindre det lykkes at forædle arter som C. stenophylla som er særlig tolerant overfor varme og tørke.

Det vil den kunne, men det vil få alvorlige konsekvenser for kaffebønderne i de lande, hvor den dyrkes nu.

Aske: Vi har jo prøvet at dyrke kaffe i Danmark, faktisk indendørs, i en gammel forladt grisestald oppe i nord Sjælland, og der var vi selvfølgelig nødt til at have lamper, der kunne varme og give også lys og energi til planterne. Det lykkedes måske et lille års tid og så kom de ud og ind igen og kaffeplanten er ekstremt følsom, så de døde alle sammen. Og jeg tror ikke med meget kraftige klimaforandringer, at det lykkedes os at få kaffen op til Danmark, det kunne være rart ikke? Men jeg synes hellere, vi skal koncentrere os om at købe den gode kaffe fra dem, der kan finde ud af at lave den i de rigtige steder og så sørge for at støtte dem i stedet for, selvom det er meget sjovt. Jeg har faktisk kaffeplanter, der blomstrer og har frugt på hjemme i min stue lige nu så dem skal jeg lave en dag.

Af hensyn til dyrkning i et foranderligt klima, men med henblik på også at lave en kvalitet så farmeren kan få en ordentlig pris.

Man leder efter de optimale temperaturer og nedbørsforhold, bl.a. med temp. mellem 18 – 21 grader året rundt, og med adskilte regn- og tørtider. Flytter man nord/sydpå, risikerer man frost, hvilket slår planten ihjel.

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af hvilket marked (og priser) farmeren har adgang til. Men udover kaffen giver agerskovbrug også mulighed for salg af andre produkter fra plantagen end bare kaffe. Og det kan være en rigtig stor fordel.

Det kommer an på dyrkningsformen. Hver gang man høster kaffen, tager man næring ud af systemet, som skal tilbage igen. Gør man dette på forsvarlig vis, så kan jorden holde.

Nej, ikke per automatik. Man kan ganske let gøde med uorganisk gødning, hvis man ønsker det og har råd til det. Men agerskovbrugssystemer har den fordel, at træerne kan være med til at optage kvælstof fra atmosfæren, som bliver tilgængelig for bl.a. kaffeplanterne og dermed kan man sparer på købet af gødning. Ofte vil man finde flere træer i økologiske systemer end i konventionelle, men det er ikke en regel som sådan.

Det er hovedsageligt Bird Friendly, som stiller de største krav til diversiteten af træer i systemet. Det er dog svært at finde i Danmark.

Ja, det er en af de aspekter ved den nye EU-lovgivning, som giver nogle opkøbere hovedpine. Men andre opkøbere har faktisk haft fuld sporbarhed ned til farmere i flere år. Det handler om at have orden i sin forretning og sørge for registrering af de fysiske varestrømme – og dette er meget nemmere for opkøbere, som køber direkte fra farmerne eller deres kooperativer.

Se svar til bl.a. 88.

Se svar til bl.a. 88.

Se svar til 88 og 103 (tror jeg).

Det kommer an på hvad man er ude efter: mere natur, bedre miljø, fair priser, women empowerment mm. Se svar til 88. m.fl.

Aske: Det er et godt spørgsmål, for ”husk nu hvad I køber”. Og så har vi så også hørt nu at kaffe er utrolig sundt, så nu skal vi allesammen ud og købe mere kaffe. Men hvordan sikre vi os så lige at kaffen nu er god? Og det er virkelig svært. Vi så også, at kaffen har utrolig mange forskellige certificeringsordninger, forskellige bæredygtigheds programmer og alle mulige labels og mærkninger osv. Så når man står nede i Føtex eller hvor man nu handler, så er det bare svært. Men der er kun en vej og det er at sætte sig ind i den kaffe, man køber. Hvor kommer den fra? Hvad er der af programmer til at hjælpe farmerne? Måske endda hvad har de fået af betaling?

Se også svar til 88.

Se svar til 88, 92 og 103.

Det er en del af historien. Men priserne har ofte været meget lave de seneste 100 år og vi har stadig masser af kaffe – faktisk mere hvert år der går. Men de lave priser er med til at ungdommen vælger kaffelandbrug fra, så om nogle år kan vi måske se højere priser (fordi færre gider at dyrke kaffe, så lavere udbud) og så er priserne jo på den måde løst.

Ja, det sker desværre med mellemrum, også i Latinamerika. Og magtforhold er og har altid spillet en desværre ganske negativ rolle. Se svar til 105.

Kaffe har faktisk aldrig været den næstmest handlede vare. Det er en gammel skrøne. Kaffe har engang været det næstmest handlede landbrugsprodukt fra udviklingslande.

Det bedste initiativ er sådan set at være villig til at betale en højere pris på kaffen og dermed give noget af den ret store profit, som de store handelshuse har, tilbage til farmerne. Vi er i en spændende tid med nye reguleringer og nye private og offentlige initiativer, men vi hører også andenhånds-historier om de ’gamle store virksomheder’ gå aktivt imod denne bevægelse, bl.a. gennem hårdt lobbyarbejde. Jeg skal her lægge vægt på at dette ikke er en del af den data jeg arbejder med i mine projekter.

Vores forbrug af en række tropiske afgrøder såsom kaffe, soyabønner, oliepalmer forårsager ofte negative aftryk på naturen, men kan samtidigt skabe et indkomstgrundlag for den fattige landbefolkning. Det er et af de mange dilemmaer der udfordrer os.

Se svar 14

Kafferust (Hemileia vastatrix) er en almindelig svampesygdom, som angriber bladene på kaffeplanten. Det er en flercellet basidiomycetessvamp af ordenen Pucciniales.

Det lyder som om du skal prøve nogle blandinger, hvor der indgår ’Robusta’