Tirsdag d. 7. oktober 2025 afholdte havmiljøforsker Stiig Markager foredraget 'Havets kollaps og vejen tilbage' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Spørgsmålene væltede ind, og der var ikke tid til at besvare dem alle under foredraget. Forelæseren har efterfølgende besvaret udvalgte spørgsmål skriftligt. Du kan nedenfor finde både de skriftlige svar, samt de svar forelæseren gav på aftenen.
1. Jeg vil gerne høre, hvorfor vi aldrig hører om Østersøens påvirkning af de Danske sunde og øvrige vandområder. Mvh Viggo Hørlyck, Vamdrup |
| Det gør vi ikke fordi, at det ikke er noget væsentligt problem. Det er sådan, at i det vand som kommer til os fra Østersøen, er langt det meste af kvælstoffet omsat og derfor er det ikke særligt biologisk aktivt – det er blevet indbygget i langsomt nedbrydelige (hundredvis af år) humusstoffer - og derfor er det ikke det, som giver miljøproblemer i særligt stort omfang – og slet ikke inde i fjordene, altså Limfjorden og indre fjorde. Der kommer ikke kvælstof til os fra Østersøen. |
2. Hvilken konsekvens ville det have medført, hvis vi havde indført 5 meter dyrkningsfri afstand til alle vandløb, som der var forslag om for år tilbage? Torben, Karup Forsamlingshus. |
| I en periode var det faktisk 10 meter til alle vandløb. Det ville simpelthen have gjort en stor forskel, for så ville vi have fået væsentligt mindre kvælstof ud i vandløbene og dermed ud i fjordene. Og i mange år ville det have hjulpet på det her problem. Så det allerbedste man faktisk kan gøre er at tage en tommestok og sin mobiltelefon og så gå ud og se om de 3 meter bræmmer bliver overholdt – 3 meter er minimumskravet for at få EU-støtte, så der er mange landmænd som ulovligt modtager støtte. Det lovmæssige krav er 2 meter, overtrædes det kan det anmeldes til politiet. Så du kan faktisk som borger gøre noget for at få mindre kvælstof ud i vores havmiljø. |
3. Hvis den grønne trepart bliver en succes, vil du så anerkende iltning med ren ilt fra vores PtX-anlæg, hvor ren ilt er et ”spildprodukt”? Poul Møller Andersen, Søauditorierne. |
| Nej, det vil jeg ikke. Det lyder selvfølgelig som den oplagte løsning, når man hører, at der er iltsvind og vi så har en produktion af ilt fra de her PtX-anlæg - som vi ikke rigtig har endnu, men hvis vi får dem, så kunne man pumpe det ned på bunden. Men altså, det er jo ikke iltsvindet som sådan, der er noget problem. Det, der er problemet er, at vi har en alt for høj algevækst, som gør vandet uklart, som giver iltsvind, men som også giver en helt masse andre problemer i havmiljøet. Så iltsvind eller iltmangel er bare et ud af mange symptomer, og det ville være dumt at prøve at afhjælpe det med iltning. |
4. Hvordan måler man størrelsen af kvælstofudvaskning fra et givent område? Søren, Aarhus HF og VUC |
| Det sker simpelthen ved, at man tager en vandprøve fra vandløbet, så tæt på dér, hvor det løber ud i havet, og så måler man, hvor meget kvælstof der er i vandet. Derefter måler man også hvor meget vand, der flyder igennem vandløbet, og så ganger man de to tal sammen og så har man hvor mange tons kvælstof, der passerer ud af vandløbet hvert år. Jeg tror, at der er omkring 30.000 målinger af dét i Danmark hvert år. |
5. Hvorfor interesserer svenskerne sig primært for udledning af fosfor og mindre for udledningen af kvælstof til vandmiljøet – i modsætning til Danmark, hvor det stort set er omvendt? Hvorfor fokuserer vi ikke (så meget) på fosfor i Danmark? Bodil fra Vrå Bryghus, Vrå |
| Det er ikke rigtigt, at svenskerne ikke er opmærksomme på kvælstof. De er lige så opmærksomme på kvælstof, som vi er. Og er lige så bevidste om at det påvirker havmiljøet negativt. Der er lidt forskel – det er sådan, at når man kommer langt ind i Østersøen, så er saltholdigheden så lav, at de såkaldte cyanobakterier kan vokse, og de kan selv trække kvælstof ud af luften, og så bliver fosfor vigtigere, selvom kvælstof stadig spiller en rolle. Så til en vis grad er det et spørgsmål om saltholdighed. Men fra Bornholm og vest-nordpå, hvor vi bor, der er det kvælstof, som er begrænsende. Og svenskerne arbejder også med kvælstofudledninger. |
6. Hvordan påvirker medicinrester, industriens kemikalier og f.eks. vores enorme forbrug af skønhedsprodukter (11 mia. kr./år) dyreplankton i havet? Vh. Dreslette Forsamlingshus. |
| Vi kan ikke måle egentlige effekter på økosystemet af giftstoffer i havet. Det er ikke sådan, at med de koncentrationer af giftstoffer vi finder, så dør ålegræsset eller vandlopperne. Dér, hvor vi kan se en egentlig effekt, er meget lokalt hvor der er voldsomme udledninger, f.eks. nede ved Skælskør eller oppe ved Harboøre Tange. Og så har vi måske nogle effekter på vores havpattedyr – sæler og marsvin som kun lever af fisk, idet det nogle giftstoffer akkumuleres gennem hele fødekæden. Men egentlig økosystemeffekt fra medicinrester og andet har vi ikke kunnet påvise endnu. |
7. Er der et tipping point i havmiljøet, dvs. risiko for, at vi ikke kan genoprette? Peter, Auditorie 1 |
| Det er der ikke i absolut forstand. Vi vil kunne få vores fjordmiljø tilbage i den tilstand, som det var i før i tiden. Men, nogle steder vil det tage rigtig, rigtig lang tid – måske 100 år, måske 400 år eller måske 1.000 år. Og så bliver det lidt et filosofisk spørgsmål, om det kan rette sig op igen. Men det er meget vigtigt at understrege, at så snart vi reducerer udledningerne af kvælstof, så bliver havmiljøet lidt bedre i morgen – det bliver ikke i god tilstand, men det bliver lidt bedre. Og nogle områder, de ydre fjorde, yderste i Vejle Fjord – dér behøver der ikke gå mere end en 5-10 år før, at vi har reduceret udledningerne af kvælstof til det niveau, som fjorden kan tåle og til, at vi har god økologisk tilstand. Det afhænger helt af, hvor stor vandudskiftningen er. I de indre fjorde, hvor vandudskiftningen er langsom, vil det tage det årtier og måske århundreder. Dvs. at det som har taget årtier at forurene, vil tage århundreder at ordne, hvis vi stopper i morgen. Vi efterlader en meget stor negativ arv til vores børn og børnebørn med alt det kvælstof, som ligger ude i fjordene. |
8. Er der andre lande, som har tilsvarende problemer i deres fjorde? Ib, Brædstrup Bibliotek |
| Ja, Tyskland og Sverige har fjorde flere steder, som ligner vores og med tilsvarende problemer, men de har gjort en større indsats for at løse problemet. Holland har et meget stort problem, primært med ammoniak i luften, som falder ned på landskabet. Men de er jo velsignet med et havmiljø, som er meget dynamisk med tidevand, og de har ikke denne her forskel med saltholdighed mellem top og bund. Det betyder at deres havmiljø er mindre følsomt overfor næringsstoffer end vores fjorde. |
9. Hvordan spiller vores enorme mængde af svin i Danmark sammen med kvælstofudledningen? Inger, Odder Gymnasium. |
| Det er den væsentligste årsag til det. Ca. 80% af de afgrøder, som vi dyrker på markerne, går til dyrefoder, og en meget stor del af det til svin. Så det er fordi, at vi har et intensivt animalsk landbrug, som næsten udelukkende går til eksport, at vi har så stort et forbrug af kvælstof – og hvor en stor del af det ender ude i vandmiljøet. |
10. Hvorfor kommer tunfisk tilbage til Øresund, når forureningen stiger? Thomas Kirk, Hadsund Bio. |
| Tunfisken kommer ikke tilbage til Øresund fordi, at forureningen stiger. Tunfisken er en succeshistorie fordi man internationalt har formået at reducere tunfiskeriet, så bestanden nu er ved at komme sig. Og så begynder tunen at vandre over længere og længere strækninger, og så kommer de helt op i vores farvande. Og tunen lever helt oppe i vandoverfladen af fisk, som sild, makrel og hornfisk, som trives fint. Det er fiskene nede på bunden, som har et problem. |
11. Hvad er dit bedste råd til det enkelte menneske for at hjælpe med til et bedre havmiljø? Dorthe, Lynderup i Bio Næstved. |
| Man kan melde lokal forurening til kommunerne og bede dem om at tage affære (se svar til spørgsmål 2). Problemet er, at når man så gør det, så sender kommunen et brev til fødevareministeriet om, at der er observeret en overtrædelse, men i 2015 blev der sendt brev fra fødevareministeriet til kommunerne om, at når noget sådant blev observeret, vil de ikke høre om det. Så derfor ved jeg ikke rigtig, hvordan vi skal komme videre. Du kan ikke rigtig gøre noget f.eks. via dine egne indkøb. Problemet er at den animalske landbrugsproduktion, altså svin og mejeriprodukter, og det er det jo sådan, at vi i Danmark kun spiser ca. 5% af produktionen, og resten går til eksport. Så dit valg af varer i supermarkedet påvirker ikke den animalske produktion i Danmark. Du skal altså enten kræve reglerne overholdt eller stemme på nogen, som mener, at det her problem skal løses. |
12. Jeg hører ofte, ”at iltsvind har vi jo altid haft og det er jo kun naturligt”. Hvad kan man svare til det? Tak for et vildt godt foredrag. Anja, Ballerup |
| Det er rigtigt, at vi har nogle ganske få steder, hvor vi kan se, at der også har været iltsvind for måske 100 år siden. Det er f.eks. et lille bitte område nede nord for Als, muligvis også i den inderste del af Mariager Fjord. Men den udstrækning som iltsvind har i tid og rum i dag, det ER en konsekvens af årtiers alt for høje udledninger af kvælstof og ikke en naturlig forekommende ting. |
13. Hvilke studier har du gjort af købstædernes uhæmmede udledning af menneskelig afføring gennem generationer? Vh Hans F Vojens kulturhus |
| Det, du hentyder til, er om spildevand og overløb fra kloakker er en væsentlig kilde til næringsstoffer. Det er det ikke, og hvis du hører om det, så er den ofte fra organisationen ’Bæredygtigt Landbrug’ som driver en systematisk misinformationskampagne om dette emne. Målinger viser at ca. 5 procent af det kvælstof, der tilføres havet, kommer fra rensningsanlæg, og det er efter at man har renset omkring 75 procent væk. Teknisk er det svært at rense bedre for kvælstof, men kommunerne arbejder på det. Vi betaler omkring 10 milliarder om året for at drive kloakker og renseanlæg, så alle ’byboerne’ har betalt for at rydde op efter sig. Overløb af urenset spildevand udgør omkring 1 procent af kvælstofudledningerne, og det er ekstremt dyrt – det vil koste 3-400 milliarder kr. - at fjerne det problem, så det vil være helt uforsvarligt at fokusere på det. Når landbrugsorganisationer bliver ved at påstå, at det er udledninger fra renseanlæg, eller overløb af urenset spildevand, så er det kun for at aflede opmærksomheden fra deres egen forurening. |
14. Fiskeriet beskylder ikke helt uden grund landbrugets udledning for at være skyld i fiskenes tilbagegang, men trawlerne ødelægger også alt småvegetation, så fiskeyngel ikke har nogen steder at gemme sig - efter en trawler har passeret ligner havbunden en plovmark. Ib Ballerup |
| Det er korrekt, at det er landbrugets udledninger som har ødelagt fiskerierhvervet i Danmark, dog hjulpet på vej af fiskerne selv, som er blevet ved med at fiske hårdt på bestande, som ikke har noget mad. Men du har også ret i, at bundtrawling og muslingeskrabning udgør en selvstændig presfaktor på miljøet. Et totalt stop for brug af bundskrabende redskaber øst for Skagen og i fjordene ville hjælpe havmiljøet meget. |
15. Søren på Allerød bibliotek: Iltsvind i fjordene, tunfisk i Øresund… hvordan måler man “havets kollaps” objektivt |
| Tun og andre pelagiske fisk – fisk som lever i de frie vandmasser – kan godt trives, samtidig med at bundens dyr, planter og de bundlevende fisk er væk. Se også svar 10 ovenfor. |
16. Herningsholm hhx Amanda Tess. Hvordan påvirker menneskelige aktiviteter som fiskeri og forurening havbundens evne til at gendanne sig naturligt? |
| Se flere svar ovenfor. |
17. Er du enig i at så frem, man fokuserer på natur, redder man typisk også klima. Omvendt hvis man fokuserer på miljø/klima, er det ikke sikkert man gør meget godt for naturen. Derfor er grøn trepart også lidt bekymrende. Biodiversitetsrådet siger da også at der ikke er tænkt meget på natur. Mvh Carsten Vang Jensen, Silkeborg bibliotek |
| Der er synergieffekter, dvs. udtager man landbrugsjord for at reducere kvælstof til havet, eller beskytte drikkevand, så gavner det biodiversiteten og omvendt. Men det som optimalt løser et problem løser ikke optimalt de andre, så jo der er overlap i løsninger - men ikke altid. |
18. Hej med jer, Torben fra Vedsted Landbohjem. Bliver der udledt mere kvælstof i luften end tidligere, har den mindre udledning fra kulværker og brændeovne forøget kvælstof i luft og vand? |
| Nej, udledninger til luften er aftagende. Tidligere kom ca. 50 procent af kvælstoffet som kvælstofilter (NOxer) fra forbrændingsprocesser. Det er aftaget med udfasning af kul og elbiler i stedet for brændstofbiler. Nu er kvælstof som ammoniak – som kommer fra dyr -dominerende, men nedlægning af minkavlen har reduceret Danmarks udledninger af ammoniak betydeligt, og dermed reddet mange menneskeliv – ca. 2 menneskeliv hver måned siden vi stoppede med at have mink, især øst for Ålborg. |
19. Syddjurs Gymnasium, Thøger Trold Pauli. Der er ikke rødt ud for Grenåen hvor vand fra Djursland ender. Er det fordi det driver nordpå og lander dér? |
| Nej, det er fordi farverne er tilstanden i forhold til en tilstand upåvirket af mennesker, og Gudenåen har også naturligt påvirket området ud fra Randers Fjord. |
20. Finn Plauborg, Bjerringbro Biograf. Cyanobakterier er vel også skyld i eutrofiering? |
| Ja, men kun når saltholdigheden er lav, under ca. 10. Se svar 5 ovenfor. |
21. Kirsten Frederikssund bibliotek Har øvrige EU lande samme udvikling som DK indenfor kvælstof brug? Tak |
| Udviklingen i Danmark er særlig markant, fordi vi har så intensivt et landbrug, langt mere end andre EU-lande. Holland har måske en lignende udvikling. |
22. Har de andre EU-lande ikke samme problem som DK i forhold til vanddirektivet. Jan. Søauditoriet |
| Nej, i meget mindre grad fordi Danmark har de mest følsomme fjorde og det mest intensive landbrug. Se også svar ovenfor. |
23. Hanne Hald Borgerhus.: Hvad mener du om alt det rensningsanlæg udleder? |
| Se svar ovenfor. |
24. Hvorfor falder mænds gennemsnits-højde igen? Lone, Silkeborg Bibliotek |
| Godt spørgsmål og uden for min kernefaglighed. En forklaring som nævnes, er at indvandring af mennesker som genetisk er lavere spiller en rolle. |
25. Hvad tænker du om Cheminova og høfde 42 Harboøre tange? Hilsen Christina Ribe |
| Se svar 6 ovenfor. |
26. Hvad betyder gyllen fra grisene for kvælstofoverskuddet? |
| Når gylle anvendes som gødning, så recirkuleres kvælstof, så i sig selv betyder det ikke noget, problemet er at der er så mange grise i Danmark – der fødes 1,3 gris i sekundet i Danmark – så der skal importeres meget kunstgødning og foder – primært soja – som indeholder kvælstof for at fodre dem, og så laves det enorme mængder gylle. |
27. Kirsten Frederikssund bibliotek. Ser EU landenes havmiljø områder lige så farlige ud som vores? Tak |
| Nej, Danmark er det land som har størst problemer, pga. kombinationen af følsomme farvande og et meget intensivt landbrug. Se flere svar ovenfor. |
28. Julie, Astrid og Caroline fra Middelfart gymnasium Hvorfor tror du, at der stadig er så stor afstand mellem den videnskabelige viden om vandmiljøet og de politiske beslutninger på området? |
| Fordi vi har en strukturel korruption i Danmark, hvor Venstre, og et par andre partier, modtager penge fra landbruget, mod at søge for, at der ikke bliver grebet ind politisk over for deres udledninger af kvælstof. Samtidig gør de hvad de kan for at forhindre at der forskes i problemerne. |
29. Peter, Huset No7 - hvor lang tid går der fra bonden tilfører kvælstof på marken til vi kan måle det i vandløbene? |
| Det har effekt samme år, men i nogle områder er der en forsinkelse i grundvandet. I Kronjylland kan forsinkelsen være på flere årtier pga. af kalk i undergrunden. |
30. Finn Plauborg Bjerringbro Biograf. Hvad er kvælstofoverskuddet fra menneskers affald, altså forurening fra overløb og udløb fra spildevandsanlæg |
| Se svar 13 ovenfor. |
31. Gjerrild Friskole, Michael Grant. Hvordan er situationen længere væk fra kystområderne, længere ude på havet? |
| Den er bedre, men der er stadig en påvirkning af næringsstoffer fra land. Midt i Nordsøen og Kattegat er der en blanding af næringsstoffer fra mange lande. |
32. Finn Plauborg, Bjerringbro Biograf. Der laves vel ikke ammonium, men ammoniak ved Bosch medvirken? |
| Først dannes ammoniak, det kan så opløses i vand og blive til ammonium. |
33. Torben, Scala Gudhjem Hvordan er status for havet ved Bornholm. Det var svært at se på den første slide. |
| Det er i ringe tilstand. |
34. Hvordan kan det være vi stoppede med at blive højre i 1967 Hilsen William |
| Vi når vores genetisk bestemte potentiale, se også svar 24 ovenfor. |
35. Willi, Skødstrup Sognegård. Er der behov for en kvælstofindsats i Kaløvig, hvor vi havde kraftigt iltsvind i 2024 og i år? Den lokale trepart Aarhus skal ikke lave kvælstofindsats. |
| Ja, kvælstoftilførslen skal reduceres fra 203 til 178 tons pr. år = 12 procent. |
36. Er det umuligt at dosere mere præcist så N2 overskuddet bliver mindre eller helt forsvinder? Mvh Klaus, Hvalsø Bio |
| Ja, men landbruget har gjort meget i den retning, derfor er udbyttet i dag ca. det samme som for 25 år siden, mens udledningen er faldet. Jeg ved ikke, hvor meget længere man kan komme ad den vej, men meget under 40 procent tab af kvælstof ser svært ud. |
37. Hvordan spiller vores enorme mængde af svin i Danmark sammen med kvælstofudledningen? Inger a Odder gymnasium |
| Se flere svar ovenfor. |
38. Kysterne ved Køge bugt bugner hvert år af bunker af ålegræs (bliver brunt og rådner når det nedbrydes). Er det udtryk for et sundt havmiljø, hvor der er en naturlig årlig udskiftning (ligesom når træerne smider bladene om efteråret)? Hilsen Allan Rasmussen fra Greve Borgerhus |
| Det er naturligt at ålegræs smider nogle blade om vinteren, men når det sker i august, er det pga. af iltsvind når nætterne bliver længere og vandtemperaturen stadig er høj. |
39. Er påvirkningen med svovl og affaldsstoffer på havet blevet større efter man har indført Scrupper (røgrensnings anlæg) på skibe og givet dem tilladelse til at udlede andet fra disse anlæg? Hanne, Dagmar Bio Sønder Felding |
| Ja, men se også svar overfor om medicinrester og andre miljøfremmede stoffer. |
40. Omsætningen af fosfor er øget med 400% - bør man ikke se på den del - fra bl.a. udledninger fra husholdningerne? Som man bl.a. gør i Sverige... Måske en ret effektiv måde at begrænse mulighederne for algevækst i vores vandmiljø. Som man vist gør i Sverige... Bodil Popp-Kristensen, Vrå Bryghus, Vrå. |
| Jo bestemt, fosfor bør recirkuleres. Desværre indeholder spildevand også giftstoffer som kan gøre det problematisk at recirkulere fosfor. Men angående Sverige så se svar 5 ovenfor. |
41. Ville det så ikke være bedre at lægge små rør i bunden der giver luft ned i fjorden i stedet for at plante ålegræs? Freja, Auditorium 1 |
| Det kan ikke lade sig gøre (se også svar ovenfor om ilt og PtX), men det er dumt at bruge tid på at plante ålegræs. Det dør bare igen, indtil kvælstofudledningerne er nedbragt, og til den tid kommer det af sig selv. |
42. Peer Haagerup Asnæs- Odsherred- Sjælland. Spørgsmål: Bliver der lavet seriøse kvalitetsmålinger af vandet ved udmunding fra lammefjorden, eller er målestationerne politisk bestemt for at tækkes landbruget? Tak |
| Der er to målestationer i Isefjorden. De har været i brug i ca. 40 år, og er valgt ud fra faglige vurderinger dengang. |
43. Hvor meget skade estimerer du Cheminova fabrikken laver i dag Mvh. Mark fra Vig biografen. Og tak for foredrag 😊 |
| Se svar ovenfor om forskellige miljøfremmede stoffer. |
44. Chris, Folkehuset Tranbjerg, Hvad med det vand der udledes fra vores renseanlæg? Forurener det? |
| Ja, men det er nedbragt så meget som det er teknisk muligt, og er i dag et lille problem. Se også svar ovenfor. |
45. Hvad er dit bedste råd til det enkelte menneske for at hjælpe med til et bedre havmiljø? Vh Dorthe i Lynderup i Bio Næstved |
| At stemme på partier som vil reducere landbrugets udledninger – se også svar ovenfor om dyrkningsfrie bræmmer. |
46. Flemming Brønden Kan man ikke udnytte humus i havet i produktion? |
| Nej, det er det samme som humus – tørv, muld på land. |
47. Oluf fra Brønderslev. Hvis man stopper alle udledninger, fiskeri og øvrige forstyrrelser af danske farvande. Hvor lang til vil der gå, før alle danske farvande er i god eller høj økologisk tilstand? |
| Tja, 5-10 år i nogle af de yderste fjorde. 20- 50 år i mange fjorde, ca. 400 år i Østersøen og mindst det samme i Limfjorden. Se også svar ovenfor. |
48. Vi bliver flere mennesker og landbruget må derfor blive mere effektivt. Er der en grænse for hvor meget gødning og pesticider, et konventionelt landbrug kan udlede uden at ødelægge vandmiljøerne eller er den eneste vej frem 100% økologi? Christian Hundested |
| Vi har rigeligt med mad i verden, den er bare dårlig fordelt. Dansk landbrug brødføder ikke verden, men bidrager til sult, fordi 80 procent af afgrøderne går til dyrefoder, samtidig med at vi importerer soja, som kunne være brugt til menneskeføde. Meget jord går også til at producere brændstof til biler. Vi spiser ca. 15 procent af den mad vi producerer i Danmark, så selv med en halvering af landbrugsarealet, ville vi stadig have rigeligt med mad. |
49. Oluf fra Brønderslev. Har udledning af næringsstoffer ude i Skagerrak reel påvirkning af de kystnære danske farvande? |
| Nej, meget lidt. |
50. År efter år ser vi Århus Universitets årlige rapport om iltsvind i de danske farvande. På de årlige farvelagte kort, vises den røde farve især ved Det Sydfynske Øhav, Lillebælt og delvis Storebælt. Den røde farve vises i særdeleshed også fra Flensborg Fjord, Kiel Kanalen, o.m.a. Dette belyser/omtaler Århus Universitet ikke i sine rapporter. Hvad er årsagen til dette? Hvor stor en andel af det danske iltsvind kommer fra f.eks. Tyskland og Polen? Venlig hilsen P Fangel Forsamlingshus |
| I den åbne del af Østersøen er udledninger fra andre lande en vigtig faktor, men ikke i vores fjorde og i Lillebælt. Der er det danske udledninger som er problemet. |
51. Villy Thorsted Klovborg Kino Kan menneskeheden brødføde sig selv med den forventede vækst i befolkningstal uden at over gøde? |
| Ja, nemt. Se svar 48 ovenfor. |
52. Hvorfor skal jeg som skatteborger være med til at betale for genopretningen af havmiljøet, når det er landbruget, der er forureneren? Henrik Pedersen |
| Det er fordi Folketinget har vedtaget at friholde landbruget for alle udgifter til at reducere deres forurening. ’Forureneren betaler princippet’ gælder for alle andre borgere og erhverv end landbruget, hvilket i øvrigt er et brud på EU-retten. Så prøv at rejse sagen ved EU-domstolen. |
53. Hvad mener du om alt det giftige spildevand, som store industrier får lov at udlede i havet? Astrid, fra Alken v. Skanderborg. |
| Lokalt, f.eks. omkring Skælskør og ved Harboøre Tange er det et alvorligt problem – se også svar ovenfor. |
54. Rasmus. Kalundborg 'Den Blå Kino': 'Hvorfor ser man ikke en effekt på kvælstofudvaskningen af at landbrugsarealet er faldet fra 75 til 58% (af Danmarks areal)' ... 'og et økologisk areal der samtidig er steget til 14% af de 58%? |
| Fordi dengang landbrugsarealet var 75 procent, blev store dele af det dyrket med ingen eller et lavt forbrug af kvælstof, omkring 30 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det var ’hedehavre’ som ikke blev gødet. Problemet i DK er, at vi både dyrker så stor en del af arealet og med en meget høj kvælstoftilførsel, nogle gange 300 kg kvælstof pr. ha pr. år, plus at landbrugsjorden i dag er drænet. Det laver en motorvej for det kvælstof som tabes fra marken og ud i havet. |
55. Ditte, Dollerup beboerhus Hvorfor er bestanden af tun øget i år? |
| Se svar ovenfor. |
56. Spiller husholdningsspildevand ingen rolle i forureningen? Kender man overhovedet omfanget af udledninger fra kommunerne? Bodil Popp- Kristensen, Vrå Bryghus, Vrå. |
| Ja, kommunernes udledning af spildevand er nøje kortlagt og betyder meget lidt. Se også svar ovenfor. |
57. Til Stig. Hvorfor nedsætter man ikke generelt N-kvoterne for alle landmænd. De blev jo hævet i 2015-2017. I dag udarbejdes særdeles komplicerede modeller for tilførsel af kvælstof. Jørgen Arndt Ravn Fuglebjerg Kulturlade (40 år som planteavlskonsulent) |
| Godt spørgsmål. Det er klart det mest effektive, og det kan gøres som en generel lov som gælder for alle og derfor er erstatningsfri = gratis for skatteyderne. Desuden kan det gøres hurtigt og vil virke omgående. Så det er kun fordi man politisk har valgt ikke at gøre noget, der generer landbruget. Se også svar 28 ovenfor. |
58. Hej Stiig. Hvad er forklaringen på, at vi, på trods af langt mindre udledning af næringsstoffer end i 70’erne, fortsat ikke ser fremgang i de kystnære områder Mange hilsner Sara (Aud. 3) |
| Vi så en tydelig fremgang i tilstanden fra ca.1995 til 2010. Men siden 2001 har vi ikke gjort noget, og år for år udleder vi mere kvælstof end fjordene kan tåle, og det kvælstof ophobes i systemet. Desuden er havmiljøet i dag presset af, at temperaturen stiger, så vi er i et kapløb med tiden om at reducere nok inden, at højere temperaturer gør det umuligt af opnå god tilstand. |
59. Vil de mange havvindmølleprojektet ikke hæmme vandudskiftningen i Østersøen, Rune, Espergærde |
| Nej, ikke nævneværdigt. |
60. Ole, Foldby forsamlingshus. Hvorfor er Limfjorden helt rød? Hvad spiller ind? Musling fiskeri, manglende gennemstrømning, udledning fra landbrug eller noget andet. På forhånd tak |
| Ja, alle tre ting, som alle er særlige alvorlige for Limfjorden. |
61. Kirsten fra Søaud.: Hvis Østersøen er så udsat, så kræver det jo en samlet indsats fra alle lande omkring, men det er vel nærmest utopisk??? |
| Tja, vi har faktisk vedtaget en plan, hvor alle lande omkring Østersøen (minus Rusland og Hviderusland) bidrager, og de andre lande, undtagen Danmark, arbejder på at leve op til den plan. |
62. Kunne man bruge algeslammet i havet som gødning? Anette Fredericia gymnasium |
| Det er svært at trække det ud af havet, og der kommer nemt salt med, som ikke er godt, så det er svært. |
63. Tommy Folkehuset Aarhus - hvordan er vandmiljøet i andre lande i EU ift. DK? |
| Stort set bedre. Danmark er det land i EU som har de største problemer og gør mindst. |
64. Kan man sige noget om, hvilke verdensdele der ødelægger/skader vandmiljøet mest? Hilsen Heine fra Vordingborg bio |
| Nej, det er mest regionale problemer, men vi ser det overalt i verden. |
65. Hvordan er situationen øst for Bornholm og i den Botniske bugt? Rita, Espergærde |
| Den er meget bedre, men der er også problemer. Se f.eks. rapporter fra HELCOM. |
66. Peter, Huset No7 - er det muligt at give fjordene kunstigt åndedræt ved at tilsætte oxygen? |
| Nej, se også flere svar ovenfor. |
67. Thomas, Nykøbing Mors. Hvor stor er udledningen af kvælstof til de danske farvande totalt og hvor meget er menneskeskabt |
| Ca. 60.000 tons kvælstof pr. år, og 78 procent er menneskeskabt, heraf kommer 90 procent fra landbruget. |
68. Hvorfor er bestanden af sæler ‘brutto’ steget over tid (trods virusudbrud), når bestanden af fisk er faldet Tak og mvh Søren Thisted gymnasium |
| Fordi vi er holdt op med at skyde dem. |
69. Hvis man sammenligner Danmarks areal og befolkningstæthed ift. andre EU-lande hvor ligger Danmark så henne på listen? Kan vores relativt lille landareal og befolkningstæthed have haft en accelererende effekt på udviklingen? Mvh Hans-Christian Sø auditoriet |
| Danmark er ret tyndt befolket i forhold til de fleste andre lande. I Holland bor der 18 millioner på et areal som Jylland. Nej, det er ikke fordi vi er mange mennesker, men fordi vi har mange dyr. Vi har flere svin end noget andet land pr. areal – der fødes ca. 35 millioner hvert år og Danish Crown har planer om, at det skal stige til 45 millioner svin. |
70. Hvor stor er det samlede areal med iltsvind i forhold til 5- 10 år tidligere? Simon, Aabybro |
| Arealet svinger fra år til år, men har været stigende de sidste 15 år. Se Aarhus Universitets rapporter om iltsvind. |
71. Har broerne over / i bælterne, Storebælt Øresund, indflydelse på vandgennemstrømningen? Helboe Auning bibliotek |
| Det burde de ikke have. De er anlagt med en ’nulløsning’, i modsætning til Lynetteholmen som blokerer for Kongedybet. |
72. Kan man forstille sig en nænsom kemisk måde at bekæmpe svovl/svovlbrinte på bunden af fjordene. Kurt Ødsted Sognehus |
| Nej, svovlbrinte forsvinder af sig selv når det iltes. |
73. Fra Kirkehuset i Tvis, Karin Christiansen Hvilke andre kilder end landbruget bidrager til forureningen i fjordene? Tænker på industri og rensningsanlæg. |
| Renseanlæg er ca. 5 procent og industri, havbrug og ikke kloakerede områder på landet ca. 5 procent. 90 procent af de menneskeskabte kilder er fra landbruget. Se også svar ovenfor om giftstoffer. |
74. Askild (12år) og Konrad (9år): Kan man ikke lave en maskine der kan blande vandene ligesom stormen gør det? |
| Nej, der for meget vand. |
75. Når de andre lande omkring os i mål til 2027? Henrik Falster |
| Nej, men de gør mere end Danmark. |
76. Kan man grave humuslaget i fjordene op og bruge det som gødning? Mvh Fiona, Ry biograf |
| Nej, der er for meget af det. |
77. Er det værst i fjordene eller hvordan står det til i sund og bælt? Anne Kulturhus nordvest, Helsingør |
| Ja, og det er bedre når vi kommer uden for fjordene. |
78. Skarven er fredet og måske også sælen? Vil det hjælpe på fiskebestanden hvis skarven minimeres? Og måske sælen? Eller vil det ikke gøre en forskel? Venligst Susanne Køge |
| Nej, bestanden af skarv er faldende og udgør ikke et problem, hvis der var en sund fjordbund. Bestanden af spættet sæl – og marsvin – falder også, mens der bliver flere gråsæler. Samlet betyder det ikke noget for fiskebestanden, hvis der ellers var mad til fiskene og dermed en god produktion af nye fisk. |
79. Hej Stiig Jeg har fulgt dit spændende foredrag her i aften. Jeg forstår at landbruget har en del af skylden med hensyn til forurening i naturen og havet. Men hvad med de kommunale rensningsanlæg? De ligger næsten altid nær vand- enten åer eller havvand. Har man nogle målinger på hvor stor andel de har på forurening? Spørger Klaus Nielsen, Grædstrup Kirkehus |
| Se flere svar ovenfor. |
80. Hej Stig. Vi undrer os over al den tang som skyller ind på strandene. Er det ålegræs? Det er ikke blæretang, det ligner ålegræs. Mvh Lotte og Cecilie fra Ærø (biblioteket). |
| Ålegræs skyller ofte op i store mængder i sensommeren når bladene dør pga. af iltsvind. |
81. Hvorfor gødes der mere end der er brug for på markerne. Gødning koster jo penge? Rita, Espergærde |
| Men kan ikke undgå at noget af kvælstoffet tabes inden afgrøderne for fat i det. Ca. 40 procent tabes altid. |
82. Kan kvælstoffet fra fx landbruget lagres eller som på anden vis er blevet akkumuleret fra tidligere tider pludselig blive frigivet nu hvor vores klima er blevet varmere eller sker det gradvis over tid Mvh Mads Silkeborg Bibliotek |
| Ja, der frigøres flere næringsstoffer fra fjordbunden, nu hvor det er blevet varmere. Vandtemperaturen er steget ca. 3 grader de sidste 30 år. Se og svar ovenfor. |
83. Ville kvælstofudledninger være et problem hvis vi kunne stoppe helt for fosforudledningerne? Mads på Dyssegård bibliotek |
| Ja, man kan ikke gøre algevæksten fosforbegrænset. |
84. Rasmus. Kalundborg 'Den Blå Kino' Man har brugt massive mængder råstoffer (sten og grus) fra havmiljøet til industrialiseringen i perioden 1950- 1995. De stenrev mm kommer ikke tilbage. Ligger der ikke en ekstrem vigtig opgave her, omend den næsten er uoverskuelig? |
| Ja, og vi er ved at lægge sten ud. |
85. Hvorfor er N et større problem end P. - kunne det være effektivt at fokusere på at reducere P |
| Fordi der altid er et overskud af fosfor (P) fra ca. juni måned, pga. frigivelse fra bunden. |
86. Tak for et spændende foredrag. Landbruget peger ofte på alle andre end dem selv, når det kommer til udledning af kvælstof og fosfor, bl.a. rensningsanlæggene og befolkningens brug af opvasketabs. Hvad er op og ned på det? Mvh Jacob - Birkerød Bibliotek |
| Se flere svar ovenfor. |
87. Giver udplantning af ålegræs mening når miljøforholdene er for dårlige til naturlige bestande - Helge Paulsen Sindal Bibliotek |
| Nej, det er spild af tid og penge, og i dag er ålegræsudplantning blevet til en forretning for konsulentfirmaer og universiteter, som bruger de penge der ellers kunne være brugt til at hjælpe miljøet på land. |
88. Hvad kan den enkelte borger og lokalmiljøet gøre for at afhjælpe? Jette, Hillerød bibliotek |
| Se flere svar ovenfor. |
89. Hej Stiig, Vi har målt sigtdybde de seneste par måneder her i Aalborg og er lidt forundrede over at den bare falder og falder - seneste måling 1,5 m. Vi troede at faldende temperatur ville medføre faldende algevækst og dermed stigende sigtdybde? Med venlig hilsen Mona, Aalborg Katedralskole |
| Sigtdybden er typisk størst sen vinter til juni, hvorefter den falder pga. ophobede humusstoffor i vandet hen over sommeren. Om kort tid bliver vandet klarere og det vare hen over vinteren. |
90. Steffen, Søauditoriet De mekanismer med det saltholdige vand fra nord der kommer under det ferske østersøvand, har vel også været der før i tiden med iltsvind til følge. Eller hvad? |
| Ja, men der var ikke iltsvind i Kattegat og Bælthavet før landbruget udledte kvælstof som skabte en høj algevækst. |
91. Jeg fisker ved Faaborg ud mod Svelmø. For nogle år siden var den bund vi kunne se MEGET kedelig og usund at se på … i løbet af især de seneste 3 år har vi set endog meget store områder med frisk, sundt ålegræs op til 1 meter i højden - vi kan se bunden på 3-4 meter vand… Selv på 12 til 20 meter får vi lange friske ålegræs i garnet. Hvad er årsagen Jeg tror jo stadig der bruges masser af opvasketabs, jeg tror stadig landmændene gøder så hvad er forklaringen Mvh Tim fra Faaborg. |
| Det er dejligt, hvis der lokalt er forbedringer, men det er ikke det generelle billede. |
92. Er havets kollaps en miljøkrise eller en klimakrise? Og hvordan skelner man mellem de to? Anna, Torup |
| Det er primært en miljøkrise skabt af udledninger af næringsstoffer, men effekten forværres pga. stigende temperatur (se også ovenfor), og landbrugets brug af kvælstof bidrager med ca. 10 procent af Danmarks udledninger af kvælstof i form af lattergas. |
93. Vil du kort beskrive hvordan man estimerer landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet? Og evt. hvilke usikkerheder, der kan være forbundet med estimatet? Mvh Jane og Rikke, Silkeborg Gymnasium |
| Se svar ovenfor. |
94. Hellesø (25 ha) er i de sidste to år blevet dækket af plamager af aks tusindblad. Skal vi være glade eller bekymrede? Søen er stærkt forurenet i forvejen (Niels fra Hasle Bibliotek) |
| Det er et godt tegn hvis der kommer færre alger og en plante som akstusindblad breder sig. |
95. Kim Præstø. Hvor stor er påvirkningen af nitrat fra østeuropæiske floder til Østersøen i forhold til den danske udledning Er Danmarks bidrag ikke “en dråbe i havet” |
| Meget lidt og ingen ting i fjordene. Se svar ovenfor. |
96. Hvor stor betydning har udledning af næringsstoffer fra de store russiske floder for algevækst i Kattegat og Bælthavet? Henrik, Kino Hjallerup |
| Se svar ovenfor. |
97. Hvordan med de andre fiske arter, hører om at TUN er kommet retur! Hvordan hænger det sammen? Fangel Forsamlingshus, Fyn. Vh. T.L. 🌿 |
| Se svar ovenfor. |
98. Hvor meget kvælstof udleder de danske rensningsanlæg, og er det en belastning for havmiljøet? Kirsten Hadsten Bio |
| Se svar ovenfor. |
99. Niels, Sct. Clemens Randers. Hvordan er forholdet mellem den udledning af kvælstof der kommer fra Danmark og den der kommer fra landene omkring Østersøen? |
| Se svar ovenfor. |
100. Steen Rasmussen, Brørup Bio. Husker foto i JP for ca. 60 år siden hvor et slagteri udledte blodrødt spildevand til et vandløb. Allerede dengang vidste man altså, at det var noget skidt, men man gjorde åbenbart ikke ret meget ved det i hele 1900-tallet. Kan du sætte navn på dem, der bremsede oprydningen dengang, man kunne have gjort noget ved det for en overkommelig pris? |
| Vi gjorde en stor indsats med at rense spildevand fra midt 1980erne. Det er Venstre og landbruget som har arbejdet sammen om at forhindre, at der er blevet sat ind over for landbruget. Se også svar ovenfor. |
101. Kan man bruge det fosfor som ligger på havets bund til noget fornuftigt - hilsen os i Kollund Midtpunkt 😀 |
| Nej, det er for svært at få det op. |
102. Hvad med havdambrug? Poul Erik Skagen bio |
| Betyder en del lokalt, men samlet står de for ca. 0,5 procent af kvælstofudledningen. Deres udledning er dog langt mere skadelig pr. kg kvælstof og fosfor der udledes, pga. af det kommer ud om sommeren. |
103. Landbruget er en stor synder mht. udledning af fosfor og kvælstof, men hvor meget bliver der egentlig udledt fra kommunale renseanlæg? Jeg har set videooptagelser fra Limfjorden, når der lukkes ud herfra og det er absolut ikke et kønt syn. Anette Palm Witt Kulturcenter Skive |
| Se svar ovenfor |
104. Torben, Sønderborg bibliotek. Hvilken indvirkning har udledningen fra rensningsanlæg mht. næringsstoffer og medicinrester? |
| Se svar ovenfor. |
105. Hvordan kan det være, man ser så store mængder ålegræs, der skyller op på strandene, så det visse steder må fjernes for at holde badestrande badevenlige? F.eks. i Karrebæksminde. Vh Elisabeth, Fuglebjerg |
| Se svar ovenfor. |
106. Hvad betyder overløb fra renseanlæg nu der falder store mængder regn. Hilsen Karl kino Nibe |
| Ingenting. Se svar ovenfor. |
107. Kristian, Rønde Gymnasium. Det er jo ikke korrekt at landbrugspakken gav landmænd “ frit slag” til at gøde. N-kvoterne blev øget med 16 - 20 %. Øvrigt viste statistikken, at den øgede N-kvote ikke blev udnyttet, så landbrugspakken havde meget begrænset miljøeffekt. |
| Det er korrekt, at der stadig er en kvælstofkvote, men den negative miljøeffekt af landbrugspakken er veldokumenteret og når kvoten ikke udnyttes fuldt ud, er det jo netop fordi den er så høj at der i praksis ikke er restriktioner. |
108. Hvorfor kan vandet i Østersøen ikke optage O2 fra atmosfæren i tilstrækkelig grad? Og dermed er afhængig af iltforsyning fra Skagerrak Tak. Mvh Søren Thisted gymnasium |
| Fordi vandsøjlen er lagdelt. |
109. Hej Hjælper det at plante ålegræs? Kirsten Juhl |
| Nej, spild af tid, se også svar 87 ovenfor. |
110. Den seneste storm efterlod en masse opskyl af ålegræs langs kysterne- men det har samtidigt have øget iltindholdet i havet - er der målinger af effekten af de hyppigere/kraftigere storme som den globale opvarmning genererer? |
| Ja, men stormene er efterår/vinter. |
111. Hvor lang tid vil det tage at få livet tilbage i Østersøen og hvorfor er Bornholm blevet undtaget den grønne 3-partsaftale? Flemming, Svaneke |
| Ca. 400 år og Bornholm er undtaget efter krav fra Venstre. Se også svar ovenfor. |
112. Har man planer om at etablere vandbrug i lighed med landbrug, hvor udlejer/sælger vandområder til dyrkning af vandplanter/tang med krav om det skal styrke havmiljøet og give nye spiselige produkter. Allan Skælskør |
| Ja, dyrkning af tang forekommer. |
113. Hvorfor optager overfladevand ikke ilt som saltvand gør? Mvh Sofie, Brændekilde Forsamlingshus |
| Det gør det også, men det når ikke ned til bundet, når vandsøjlen er lagdelt. |
114. Birte fra Gilleleje Kulturhavn: Husdyr- og menneskegødning har været brugt i landbruget længe før man opfandt kunstgødning. Hvor stor en andel udgør det af den samlede kvælstofbelastning i forhold til kvælstof fra kunstgødning? |
| Det er importen af kunstgødning og soja med kvælstof som skaber ubalancen og et samlet nationalt overskud som ender i havet. |
115. Mads og Mikkel fra Morsø Gym. Hvad sker der hvis vi ikke gør noget for at forbedre vores hav? |
| Så bliver det gradvis værre fordi der hele tiden ophobes mere kvælstof og fosfor på bunden. |
116. Hvad er problemet med fosfor? Rita, Espergærde |
| Se svar ovenfor. |
117. Joannah Kildevæld Kulturcenter Har det ikke betydning hvad Østersølandene udleder, samt at udledningen i vores bælter er smalle - lav gennemstrømning? Mvh |
| Se svar ovenfor. |
118. Hvad sker der ved høfde 42, Harboøre? |
| Se svar ovenfor. |
119. Er problemet i vores søer det samme? |
| Ja, men her er det primært fosfor som er problemet. |
120. Kan man ikke sige, at vores alle sammens døde hav, og dets ulykkelige situation, er politisk styret? Fra Finn, Kanalhuset Aalborg Øst |
| Jo. Se svar ovenfor. |
121. Hvad mener du om, at man nogle steder har oprettet stenbanker, hvor landmænd kan aflevere sten indsamlet på markerne, hvorefter de lægges ud i eks. fjorde (hvis vi nu ser bort fra diskussionen om CO2 udledning fra transport m.m.) Mvh. Anni, Klovborg Kino |
| God ide, det er vigtigt at vi får genetableret vores stenrev. |
122. Lea, Horsens bibliotek - Hvorfor producerer nogle alger toksiner og har det en effekt på havmiljøet? |
| For at undgå at blive spist, og nej, det har ingen effekt. Det er en naturlig proces. |
123. Landbruget skal gøre en masse, du nævner os mennesker i byerne, hvad sker der i rensningsanlæggene! Får de ikke filtreret gødning resterne fra? Drossel Højgaard i Fangel på Fyn |
| Se svar ovenfor. |
124. Gjerrild Friskole, Michael Grant. Hvor meget lytter du til og samarbejder med fiskere. De følger havet året rundt i stedet for at måle det samme sted en gang om året. Hvis I nu målt et par dage til side, så kunne det se helt anderledes ud med torsk bestanden, ikke? |
| Vi måler vandprøver ca. 40 gange om året på hver målestation, så tilstanden følges året rundt. Fiskebestande måles af DTU Aqua efter internationalt anerkendte metoder. |
125. Kan man indvinde de døde planterester og humus på en måde ind på land og recirkulerer det til jordforbedring? Henrik Rasmussen Beboerhuset Pottemagertoften 4 Højbjerg |
| Se svar ovenfor. |
126. Knud Skov Sørensen Medborgerhuset i Gedved. Jeg har for nyligt læst at renseanlægget i Horsens skal lave en investering på 121 millioner over de næste par år, for at minimere kvælstofudledningen. Mit spørgsmål er, om du mener at det er rigtigt at investere i renseanlæg, når kvælstof kommer fra landbruget? |
| Det er godt, at vi kontinuerligt forbedrer rensningen af spildevand. Det skal også til, men det kan aldrig løse problemet. Se svar ovenfor. |
127. Den grønne 3 part er baseret på frivillige aftaler Det har ikke virket hidtil i vandmiljøplanerne - og således i de seneste 30 år Tør vi tro på frivillighed nu 🤞Nels Hobro Gymnasium |
| Nej, det kommer kun til at virke med en hård markregulering (kvælstofhammer). Den 12. november er der kommet et udkast til aftale om markregulering, som effektivt forhindrer at de mest forurenende marker tages ud - så nej, den grønne trepart er ligger i respirator og bliver nok ikke til noget. |
128. Hvor meget kan vi redde ved at droppe kød og andre animalske produkter, når 90% af den animalske produktion – i hvert fald svinene – eksporteres? Uffe, Hillerød Bibliotek |
| Ingenting - se svar ovenfor. |
129. I år har jeg konstateret meget liv i Ringkøbing fjord, stort antal rejer, tanglopper og småyngel og hermed mange store skrubber. Fjord bunden er tæt bevokset med flere former af bundplanter. De mange planter er nok et udtryk for meget kvælstof -Hvis forholdet mellem fosfor og kvælstof har den rigtige sammensætning - kan det så medføre liv på fjordbunden? Mvh Henrik Kirk Biblioteket Varde |
| Nej, det er ikke forhold mellem fosfor og kvælstof som betyder noget. Problemet er den samlede mængde. |
130. Har landbruget brug for at udlede så meget nitrat til planterne, eller er det bare en måde at komme af med gyllen på? Merete på Thisted Gymnasium |
| Lidt af begge dele. |
131. Søauditorium 1, Anne: Kan man bruge nogle af de dyr som spiser døde alger til at løse noget af problemet? Som en slags midlertidig akut-løsning. |
| Nej, for de dyr (snegle f.eks.,) dør når der er iltsvind |
132. Lone, Gjethuset, Frederiksværk: Ud over de ting der forventes at ske i forbindelse med trepartsaftalen, hvad ville du så sige Stig, der skal gøres før indsatsen for et markant bedre havmiljø lykkes? |
| Stop for bundskrabende redskaber. Du bor ved Isefjorden (Roskilde Fjord). Her kan muslingeskrabning stoppes, hvis Hundested Havn vil bortvise de to muslingebåde fra Limfjorden som ødelægger Isefjorden. Det har man gjort i Holbæk. Så hvis man vil lokalt, kan man redde fjorden. |
133. Hvor stor er N-påvirkningen fra overløb på rensningsanlæggene? Vh Peter i Præstø |
| Se svar ovenfor. |
134. Peter. Stenlille. Hvad med menneskeskabt affald. Renseanlæg mangler, eller renser for dårligt. Østeuropa sender urenset spildevand ud i Østersøen. Floden i Sct. Petersburg er mørkebrun. |
| Se svar ovenfor. |
135. Kan man puste eller suge kvælstoffet op fra fjord- eller havbunden på en nem måde.? Ren hilsen Elvin, Kosmorama i Skælskør |
| Nej. Se svar ovenfor. |
136. Per L. i Tåning Forsamlingshus. Jeg ved godt, du kun beskæftiger dig med havmiljøet, men måske du har en forklaring på, hvorfor det er kvælstoffet der har størst negativ virkning på havmiljøet, men fosforet er værst ved miljøet i vores søer? |
| Fordi der er overskud af kvælstof i søer og overskud af fosfor i fjordene. Det mest effektive er at regulere det næringsstof som algerne mangler mest af. |
137. Vibeke, Munkensdam: Du taler meget om kvælstof, men er fosfor ikke en større synder? |
| Nej, Se svar ovenfor. |
138. Kan man bruge fedtemøg som gødning i haven? Karen, Ørum sognehus |
| Ja, men ikke for meget ad gangen. Det indeholder salt. |
139. Stigende vandtemperaturer i indre danske farvande er en størrelse som yderligere vanskeliggør løsningen på iltsvind. Opløseligheden af ilt i vandet falder med stigende vandtemperatur. Så selvom vi havde nul udledning af kvælstof, vil det så ikke tage uendelig lang tid før vi igen får levedygtige indre farvande. Claus, Gjethuset, Frederiksværk |
| Jo, stigende temperaturer er en del af problemet. Men nej, problemet kan løses. Se også svar ovenfor. |
140. Carsten Jensen Gilleleje. Kæmpe landsdækkende foredrag. Har I fat i medierne og politikerne til at følge op og fortsætte fokus på kampen? |
| Medier og forskere har kæmpet i 40 år, men Venstre og landbruget arbejder sammen for at forhindre at der sker noget, og de ejer Danmark. Se flere svar ovenfor. |
141. Morten Haugaard, Frederikshavn Biograf. Det stod ikke helt klart hvorfor der var blevet flere sæler i Kattegat de sidste 20-30 år. Er det fordi fiskebestandene er gået ned i bælthavene? |
| Fordi vi er holdt op med at skyde dem. |
142. Hvorfor er Vadehavet i dårlig stand? Kjeld Billund centret |
| Samme årsag som for fjordene. |
143. Kan man udsætte blåmuslinger som kan bruge kvælstof på bunden? Mogens på IDA Kalvebod brygge |
| Nej, de dør pga. iltsvind, men man gør det på liner. Det ødelægger så bunden under linerne, fordi man koncentrerer mange muslinger på et sted. |
144. Kan man forbedre noget ved at tilføre ilt/luft som i et akvarium? Nyborg Gymnasium |
| Nej, Se flere svar ovenfor. |
145. Hvad er fordelingen af tilført kvælstof fra landbrug henholdsvis spildevand. Vh. Martin Fritzner - Via Horsens |
| 90 procent og 5 procent. De sidste 5 procent er havbrug og industri. Se svar ovenfor. |
146. Hvorfor er det stadig lovligt at udlede så store mængder kvælstof, når vi kender konsekvenserne for havmiljøet og biodiversiteten? Mvh Manal og Miski fra Århus Statsgymnasium |
| Fordi man politisk har vedtaget, at princippet om, at ’forureneren betaler’ ikke skal gælde for landbruget. Her gælder, at forureneren skal kompenseres for forventet fremtidig indtjening som mistes. Se svar ovenfor. |
147. Helle, Auning bibliotek. Kan du fortælle hvilken betydning fosforudledning har for havet? |
| Det betyder en del for algevæksten og dermed miljøtilstanden, men langt mindre end kvælstof, da der er overskud af fosfor i stor del af algernes vækstsæson. Se også svar ovenfor. |
148. Hej, renser rensningsanlæggene for kvælstof? Mvh Carsten fra Silkeborg |
| Ja, de renser effektivt for kvælstof, men teknisk er det svært at fjerne alt kvælstof i spildevandet. Det er nemmere at rense for fosfor. |
149. Frederikssund Bibliotek. Helle Bruhn. Hjælper det at plante nyt ålegræs? |
| Nej, det er spild af tid, se også svar ovenfor. |
150. Fra Peter Børgesen. Et tankeeksperiment. Hvis man helt holdt op med at udlede næringsstoffer, hvor lang tid ville der gå før, at fjorden var ren igen. Hvor meget betyder udledningen fra kommunernes rensningsanlæg. |
| Det varierer afhængig af udvekslingen af vand mellem fjorden og havet udenfor. Se også svar ovenfor. |
151. Vi har mindst 10 sæler i Horsens fjord. Hvorfor bor de her, når fjorden er død? Hvor mange ville der være, hvis fjorden var sund? Mvh Thomas Jensen, Horsens bibliotek |
| De lever nok af sild, brisling og andre fisk der kun lever oppe i vandet. Se også svar om tun. |
152. Har landene som vi deler farvande med også vedtaget noget tilsvarende som “den grønne trepart” Maja, Byens Hus Mørke |
| Holland har de samme planer, i Sverige og Tyskland fylder landbruget mindre, men de skal også leve op til EU's Vandrammedirektiv. |
153. Karsten Kragh Hansen, Endelaveskolen, 8789 Endelave. I mine øjne er det nødvendigt at stække landbrugslobbyen totalt, da den bevidst vildleder befolkningen. Hvordan gør vi det? |
| Det kan jeg ikke svare på. |
154. Hvorfor hører vi kun om landbrugets forurening og ikke noget om kloakudledning og industriens forurening? Mvh. Søren Winther, Gjern Idræts- og Kulturcenter |
| Fordi det er landbruget der står for 90 procent af den menneskeskabte kvælstofudledning. For fosfor er er det omkring 50 procent. Se også flere svar ovenfor. |
155. Helle Gilleleje Bio: Hvor stor betydning har forureningen i Østersøen for de danske farvande? |
| Se svar ovenfor. |
156. Ulla, Broby bibliotek. Kan vi nogensinde få så mange fisk i havet igen? |
| Ja, økosystemet kan genoprettes, men for nogle fjorde tager det årtier og længere. Se også flere svar ovenfor. |
157. Kirsten Damgaard, Saltcentret Mariager. Hvor meget forurening kommer fra den Botniske Bugt?? Den skal jo også ud via Skagerrak! |
| Der kommer meget lidt fra den Botniske Bugt, for der er mest skov og natur i oplandet. Se svar ovenfor om Østersøens påvirkning. |
158. Hvordan påvirker muslingeskrab fjordenes liv? Vh Torben fra Huset på Næsset (v. Holbæk) |
| Markant negativt, muslingeskrabning fjerner ålegræs (de må ikke skrabes i områder med ålegræs, men der sker alligevel) og hvirvler de næringsstoffer op, som var på vej til at blive begravet og dermed taget ud af cirkulation. Se svar ovenfor. |
159. Tror du/vi på resultater af "3 parts forhandlinger" lige får landbrugets interesseorganisationer igen får STOR indflydelse? |
| Det kan jeg ikke svare på. Se dog svar på spg. 127. |
160. Karen Fjerritslev Kino Hjælper det noget at plante ålegræs så længe fjordens tilstand er så dårlig, kan græsset overleve? |
| Nej, spild af tid og penge. Se svar ovenfor. |
161. Når arealerne i trepartsaftalen er taget ud, hvordan begrænses landbrugets forbrug af kunstgødning så fra det område, der stadig bliver dyrket? Hilsen, Søren i Gråsten bibliotek |
| De områder som ikke tages ud, bliver underlagt en markregulering (kvælstofhammer) som skal begrænse udledningen en del. Se dog svar på spg. 127. |
162. Bliver du ikke vanvittig når folk fortsætter med at snakke om rensningsanlæg, der veldokumenteret i årevis er en mindre kilde som allerede er reduceret kraftigt? Jes fra Bølgen |
| Jo. |
163. Sønderborg Bibliotek, Birger. Har I målinger på udledningen af næringsstoffer fra de danske rensningsanlæg og i fald, hvor meget belaster det havmiljøet i de indre danske farvande? |
| Det bliver omhyggelig målt. Se flere svar ovenfor. |
164. Berit Hørgården i Risskov Nu har vi hørt om hvordan fiskene har det i vores farvande i dag -Hvordan har Limfjordens østers og muslinger det? |
| Muslinger lever af at filtrere alger fra vandet, så de har det godt, så længe der ikke er iltsvind. |
165. Hvad er det bedste råd til os som forbrugere, hvis vi skal skubbe udviklingen i den rette retning hurtigere? Mvh Jacob - Birkerød Bibliotek |
| Du kan ikke gøre noget som forbruger, kun via din stemme og ved at være aktiv i miljøarbejde. Se også svar ovenfor. |
166. Hvis kvælstofudledningen blev stoppet 100% i Limfjorden, hvor mange år vil der så gå før den er tilbage til iltindhold som den var før overgødning og drænrør i markerne blev startet? Mvh Jørn Jensen |
| Desværre mange år, flere hundrede er mit bedst bud. Se også flere svar ovenfor. |
167. Niels Ry bio: “Det er landbrugets skyld” men hvor megen indflydelse har tilstrømning fra de øvrige Østersø lande (Sverige, Finland, Baltiske lande, Kaliningrad, Polen og Tyskland!) |
| Se svar ovenfor. |
168. Majken Thomsen Vesthimmerlands gymnasie Tror du, at nogen af de kollapsede økosystemer har taget så meget skade, at det ikke er muligt at genoprette dem? |
| Nej, alt kan genoprettes og næringsstofferne vil naturligt nedbringes til et lavt niveau, men nogle steder vil det tage flere hundrede år. Se også flere svar ovenfor. |
169. Hej fra Lindegården Lyngby, Hvorfor kommer ilten kun fra det salte vand og ikke det ferske? |
| Der er også ilt i ferskvand – heldigvis. |
170. Ole Bakkehuset Vedbæk. Hvad er forklaringen på at dyrelivet i vores vande ikke har tilpasset sig de ændrede vilkår? |
| Det har det også, fedtemøg er f.eks. algearter som trives med meget næring, men der er ikke noget højere liv der kan tilpasse sig iltfrie forhold. |
171. Lars Agger bio. Kan søsalat spises? |
| Ja, fint. |
172. Rasmus, Kalundborg 'Den Blå Kino': 'Har forskerverdenen i en monokultur af tunnelsyn og ensidigt fokus på kvælstof fra landbruget alene fejlet big time? Al innovation i andre løsninger synes forsvundet i en ørken.' |
| De danske forskeres arbejdet er blevet evalueret tre gange (2002, 2017 og 2023). Alle tre gang har udenlandske forskere konkluderet at vores resultater er korrekte og i ’verdensklasse’. Så jeg ved ikke hvad du mener med tunnelsyn? |
173. Syddjurs Gymnasium, Thøger Trold Pauli. Når det er så indlysende, hvad der skal gøres for at redde havmiljø, drikkevand, biodiversitet hvorfor sker der så ikke noget? |
| Se svar ovenfor. |
174. I 1985 da der blev landet mange fisk, blev der udledt mere kvælstof end i 2015, da færre fisk blev landet. Jørn Vordingborg |
| Ja, men i 1985 kom vi fra hundrede år med lavere tilførsler. Kvælstof – og fosfor – ophobes i økosystemet, og i dag kæmper vi med årtiers alt for høje udledninger. |
175. Erling Tølløse kulturhus: hvor meget bidrager urenset spildevand fra rensningsanlæg med ift. til landbrugets udledning? |
| 1 procent ca. – se svar ovenfor. |
176. Landbrugets påvirkning af havmiljøet er helt berettiget meget i fokus. Men hvad betyder udledningerne fra havbrug og muslingebrug i de indre farvande for vandmiljøet? Anna Sofie, Scala Gudhjem |
| Lokalt betyder havdambrug en del og muslingebrug ødelægger bunden lokalt under anlægget. |
177. Michael, Nordfyns Gymnasium. Hvor meget påvirker den globale opvarmning processerne i vandmiljøet? |
| Det forstærker den negative effekt af næringsstoffer, både fordi iltsvind opstår hurtigere, når vandet er varmere og fordi algerne kan vokse hurtigere. |
178. Er det stadig sundt at spise fisk en gang om ugen Jørgen Krabek. Nyborg |
| Ja, det vil jeg mene, næringsstoffer gør ikke de fisk der er tilbage usunde. |
179. Poul, Borgerhuset i Ø. Assels: Hvor stor er betydningen af nitrogenfiksering og denitrificering i forhold til kvælstofoverskuddet? |
| Nitrogenfiksering er kun af betydning ved lave saltholdigheder – under ca. 10 promille. Se også flere svar ovenfor. Denitrifikation er altafgørende. Hele den grønne trepartsaftale handler om at få kvælstof fjernet ved denitrifikation ved at skabe vådområder med iltfrie forhold. |
180. Er det ikke en mulighed at gøre fosfor frem for nitrogen til den begrænsende faktor for algevæksten? Hilsen Sine fra Helios i Faaborg |
| Nej ikke i havet. |
181. Når kvælstof omtales f.eks. 40 kg N ubrugt kvælstof fra en bygmark er nitratkvælstof eller blot N2.Vh Martin Fritzner, Via Horsens |
| Det er som nitrat. |
182. Hvordan kan vi kommende biologer bedst formidle vores budskab? I en tid med polarisering af den offentlige samtale. August Graversen, Søauditoriet |
| Ved at skrive forståelige artikler og ved at træne mundtlige præsentationer. |
183. Er du enig i, at hvis man fokuserer på natur, redder man typisk også klima. Omvendt hvis man fokuserer på miljø/klima, er det ikke sikkert man gør meget godt for naturen. Derfor er grøn trepart også lidt bekymrende. Biodiversitetsrådet siger da også at der ikke er tænkt meget på natur. Mvh Carsten Vang Jensen Silkeborg bibliotek |
| Se svar ovenfor. |
184. Overløb fra rensningsanlæg og byerne ved skybrud, hvor stor betydning har det for iltsvind og det nære havmiljøs tilstand? Mvh Peder fra Elev Sognehus. |
| Ingen betydning, Se svar ovenfor. |
185. Hej fra Tønder Gymnasium, hvad er vigtigst fosfor eller kvælstof? Kærlig hilsen Sofie og Ida 3g |
| Fosfor i søer og kvælstof i havet. Se svar ovenfor. |
186. Hvornår kan vi forvente middel god tilstand i de danske farvande, hvis alt går godt med den grønne trepart? Og hvad gør vi i forhold til de øvrige lande omkring Østersøen. Hilsen fra Karsten Kristiansen, Mørke |
| Se svar ovenfor. |
187. Ole, Søauditoriet: kan vi redde vores fjorde ved at udplante ålegræs? |
| Nej, spild af tid. Se svar ovenfor. |
188. Hvorfor er miljøet i Ringkøbing fjord bedre? Der er i hvert fald flere og friske fisk Jørn fra Odder Gymnasium |
| Fordi man lukker mere saltvand ind fra Nordsøen. |
189. Anders Malling Sognegård. Nu har vi hørt om kunstgødningens udvikling. Hvorledes har brugen af gylle fra svineproduktion udviklet sig. Hvordan har gylle påvirket miljøet i sammenligning med kunstgødning. |
| Se svar ovenfor. |
190. Allan.KU.BE Frederiksberg. Tilførsel af atmosfærisk luft til havbund ved hjælp af bølgedreven pumpe !? |
| Nej, Se svar ovenfor om at pumpe ilt ned. |
191. Det så ud som om, at gennemsnitshøjden igen er faldende. Er det rigtigt? Dan, Ribe bibliotek |
| Ja, se svar ovenfor. |
192. Østersøen er udnævnt som super økosystem grundet forbud med trawl fra 1930. Louisiana udstilling. Er det i modstrid med det sagte i dag? |
| Nej, det er Øresund du mener. Og jo, her er det relativt bedre, også fordi der ikke er ret meget landbrug omkring Øresund og spildevandet renses effektivt. |
193. Claus fra teknisk skole i Vejle. Er der nogle af de tiltag vi har lavet siden 1980erne der har haft en utilsigtet negativ værdi på havmiljøet. Her tænker jeg på f eks. reduktion af svovl i brændsler, mindre sodpartikler, forbud mod sæljagt, fredning af skarv mmm. Siden vi begyndte at gøre noget, er det gået mindre godt med havmiljøet. |
| Nej, og det gik bedre fra ca. midt 90’erne til ca. 2010. Se svar ovenfor. |
194. A lot of energy is going into "treating the symptoms": fredning af fisk som torsk, regulering af skarv, restoration of sea grass beds. Do these actions distract from the main problem which underlies it all? Med venlig hilsen Carl (fiskebiolog Sydafrika) Odense Hovedbibliotek. |
| Korrekt, ja det fjerner fokus, og ofte er det landbrugets organisationer som aktivt forsøger at fjerne fokus fra deres udledninger af kvælstof ved at snakke om spildevand – de mange spørgsmål om emnet her, og ved at foreslå udplantning af ålegræs. |
195. Kære Stig - Jacob og Barbara fra Fjordglimt i Jyllinge spørger: Vi har svømmet åbent vand-svømning i Roskilde Fjord i 6 år, og oplever i år at der er kommet ålegræs mange steder - men hvornår kan vi forvente at fjorden er tilbage i en sund tilstand - bliver det nogensinde helt godt igen På forhånd tak for svar - og godt foredrag 🤗 |
| Godt, at I lokalt oplever forbedringer. Der vil nok gå årtier før, at det er helt godt, men mindre forbedringer kan komme hurtigt, hvis man griber ind over for udledninger af næringsstoffer. |
196. KH… Læsø biografsal. Er det et godt eller skidt tegn, at der er strandkrabber langt nede i Roskilde fjord? |
| Både og - mange krabber er tegn på, at der ikke er nogen fisk til at spise dem, men krabber betyder dog at der ikke er iltsvind. |
197. Landbruget får skyld for forurening, men hvad med medicinalindustrien, f.eks. udledning fra sygehuse, fx Vejle Fjord. Ingrid og Ulla. Kosmorama Haderslev. |
| Se svar ovenfor. |
198. Hvorfor er der så mange krabber i Isefjorden, hvis der ikke er nogen føde? Bh Henrik der ser med på Langdalgaard på Orø. |
| De lever primært af f.eks. snegle på helt lavt vand. |
199. Ninna, Egense forsamlingshus, Nordjylland. Kan forureningen, i Limfjorden, ha' noget at gøre med jeg ikke længere kan finde rav ved fjorden? |
| Nej, de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. |
200. Hvor meget positiv effekt er der af bindingen af CO2 I havbunden? Lise, Bruxelles |
| På dybt vand betyder det en del, derfor er brug af bundskrabende redskaber også klimabelastende, da de genstarter nedbrydning af organisk stof. På lavt vand har det ingen betydning, og der er en myte om at ålegræs lagre kulstof og dermed modvirker klimaforandringer. Den er forkert. |
201. Er tiltagene i den grønne trepart tilstrækkelig, og er der tilstrækkelig økonomi afsat til, at vi igen får vandmiljøet i god økologisk tilstand? (Jens Riise Dalgaard fra Arden Kulturhus) |
| Nej, G3 bringer os kun lidt over halvdelen af vejen, hvis den implementeres fuldt ud. Se også svar til spg. 127. |
202. Er der nogen måde hvorpå det i dag eller i fremtiden vil være muligt at udnytte overskuddet af kvælstof og fosfor fra havet tilbage til landbruget? |
| Det tror jeg ikke. |
203. Hej, Jeg kunne godt være interesseret i at høre noget om nogle af de analysemetoder, der bliver anvendt til de forskellige figurer igennem foredraget. Hvordan indsamler i jeres data? Knus Elvis, Skanderborg Kulturhus |
| Her skal I se under ’tekniske anvisninger’ i det nationale overvågningsprogram. |
204. Birte fra Gilleleje Kulturhavn: hvordan ser havbunden ud udenfor de farvede områder på kortet, altså udenfor de kystnære områder? |
| Ofte lidt bedre, men der er der også problemer. |
205. Hvordan kan det hjælpe vandmiljøet at plante ålegræs, hvis det alligevel ikke kan gro på bunden af fjorden? Vh Dreslette Forsamlingshus |
| Det hjælper ikke. Se flere svar ovenfor. |
206. Christina fra Aalborg. Skal jeg undgå at bade for meget i Fjorden og hvilken betydning har det også for mennesket? |
| Nej, det er ikke farligt at bade. Det kan du roligt gøre alt det du orker. |
207. Bjarne Petersen Beboerhuset Godthåbsgade Odense. Kan det betale sig at plante ålegræs, når landbruget fortsat er årsag til udledning af kvælstof? |
| Nej, spild af tid. Se svar ovenfor. |
208. Sara fra auditorie 3: giver det mening at lave et projekt som "Sejerø Seascape", hvor ideen er at genoprette havmiljøet ved at udplante ålegræs, etablere stenrev, udsætte blåmuslinger og 500.000 torskeyngel, hvis ikke der først kommer styr på årsagen til problemet? |
| Nej, det er spild af tid – beskæftigelsesterapi af biologer, kun udlægning af sten/stenrev har en positiv effekt på biodiversitet. |
209. Rasmus, Læsø Biograf: Hvordan påvirker udledninger fra Tyskland og Polen de danske farvande Begge lande har jo også meget landbrug og store befolkninger? |
| Se svar ovenfor. |
210. Fødevarer og Landbrug jubler jo nu over begrebet regenerativt havbrug- en ny dyrkning af fjorde. Hvor stor forskning er der omkring mulige invasive tangarter fx? Mange udenlandske artikler vidner om det problem udover mange andre problemer i at dyrke noget i så vanskelig indirekte vandstrømning. Kærlig hilsen Hanne i Holbæk bibliotek |
| Regenerativt havbrug har jeg ikke hørt om. |
211. Finn Plauborg Bjerringbro Biograf. Hvorfor er enhed på dine grafer mikro molær lige meget? |
| Teknisk set er enheder selvfølgelig afgørende, men det er de færreste, som har et forhold til konkrete enheder, og det afgørende er mønstre i tid og rum. |
212. Betaler vi stadigvæk for 80ernes 'synder'? Ian, Dalgas, Århus |
| Ja, i nogen grad. |
213. Besked fra Bjarke Mortensen, ser med på Fredericia Gymnasium. Jeg kommer tit ved Vejle og i Salling nordfor Skive hvor jeg har familie. Rigtig mange jeg kender virker til at tro, at det er rensningsanlæggene og byerne der er synderen og ikke landbruget der forurener. Hvad skal jeg sige til mine venner og familie for at overbevise dem og hvordan stopper vi konspirationsteorierne om landbrugets udledning? |
| Rigtig godt spørgsmål – mit bedste råd er at bevæbne dig med fakta og tålmodighed. |
214. Har de mange motorbådes udledninger en betydning? Fra SEF i Svendborg i et forpint Øhav |
| Nej. |
215. Mikkel Det Lille røgeri. Kan man sætte træer i bælter langs åerne hvor rødderne vil opfange næringsstoffer og øge biodiversitet? |
| Ja, det hjælper, og så bliver der ikke dyrket helt ned til åen. |
216. Søren på Allerød Bibliotek. Er det KUN Danmark der udleder "for meget" kvælstof? |
| Se svar ovenfor. |
217. Kan man forestille sig at løse en del af problemet ved at tilføre ilt til de lidende områder Tak😊 mvh Søren Thisted gymnasium |
| Nej. Se svar ovenfor. |
218. Gjerrild Friskole, Michael Grant. Hvad med at erstatte landbrugsområder med skov, det vil hjælpe dyrelivet. Eller dyrke andre afgrøder der ikke bruger kunstig gødning? |
| Omdannelse af landbrugsjord til skov er netop indholdet i den grønne trepartsaftale. |
219. Mikkel Det Lille røgeri. Kan man "røre rundt" i fjordene og vandområderne ved at tvinge mere ilt ned og "fortynde" kvælstoffet? |
| Nej. Se svar ovenfor. |
220. Kirsten Fur Museum. Kan man "høste" humus fra havbunden i stedet for at fjerne spagnum fra moserne? |
| Nej desværre. |
221. Tom Knebel, hvor meget udgør N fra dræn fra marker? |
| Dræning er en vigtig negativ faktor, da det laver en motorvej for nitrat fra marken og ud i vandløbene. Så mindre dræning er vigtig. Der burde være en afgift på at dræne, f.eks. 500 kr. pr. ha. pr. år. |
222. Hvordan ser det ud med udvaskning og tilførsel af Næringsstoffer fra hele Østersø regionen, har I undersøgt dette? Specielt set i forhold til vandgennemstrømning fra Østersøen og ud gennem indre Danske farvande. Vh Ubberud Kulturhus / Jens |
| Ja, det er undersøgt, se svar ovenfor. |
223. Du siger, at der skal tages 2 gange Fyns areal fra landbruget, men vil det ikke give problemer med at producere føde nok? Risikerer vi ikke bare at flytte problemet til udlandet, så de dyrker vores føde, og udleder kvælstof i stedet for os? Fra Theresa i Adslev kirkehus |
| Nej, vi spiser kun 15 procent af de fødevarer vi producerer. Se svar ovenfor. |
224. Vibeke, Munkensdam: Hvis alle skatteydere betaler 8.000 kr. for den grønne trepart, er det vel "forureneren", der betaler. Alle de grønne fødevarer skal jo komme et sted fra, skal de importeres? |
| Se svar ovenfor. |
225. Endnu et spørgsmål fra Barbara og Jacob, Fjordglimt i Jyllinge: Hvad kan vi som forbrugere gøre for at hjælpe vores fjorde? |
| Se svar ovenfor. |
226. Kirsten fra Søaud: Ville der være gevinst for miljø og binding af N ved at indføre hegn og mindre marker end de kæmpestore ens afgrøder? |
| Ja og mindre dræning. |
227. Finn Plauborg Bjerringbro Biograf. Mener du ikke, at landbruget betaler for sin forurening med indførelse af trepart? |
| Nej, de får 43 milliarder som kompensation for at holde op med at forurene. Muligvis ulovligt i forhold til EU, Se svar ovenfor |
228. Bjarne, Foldby Forsamlingshus: hvordan bidrager solcelle-markerne til løsningen af aftenens problem? |
| Tja, positivt i forhold til kvælstof, men det ser ikke kønt ud. Solceller bør stå langs motorveje og på hustage. |
229. Har den animalske produktion ikke indflydelse? Og er der ingen restriktioner i forhold til dette? Mvh Annemi Frandsen, Landsbyhuset BISKOPPEN i Bisserup, Sjælland |
| Se svar ovenfor. |
230. Magnus, Søauditorierne. Hvordan kan kvælstofudledninger forårsage dødsfald? |
| Fordi nitrat i drikkevand giver kræft i tarmen – 35 døde pr. år og fordi ammoniak i luften forbinder sig til sulfat og danner en partikel som skader lungerne (200 dødsfald pr. år). |
231. Gjerrild Friskole, Michael Grant. Mad sikkerhed er vigtigere end %BNP |
| Men vi har rigeligt med mad. Se svar ovenfor. |
232. Ville det være muligt at bruge den landbrugsjord der skal tages "ud af drift" til grøn energi som solceller/vindmøller? Hanne, Dagmar Bio Sønder Felding |
| Ja, men så får vi ikke rekreative effekter og biodiversitet. |
233. Vil det være i orden, hvis landmanden dyrker evt. rug og hvede uden kunstgødning? |
| Tja, men så bliver udbyttet så lavt, at det ikke kan betale sig. Det er bedre at tage arealer helt ud af drift og så dyrke resten med gødning. |
234. Peter Schack, Skødstrup Sognegård: Kan man "indvinde" kvælstof og fosfor fra fjordene Det vil da være win-win. |
| Desværre er det ikke teknisk muligt. |
235. Hvad er sammenhængen mellem kvælstofudledning og 235 dødsfald Tak 🙏 Mvh Søren Thisted gymnasium |
| Se svar ovenfor. |
236. De 3% der er beskæftiget i landbruget, inkluderer de også de erhverv der lever af at servicere landbruget? Birthe fra Thisted teutonersal |
| Se Svarreudvalgets rapport om denne afgrænsning. |
237. Forudsat at den grønne trepartsaftale gennemføres som planlagt, hvornår forventes vores vandmiljø at være i acceptabel tilstand. Mvh. Hans Peter Aabenraa |
| Se svar ovenfor. |
238. Kan der placeres solceller på lavbundsjord der er taget ud af drift i forhold til trepartsaftalen? M.v.h. Ole Vodskov Kultur og Idrætscenter. |
| Ja. |
239. Hvad mener du om, at der ikke foretages målinger på udledt "renset” spildevand der, hvor rensningsanlæg udleder, men i lang afstand derfra Grete D. Taulhøj, Taulov |
| Det er ikke rigtigt at det ikke måles, det er misinformation som spredes af landbruget. |
240. Mikkel Det lille Røgeri Hvad kan man gøre for, at lovene på kommunalt plan ikke kun er skrevet til landbrug eller bygherre? Skal naturen have en større advokat? Kan det gøres nemmere for foreninger, privatpersoner og virksomheder at opkøbe agerjord med henblik på genskovning? |
| Det kan de gøre nu med G3, men det bør gøres endnu nemmere. |
241. Når problemet opstod ved en industriel proces, kan det så ikke løses industrielt? (Benny Amorsen, med fra Kanalhuset, Aalborg) |
| Nej. Se svar ovenfor. |
242. Søren fra Mårslet: Er der ikke meget kvælstof i bunden af engområderne, der braklægges, og vil dette ikke give en ensidig flora i mange år fremover? |
| Jo, det tager hundrede år at få en naturlig flora. |
243. Hvad med marsklandet i Sønderjylland? Per, Kulturhus Domus Felix, Lejre. |
| Her er der også problemer. |
244. Peer Haagerup Asnæs- Odsherred- Sjælland. Spørgsmål: Lammefjorden er det største inddæmmede område i Danmark. Der er mange kanaler der udledes til havet via pumpestationer. Landbruget dyrker direkte ned til kanalerne. Skal landbruget på lammefjorden lukkes for landbrug? Tak |
| Ja, det er helt nødvendigt for at genoprette miljøet i Isefjorden. |
245. Hvad er årsagen til bobler, vi ser på vandoverfladen i Randers Fjord? Ørsted Biograf Anna Kirkegaard |
| Antageligt metan der frigives fra bunden. Det viser, at det er rigtig slemt i fjorden. |
246. Helle, Aksen. Hvad med steder som Lammefjorden Der pumpes vand ud i fjorden, fra kanalerne der er mellem markerne (ca. 42 km kanaler). Ville det være ok hvis det hele blev økologisk, eller burde der ikke være denne dæmning, eller burde det blive til skov, og stadig med dæmning? |
| Se svar 244 ovenfor. |
247. Jens - Egense Forsamlingshus. Indgår arealer af solcelleparker i reduktion af landbrugsjord? |
| Se svar ovenfor. |
248. Poul, Borgerhuset Ø. Assels: Hvordan er beregning af N-udledning på områdeniveau foretaget? Og hvor stor er usikkerheden på resultaterne? |
| Se svar ovenfor, usikkerheden er lille. |
249. Vagn Mørkøv kino Ændring af vådområder, ville det ramme lammefjorden? |
| Ja. Se svar 244 ovenfor. |
250. Vil det hjælpe på havmiljøet, hvis vi laver 2 m til skel til alle marker og i skel planter f.eks. pil, også 2 meter til vandløb som braklægges. Vil det være med til at gøre en forskel på grundvand og udledning? Dernæst er der et spørgsmål om fugles ekskrementer – er de også en forureningskilde til fjorde og kyster? Eller er det så lidt så det er uden betydning? Er det trepartsaftalen der er årsag til at jorden tages ud til solcellemarker, og har det mulighed for at opnå de 15%? Venligst Susanne Køge |
| 2 meter bræmmer er et lovkrav langs vandløb, og 3 meter hvis man får EU-støtte – det gør alle. Se flere svar ovenfor. Fugleekskrementer betyder ikke noget, undtagen i enkelt søer, hvor man fodrer meget. |
251. Hvordan kan den grønne treparts aftale gå hånd i hånd med samfundets omstilling til vedvarende energi. Ole Vodskov kultur og Idrætscenter. |
| Se svar ovenfor. |
252. Askild (12år) og Konrad (9år) Format Bio i Ballerup: Udleder det økologiske landbrug mindre kvælstof? |
| Ja, per areal, men ikke pr. produceret kilo kød/mælk etc. |
253. Fra: Michael Gl Fønsskole Hvor lang tid går der fra man reducerer udledningen fra landbruget til det virker i fjordene. Det ophobede kvælstof i bunden holder vel niveauet oppe i nogle år? |
| Se svar ovenfor. |
254. Poul, Borgerhuset Ø. Assels; Hvor stor betydning har cyanobakteriers N-fiksering for indre farvande hhv. fjorde? |
| Se svar ovenfor. |
255. Hvis vi forestiller os, at man på verdensplan skal trække landbrugsjord ud for at redde havmiljøet, hvordan hænger det så sammen med at vi også skal kunne brødføde verdens befolkning? Vh Lotte, Varde Bibliotek. |
| Ikke noget problem, der er rigeligt med mad, den skal bare fordeles bedre. Se svar ovenfor. |
256. Benny i Karup Kultur- og Forsamlingshus: Hvis vi lukkede landbruget helt ned, ville det så løse alle problemerne? Hvad med de samlede store mængder af midler, der gødes med i mere 1,2 mio. private haver i Danmark? I øvrigt tak for et interessant foredrag. |
| Vi skal ikke lukke landbruget, det skal bare fylde lidt mindre. Gødning af haver er meget lidt i forhold til landbrugets anvendelse. |
257. Kan man bruge nogle af de udtagne jorde til solcelleparker. Anette, Vores Hus i Vamdrup. |
| Ja, se svar ovenfor. |
258. Jonathan Generationernes Hus, Århus Ø, kunne det bruges som en delvis løsning at sprede flere af de denitrificerede bakterier i områder med meget kvælstof? Hvorfor? Hvorfor ikke? |
| Nej, denitrifikation kræver iltfrie forhold, men så sker det også af sig selv. |
259. Herningsholm hhx, Lærke Christensen. Kan en reduktion af landbrugets areal med 15 % og mere skov bidrage til bedre levevilkår for det klovbærende vildt som rådyr, dåvildt og kronvildt i Danmark? |
| Det er desværre uden for mit fagområde. |
260. Skal der være plads til højstammet bøgeskov med anemonetæppe, eller skal det blive ufremkommeligt brombærkrat alt sammen. Tak for et interessant foredrag. G. R. Damgaard Taulhøj, Fredericia |
| God pointe, vi skal have en god debat i hele samfundet om hvad slags natur vi ønsker på de frigivne områder. |
261. Hvad gør man med alt husdyr gødning/gylle når man udtager alt den jord? Hilsen Michael, Biohuset Galten |
| Så er der ikke plads til så mange dyr. |
262. Thorbjørn fra Taulov spørger: Hvis der strømmer 500 km3 ferskvand ud fra Østersøen hvert år, så må en stor andel af det vand komme fra floderne i Tyskland, Polen, Baltikum, Rusland og den Botniske Bugt. Har næringsstofudvaskningen i det vand ikke også en vis indflydelse på iltsvind i de danske farvande? |
| Jo, i de åbne farvande betyder det en del, inde i fjordene betyder det meget lidt. Se også flere svar ovenfor. |
263. Hvor skal fødevarerne komme fra, når vi fjerner 30% af landbrugsjorden? Mogens, Odense Hovedbibliotek. |
| Se svar ovenfor |
264. Another important benefit of reducing nitrogen is improved food security through increased seafood production if the coastal fjord waters become productive once more. Det er ikke kun landmænd that produce our food, but fishers too. Carl. Odense Hovedbiblioteket |
| …et synspunkt. |
265. Du nævnte fordelene ved mindre kvælstof, kan der også forekomme nogle ulemper? Greta, Marselisborg Gymnasium |
| Nej, det kan jeg ikke se. |
266. Hvis det gennemføres at tage så meget landbrugsjord ud af drift, kan vi så være selvforsynende med fødevarer? Sus Greve Borgerhus |
| Ja. Se svar ovenfor. |
267. Hvis fjordens bund vandrer fra iltfattigt til næsten fuldt iltet over flere år, hvordan vil det ændre samspillet mellem ålegræs, alger og bakterier i det lange perspektiv? Aarhus Statsgymnasium, Alyaa Mohamed |
| Så vil næringsstoffer forblive bundet i fjordbunden, og hele økosystemet vil tippe over i en ny stabil tilstand med ålegræs, fisk og klart vand. |
268. Anne Kulturhus nordvest, Helsingør Hvad vil det betyde for vores mad hvis landbruget nedtrappes? |
| Vi har stadig masser af mad. Se svar ovenfor. |
269. Er vores jorde så udpinte, at udbyttet vil falde markant uden tilførsel af kunstgødning? Kan et optimalt sædskifte kompensere for det? Henrik, Atlas Bio, Rødovre |
| Nej, der skal tilføres kvælstof – og fosfor, for a opretholde en stabil produktion, uanset sædskifte. Kvælstof kan komme fra kløver, men det giver stadig udvaskning. |
270. Fosfor binder sig til aluminium og jern i jorden, det løber ikke med drænvandet som kvælstof gør. Hvordan kan landbruget være skyld i fosfortilførsel i søerne? Dines J Petersen, Munkensdam Gym. |
| Korrekt, fosfor sidder på partikler, men partikler skylles også ud i søer og fjorde, og her kan noget af fosforet frigives pga. af ionbytning eller hvis partiklen kommer ned i bunden, hvor der er iltfrit. |
271. Når der er underskud af kvælstof i forhold til fosfor, kan cyanobakterier (blågrønalger) stadigvæk gro, fordi de kan tage kvælstof fra luften. Hvordan kan begrænsning af kvælstof være en fornuftig form for regulering? Cyanobakterier er giftige og bliver ikke spist, de synker til bunds. Dines J Petersen, Munkensdam Gym. |
| Cyanobakterier vokser kun i ferskvand og i saltvand op til en saltholdighed på omkring 10 promille. Derfor kan cyanobakterier ikke bare overtage produktionen i vores fjorde. Se også flere svar ovenfor. |
272. Hvorfor har saltkoncentrationen i havvandet betydning for nitrogenforureningen? |
| Se svar ovenfor. |
