Tirsdag d. 28. oktober 2025 afholdt bioinformatiker Mikkel Heide Schierup og arkæolog Felix Riede foredraget 'DNA og fossiler udvider vores stamtræ' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Spørgsmålene væltede ind, og der var ikke tid til at besvare dem alle under foredraget. Forelæserne har efterfølgende besvaret udvalgte spørgsmål skriftligt. Du kan finde både de skriftlige svar, samt de svar forelæserne gav på aftenen nedenfor.
1. Ib, Grædstrup Kirkehus. Har man nogensinde undersøgt, om der er spor af DNA i støv fra Månen? |
| Felix: Ikke mig bekendt – jeg vil også være i tvivl om, hvorvidt det vil overleve i rummet. Mikkel: Den kemiske sammensætning er undersøgt, så hvis der var DNA, ville det være blevet opdaget. |
2. Hejsa. Jeg har 0 rhesus negativ og det har kun ca. 5% i Danmark og hele 45% i Afrika. Er min blodtype oprindeligt fra Afrika? Ole Skjalm. Er til foredrag i Boeslunde Hallen ved Korsør |
| Mikkel: Alle vores blodtyper er fra Afrika og de forskellige blodtyper er meget gamle, måske din blodtype var lidt underrepræsenteret blandt dem der udvandrede fra Afrika for 60.000 år siden |
3. Erik Fotorama, Hammel. Vi mennesker ser jo meget forskellige ud, hvor stor genetisk variation har vi i procent, kontra den forskel der er i andre arter? |
| Mikkel: Vi har meget lidt genetisk variation i forhold til de fleste andre arter, f.eks. kun 1/3 af hvad gorilla og orangutang har. Dette skyldes, at der var perioder med meget få mennesker. Sammenligner du det DNA, vi har fra vores forældre, er der ca 2 millioner forskelle, hvilket svarer til 0.7 forskelle per 1.000 basepar. Der findes ikke væsentlige forskelle mellem mennesker fra forskellige steder på kloden i forhold til den variation, der er indenfor den enkelte befolkningsgruppe. |
4. Jeg har læst, at der er fundet homo sapiens knogler i Kina som ikke passer med 'out of Africas tidslinje. Har I en kommentar? Ian, Odder gymnasium |
| Mikkel: Det er for tidligt at kunne sige noget om det. Man skal jo altid være åben overfor det, men jeg vil være meget skeptisk indtil videre. |
5. Carsten Vittendorf, kino Ringsted. Godaften Hvor meget AI benytter I i arbejdet med de meget store data-sæt, som skal bearbejdes? |
| Felix: Det kommer stærkt ind nu som hjælpemiddel. AI er ret god til at regne! |
6. Peter auditorie 1. Ved man, hvad baggrunden er for, at vores forfædre "kun" var i Afrika? |
| Se spørgsmålet ovenfor. |
7. Hej. Når dyr har udviklet sig og nye dyr skabt. Er mennesket slut produktet eller kan man forvente, at vi også muterer? Ole Skjalm. Foredrag i Boeslunde galleri Korsør |
| Felix: Det har vi prøvet at give et svar på her i de seneste minutter, og det er jo absolut ikke slut på nogen måder. Vi er i rivende udvikling. Vi bliver ikke fysisk og fysiologisk anderledes fra en dag til den næste, men vores immunsystem og alle mulige andre indre ’maskindele’ inde i vores krop, de er jo hele tiden i udvikling og hvem ved, hvad der sker om 100 år og 200 år 2000 år, million år? |
8. Hej. Boede der aber uden for Afrika for 2 mio. år siden. Rikke, Brobyværk. |
| Mikkel: Ja, det gjorde der. Der har været orangutanger blandt andet i mange millioner år, så det er bare en anden linje, kan man sige, som ikke har noget at gøre med de afrikanske aber, som var dem, hvor mennesket ligesom var en gren af. |
9. Hvordan kan det være, at både homo rudolfensis og homo habils begge fører til homo erectus? Christian, Biskoppen |
| Felix: Ah, vel, det skyldes at der er usikkerhed omkring, hvordan den del af stamtræet hænger sammen. Der er faktisk også usikkerhed om, hvorvidt disse to er særskilte arter. |
10. Kan livet være skabt via nedfaldne Asteroider, hvor man skulle have observeret celledeling? |
| Felix: Jeg håber, du følger med i det næste OFN-foredrag, hvor netop dette emne behandles. J |
11. Kim fra Skævinge: Da Felix gennemgik menneskets udviklingshistoriehistorie, glemte han så ikke dawsonmennesket? |
| Felix: Dawsonmennesket? Altså, hvis du mener den såkaldte Eoanthropus dawsoni, så var det jo et fupnummer, hvor Charles Dawson sammenlagde et menneskekranie med en orangutang- kæbe – den sag er efterhånden for længst lukket. |
12. Kirsten fra Elværket i Åbyhøj: Ud fra det nyeste stamtræ kan jeg ikke gennemskue, om vi moderne mennesker alle har DNA til fælles med Neanderthalere? |
| Mikkel: Alle mennesker der har deres oprindelse nord for Sahara har 1-3% Neandertaler i deres arvemasse. |
13. Hvordan har I kunnet estimere temperaturen så lang tid tilbage? Iskerneboringer? Mvh, Frederik, Ida Conference, Kbh. |
| Felix: Ja, netop, men også lignende isotopmålinger fra små muslingeskaller i dybhavsedimenter og i nogle udvalgte søer. |
14. Jeg har en mistanke om, at der er mange neandertalere omkring Finland. Kan det passe. Svend. Risskov bibliotek. |
| Felix: Nej, det passer vist ikke. Der findes ikke neandertalere mere, og de kom heller aldrig til Finland den gang. |
15. Kan I uddybe, hvorfor de mange istider understøttede udvikling af mange menneskearter? Dorthe, Svaneke Bio |
| Felix: Super spørgsmål. For det første - og det er jo emnet til et helt andet foredrag - så har vores viden om fortidens klima udviklet sig helt sygt meget indenfor de sidste årtier, så vi ved meget, meget mere om mange flere detaljer fra fortidens miljø og klima, end vi har vidst før, og det ser ud, som om det er den her øgede variation, altså ikke blot at det bliver koldere, men at klimaet også bliver mere variabelt, som driver evolutionen frem. Altså at nye arter hele tiden skal udvikle sig for at kunne tilpasse sig de her klimaforhold, der skifter hele tiden, og det er også der kulturrevolutionen kommer i spil, fordi det er en meget fleksibel og hurtig måde at tilpasse sig de her hurtigt skiftende klimaforhold. Godt spørgsmål. |
16. Er der noget bestemt mønster i, hvordan eller hvor de tre ændringer i DNA’et opstår? Anne, Kernen, Brøndby |
| Mikkel: Der kan ske ændringer alle steder, men der er nogle positioner i DNA-strengen, der muterer med lidt højere rate end andre |
17. Hvad blev der af afarensis? På en af de tidlige figurer? Michael i Søauditoriet |
| Felix: Alle australopithiciner inkl. A. afarenis uddøde senest for omkring 1 mio. år siden. |
18. Hvor meget har chimpansen ændret sig over de sidste 7 millioner år? |
| Mikkel: Et super godt spørgsmål, fordi vi har sådan en tendens til at sige, at vi kommer fra aberne, men aberne kommer jo lige så meget fra os. Altså, der har været en fælles stamfader for mennesker og chimpanser og det vi kan se er, at chimpansen på mange måder har udviklet sig meget mere. Så det er jo ikke fordi stamfaderen mellem mennesker og chimpanser bare lignende en chimpanse overhovedet, den har udviklet sig rigtig meget også, og fordi der var mange flere af dem, så er de også meget mere genetisk sunde end mennesker faktisk. Felix: - Og der er jeg simpelthen nødt til at tilføje, at der er nogen, der har fundet på – og det er absolut genialt, jeg ville ønske jeg selv havde gjort det faktisk - at lave en arkæologisk udgravning af en chimpanses tilholdssted. Og der har de fundet stenværktøj, der er dateret til at være 4000 år gammel. Så i dag er der meget få chimpanse grupper, der benytter sig af sten redskaber - De gør det sådan jævnligt - men ikke så meget som for 4000 år siden. Så chimpanserne har faktisk en slags stenalder, men der er også nogle kulturelle evner, de har mistet, nok fordi de er under så højt pres fra menneskerne, og der er så få chimpanser tilbage, så de ikke længere kan opretholde de her opskrifter, for f.eks. stenværktøj. |
19. Kan alle Homo-arter formere sig med hinanden? Lena Egebjerg Forsamlingshus |
| Felix: Svært at sige da vi jo endnu mangler DNA fra mange af dem (især de ældre) men vi ved, at Homo longi, Homo neanderthalensis og Homo sapiens godt kunne. |
20. Hvorfor udsprang vi mennesker fra Afrika og ikke i stedet fra andre steder i verden? Lotte, IDA conference, København |
| Mikkel: Jamen, et eller andet sted skal vi jo komme fra. Man kan sige, at måske har der været et mere rigt miljø, som har kunnet understøttet flere i Afrika på det tidspunkt, end der har været andre steder, men det er rene spekulationer. Det er i hvert fald bare en konstatering, at det er det, der er sket. |
21. Hvor kan jeg bedst følge med i udviklingen indenfor dette fagområde? Arne, Nørre Alslev Bibliotek |
| Mikkel: Man kan sige at ”videnskab.dk” giver udmærket videnskabsformidling indenfor det her område, og de er gode til at komme med det hurtigt. Felix: Og så kan det jo godt være, at vi kan finde på at skrive en bog på et tidspunkt. |
22. Anette Silkeborg Bibliotek. Hvordan kan I være så sikre på, at mennesket opstod i Afrika? |
| Felix: Det er simpelthen der, de ældste beviser er – alt evidens peger i den retning. |
23. Hvordan kan man se ud fra et skelet, hvor gammelt det er og hvordan det har levet? Anne kulturhus nordvest Helsingør |
| Felix: Tænder – hvor mange, der er i munden og om det er mælketænder eller ej, og hvor slidte de er – det er kroppens eget ur. Der er også andre dele af skelettet, der ændrer sig over tid og dermed giver et estimat. Ift. levevis kan vi se på slid, på hvor kraftige knoglerne er, og hvilke, og så kan vi også måle forskellige stabile isotoper, som giver direkte evidens for, hvor folk kom fra og hvad de har spist. |
24. Steen Ravn - Måløv Forsamlingshus. Er der forskel på længden af genomet på mennesker, dyr, fisk, fugle og insekter? |
| Mikkel: Ja det er der. Man kan ikke sige, at det er sådan, at vi bare har det længste eller et eller andet, der er mange planter der har arvemasse der er 10 eller 20 eller 30 gange længere end vores. Det skyldes mange forskellige ting, men generelt set så er der, jo. En mus og et menneske, selvom vi ser ret forskellige ud, bruger meget de samme gener, og vi har meget den samme arvemasse langt hen ad vejen. Der er bare lavet alle de her små ændringer, som gør, at vi fungerer ret forskelligt. |
25. Har I i jeres forskning taget højde for, at geologien har været anderledes, altså kontinenterne lå andre steder på kloden, lavere vandstand i havet pga. iskapper, land broer, at Middelhavet ikke var til, at bjergkæder var mindre høje, for så mange århundreder tilbage? Hvor stor en indflydelse på klima, vejrbetingelser, og derved økologien for mennesker har dette haft? Spændende foredrag, Tak, Thea fra Løgumkloster |
| Felix: Jo bestemt. Klima og miljø har haft (og har stadig) en KÆMPE indflydelse på mennesket, men for ’kun’ syv millioner år siden var kontinenterne mere eller mindre der, hvor de er i dag og bjergkæderne var mere eller mindre lige så høje som i dag. Havniveauet var periodevist lavere (som vi også nævnte) og der var mange andre relevante forskelle ift. floder mm. – de er alle meget relevante for mennesket. |
26. Hvordan kan forskere bruge mutationer i DNA til at regne ud, hvor længe det er siden, at forskellige menneskearter havde en fælles forfader? Mvh: Vian Adiyaman Fra Kolding Gymnasium |
| Mikkel: Et barn fødes med 40-100 nye mutationer afhængigt af dets forældres alder. 80% kommer fra faren og en dobbelt så gammel far giver ca dobbelt så mange mutationer. Dette svarer til ca 2 mutationer om året. Så hvis mennesket og Neandertaleres totale genom har 3 millioner forskelle, så svarer det til, at de er adkilt med ca 1.5 millioner år og deres forfader så må være fra ca. 750.000 år siden |
27. Marianne Brønderslev Bibliotek. Jeg har hørt, at Homo sapiens kun var designet til at blive 40 år. Er det korrekt? |
| Nej. |
28. Hvis evolutionen har gjort, at aber har udviklet sig til mennesker. Hvorfor findes der så stadig aber? Rikke, Espergærde Bibliotek |
| Mikkel: Vi er jo bare en abe uden så meget pels, ikke? Altså vi er jo bare en gren af abernes træ. Felix: Ja, det er jo ikke en lige linje, for når en ny art opstår, er det ikke sådan at den anden art forsvinder, men så er der to forskellige arter og de kan eksistere samtidigt og sådan er det overalt i evolutionen. |
29. Hvordan kan man generalisere hel arts historie fra ganske få fund? Majid Sepehri IDA KBH |
| Felix: Jeg vil mene, at vi for mange arter faktisk har relative mange fund efterhånden – mere for nogle end for andre og der er klart fortsat debat og usikkerhed – men den videnskabelige metode sikrer udsagns værdien. |
30. Hvorfor blev bl.a. homo florensiensis så små? Mvh Jakob, Svaneke Bio |
| Felix: Ø-dværgvækst er et biologisk fænomen, som betyder, at dyrearter på øer bliver mindre i størrelse, når de gennemgår evolution inden for et geografisk begrænset habitat. |
31. Ud fra tidslinjerne der blev vist for hhv. chimpanser og homo sapiens... hvordan ved vi, at homo erectus havde en tidslinje/generationsforløb som ligner homo sapiens? Morten, Apollon biograf i Struer |
| Felix: Ja det er også et super godt spørgsmål, og det kan vi rekonstruere ved hjælp af fossile fund. For eksempel havde Homo erectus en hjerne, som var alt for stor til at passere igennem bækkenet, så Homo erectus’ børn må være født meget små ligesom vores børn, så der er en stor udvikling efter fødslen, hvor hjernen for eksempel vokser og barnet dermed vokser, og det siger noget om hvor - ikke særligt dygtig barnet er - når det bliver født, så der skal en support til. Vi kan også aflæse fra tænderne noget om vækstmønstrene, altså hvornår tænderne kommer frem, og der ligner Homo erectus altså rigtig meget Homo Sapiens. Og så har vi relativt mange fossilfund fra netop Homo erectus, så vi kan også sige noget om individernes alder, så vi ved, at der var unge i den bedste levealder, men der var også nogle rigtig gamle Homo erectus, og ud fra det, kan vi så sammenstykke et billede i sammenligning med menneskets knoglemateriale, og se at de to arter faktisk ligner hinanden rigtig meget. |
32. Hvor kommer menneskearternes navne fra? Hjalte biblioteket Sønderborg |
| Felix: Godt spørgsmål – det er dem, der foreslår arten, der navngiver den. Det er en ret indviklet proces! |
33. Thomas, Gråsten Bibliotek. Hvor stor er forskellen mellem de første Homo Sapiens og os i dag? |
| Mikkel: Evolutionen er noget langsomt noget, så den er ikke særlig stor. Altså, der er jo de her tre ændringer - det tager lang tid at lave ret mange ændringer, så vi er genetisk set ikke særlig forskellige fra de første Homo Sapiens faktisk. Vi er meget det samme, vi har bare en kulturel udvikling, men vi kunne det samme i princippet for 300.000 år siden, som vi kan i dag. Felix: Og det samme gør sig gældende anatomisk set. Altså hvis man tager hele variationen af alle nulevende mennesker i dag, og så for eksempel måler deres kranie eller en armknogle, og så måler kraniet af en tidlig Homo sapiens i Afrika, så falder den et eller andet sted indenfor den variation, nok ikke i midten, men i kanten, men trods alt indenfor den variation, vi ser i dag. |
34. Erik Fotorama. Hammel. Har vi fundet kultur fund ud over simple værktøjer fra nogle af de andre menneskearter, som viser religion, magtforhold, samfundsstruktur eller lignende? |
| Felix: Mange af disse aspekter er svære at aflæse fra arkæologiske fund – og fraværet af fx hulekunst udelukker ikke, at neandertalere havde religion, blot at de valgte ikke at udtrykke det på netop denne måde. Magt- og samfundsstrukturer havde de helt klart – det har alle sociale dyr. |
35. Hvad er et genom? |
| Mikkel: Det er vores samlede arvemasse, altså hele DNA-molekylet som findes i hver enkelt celle |
36. Hvor stor er forskellen på DNA i nulevende menneskeindivider? Per, Vestfjendsskolen. |
| Mikkel: Der er ca. 3 millioner forskelle mellem to personer. Lidt flere (ca. 3.3 millioner) hvis du sammenligner europæere med afrikanere end hvis du sammenligner to europæere (ca. 2.8 millioner) |
37. Hvorledes påvirker “naturen” selv udviklingen af arter, eksempelvis tænkes på The Great Rift og Pladedetektonik. Egebjerg fælles klub Ballerup -John- |
| Felix: En del, og på mange forskellige måder. Tjek endelig https://turbine.dk/produkt/klima-og-katastrofer-i-danmarks-oldtid/ hvor jeg skriver lidt om det. |
38. Erik, Kinorevuen Skørping. Ud fra erindringen: I nævner, at chimpanser i gennemsnit lever 49 år og neanderthalere 82 år. Levede neandertalere virkelig i gn. snit 82 år for 1 million år siden? |
| Felix: Det skal forstås som maksimal levealder. De fleste Neanderthalere har nok ikke levet helt så længe. Der er faktisk et rigtig fint ældre studie, ret sjovt, hvor man har kigget på de mange forskellige knoglebrud på Neanderthalernes knogler og har prøvet at sammenligne det med en nulevende befolkningsgruppe, der ligner lidt mht. deres aktiviteter. Og så kunne man udelukkende pege på rodeo-jockeys, og det peger på at Neanderthalerne levede ret farligt og havde nær kontakt til store dyr, så de fleste overlevede nok ikke helt op til at blive 80. |
39. Hvordan tidsbestemmer man f.eks. Homo Longi skeletterne? Alf / Kulturhuset Langå |
| Felix: Man bruger oftest (og frem til 45.000 år tilbage) kulstof-14 dateringer og ellers kan man bruge en bred vifte af andre dateringsmetoder, anvendt enten direkte på selve knoglefundene eller på materiale fra de samme stratigrafiske lag som er fundet i umiddelbar nærhed. Disse andre metoder er ofte ikke så præcise som kulstof-14 men rækker længere tilbage i tiden. |
40 Hvorfor er det, at man finder ukomplette skeletter? Hvorfor forsvinder nogle dele, mens andre er bevaret? Mvh, Frederik, Ida conference |
| Felix: Det kan være rovdyr, der hapser nogle knogler eller mange andre naturlige processer, som gør, at de forsvinder. |
41. Ved man, hvorfor neanderthalerne blev den dominerende gren i forhold til longi? Var det generne eller forskellige livsvilkår. Peder JJ, Kollund Midtpunkt |
| Mikkel: Det vi ved er, at vi har fundet mange flere skeletter med mange flere knogler. Men jeg prøvede også at sige, at der faktisk var en masse aktivitet med Homo Longi i rigtig lang tid, så der ligger nok en hel masse knogler i blandt andet Kina og venter på at blive opdaget her de næste år, så det glæder jeg mig til. |
42. Hvorfor kan man ikke få dna fra alle knogler og hvordan ved man, om det er muligt eller ej? Dør dna på et tidspunkt? - Joanna, Format bio Ballerup |
| Mikkel: Det er sådan, at DNA kan holde sig rigtig længe. Men hvis det er sådan, at det er varmt og fugtigt for eksempel, så holder det sig ikke særlig godt. Så knogler skal helst ligge et sted, hvor der er koldt og tørt. Derudover er det bare en proces som gør at stykker af DNA’et bliver mindre og mindre, og til sidst så små, at det kun er et af de A, T, C og G’er. Så kan vi ikke sammensætte det længere. Så der er en grænse, men jeg tror ikke, at vi har nået den endnu. |
43. Hvad er årsagen til, at man finder flere kranier nu? Er man blevet bedre til at lede de rigtige steder? Vh Mogens, Hoptrup Kirkehus. |
| Felix: Ja det er man, man kan jo bruge sofistikerede regnemodeller til at lave prædiktive modeller over, hvor folk må have bosat sig dengang. Der er også flere videnskabsfolk – i mange lande er det her et rimeligt hot topic – og man vil gerne finde flere og finde de ældste. Så folk leder virkelig meget, i sydøst Asien, i Kina, men også fortsat i Afrika og Europa, så ja, vi er blevet bedre til det og der er mange som kigger. |
44. Patrick fra Palads Teatret i Frederikshavn. Hvor stor en variation i arvemassen, skal der være tale om, før vi kan tale om en anden art? Hvor stor er den i sammenligning med folk fra forskellige verdensdele/etniciteter i dag? |
| Mikkel: Der er ikke et bestemt kriterium for, hvor forskellige man skal være for at være forskellige arter. Hvis man ikke kan få levedygtigt afkom er man forskellige arter, selvom man er meget ens. I mange tilfælde vil 1% forskel eller mere i DNA indikere forskellige arter |
45. Mette, Kube, Frederiksberg. Hvordan kan det være, man godt kan få DNA fra en lillefinger knogle og ikke fra en kæbe? Skyldes det forsilernes alder eller tilstand? |
| Mikkel: Det kommer helt an på, hvilket miljø knoglerne har været i, koldt og tørt er meget bedre end varmt og fugtigt. Desuden betyder tætheden af knoglen en del og her kan en fingerknogle måske nogle gange være bedre end kæbe. Den bedste knogle har vist sig at være i øret. |
46. Ved man, hvorfor de andre sorter end Homo Sapiens uddøde. Skyldes det klimaforandringer eller kunne de ikke overleve, sygdomme eller andet? Peter, Bagsværd |
| Felix: Det havde nok forskellige årsager og også kombinationer. Det, som dog gør sig gældende alle steder er, at Homo sapiens ser ud til at have fundet en måde at leve i større grupper på. |
47. Hvorfor forsvandt homo neandertalis' Y kromosom? Elisabeth Søauditorium 1 |
| Mikkel: Det ved vi ikke, det kan have været tilfældigt, men det kan også være, at Homo sapiens Y kromosom havde en selektiv fordel, så det tog over fra Neandertaler Y |
48. Kan man ved hjælp af AI aflæse DNA så meget, at man kan danne et billede af alle homo arter og alle arter generelt? Anette, Fredericia Gym. |
| Mikkel: Man aflæser DNA gennem eksperimenter, men det er da sandsynligt, at AI vil spille en større rolle i den efterfølgende dataanalyse. |
49. Og de aber vi har i dag, kommer de også til at ændre deres dna og blive mennesker? |
| Felix: Nej, nok ikke – de kunne med tiden dog blive til noget andet. |
50. Er der neandertaler-gener i nulevende mennesker? Per, Vestfjendsskolen. |
| Felix: Ja, i Europa har de fleste ca. 2-3% neandertaler-DNA. |
51. Kan Sasquatch/bigfoot /yeti/The skunk abe være en hidtil ukendt, men stadig levende abemenneske art? Matthias- Hundested biograf |
| Felix: Det er aldeles usandsynligt. |
52. Hvordan kan et enkelt fund løse gåden om missing link f.eks.? Majid Sepehri. IDA KBH |
| Felix: Det kan det generelt ikke – hele ideen om et ’missing link’ er lidt forkert. Billedet dannes af mange brikker. |
53. Ole, Søauditoriet. Hvorfor uddøde nogle grene og andre udviklede sig |
| Felix: For det mest ved tilfælde – en afgørende mekanisme i evolutionen. Klimaændringer generelt spillede også en rolle, og så til sidst var Homo sapiens nok impliceret. |
54. Hej. Ved man hvorfor det hele er "startet" i Afrika? Signe, Klovborg Kino |
| Se svaret ovenfor. |
55. Ved I hvorfor vi som art er så interesserede i at kæmpe mod hinanden fra et genetisk eller arkæologisk grundlag? F.eks. Ukraine og Rusland Hjalte Sønderborg bibliotek |
| Felix: Konflikt mellem individer og grupper går langt tilbage og findes også i fx chimpanser. Meget konflikt kan forklares via ressourcestrukturer (altså via ret basale økologiske processer) ift. hvor meget der er, hvor nemt det kan forsvares mm. Men moderne krig er lidt mere komplekst end det. |
56. Hvordan ved man at hele genomet er analyseret? M. Skov Østervelling forsamlingshus. |
| Mikkel: Man samler genomet ved hjælp af overlap mellem kortere sekvenser, så når man således får hele kromosomer samlet, må man være færdig |
57. Sune fra Grejs. Havde nogle at disse folk et sprog? |
| Felix: Ja, fra Homo erectus og frem skal vi nok regne med, at de talte en slags sprog. |
58. Er der forskel på “homo sapiens” og “homo sapiens sapiens” Hilsen Christina |
| Felix: Nej, ikke andet end at det afspejler lidt forskellige taksonomiske præferencer blandt forskere. |
59. Hvornår blev vi lyse i huden? Lone Asnæs biblioteket |
| Felix: For alvor først med indvandringer af ’Yamnaya-folket’ fra steppen for ca. 4.500 år siden. |
60. Ved man noget om hvordan Neanderthalerne og Homo Sapiens har kommunikeret med hinanden? De bedste hilsner fra Anna, Svendborg Senior Akademi |
| Mikkel: Der er ikke nogen grund til at tro, at de ikke havde noget sprog. De ting som vi i dag ved er vigtige for vores evne til at artikulere og have et sprog, ser det ud som om, at Neanderthalerne genetisk set også havde. Så ud fra det vil man sige, ja jeg tror da bestemt, at de har haft et sprog og at man har kunnet kommunikere ret avanceret. Felix: Det vil være virkeligt udfordrende at fremstille sådan noget som en håndkile, uden at du skulle få instruktioner fortalt af en, der allerede kan det. Så hvis vi bruger det arkæologiske materiale, som evidens grundlag, så er der gode grunde til at tro, at allerede Homo erectus i ret høj grad havde en slags sprog, som måske ikke ligner vores men trods alt en slags sprog. |
61. Hvad er forskellen på Homo ergaster og Homo erectus - er det bare geografien? Martin Nicholas Hansen, Brørup Bio. |
| Felix: Jo, og lidt alder. Homo ergaster anses som en tidlig og udelukkende afrikansk variant af Homo erectus. |
62. Kan man sige noget om, hvilket land i Europa der har flest neandertaler. Gert. Risskov bibliotek. Er det Finland? |
| Se svaret ovenfor. |
63. Mia, IDA-huset, Kbh. Hvordan bliver DNA indlejret i knoglerne? |
| Mikkel: DNA er i alle celler inklusiv de celler der danner knoglerne |
64. Egentlig er det jo forkert at sige at vi nedstammer fra aberne, det korrekte er at sige at vi nedstammer fra det samme som aberne Ib Ballerup |
| Felix: Netop. |
65. Terne, Skanderborg: Den lille knogle fra Homo longi har ligget i sine omgivelser meget længe! Er den ikke forurenet af omgivelserne? |
| Mikkel: Jo, det er den helt sikkert og mange DNA-sekvenser fra den er fra bakterier, men disse kan sorteres fra i analysen. Det er mere problematisk, at den kan være forurenet med DNA fra arkæologerne og derfor bruger man i dag handsker og heldragter ved indsamling. Man kan dog se karakteristiske skader i DNA, der kun opstår hvis det er meget gammelt og dette har DNA sekvenserne fra knoglen |
66. Er der en forklaring på, at netop Afrika er udgangspunkt for menneskets oprindelse, Jørn Tisvilde bio |
| Se svaret ovenfor. |
67. Hvilken art menneske har man fundet i Nord- og Sydamerika? Susanne, Kollund Midtpunkt 😃 |
| Felix: Kun Homo sapiens. Mennesket kom først til Amerika for omkring 20.000 år før nu, måske lidt tidligere – der er nye fund og en del debat om det lige nu. Men uanset hvad, så var der (igen) forskellige indvandringsbølger eller episoder, hvoraf de tidligste efterlod sig begrænset genetisk og arkæologisk spor. |
68. Charlotte Søauditoriet: Var der ikke savanner (de samme forudsætninger) på det amerikanske kontinent, hvor aber begyndte at gå på to ben? |
| Felix: Jo, men der var der ingen aber – og det samme miljø fremkalder ikke altid den samme evolutionære proces. |
69. Har vi genmasse fra Homo Longi som vi har det fra Neanderthalerne? Alf / Kulturhuset Langå |
| Mikkel: Ja, alle mennesker med oprindelse nord for Sahara har longi ligesom de har neandertaler. Europæere har kun en lille bitte smule, mens de oprindelige australiere har ca. 3% og asiater har også ca. 0.3% |
70. Max fra Dyreborg. 3 mutationer ved hver celledeling. Hvad med de mutationer som har nulstillet tidl. mutationer. Det må da være med til at give en usikkerhed i kronologien? |
| Mikkel: Helt korrekt, det bliver der taget hensyn til i analyserne |
71. Bent i Gullestruphallen: Har de nuværende abearter gennemgået en lignende udvikling fra en fælles forfader? |
| Ja, med mindre forandring. |
72. Hvordan og hvornår begyndte de forskellige arter at kommunikere? Bo fra Vig Bio |
| Felix: Mange aber (inkl. chimpanser) har virkelig sofistikerede kommunikationssystemer med lyde og kropssprog, så vi kan roligt gå ud fra, at de tidligste menneskeaber også havde dette. Fra Homo erectus af var der sikkert tale om en slags sprog, dog nok anderledes og mindre fleksibelt end vores. |
73. Hvorfor ”homo” foran? mvh Cecilie Kolding Gymnasium |
| Felix: Det er genusnavnet givet til mennesket af Linné tilbage i tiden, dvs. det er vores officielle genus (altid det første ord), plus fx sapiens, som er artstillægget. |
74. Hvis man har fundet AMH mt og y i Neanderthaler, er der så også fundet Neanderthaler mt/y I AMH? Fetneh aud3 |
| Mikkel: Nej, og det er faktisk besynderligt. |
75. Med gennemsnitlig 3 fejl pr. genkopi må ændringer vel ske løbende. Hvordan/hvornår fastslår man så, at der er tale om en ny art? /Christian, Esbjerg bibliotek |
| Mikkel: Det er rigtigt svært, se svar på andre spørgsmål |
76. Hvornår blev Homo Sapiens hjerne udviklet til det stadie nutidens menneskehjerne er på. Poul Voetmann auditorium 3 |
| Felix: Arten opstår for ca. 300.000 år siden - anatomisk set. Adfærdsmæssigt sker der rigtig meget fra ca. 100.000 år før nu, så vi kan nok konkludere, at de kognitive evner magen til vores var på plads omkring den tid. |
77. Hvad tyder på, at netop homo sapiens overlevede, mens andre menneskearter uddøde - var det bare tilfældigheder? Emilie og Victoria- Favrskov gymnasium |
| Felix: Noget af det var sikkert tilfældigt, men andet er også at Homo sapiens havde nogle styrker og fordele – og udkonkurrerede de andre arter. |
78. Ved man noget om, hvad der har været drivkræfterne bag de forskellige menneskearters udvandring fra Afrika? Kirsten fra Kino den Blå Engel Kalundborg |
| Felix: Klima var den store motor for disse udvandringer, dog også koblet til innovationer, der gjorde nogle menneskegrupper i stand til at få mere energi ud af deres omgivelser. |
79. Hvorfor er det lige netop Afrika, der er i centrum for udviklingen? Hvilke faktorer har været afgørende for det forhold? Jens Erik, Hammel Bio |
| Felix: Det er simpelthen der, hvor menneskets evolution startede og hvor der altid var den største populationstæthed. |
80. Arbejder i sammen med Eske Willerslev? Eva Tisville bio |
| Mikkel: Det har vi gjort i perioder. |
81. Inge fra Atlas Bio Rødovre. Hvor langt tilbage kan der bestemmes en stamfader og hvad er denne? Tænker alt opstod i et hav? |
| Mikkel: Vi kan bestemme stamfædre helt tilbage til det tidlige liv mere end 3 milliarder år siden. |
82. Hvis der er ca. 700.000 år mellem os Homosapiens og Neandertalerne, kan vi så forvente at om godt 500.000 år, at vi så er afløst af et ny menneske race BH Michael Birkerød bibliotek |
| Felix: Det kan sagtens være! |
83. Spørgsmål til forskerne: Var der istid over hele verden på samme tid? Kirsten fra Jyllinge |
| Felix: Istiderne er bestemt af nogle helt store rytmiske mønstre i Jordens kredsen om solen, så, ja, de sker samtidig over hele kloden, dog kan de have ret forskellige udtryk alt efter hvor man er. Se evt. https://da.wikipedia.org/wiki/Milankovi%C4%87-cykler |
84. Karin fra Kino Kultur i Ringsted. Hvordan finder man lige de steder, hvor de forskellige fund er gjort? |
| Felix: Målrettet forskning, ihærdighed – og nogle gange held. |
85. Hvorfor uddør de andre Homo slægter? Er det Homo sapiens som slår dem ihjel? Mvh Søren Elkjær |
| Se svarene ovenfor. |
86. Blanding af arter som kunne få børn sammen, Kan det evt. ske hvis der lever “levende væsner” på andre planeter Marianne Herlev Teater Bio |
| Mikkel: Usandsynligt, at liv på andre planeter (hvis det findes) vil være kompatibelt med vores liv på jorden, sandsynligvis vil det have meget anderledes arvemateriale. |
87. Hvordan kan Homo Naledi opstå fra Australopithecus Sediba knap 2 millioner år efter Australopithecus Sediba’s uddøen Eline, Format bio |
| Felix: Homo naledi er endnu lidt af et mysterium og dens evolutionære baggrund er uafklaret. Den har nogle træk, der minder om A.sediba, men vi mangler vist nok en del mellemliggende fossiler. |
88. Var Cro-magnon ikke også en menneskeart, der levede i Europa indtil for 40.000 år siden? Mvh Jeanette KCS Skive |
| Felix: Nej, det er blot et noget gammeldags navn for Homo sapiens. |
89. Kan man af genomet se, hvornår kultur begynder at få epigenetisk indflydelse? Preben, Risskov bibliotek |
| Felix: Nej, ikke rigtigt. |
90. Trolle i Ebeltoft. Hvorfor var der oprindeligt kun homo sabiens i Afrika? |
| Se svarerne ovenfor. |
91. Om hvor lang tid tror I, at man kan regne ud på computer hvordan en fenotype kommer til at se ud fra et genom og tvært om, dvs. at man kan designe et fabeldyr, lave genomet og klække dyret af et æg? |
| Mikkel: Det ligger nok noget ude i fremtiden, jeg tror, vi kan forudsige rigtigt meget indenfor de næste 50 år |
92. Kan I fortælle hvorfor der i nutiden er så stor lokal fysisk variation indenfor homo sapiens? Både kranie og andre fysiske forskelle imellem europæiske og de Australske aboriginere? Altså ud over farven som jeg regner med, hænger sammen med mængden af sollys. Venlig hilsen Henrik, der sidder i Aksen i Asnæs. Tak for en fantastisk forelæsning :-) |
| Mikkel: De oprindelige australiere har været adskilt ca. 60.000 år fra f.eks. europæere og det har været længe nok til, at der er nogle fysiske forskelle, men det er der jo også mellem forskellige europæere. Den mest synlige er hudfarven og det skyldes, at netop denne er under stærk naturlig selektion pga. forskelle i UV-indstråling (lidt UV lys hud for D-vitaminer, meget UV mørk hud for at undgå nerveskader og nedsat mandlig fertilitet) |
93. Melina, Næstved Bio Ved man uden tvivl, at alle homo arterne nedstammer fra aberne? |
| Felix: Ja! |
94. I opgav menneskets gennemsnitlige levealder til 82 år. Men det var den vel ikke på det tidspunkt, som I sammenlignede med. Inge-Lise, Femø |
| Felix: Det er maksimal levealder – og det skete ind i mellem, dog yderst sjældent. |
95. Pia, Apollon Struer: Hvordan hænger det sammen, at der stadig er chimpanser/aber, mens neanderthalere er uddøde. Hvorfor er aberne så ikke også uddøde? |
| Felix: Fordi arter kan eksistere ved siden af hinanden. Evolutionen virker sådan, at en art ikke transformeres ind i en anden men at nogle populationer indenfor en art udvikler sig genetisk og/eller adfærdsmæssigt i en speciel retning, oftest under isolation eller selektion og så kommer en ny art frem, dog uden at den gamle forsvinder. Sådan skete det med aberne. At de uddøde er dog også i den forstand en helt almindelig evolutionær proces, dog kan Homo sapiens være impliceret her. |
96. Når man regner med 3 mutationer pr deling, er det så en sikker metode? Jeg tænker, at flere mutationer kunne forekomme som følge af ydre påvirkninger som stråling, gift, kost etc. Vibeke Hornslet, Hundested bio |
| Mikkel: Du har helt ret, i almindelige celler f.eks. i huden er der stor forskel alt efter hvor meget man har været i solen. Jeg snakkede primært om vores kønsceller (æg og sædceller) som dannes inde i kroppen, hvor miljøet spiller meget lille rolle. |
97. Amerika nævnes eller vises ikke. Er der ikke fund af tidlige menneskearter her? Ulf i Hundested Kino |
| Felix: Kun af Homo sapiens. Folk kom ikke over til Amerika indtil for ca. 20.000 år siden -måske lidt før. |
98. Hvordan kan det være, at der er så stor forskel på udseendet af europæere, asiater og afrikanere, når vi alle er homo sabiens? Majken, Nicolai Bio, Kolding. |
| Mikkel: Der er store forskelle i hud og hårfarve da disse er under naturlig selektion (se ovenfor). Med hensyn til andre træk er der faktisk ikke stor forskel hvis vi sammenligner med andre dyr. |
99. Mogens, bio Mors. Hvorfor er de gamle fund fra Spanien og Themsen ikke nævnt? |
| Felix: Vi har jo ikke tid til det hele J |
100. Susanne, Atlas bio Rødovre. Ville vi kunne genskabe neanderthalere eller andre arter ved at avle os "baglæns"? |
| Mikkel: I princippet ja, men det vil tage lang tid og bryde med al god etik. |
101. Hvorfor er der så stor en forskel på udseendet på mennesker og farve over hele verden Niels Skive handelsskole |
| Se andre svar |
102. Hvad sker der i Nord og Sydamerika og Australien, Rita i Espergærde |
| Felix: Masser af spændende ting; vi har simpelthen valgt at fokusere på andre verdensdele. |
103. Hej Århus Mit spørgsmål: Hvad er det som gør forskellen på os mennesker og aberne/chimpanser, som vi genetisk, næsten er identiske med, men alligevel så forskellige i og med, mennesket kan sende rumskibe til Mars mens aberne stadig svinger rundt i træerne? Tak for et meget informativ foredrag. Mike fra Ubberud kultur og fritidscenter, Fyn/Odense |
| Felix: It’s evolution, baby! Fem million års biologisk og kulturel evolution kan trods alt gøre en stor forskel. |
104. Sker ændringerne af mennesket ikke kontinuerligt? Carsten Holstebro Gymnasium |
| Felix: Den evolutionære proces kan ikke generaliseres på den måde. Ændringerne kan være gradvise, men de kan også ske ret abrupt. |
105. Hvis du kunne få børn med en anden menneskeart, hvem ville du så vælge? Nanna, Scala bio, Gudhjem (homo sapiens) |
| Felix: Hehe, fedt spørsgmål! Jeg er personlig stor neandertaler-fan, så måske en sød en af dem. |
106. Hvilken metode bruges til at bestemme alderen på kranier? Hans Søauditoriet 4 |
| Felix: Det kan være via en direkte datering (fx kulstof-a4 metoden) eller andre dateringsmetoder på materiale fundet i same lag – vi har efterhånden en stor værktøjskasse til det. |
107. Hvordan kan man ‘tolke’ dna til et fysisk udseende (fænotype) af et individ, og er det ud fra ‘rå’ dna eller spiller epigenetik en rolle? Johannes, Hovedbiblioteket Esbjerg |
| Mikkel: Vi ved, hvordan nogle forskellige DNA-varianter giver forskelle i udseende, f.eks. hårfarve, øjenfarve og hudfarve. Ud fra disse kan vi så forudsige det ud fra DNA-sekvenserne alene. |
108. Hvor store ændringer i DNA skal være til stede før, man kan tale om en ny art? Eva Hundested bio |
| Se svar ovenfor |
109. Hej mit navn er Carl jeg er på Søauditoriet og jeg ville spørge om man kan anvende coalescent baserede modeller direkte på gamle DNA-data, eller kræves der korrektioner? |
| Mikkel: Der er udviklet modeller der tager hensyn til at forskellige individer har forskellig alder. |
110. Har besøgt pygmæstamme i Floriensis området. Levede afsondret fra andre. Kender I til dem? Eva fra Tisvilde bio |
| Felix: Ikke direkte men heldigvis er der jo stadigvæk en nogenlunde stor mangfoldighed på Jorden i dag. De nulevende mennesker på Flores er dog ikke efterkommere af Homo florisiensis. |
111. Hvad er årsagen til at alle menneskearter uddør undtagen Homo sapiens? Chr. Harlev |
| Felix: Klimaændring, indbyrdes konkurrence, tilfælde. |
112. Hvor i tidsregningen kommer Tautavel Manden ind og hvem var han? Mvh.Tyge Skanderborg Kulturhus |
| Felix: ’Tauavel-manden’ er dateret til ca. 550.000-400.000 før nu og er en del af Homo heidelbergensis, en europæisk menneskeart, som var forfader til neandertalerne. |
113. Claus, Skive College. Hvordan kan det være, at det var i Afrika, det begyndte? |
| Se svarene ovenfor. |
114. Ved man noget om hvilke bakterier, der plagede mennesker dengang? Andreas Exner, Ringkøbing Biograf |
| Mikkel: Ikke meget langt tilbage, men man kan finde f.eks. pest bakterier i en del af knoglerne fra bronzealderen, dvs. mindst 5000 år tilbage. |
115. Når Longo og Neanderthaler, og Sapiens og Neanderthaler har formeret sig, hvorfor har det så ikke skabt en ny race? Er det fordi det sker så sjældent at det ikke har haft nævneværdig indvirkning på racerne? Henrik, Hillerød |
| Mikkel: Præcis |
116. Hvordan kommer man fra protein til DNA? Hans Søauditoriet 4 |
| Mikkel: Ved at bestemme aminosyrerne i proteinerne kan man regne sig tilbage til DNA-sekvenser. |
117. Ved man, hvorfor der kun er en menneskeslægt tilbage i dag? Hessellund Jeppesen KVL Skive |
| Se svarene ovenfor. |
118. Hvorfor betragter man homo sapiens og neanderthalere som to forskellige menneskearter, når der kun er ca. 0,1 procents forskel på deres dna, og de kunne få fertilt afkom? Lise på Egaa Gymnasium |
| Mikkel: Nok primært af historiske årsager, man fandt først knoglerne som var ret forskellige og vidste ikke, at de havde fået børn med hinanden |
119. Kan man sige, at neandertalere og Homo longi (Denisova) virkelig uddøde, når deres genetiske arv stadig findes i det moderne menneskes DNA? Ditte, Bio Møn i Stege |
| Mikkel: Det er en definitionssag. |
120. Hvordan kan man vide, hvornår der er tale om en helt ny art, når de kan få fertilt afkom sammen? Mvh. Catrina i Palads i Frederikshavn |
| Se svar ovenfor |
121. Eftersom homo neanderthalensis kunne parre sig med homo sapiens, og få frugtbart afkom, hvordan kan man betragte dem som forskellige arter? Christian, Biskoppen |
| Felix: Mest pga. pragmatiske årsager og for fortsat at markere de forskelle der tydeligvis er mellem dem. |
122. På udstillingen på Femernbælt på Lolland, er der fundet en ung pige. Ved man hvilken type hun var? Mvh Lone Scala Gudhjem |
| Felix: Homo sapiens, naturligvis – hun er fra ca. 6000 år før nu og på det tidspunkt fandtes der kun Homo sapiens i verden. |
123. Har I været med i udgravning og DNA-analyser omkring “Lola” fra Maribo Museum. Margit, Ishøj Bio |
| Felix: Nej, ikke direkte. |
124. Tak for en spændende aften - hvorfor er det "de 3 bogstaver" der danner DNA? Malene, Hedehusene |
| Mikkel: Dideoxy nucleic acid dvs den kemiske forbindelse. |
125. Jacob, Holbæk Seniorlandsby: Hvilken effekt har DNA forskningen haft på udviklingen af cancerbehandling? |
| Mikkel: En meget stor betydning, alle nye behandlinger af cancer er baseret på en forståelse af genetikken |
126. I siger, at generne viser, at homo longi opstod som selvstændig art for cirka 500.000 år siden. Men I siger også, at man har fundet et homo longi-kranie, der er 1,1 mio. år gammelt. Det passer ikke helt sammen 🙃Mvh Niels Jørgen, Odder Gymnasium |
| Mikkel: Det er helt korrekt, der er en kæmpe selvmodsigelse så begge dele kan ikke være rigtigt. Longi kraniet blev publiceret for mindre end 1 måned siden, så der er nu hektisk forskningsaktivitet mange steder for at finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert |
127. I nævner at menneskers gennemsnitslevealder er 82 år og de derfor havde en evolutionær fordel forhold til chimpanser. Men jeg troede det var noget, der først er sket i nyere tid at levealder er steget. Hvor gammel blev mennesker for lang tid siden og hvordan finder man ud af hvor gammelt et individ har været inden de døde? Mvh Thor fra Foldby forsamlingshus |
| Mikkel: Mennesket kunne også godt blive 80 år for 5000 år siden, det var bare mere sjældent at man kom dertil. |
128. Hvordan kommer homo sapiens til Australien? Claus, RAMhuset, Ramløse. |
| Mikkel: Godt spørgsmål, de må have haft en form for flåde eller båd. |
148. Lotte, Røsnæs.1.Skete der slet ikke noget i hele Amerika?2. Hvor sidder de nævnte genetiske ændringer (Y kromosom og mitocondrier) i kromosomerne? |
| se svar ovenfor og 2: Y kromosomet er et separat kromosom som mænd bærer på, mitokondriet er et separat organ i cellen som har sit eget DNA og sørger for energi til cellen. |
129. Lucka fra Haderslev Bio. Hvordan kan det være at vores menneske art, er den der overlever i alle dele af verden. F.eks. i både Amerika og Europa. |
| Mikkel: Måske var vores kultur overlegen, måske var vi bare heldige. |
130. Haslev Erik Hvorfor starter det hele i Afrika? |
| Se andre svar. |
131. Forventer man at nye opdage arter af menneskeslægten i løbet af de næste 50-100 år? Niels, Vallensbæk Bibliotek |
| Felix: Det er ikke usandsynligt, når man kigger på de seneste års forskning – det bliver spændende! |
132. Hvordan aflæser man rent faktisk genomet og oversætter det til for eksempel fysiske træk i menneskearter? Martin - Ballerup |
| Mikkel: DNA-koder for gener, hvoraf de fleste laver proteiner og disse har funktioner i cellerne som igen leder til fysiske kendetegn. |
133. Jeg har forstået det, som at tidsfæstning af den genetiske udvikling er lineær, når I fortæller at der er tre ændringer/mutationer pr kopiering af DNA’et. Men vil udviklingen/ændringerne ikke gå hurtigere i en større population end i en lille Det jeg spørger om er, om udviklingen eller ændringerne ikke vil foregå hurtigere, jo flere der bliver af os. Og at man dermed ikke kan bruge en lineær fremskrivning for den samlede periode på 2 mio. år Lone i Vrå |
| Mikkel: Nej, hvert barn fødes fortsat med det samme antal nye mutationer uafhængigt af, hvor mange der er i populationen |
134. Henrik, Hjallerup Kino, hvordan kan man finde en Denisova, som er 1,1 mio. år gammel, når det kun er 500.000 år siden den separerede fra Neandertaler. |
| Mikkel: Dette er et uopklaret mysterium, begge dele kan ikke være rigtigt, så det er noget vi netop nu studerer nøje. |
135. Hvorfor har mennesket udviklet sig fra Afrika? Var det ikke muligt at de f.eks. udviklede sig i den modsatte retning? Kristian Folkehuset Dalgas |
| Se andre svar. |
136. Når der sker sådan en mutation, som G'et der blev til et A, sker det så tilfældigt eller som en reaktion på et eller andet, som fx ændringer i miljøet? Det ville jo være praktisk at hvis de tre ændringer havde en positiv effekt. Fra Aarhus |
| Mikkel: Det skyldes tilfældige skader der nogle gange bliver repareret forkert. |
137. Der er tre mutationer for hver deling. Er det ved hver celledeling eller ved et nyt individ? Og hvordan omsættes det til en tidslinje? Gert i auditorium 1 |
| Mikkel: Det er ved hver celledeling, et barn fødes med 40-100 mutationer afhængigt af forældrenes alder. |
138. Henning Hinnerup Kulturhus. Hvordan passer Big Foot i USA ind i arterne? |
| Felix: Big Foot er en skrøne. |
139. Er der en sammenhæng i navngivningen af de forskellige menneskearter? Hvordan vælges artsnavnene og betyder de noget? Maria, Maria og Anders, Hasle bibliotek |
| Mikkel: Den der beskriver arten, foreslår også navnet. |
140. Frederik, Søauditoriet: Modsat hobbitterne i Indonesien, er der også fundet arter som er større end i dag? |
| Felix: Nej, ikke i Homo-linjen men tjek lige https://en.wikipedia.org/wiki/Gigantopithecus! |
141. Bente Tønder Gymnasium Hvordan kan skeletrester bevares i jorden i så lange tidsforløb? |
| Felix: Det kræver de helt rette forhold, men vi har jo fossiler af dyr og planter der er meget ældre endnu. |
142. Hvilken betydning har kosten for udviklingen. Animalsk protein henholdsvis vegetabilsk protein. Jens. Rødding |
| Felix: Kost er og var vigtig. Mere afgørende for menneskets evolution var dog om maden var varmetilberedt eller ej, snarere end om det var kød eller grønt. |
143. Hey med jer! Hvordan tror i fremtidsmennesket kommer til at se ud? Hilsen Clara og Melina fra Kalundborg |
| Felix: Dit gæt er så godt som vores. |
144. Hvordan så de forskellige mennesker ud / forskelligheder Bh Susanne Holbæk bibliotek |
| Felix: Det er svært at vide præcist, men du kan finde mange fine bud på internettet. Prøv at se på https://www.tombjorklund.fi/ eller https://www.kenniskennis.com/ - Moesgaard Museum har nogle rigtig fine rekonstruktioner i øvrigt. |
145. Thomas, Gråsten Bibliotek. Hvordan fortrænger homo sapiens de "andre" i Afrika? |
| Felix: Tja, konkurrence og klimaændringer. |
146. Var der pre-homo sapiens i nord og syd America? Eller var det først efter istiden de krydsede via landbroen ved Alaska? |
| Felix: Nej, evidensen for indvandringer til Nord- og Sydamerika inden Homo sapiens holder ikke. |
147. Hvordan kan man gå så mange år tilbage i tiden? vh Annemarie Kerteminde Munkebo kulturhus |
| Felix: Ved at blande arkæologi, palæoantropologi, og genetik på den skønneste tværfaglige vis. |
148. Jeg mener at Willerslev og det oprindelige folk i Australien mener at menneskets oprindelse er fra Australien? Mvh Pernille, IDA Kalvebod Brygge |
| Felix: Nej, det er ikke korrekt. |
149. Hvad er årsagen til mutationer og kan man forudsige kommende mutationer? Ole Skjalm Boeslunde Hallen Korsør |
| Mikkel: Det skyldes fejlagtige reparationer af DNA. Man kan ikke forudsige dem, da de langt hen ad vejen er tilfældige. |
150. Karen, Holbæk Seniorlandsby: Hvordan hænger de australske aboriginere sammen med udvandringen fra Afrika - tidsmæssigt og genetisk? |
| Mikkel: De stammer fra den tidligste store migrations bølge, for ca. 60.000 år siden. |
151. Poul Verner, Løkshøll, Runavík: Kvinders forventede levetid for hundreder af tusinder af år siden på 82 år Kan det passe? Spændende foredrag!!! |
| Felix: Det skal mere forstås som en statistisk maksimalalder (dog selvfølgelig med variation). Den egentlige levealder varierer i dag og den gang jo meget ift. kost, livsstil, mm. |
152. Hvordan opstod grundlaget for den store hjernevolumen hos homo? Pean, Seminariet, Ribe. |
| Felix: Hjernestørrelsen udvides gradvist i Homo-linjen men er et anatomisk træk Homo sapiens deler med fx neandertaleren og Homo longi. Hjernen er et meget dyrt organ og spiller en rolle i mange adfærdsprocesser, ikke mindst dem, der har at gøre med interaktion og gruppestørrelse. |
153. Lotte, biblioteket i Store Heddinge: Vil det sige afrikanere syd fra Sahara ikke har neanderthaler DNA? |
| Felix: Ja. |
154. Er der i dag større genetisk variation i Afrika? Hilsen Frede Skanderborg |
| Felix: Ja! |
155. Kan den genetiske flaskehals forklares ved at der er få fund? Majid Sepehri IDA KBH |
| Felix: De relative få fund flugter i hvert fald godt med ideen om en flaskehals på det tidspunkt. |
156. Var der ingen mennesker i Nordamerika? Vos fra Karup |
| Felix: Jo, men først efter ca. 20.000 før nu, så vi valgte ikke at tage den del med i foredraget. |
157. Søauditoriet 1, Anne: Kan man allerede nu sige noget om hvordan mennesker vil udvikle sig i fremtiden, ift. nye arter? |
| Felix: Nej, ikke rigtigt. Evolutionen forsætter men hvordan ved vi ikke. |
158. Patrick fra Palads Teatret. Kanon foredrag! Kan vi se den mindre genetiske variation i arvelige sygdomme blandt forskellige etniciteter, altså har europæere fx mere tilbøjelighed til genetiske sygdomme end fx folk syd fra Sahara? |
| Mikkel: Godt spørgsmål. Vi ved ikke dette helt endnu, da undersøgelser i Afrika halter bagefter, men vi ved, at visse alvorlige sygdomme er langt mere hyppige udenfor Afrika |
159. Er de nuværende Homo Sapiens i Afrika i dag så mere varieret og mere stærke/sunde end i resten af verden? Hvad kan der ellers være specielt vedrørende Homo Sapiens i Afrika i dag Mvh Peter, Folkestedet Århus. |
| Mikkel: Der er væsentlig mere genetisk variation blandt afrikanske grupper end blandt ikke-afrikanske grupper, der alle stammer fra en enkelt af de afrikanske grupper. |
160. Har mennesker i Afrika meget større genetisk variation? Aster Husmandsstedet Sønder Nærå |
| Felix: Ja! |
161. Benny i Karup Forsamlingshus - tak for et spændende foredrag. Kontinenterne Nord- og Sydamerika er ikke blevet nævnt. Hvilken rolle har fund af forhistoriske mennesker her bidraget til jeres forskning? |
| Mikkel: Indvandringen til Amerika var på et relativt sent tidspunkt (mindre end for ca. 22.000 år siden) men der er bestemt en række interessante mønstre i indvandringen som især Eske Willerslevs gruppe har skrevet om. |
162. Hvorfor kunne neandertalere og homo sapiens få børn sammen, som kunne videre formere sig, når de er forskellige arter. Jeg troede at definitionen på en "art" er, at to forskellige arter ikke kan få afkom, som er i stand til at videre formere sig. Mvh, Frederik, Ida conference |
| Mikkel: Du har helt ret i, at de ikke er forskellige arter ud fra det biologiske artsbegreb og med den viden vi har i dag, er det heller ikke sikkert, at de ville blive kaldt forskellige arter – det var jo oprindeligt baseret på, at kranierne ser ret forskellige ud. |
163. Den gruppe af sapiens der kom igennem den genetiske flaskehals, havde en lille genetisk variation. Homo sapiens der blev i Afrika, havde stor genetisk variation. Hvilken gruppe er de mennesker der i dag er i Afrika fra? Er de også fra flaskehalsgruppen? Hvis, hvorfor uddøde gruppen med høj genetisk diversitet? Man skulle tro det ville være en fordel at have en høj genetisk diversitet? |
| Mikkel: Store dele af afrikanerne stammer fra migrationer af specielt et enkelt folkeslag (Bantu), men der er også stadig meget genetisk forskellige folkeslag i Afrika der således samlet har meget mere variation end alle folkeslag uden for Afrika |
164. Er de neandertalergener vi stadig har i vores gener brugbare, og derfor at de har "overlevet" evolutionen? Camilla, Søauditorierne. |
| Mikkel: Ja, enten er de brugbare og det gav vi nogle eksempler på (immunsystem, højdetilpasning etc) eller også betyder de ingenting og så bliver de bare hængende |
165. Det er vel kun udenfor Afrika (i Europa) at homo sapiens har Neanderthaler dna. Jytte fra Skjold Elev forsamlingshus. I er gode fortællere. |
| Felix: Ja. |
166. Thorkil. Tvis. Altså ingen Neandertaler DNA i Afrika? |
| Felix: Nej. |
167. Peter auditorie 1 Vil man kunne genskabe neanderthaleren ud fra vores viden om DNA? |
| Mikkel: Ja, teknisk set er det tæt på at være muligt, men det vil næppe blive tilladt af etiske grunde og jeg synes også det ville være en rigtigt dårlig ide. Hvem ville/skulle være rugemor? Man forsøger sig pt med mammutter. |
168. Har blandingen af Neandertaler og Homo Sapiens betydet en heterosis virkning som har styrket individet og været med til at gøre Homo Sapiens dominerende? Peder JJ, Kollund Midtpunkt |
| Mikkel: Interessant spørgsmål. Der har givetvis været en vis grad af heterosis men også en vis grad af gener der passede dårligt sammen, så det er nok ikke sandsynligt, at de børn der kom ud af møderne, var genetisk “stærkere” end deres forældre. |
169. Er afrikanere genetisk sundere end os andre sapiensere? Allan Berglind, Kinorevuen, Skørping |
| Mikkel: Med en større genetisk variation på tværs af Afrika er der sikkert noget om snakken, men det har ikke betydning for det enkelte individ |
170. Hvordan ved man, HVOR møderne mellem homo sapiens og de andre har fundet sted? Det kan vel ikke ses ud fra DNA. /Kell, Søauditoriet |
| Felix: Nej, det ved vi fra arkæologiske fundsteder, hvor materialet findes i stratigrafiske lag, der følger direkte efter hinanden. |
171. Ved man hvilke egenskaber dna-andele fra de forskellige mennesker arter medfører (fx fysiologisk eller kognitivt)? Hvordan ville man finde ud af det? Maria, Hasle bibliotek |
| Mikkel: Ved at se på, hvordan variationer i DNA mellem nulevende mennesker påvirker deres udseende og adfærd, kan man forsøge at slutte noget om tilsvarende ændringers betydning for uddøde arter. |
172. Poul, Borgerhuset Ø. Assels: Genetisk flaskehals ifm. udvandring - vil det sige, at der er større variation i Afrika? |
| Felix: Ja, meget! |
173. Ved vi, om de andre mennesker, som Homo neanderthalensis, kunne tale? Altså havde de en stemme? |
| Felix: Det er meget sandsynligt, fra Homo erectus og derefter. |
174. Hvor mange procent DNA skal være ens for at tilhøre en art? Majid Sepehri IDA KBH |
| Mikkel: Afhænger af, om man kan få børn sammen - hvis ikke er man forskellige arter. Hvis man er mere end 1% forskellige vil man nok anse det for forskellige arter selvom man kan få børn sammen. Med den viden vi har i dag neandertalere og Homo sapiens ikke helt forskellige arter, |
175. Hvor kommer aboriginer fra Australien ind, hvor stammer de fra? B. Olesen Ø. Velling forsamlingshus |
| Mikkel: De stammer fra udvandringen fra Afrika for ca. 60.000 år siden, Australien var et af de første steder, der blev koloniseret. |
176. Bente, Hasle bibliotek :Hvornår og hvilke mennesker i nord-og Sydamerika? |
| Felix: De var alle Homo sapiens. De tidligste spor kan måske dateres tilbage til ca. 20.000 år før nu og populationerne var udbredte over begge kontinenter ca. 15.000 år før nu. |
177. Kunne værktøjet, skabt af sapiens der er fundet i Europa, være kommet ind i Europa via handel? |
| Felix: Teoretisk set, ja men der vil nok være tale om blot enkeltstykker - og egentlig handel blev der nok ikke bedrevet i den periode. |
178. Er hulerne på Gibraltar stadig det sted i Europa hvor Neandertalerne sidst levede og uddøde- Kan I sige lidt om den lokation? Mvh Peter, Folkestedet Århus |
| Felix: Blandt de sidste, ja. Der er tale om nogle flotte huler og gode udgravninger. Andre sene neandertalere er fundet i Portugal og det vestlige Spanien – deres sidste enklave. |
179. Hvorfor bliver der mindre neanderthaler dna over tid. Er det mindre overlevelsesdygtigt. Gert Risskov biblioteket |
| Mikkel: I starten er man sluppet af med noget neandertaler DNA der gav dårligere egenskaber. |
180. Gerd, Kildebrønde skole: hvor kommer 'pekingmanden' ind i billedet? |
| Felix: Det er kælenavnet for nogle Homo erectus fossiler fra Kina. |
181. Bjarne, Foldby Forsamlingshus: var de første Homo Sapiens mørke i huden som afrikanere i dag og tilsvarende var Neandertalerne lyse i huden? |
| Felix: Ja, de tidligere Homo sapiens var alle mørke i huden – lys hud kom senere og til Europa med Ymanaya-populationen. Neandertalerne var lysere i huden. |
182. Hvad skal der til for, at dna bliver bevaret, og at man kan udlede det? Siden det i flere drabssager kan gå tabt, men alligevel kan findes i noget for flere tusinde år siden. |
| Se svar på andre spørgsmål. |
183. Jens, fra Sognehuset i Ødsted. Det lyder til, at man ikke kan ekstrahere DNA ud fra alle knoglefund. Hvad er forudsætningen for at dette er muligt? |
| Mikkel: At knoglerne har ligget tørt og koldt og ikke har været i kontakt med det omgivende miljø alt for meget. |
184. Erik Fotorama Hammel Er der nogle genetiske fordele ved at have gener fra andre end homo slægten? |
| Mikkel: Ja, tilpasninger kan gives videre, for eksempel resistens overfor bestemte bakterier/virus. |
185. Hvordan kan bestemte redskaber knyttes til et bestemt individ eller art? Majid Sepehri IDA KBH |
| Felix: At de findes konsekvent sammen med fossiler af den art. |
186. Elke, Hvalpsund: fantastisk foredrag. Hvem er den amerikanske befolkning beslægtet med - homo longi? |
| Felix: Nej, alle oprindelige amerikanere er Homo sapiens. |
187. Hvorfor tages X-kromosomet ikke med i jeres analyser og kun de 22 andre? Venligst Dorthe Lynderup i Næstved bio |
| Mikkel: Det er med, men vi tog det ud af præsentationen da det viser andre mønstre, f.eks. fik vi meget lidt af Neandertalerens X kromosom. Vi forsker pt i årsagerne til dette under hypotesen af, at Neandertalernes X kromosom passer dårligt med Homo sapiens Y kromosom, hvilket kan være skidt for fertiliteten for de mænd, der kom ud af møderne. |
188. Hej. Gætter I på at de forskellige menneskearter har været bevidste om, at de ikke var samme art? Mvh. Thomas Olesen - Randers |
| Felix: Som vi prøvede at forklare – og det er lidt indviklet – så bruger vi mere artsnavnene som markører for de forskelle, der tydeligvis fandtes. Men reelt var de nok ikke forskellige arter i den egentlig forstand. Men det er et super spørgsmål og svaret må være, at de klart var beviste over forskellene men at artsbegrebet nok ikke betød noget for dem. |
189. Kan man ikke bruge miljø-DNA til at opstøve gammelt DNA i stedet for kun at kunne udvinde DNA fra fundne knogler mv.? Eline, Format bio |
| Mikkel: Godt spørgsmål. Jo, det både kan og gør man i stor stil, således kan man finde Neandertaler DNA fra sedimenter i huler, hvor man ikke har knogler fra (men hvor der er andre artefakter efter Neandertalere). Denne forskning er under stærk udvikling |
190. Er det muligt at Neanderthalerne ikke uddøde men bare blandede igennem mange generationer med en større gruppe Homo Sapiens? Aster Husmandsstedet Sønder Nærå |
| Mikkel: Ja, det er helt sikkert muligt, at de blev genetisk opslugt af en meget større gruppe Homo sapiens. |
191. Giver det mening at snakke om en “urmor”. Altså en kvinde der tilfældigvis er i lige linje til alle nulevende mennesker i dag Søren, Aud 1. |
| Mikkel: Nej |
192. Kasper, Odder Gymnasium. De første Homo’er der nåede Australien for ca. 40-50.000 år siden skulle over vand. Det kræver vel en ret udviklet teknologi. Den øvrige teknologi, I viser fund af, er forholdsvis simple stenredskaber. Findes der arkæologiske fund der viser eller tyder på at de første australiere kunne sejle? |
| Felix: Der findes ingen egentlige beviser andet end, at de jo var der. Der er også ret tidlige spor efter mennesker på forskellige øer i Middelhavet – det sagt, så mangler der alligevel systematisk evidens for søfart og udnyttelse af havet (andet end kystens ressourcer) fra disse ældste tider. Husk også, at vi ikke fra Middelhavet eller Australien kan antage, at alle de tidligere mennesker kunne eller ville sejle. Sjovt nok findes der mange dyr på udeliggende øer som er kommet derhen via tilfælde (man kalder det ’rafting’). |
193. Sven fra Remissen i Brande. Er mennesker i dag med mange homo longi gener bedre højde-tilpassede end mennesker med få gener fra homo longi? |
| Mikkel: Nej, det drejer sig blot om, hvorvidt man har longi varianten i et enkelt gen, nemlig EPAS1. |
194. Hvordan kan vi se at de lavede eksperimenter med domesticeringen af ræve? Hvilke tegn har vi fundet på det? Fra Aarhus |
| Felix: Det er baseret primært på isotopmålinger, der viser at nogle af de ræve, der blev fundet ved nogle af bopladserne, havde en markant anderledes kost – og en kost, der lignende menneskernes på de samme pladser – end hos de vilde ræve. Og så har man gjort ret kendte domesticeringseksperimenter i nyere tid, som viser at det godt kan lade sig gøre. |
195. Hvordan bliver gener selektivt taget? I forhold til slidet med opgraderet immunforsvar Fra Aarhus |
| Mikkel: De mennesker der har fået gode immun-varianter fra neandertalerne overlever måske bedre end andre og så spredes dette træk sammen med neandertaler DNA i menneskepopulationen. |
196. Hvis/når homosaphiens uddør, hvem er så tilbage? Er det så nogle nye dyrearter, der vil udvikle sig ligesom homo saphiens? Mvh. Rebecca Søauditiorium 1 |
| Felix: Nej, evolutionen gentages ikke; den vil dog fortsætte og det kunne godt ske, at andre arter vil udvikle kultur mm. over tid. |
197. Kan neandertalernes uddøen ikke bare skyldes, at sapiens havde en sygdom med, som det skete for indianerne da spanierne kom? |
| Felix: Det er ikke umuligt men smitsomme sygdomme kræver ofte en ret høj befolkningstæthed – højere end hos jægere-samlere. Og så har man ikke fundet nogle genetiske eller osteologiske spor efter sådan en sygdom. |
198. Når man tænker på, hvor mange arter fra slægten homo som er uddød, kunne man så ikke tænke at mennesker i dag også vil uddø i fremtiden? Søauditoriet 1, Anne. |
| Felix: Absolut! Normalt er det faktisk et aldeles dårligt tegn, at der kun er én art tilbage i en given slægt. Oftest varsler det snarlig uddøden… |
199. Hvor kom neandertalis fra. Søren Biografen i Ry. |
| Felix: Neandertalerne nedstammer fra den såkaldte Homo heidelbergensis, som så nedstammer fra Homo erectus. |
200. Anne fra Sondrup Printeri her: Vil der med tiden igen opstå nye menneskeracer? Og i så tilfælde, hvornår? |
| Mikkel: Givetvis men disse processer tager millioner af år. |
201. Morten fra Borup biblioteket I nævnede a / b menneske hvad er fra hvem? |
| Mikkel: Nogle mennesker har en variant fra neandertalere der giver dem en større sandsynlighed for at være B mennesker. |
202. Ved man, hvor meget Neanderthaler dna Ertebølle fundene har? Fetneh aud3 |
| Mikkel: Jeg tror ikke det er målt, men det bør være omkring de 2% som i andre europæere |
203. Peter Schack, Skødstrup Sognegård: Kan man ved DNA-manipulation (som vi hørte om i sidste uge) fjerne/udskifte al Neandertaler-DNA fra genomet? Og hvad vil resultatet blive? |
| Mikkel: Ja det kan man godt, det vil næppe have den store betydning. |
204. Var der en tilsvarende bottleneck som reducerede dna-variationen ved indvandringen over Gibraltar, som der var ved indvandringen over Sinai/den arabiske halvø? Johannes, hovedbiblioteket Esbjerg |
| Felix: Ja, men den indvandring (for omkring 45-50.000 år siden) har ikke efterladt sig nogle genetiske spor, så det er svært at fange hvor markant den flaskehals var. |
205. Har Yamnaya-folket ikke medbragt Homo Longi DNA til Europa? Aster Husmandsstedet Sønder Nærå |
| Mikkel: Ikke ret meget, de har tilsyneladende ikke mødtes med longi tidligere i deres historie. |
206. Carsten, Ubberud kulturhus. Har man nogen forklaring på, at det var for netop 300.000 år siden ændringerne i arterne tog fart? |
| Felix: Tiltagende klimavariabilitet men også et lykkeligt sammentræf af voksende populationer med forskellige innovationer, der – over tid – fandt sammen på tværs af Afrika. |
207. Susanne, Knabergården Aalestrup- hvornår blev mennesker og aber hver sin ‘stamme’ Tak for spændende og morsomt foredrag. |
| Felix: For ca. 6-7 million år siden. |
208. Hvilken betydning har det haft for neandertalerne at deres arvemateriale blev introduceret til et nyt kønskromosom, nemlig vores y-kromosom? Bertram Svendborg Gymnasium |
| Mikkel: Det ved vi ikke, men vi tror, at det har givet en eller anden fordel. |
209. Findes der flintesten overalt på Jorden, Stege Bio |
| Felix: Nej, slet ikke. Flint er faktisk et ret sjældent råmateriale, bare ikke i DK. Men du kan godt bruge andre stenarter til at lave redskaber – og mange andre råmaterialer også. Sten udgjorde alligevel kun en brøkdel af den teknologi man brugte i - ja, stenalderen! |
210. Poul fra Borup Kino Er der slet ikke noget DNA fra bonde og jægerstenalderen i dagens danskere? Bare nogle få procent? |
| Mikkel: Jo, der er noget men det stammer ikke fra de bønder og jægere, der tidligere befolkede Danmark |
211. Hvilken rolle spillede Nord/Sydamerika i historien? Søren Fredericia |
| Se svarene ovenfor. |
212. Kan man genoplive neanderthaleren hvis man fik lov etisk? Aske og Mikkel, Samsø. |
| Mikkel: Ikke endnu, men man er tæt på at kunne, hvis man kan finde en Homo sapiens rugemor, etisk er det utilladeligt. |
213. Var de viste fløjter, dyr og Venus figuren virkelig fra samme sted som hulemalerierne? Så vidt vi kunne se, stammer de fra huler i Sydtyskland nær Ulm, hvor der netop ikke er fundet hulemalerier?Glæder os til næste foredrag d. 11/11. Mvh Jesper Kulturstedet Lindegaarden |
| Felix: Det er helt rigtigt, at der kun er fundet meget begrænset evidens for vægmalerier i de tyske huler, men deres datering matcher dem i Frankrig, hvor der findes mange hulemalerier. |
