Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

'Snedige bakterier'

Tirsdag den 22. oktober 2019 afholdte Aarhus Universitet foredraget "Snedige bakterier" som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare alle under foredraget.

Vi er så heldige at foredragsholderene Rikke Louise Meyer og Lars Peter Nielsen samt Casper Thorup efterfølgende har besvaret spørgsmålene.

Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder. 

1. Tror du at Bermuda effekt i Pacific ocean er pga. kabelbakterier? Smita Humlebæk Biblioteket

Selvom kabelbakterier rigtigt nok danner et elektrisk felt, der er målbart, vil det være meget usandsynligt, at dette elektriske felt er stort nok til at påvirke skibe eller fly.

2. Hvordan kan en ny kabelbakterie vokse op igennem laget hvor der ikke er oxygen, dvs. hvor den ikke kan aflevere elektroner til oxygen? Vibeke Valby kino

Din præmis kan helt rigtigt ikke lade sig gøre, så du skal tænke omvendt på det: Kabelbakterierne vokser fra toppen af laget med oxygen og nedad. I takt med at bakterien bliver længere, graver den sig dybere og dybere ned i sedimentet. På denne måde har de øverste celler altid oxygen til at trække vejret med, mens enden der graver sig ned, kan spise sulfiden.

3. Tillykke for opdagelsen af strømførende bakterier. At pære lyser ikke stadig er det ikke en tegn for den teori at strømmen 'hopper'? Jeannine fra Læsø Bio

I pæren sidder en kondensator, som får den til at blinke. Pæren vil altså blinke uanset om elektronerne ’hopper’ eller ved det direkte løb.

4. Hej, har i målet voltage og wattage af elektricitet i kabelbakterier? Mvh Smitha Humlebæk Biblioteket

Det er for nyligt lykkedes at sætte kabelbakterier på elektroder for at måle deres konduktivitet. De har en konduktivitet på 79 sievert per centimeter hvilket er blandt de højest målte værdier for biologisk materiale. De leder med andre ord strømmen rigtigt godt.

5. Hvad er det for en type medicin som kan resultere i tandplaque med kabelbakterier? Astrid & Lars, SEF Svendborg

Bifosfonat

6. Hvorfor var nogle kabelbakterier snoede og snirklede når andre var næsten helt lige? Andreas fra HTX Herning

Kabelbakterierne er motile, og de kryber rundt, hvis forholdene ikke er optimale for dem. Når de får dannet en god forbindelse mellem ilt og sulfid, vil de strække sig ud og blive næsten helt lige. Med andre ord har de lige kabelbakterier gode forhold, mens de snoede kabler ikke har fundet en god forbindelse endnu.

7. Er der mange kabelbakterier i menneskekroppen? Helle, Læsø

Af hvad vi ved, findes der ikke kabelbakterier i menneskekroppen.

8. Hvorfor snor kabelbakterier sig nogle gange, når de andre gange var næsten helt lige?

Kabelbakterierne er motile, og de kryber rundt, hvis forholdene ikke er optimale for dem. Når de får dannet en god forbindelse mellem ilt og sulfid, vil de strække sig ud og blive næsten helt lige. Med andre ord har de lige kabelbakterier gode forhold, mens de snoede kabler ikke har fundet en god forbindelse endnu, så de snor sig stadig rundt i jagten på ilt og sulfid.

9. Har I overvejet at selve udformningen på en kabelbakterie minder om udformningen på et akson i et neuron? Det kan være derved de har den biologiske ledningsevne, at de hopper. Her ved vi jo også, at den elektriske strøm hopper pga. myelinskederne og det ligner også ravian indsnøringer. Mvh Esben. Tjæreborg bibliotek

Selvom kabelbakterierne ganske rigtigt vil lede tankerne hen på et neuron, fungerer de to ting meget forskelligt. Strømmen i et neuron er delvist kemisk og skyldes den relative forskel mellem ioner, mens kabelbakterierne direkte leder en elektrisk strøm, da de transporterer elektroner. Kabelbakterierne er altså en god elektrisk leder, mens neuronerne ikke er det i sig selv.

10. Hej uni. Hvilken slags scanner bliver brugt til kabelbakterierne.? Hvor meget forstørret jeres nano-mikroskoper? Betyder havtemperatur noget for kabelbakterierne funktioner? Mvh Hansen, Malling sognegård

Vi bruger et væld af forskellige mikroskoper, når vi kigger på kabelbakterierne. De almindelige lysmikroskoper er begrænset af længden af lysets bølger Med elektronmikroskoperne kan vi forstørre meget mere, så vi komme ned på nanometer skala, hvor man virkelig kan se detaljerne på bakterierne.

11. Til Rikke: Hvad inspirerede dig til at forske indenfor bakterier og implantater? Bio mors, 7900

Jeg blev inspireret til at gå i denne retning med min forskning, da jeg blev en del af iNANO centeret i 2005. Jeg kunne se store perspektiver i at bringe fagdisciplinerne sammen for at løse dette problem, da det både kræver læger, biologer, kemikere og materialeforskere.

12. Hvis antibiotikaen ikke virker efter operationen/implantatet i, så skulle man blive ved med antibiotikakur, men kan det ende med at være så skidt, så man er nødt til at amputere benet? Jonas Hamborg Herningsholm htx Herning

Der er heldigvis mange tiltag som kan prøves først: Skift mellem forskellige typer antibiotika, eller udskiftning af implantatet.

13. Er det ikke en 'lorte' bakterie for olieindustrien, da den jo nedbryder olie?

Bakterierne spiser rigtigt nok olien, hvilket jo ikke er fordelagtigt, hvis man selv vil bruge dem. Derfor skal man skal tænke omvendt på det. Hvis der i en måling er en bakterie til stede, der spiser olie, vil det også betyde, at der er olie. Man kan derved bruge disse bakterier til hurtigt at screene, hvor der er olie.

14. Tjente du mange penge på din opdagelse af kaliumbakterierne? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands gymnasium

Forskningen i kabelbakterierne er stadig på et niveau, hvor der ikke er kommet noget kommercielt ud af dem, og der vil nok gå et stykke tid, inden der kan tjenes penge på det. Dog har opdagelsen af disse spændende bakterier betydet, at vi har haft bedre mulig for at søge midler til vores forskning.

15. Kan man udnytte den energi der findes på bunde? Niels Skive

Se svar på sp. 20

16. Kan kabelbakterier gram farves ligesom bakterierne vi kender fra basal mikrobiologi? Hvad nærer kabelbakterier sig af? Er de sygedomsfremkaldende for mennesker? Mvh Tine, Korsør Kulturhus

Kabelbakterierne kan sagtens gramfarves ligesom andre bakterier – de er gram negative. De næres ved at spise svovlbrinte og er som langt de fleste bakterier ikke sygdomsfremkaldende for os mennesker.

17. Godaften ;) Hvad kan vi bruge kabelbakterier til? Hvornår ser vi de første kabelbakterie-drevne nul-energi lamper i campingafdelingen? Mvh Tine, Korsør Kulturhus

Omend kabelbakterierne er en fantastisk opdagelse, går der nok nogle år, før der kan komme noget kommercielt ud af opdagelsen. Langt mere usikkert er det, om vi får fremstillet kabelbakteriedrevet campingudstyr, så du må på nuværende tidspunkt hverve dig med tålmodighed.

18. Redningshus i Klitmøller, Jens: I dieseltanke med en smule vand opstår i laget mellem diesel og vand et bakterielt produkt kaldet dieselpest. Er det kabelbakterier?

Nedbrydelsen af diesel i tanke, den såkaldte dieselpest, skyldes en blanding af bakterier og svampe, men har ikke noget med kabelbakterierne at gøre – De lever nemlig i sediment.

19. Hej. Kunne man forstille sig at bruge kabel bakterier til at nedbryde plast forurening? Vh Maria på Blåvandshuk skole

Kabelbakterier kan desværre ikke nedbryde plastik, så det bliver ikke lige dem, vi kan bruge til dette formål.

20. Hvor meget elektricitet generer kabelbakterier? Er det noget man kan udnytte? Og er der kun svovlbakterier som er kabelbakterier eller eksisterer kabelbakterier også andre steder, altså hvor der ikke er svovl? Sebastian, Søauditorie 2

Der har været forskellige estimater på, hvor meget strøm kabelbakterierne kan danne. Et af disse estimater er 50 milliwatt per kvadratmeter. Udnyttelsen af strømmen til et kommercielt mål er dog på dette tidspunkt stadig en drøm, vi arbejder os imod. Indtil videre har alle de fundne kabelbakterier været svovlbakterier, men det kan sagtens tænkes, at der findes kabelbakterier, der spiser andet end sulfid.

21. Kan kabelbakterierne have en beskyttende effekt på koralrevene? Ling, Juelsminde Bibliotek

Det er rigtigt, at kabelbakterierne har en beskyttende effekt mod iltsvind, men desværre beskytter de ikke koralrevene, da deres tilbagegang skyldes en lang række faktorer: Forurening, klimaforandringer og forsuring af havet.

22. Er der sulfider i Vadehavet, hvor der jo er rigtig mange dyr, der lever i havbunden, når det ikke er dækket af tidevandet? Vh Mogens, Hoptrup Kirkehus

Ja, der er sulfid i Vadehavet, der bliver dannet af bakterier i de dybere sedimentlag. Sulfiden vil dog sjældent blive et problem for dyrene. I Vadehavet er der grundet tidevandet en stor cirkulering af vandsøjlen, så det sulfid, der måtte nå de øvre lag hvor dyrene findes, vil blive oxideret.

23. Flemming fra Langelands bio: hvilken strømstyrke frembringer kabelbakterier?

Der har været forskellige estimater på, hvor meget strøm kabelbakterierne kan danne. Et af disse estimater er 50 milliampere per kvadratmeter. Et hurtigt (sjusket) estimat vil være, at der skal 30 kvadratmeter havbund til, for at oplade en telefon.

24. Mikkel Rothmann HTX øuv: Er der kabelbakterier i afføring?

Nej, der er ikke observeret kabelbakterier i vores afføring. Af hvad vi ved lever der ikke kabler i vores tarmsystem, hvor bakterierne i afføringen kommer fra.

25. Hej fra Michael fra Corona camping. Hvor lange har man målt kabelbakterier er og hvor meget har man målt volt/strøm kan de laver? Ved man hvorfor de er der, altså hvad bruger naturen kanelbakterierne til? Er der mange forskellige kabelbakterier og de forskellige fra de forskellige lande man har fundet dem?

Kabelbakterier kan blive rigtigt lange, og den stående rekord er på over 5 centimeter. Naturen ’bruger’ ikke kabelbakterierne til noget, kabelbakterierne har blot fundet en niche, de kan udnytte, da de vil konkurrere med andre sulfid-spisende bakterier. Der findes rigtigt nok flere forskellige kabelbakteriearter, vi har beskrevet 6 indtil videre, men der er som sådan ikke sammenhæng mellem en given art, og hvilket land de kommer fra. Der er derimod en sammenhæng med saltkoncentration: 4 arter, der findes kun i saltvand, mens de sidste 2 arter kun findes i ferskvand.

26. Henriette i Søauditoriet. Vil bakterier med biofilm i f.eks. bihuler på mennesker, som er skyld i kronisk bihulebetændelse, også kunne behandles med lokalt enzym/antibiotika? Hvordan kunne det praktisk foregå?

Det er en rigtig god pointe. Jeg har aldrig selv tænkt over at infektion i bihuler kunne involvere biofilm, men det ser ud til at være tilfældet! Se fx artiklen her: www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5698538/ Derfor bør lægen tænke på de særlige udfordringer ved at behandle biofilm, når man kæmper med kroniske bihuleinfektioner. Jeg kender ikke til lokal behandling i bihulerne, men det ville give god mening sammen med overvejelse af bruge de antibiotikakombinationer man bruger mod implantat-relaterede infektioner.

27. Hej Lars Peter. Eksempelvis, trawling efter rav i Østersøen. Den mekaniske forstyrrelse af havbunden, hvordan påvirker det kabelbakterierne? Dorte, Biohuset i Galten

Kabelbakterierne lever i et stabilt system, hvor der dannes en fysisk adskillelse af sulfid og oxygen. Derfor vil mekaniske forstyrrelser af havbunden ødelægge dette system, da lagene med oxygen og sulfid vil blive blandet sammen igen. Dette er dog midlertidigt, da kabelbakterierne vil genetablere sig efter et stykke tid uden yderligere mekanisk påvirkning.

28. Berit, Greve bibliotek. Hej Lars Peter. Tror du man vil kunne bruge elektriciteten fra kabelbakterier til energivenlig strøm til os mennesker?

Det er en drøm, vi længe har haft. Der har været forsket i mange år i, hvordan man kan høste strøm fra elektriske bakterier som kabelbakterierne. Der er dog stadig lang vej fra den nuværende forskning og så til et bakteriebaseret batteri.

29. Poul Juelsminde Bibliotek. Medvirker kabelbakterier til at modvirke iltsvind i havbunden?

Det er nemlig lige, hvad de gør. Kabelbakterierne har en stor effekt på de miljøer, de lever i. En af disse effekter er dannelsen af et rustlag øverst i sedimentet. Ved iltsvind vil sulfid normalt trænge op i vandet og dræbe flora og fauna, men rustlaget vil kunne holde sulfiden i skak, så den giftige sulfid ikke kan gøre så meget skade.

30. Inger Røgen forsamlingshus: de indsnævringer man ser på kabelbakterier, minder om de indsnævringer der ses i nervetråde -kunne de have samme funktion og muligvis øge hastigheden af den elektriske impuls?

Grundet deres funktion og længde kan man være tilbøjelig til at sammenligne kablerne med nerveceller, men de fungerer vidt forskelligt. De indsnævringer, man ser hos kablerne, er overgangen mellem cellerne i filamentet, men ledningen af strømmen sker ude i de strenge, der sidder uden på cellerne.

31. Kan man argumentere for at kabelbakterier ikke beskytter os mennesker? Viktor Helle - Vesthimmerlands gymnasium

Der findes umiddelbart ikke nogen eksempler på, at kabelbakterierne har været til gene for mennesker.

32. Er der sammenhæng med koralrevenes død og kabelbakterierne? Connie Allerød

Koralrevene er oxiske miljør i vandsøjlen, men kabelbakterierne lever i havbunden. Der er ikke observeret nogen sammenhæng mellem kabelbakterier og koralrevene.

33. Kan kaliumbakterierne leve over vandet?

Alle observerede kabelbakterier lever i vandige miljøer, og der er stadig ikke fundet eksempler på kabelbakterier, der lever i tørre omgivelser.

34. Hej Lars Peter. Hvad vil man kunne bruge denne viden om kabel bakterier til? Kunne det eks, blive noget strømledende til en lampe, computer eller noget helt andet. Hilsen Christian fra Hedensted bibliotek

Det er en drøm, vi længe har haft. Der har været forsket i mange år i, hvordan man kan høste strøm fra elektriske bakterier som kabelbakterierne. Der er dog stadig lang vej fra den nuværende forskning og så til et bakteriebaseret batteri.

35. (Jakob Korslund, Kino Nibe): Kan opdagelsen af kabelbakterier appliceres i praksis mht. bekæmpelse af iltsvind? - kan de dyrkes/gødes forebyggende?

Det vil højst sandsynligt ikke kunne lade sig gøre at tilføre dem til fjorde med iltsvind. Kabelbakterierne vil allerede være tilstede i fjorden, hvis de kan trives der. Man kan derimod bruge dem til at forudsige, hvilke områder, der vil være sarte overfor iltsvind, og hvilke der bedre kan stå imod og tage hensyn derefter.

36. Hvor mange nanoNewton kan en stærk kabelbakterie bære? Andreas fra HTX Herning

100.000 nanoNewton

37. Fra Finn i Søauditorierne: Er der en sammenhæng med alger der laver morild?

Morild er en kemisk celleproces uden nogen umiddelbar forbindelse til elektrisk strøm

38. Til Lars Peter: De steder, hvor der er fundet kabelbakterier, handler det udelukkende om, at det er her, at dine kolleger har valgt at gå ud og lede efter dem, eller er de kun at finde bestemte steder på jorden? Hilsen Mathias fra VIA i Ceresbyen Aarhus

Det skyldes helt klart, at det kun er disse steder, vi har ledt efter kabelbakterierne. Jo flere steder vi tager prøver, des flere steder kan vi sætte på kortet over steder, kabelbakterierne findes. Som et eksempel har vi kigget i otte søer i Aarhus omegn og fundet dem i syv af disse.

39. Når biofilmen er så robust, kan det så 'betale sig' med al den hygiejne? Vh pean, Ribe

Ja, det kan det absolut ☺ Allerbedst er det hvis man kan holde så rent at biofilmen ikke når at blive opbygget.

40. Kan man udvinde grøn energi fra de elektriske bakterier? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands gymnasium

Ja, det kan man godt. De elektriske bakterier kan danne metan, også kaldet biogas, som man kan opbevare og bruge, når forholdene ikke er favorable til vindmøller og solceller. På denne måde kan man producere biogas på de dage, hvor der er meget solskin og vind, så der dannes mere strøm, end vi kan bruge, mens vi kan bruge biogassen på de overskyede, vindstille dage.

41. Hvor længe har kaliumbakterierne fundet sted på jorden? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands Gymnasium

Det vides ikke præcist, hvornår kabelbakterierne opstod, men det er estimeret til at være mindst over 100 millioner år siden.

42. Kan man mon udvikle el-produktionskraftværker baseret på kabelbakterier? Venlig hilsen Finn Okkels, Toppen, Roskilde

Der har været forsket meget i at høste strøm fra elektriske bakterier som kabelbakterierne. Der er dog stadig lang vej fra den nuværende forskning og så til et bakteriebaseret kraftværk, der kan konkurrere med sol og vindenergi.

43. Hvorfor får man ikke stød af at gå i vandet ved stranden så? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands Gymnasium

Det elektriske felt kabelbakterierne danner er så svagt, at man ikke skal være bange for at få stød fra dem, når man bader på stranden.

44. Jeg har lært, at svovlbrinte er en skrapt cellegift, man kan dø af Hvordan kan dine bakterier klare det? Vh pean, Ribe

Det er helt rigtigt, at svovlbrinte er giftigt i for høje koncentrationer for større organismer som os mennesker. Heldigvis kan vi lugte det i meget lave koncentrationer før det bliver skadeligt. Kabelbakterierne kan derimod tolerere sulfiden i forholdsvis store koncentrationer, så det er ikke et problem for dem.

45. Biofilm-infektionen var så fremskreden at den dækkede hele overfladen og dermed dækkede enzymerne? Ville man så stadig kunne behandle med det stof hvor det skulle spaltes af enzymerne fra implantatets overflade, før lægemidlet blev aktivt? - Rikke, Nørre gymnasium, KBH

Hej Rikke. Ja, det har ingen betydning hvor stor en del af overfladen der er dækket af biofilm. Enzymet ligger i en polymerbelægning underbiofilmen, og det inaktive lægemiddel diffunderer frit igennem både biofilm og polymerer, så det kommer ind til enzymet og bliver kløvet.

46. Kan mundskyl noget som tandbørstning ikke kan? 

Mundskyl kan komme hen hvor tandbørsten og tandtråd ikke kan – det er den eneste fordel.

47. Varme påvirkning sammen med antibiotika, har det nogen effekt? Hvis der var betændelse et sted, var det godt med varmt vand? Et gammelt husråd, var varmt sæbevand. Den lille biograf Esbjerg

Rigtig godt spørgsmål. Hvis infektionen er i huden (så varmen kan nå frem til dem), kan det sagtens tænkes. Bakterierne skal dog opvarmes til knap 50 grader før det har effekt.

48. Bliver nogle af teknikkerne allerede anvendt på implantater? Eller hvor lang er tidshorisonten? Elisabeth på Gasmuseet i Hobro

Vores teknikker har endnu ikke været i kliniske tests, men det er planen at de skal det!

49. Johannes i Tåning: Hvordan 'klipper' man en DNA-streng over? Hej Johannes.

Det kan man med enzymer der hedder DNaser og restriktionsenzymer.

50. Har bakterier en hjerne og kan de tænke eller hvordan samarbejder de? Lotte fra Randers

Skønt spørgsmål – det er nemlig fascinerende at forstå hvordan millioner af bakterier kan koordinere deres adfærd uden at have nogen hjerne. De udskiller små molekyler, som de hver især kan måle. Når koncentrationen af disse molekyler bliver høj, betyder det at der er mange bakterier af samme slags til stede, og så aktiveres alle de gener som styrer funktioner det kun giver mening at udføre når man er mange der gør det samtidig. Fænomenet med at tælle hinanden via de små molekyler hedder ”quorum sensing”.

51. Er der en konflikt mellem en 'superglat' overflade på implantatet og ønsket om at vævet skal gro fast? Gert Aud1 Århus

Hej Gert. Ja, det er der. Den type implantater som skal integreres i kroppens væv må ikke være superglatte. Derfor er der nogle forskere som arbejder på at sætte specifikke proteiner fast på nogle af de glatte polymerer, således at kroppens celler godt kan hæfte sig fast, men bakterierne stadig ikke kan.

52. Hvad er primamotor og hvorfor er det en så god ting ifølge min lærer? Mvh Lucas Haaning :)

Hej Lucas. Primus motor er den ting eller den person som driver en bestemt handling. Fx har jeg ofte været primus motor for at arrangere fester på universitetet da jeg var studerende, og det er jo netop en god ting ☺

53. Hvordan kommunikerer bakterier med hinanden? Fra Stefan i Ryomgård.

Hej Stefan. Det gør de ved at udsende små molekyler som de andre bakterier kan måle. Når koncentrationen af disse molekyler bliver høj, betyder det at der er mange bakterier af samme slags til stede, og så aktiveres alle de gener som styrer funktioner det kun giver mening at udføre når man er mange der gør det samtidig. Fænomenet med at tælle hinanden via de små molekyler hedder ”quorum sensing”.

54. ina Trold fra Grenaa Gymnasium. Spørgsmål til Rikke. Først tak for meget spændende foredrag ;-) Ved I noget om hvor længe denne nanobelægning kan holde sig på titaniumoverfladen når den er implanteret ind i kroppen? Og ved du hvorfor man bruger tang til at bekæmpe biofilmbakterier inde i kroppen fx i forbindelse med biofilm der har vokset omkring en pacemaker?

Vi ved ikke hvor længe den holder, men den har været testet i godt en måned indtil videre. Hvis belægningen kan holde en måneds tid og dermed bidrage til at nedbringe infektionsrisikoen lige efter operationen er det også en stor gevinst selv om den ikke holder evigt. Det med tang har jeg ikke hørt før – det vil jeg undersøge! Tak for tippet ☺

55. Er det sandsynligt, at bakterierne udvikler metoder til at bekæmpe dine snedige angreb - hvis du fx laver implantater i et materiale bakterierne ikke kan danne biofilm på, så går der måske ikke lang tid inden bakterierne 'udvikler' nye måder at hæfte til implantatet på Og så kan du begynde forfra... Vh Eik, Hoptrup Kirkehus

Rigtig god pointe – det er netop årsagen til at der udvikles antibiotikaresistens. Men uanset hvad de udvikler for at hæfte til implantatet, skal de bruge et eller andet form for biomolekyle til at hæfte sig fast. Og hvis hverken proteiner, polysaccharider eller DNA kan hæfte er chancerne for at de lykkes med projektet nærmest nul. Modangrebet skulle så være en evne til at nedbryde belægningen.

56. Hvor lang er udsigten ca. til at Rikkes forskning kan bruges i praksis? - Ida, Risskov Gymnasium.

Det er svært at komme med en bud på. Lige nu søger vi forskellige fonde om penge til at videreudvikle konceptet og komme videre med test i større dyr (fx grise). Hvis det går godt, skal det testes i mennesker. Så alt efter hvor heldige vi er med at få finansieret forskningen går der 10 år eller mere.

57. Ved folk med fæle tarmsygdomme. Kan man fjerne alle personens egne tarmbakterier, før transplantation af afføring fra rask person? Tove Houmøller, Auditorium 1, Aarhus

Jeg må erkende at jeg ved ikke præcis hvordan man forbereder en patient på transplantation af tarmbakterier. Men mon ikke det minder om hvad man gør når man forbereder patienter på operation i tarmene. Her drikker patienten et par liter af en væske som ryger lige igennem og derfor skyller tarmindholdet med ud.

58. Rikke nævnte, at nogle af de bakterier, vi har i munden, bidrager til at holde vores blodtryk nede. Hvordan hænger det sammen? Maria - Bio Langeland.

Det gør de ved at omdanne nitrat i spyttet til NO (nitrogen oxid). De bruger nitrat som oxidationsmiddel i stedet for oxygen. Den frigivne NO er signalstof til at afslappe musklerne om blodårerne.

59. Er det alle implantater der kan blive angrebet? Også brystimplantater? Susanne, Hadsten Bio

Ja, alle implantater kan blive angrebet. Også brystimplantater og de bløde implantater som fx de ”soft fillers” man kan sprøjte i læberne.

60. Hvordan afviser knogleoverfladen biofilmen? Vh Ole P, Hoptrup Menighedshus

Immunforsvaret er velfungerende omkring knogleoverfladen, så her har bakterierne ikke en mulighed for at gemme sig. På en implantatoverflade er det svært for immunforsvarets celler at få fat i og optage bakterierne som sidder på overfladen.

61. Hvor i Danmark bliver der forsket i biofilm udover dem, der opstår ved implantater Amerikanske forskere har f.eks. beskrevet, hvordan forskellige flåt-overførte bakterier er meget modstandsdygtige overfor både antibiotika og kroppens immunforsvar, bla. pga. biofilm, en viden der tilsyneladende ikke er tilgængelig blandt læger i Danmark. Ulla fra Valby Kino

Både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har forskere der undersøger biofilm infektioner – også dem som ikke involverer implantater (fx i forbindelse med kroniske sår eller lungeinfektioner hos cystisk fibrose). Infektioner fra flåt-overførte bakterier (Borrelia) kan være vanskelige at diagnosticere fordi bakterierne kan gå ind i et stadie hvor de mister cellevæggen og dermed de proteiner man måler på, når man forsøger at stille diagnosen. Jeg tror læger i Danmark kender til denne problematik, men der er ikke konsensus omkring hvor gode beviserne er for at infektionen er til stede på trods af negative diagnostiske test.

62. Hej Rikke, tak for et godt oplæg, hvor henne ses disse biofilmen/infektioner Er det mellem implantatet og knoglen/vævet eller er det primært i leddet (metal/metal)? For jeg har gennem min uddannelse stiftet bekendtskab med slid i implantater og dette er ret voldsomt, der er blandt andet eksempler på at sliddet har forårsaget allergi grundet den store eksponering til metaller som Co/Cr. Så kunne godt se store udfordringer i forhold til overfladebehandlingen med polymer børster, hvis man ser biofilm/bakterier i områder med metal/metal påvirkning. Men virkelig spændende teknologi. Mvh Christian

Infektionen er både på overfladen af implantatet og i det omkringliggende væv. Polymerbørsterne hæftes direkte til metallet – men hvordan de påvirker mekanisk slid. Det kunne være interessant at undersøge.

63. Kan det modificerede antibiotika -efter det er blevet aktiveret, ikke flyde væk fra metalimplantatet og dræbe masser af gode bakterier? Skærbæk Hus Marie og mange andre der hygger og lytter

Jo, det aktive antibiotika vil diffundere væk fra implantatet. Men den totale mængde aktivt antibiotika i kroppen vil være meget lavere end den mængde man indtager når man behandler direkte med aktivt antibiotika, og det er netop fordelen ved at syntetisere det lokalt.

64. Jørgen. Kragelundsskolen. Påvirker overfladeben vedhæftningen til knoglen?

Implantatets overflade har stor påvirkning af vedhæftning til knoglen, og polymerbørsterne alene vil ikke tillade integration af implantatet med knoglevæv. Derfor egner den belægning sig bedre til andre implantater, med mindre den funktionaliseres yderligere: Nogle forskere arbejder på at vedhæfte specifikke proteiner som hjælper knoglecellerne med at hæfte sig fast, selv om bakterierne stadig afvises.

65. Hvorfor lugter bakterievækst? Ole I Ribe

Når du kan lugte noget, er det ikke bakterierne, men derimod de stoffer, de producerer. Forskellige bakterier kan producere en lang række duftstoffer fra de mere behagelige frugt-estere til de ubehagelige, som man forbinder med sved.

66. Særdeles interessant indlæg (første halvdel) Jeg har et spørgsmål: Er det muligt at dræbe bakterierne på indopererede metaldele ved hjælp af varme - gennem huden? Ved f.eks. at øge metallets temperatur ved hjælp af mikro (ovn) stråler? Glæder mig til 2. del. Hilsen Erik (fra trommen i Hørsholm)

Desværre skal man op på temperaturer som også vil være skadeligt for vævet, så varmebehandling kan kun bruges hvis det kan gøres lokalt på mikrometer skala.

67. Hej. Hvad er forskellen på pencilen og antibiotika? Maria på Blåvandshuk skole

Hej Maria. Antibiotika er en overordnet betegnelse for medicin, der kan bekæmpe bakterier. Penicillin er et eksempel på et sådan antibiotikum, men der findes en bred vifte af antibiotika, da virker på hver sin måde.

68. Hej Rikke. Har i undersøgt om en anden kræftbehandling: lokal frysning af cancerceller (eller lokal opvarmning) kan være virksomt mod 'bæsterne'? Mvh Susanne, Klitmøller

Hej Susanne. Ja, vi arbejder faktisk også med jernoxid nanopartikler som kan opvarmes via et magnetfelt, men vi har ikke haft success med den strategi endnu – der er mange faktorer der skal gå op i en højere enhed ☺

69. Mundskyl er ikke godt, dræber god mundflora. Hvad er alternativet? Er det bedre at 'nøjes med' at børste tænder? I hvilken tandpasta? Susanne søauditoriet

Nemlig – tandbørstning og tandtråd og en tandpasta uden trichlosan (antibakterielt middel) og som ikke skummer for meget (det som får den til at skumme er molekyler der virker som sæbe, og det har slimhinder ikke godt af).

70. Hej Rikke. Kan man ikke beskytte implantatet ved at gro en hinde af kroppens egne celler ovenpå implantatet før indoperation? Jeg antager at kroppens eget ikke kan danne grobund for bakteriefilm. Mvh Annette - Fredericia Gymnasium

Ja, det burde kunne klare det på den måde, men dyreforsøg har endnu ikke kunnet påvise en effekt, desværre.

71. Hej Mikael her fra Corona camping. Blander man bakterier med hinanden? Og hvad har man fået ud af det? Bruger man det til forskning?

Ja, der er masser af bioteknologi som bruger blandinger af bakterier. Spildevandsrensning er et af dem.

72. Kan man tænke sig at rense implantater ved fysisk påvirkning, FEKS Magnetfelter. Elektrisk spænding, Temperaturskift, mv? Naturligvis uden at patienten dør af det... Venlig hilsen Eric/ Allerød bibliotek

Rigtig gode ideer. Udfordringen er at skade bakterierne uden at skade det væv som evt. skal integrere implantatet i kroppen.

73. Kan mundskyl noget som tandbørstning ikke kan? Andreas fra HTX Herning

Mundskyl kan komme hen hvor tandbørsten og tandtråd ikke kan – det er den eneste fordel.

74. Hans Henrik Atlas bio. Hvordan får man indopereret implantatet uden at skade overfladen?

Hej Hans Henrik. Jeg tænker at dit spørgsmål går på om man beskadiger polymerbelægningen når man indsætter implantatet. Den er ganske robust, så det er ikke noget problem.

75. Fantastisk forelæsning hævet, når der nu er SÅ mange andre MRSA, der giver større problemer... Hilsner Emil og Karen

MRSA giver rigtig store problemer, hvis man ikke i tide får skiftet til et antibiotika som er effektivt mod MRSA. MRSA er methicillin-resistent Staphylococcus aureus – og Staphylococcus aureus er netop en af de bakterier som er årsag til mange biofilm infektioner. Så at den også er resistent gør kun situationen værre.

76. Hej Aarhus. Hvor bliver medicinen af når bakterierne er døde? Jørgen Susåhuset Herlufmagle

Kroppen udskiller løbende medicinen, så man skal typisk tage antibiotika flere gange om dagen for at opretholde en effektiv koncentration i kroppen.

77. Hvorfor skal det ligge på dette tidspunkt af døgnet? M fra Th. Langs

Vi holder foredragene om aftenen så de fleste har fri fra arbejde og kan deltage. Mange mødes og spiser middag sammen inden – vi håber at kunne være rammen om en god oplevelse i godt selskab ☺

78. Ville det være muligt at sætte polymerbørster på blærekatetre, så der ikke blev dannet debris, så kateter tilstoppes? Tak for dejligt foredrag

Det er noget vi meget gerne vil og er løbende i dialog med Coloplast om at samarbejde om dette. Urinvejskatere er i forvejen designet med polymerer som binder vand og dermed nedsætter friktionen – for at det giver mindst mulig ubehag for patienten.

79. Kan implantater med en belægning af polymer vokse fast i kroppen? Claus, Hald Borgerhus

Ja – det kommer helt an på hvilke polymerer der er på overfladen.

80. Er antibiotika resistens ikke bare en myte en flok læger har startet? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands Gymnasium

Nej, antibiotika-resistens er årsag til mange dødsfald hvert år (ikke så mange i Danmark, dog), og det forventes i løbet af de næste 20 år at antibiotika-resistens er årsag til flere dødsfald en kræft. Der er ikke tilstrækkelig økonomisk incitament for lægemiddelindustrien til at udvikle ny antibiotika, og derfor er der ikke lanceret nye typer antibiotika i flere årtier, og virksomhederne stoppede med at investere i det i midten af 1990’erne. De resistente stammer huserer ofte i landbruget (hvor man bruger meget antibiotika) og på hospitalerne (hvor man også bruger meget antibiotika).

81. Skaber overdreven fagebehandling ikke resistenser ligesom antibiotika?

Behandling med bakteriofager (altså virus som angriber bakterier) kan måske blive et supplement til antibiotika - men det kommer næppe til at erstatte antibiotika. Udfordringen er dels at bakteriofagerne er meget specifikke (hver fag angriber specifikke bakterier), og at bakterier faktisk har et slags immunsystem (CRISPR systemet) som gør dem resistente over for fager hvis de overlever første infektion.

82. Denne form for bekæmpelse af bakterier. Er det en mulighed i forhold til autoimmune sygdomme? Vh Julia

Hej Julia. Det tror jeg desværre ikke. Autoimmune sygdomme er resultatet af immunsystemet som reagerer på noget det ikke burde reagere på – så her er vi inden for en helt anden type sygdom.

83. Helle Rosenhøj Morsø bio. Vil snedige bakterier på sigt udrydde mennesket?

Det tror jeg ikke – alle dyr lever med bakterier som både medspillere og modspillere. Bakterier er ikke så effektive til at inficere os som fx virus er.

84. Godaften i mikrobeland;) Bruger man så titanium coated med polymere ved implantater i dag, nu det havde en meget positiv virkning mod biofilmdannelse? Og i så fald, hvor udbredt er materialet i DK? I udlandet? Mvh Tine, Korsør Kulturhus.

Desværre – det har ikke været igennem de nødvendige kliniske tests.

85. Hvorfor kan man ikke bekæmpe infektioner præventivt, dvs. give antibiotika før biofilmen bliver opbygget? Kræver det for bredspektret antibiotika eller? Mvh Mikkel i auditorium 1.

Man behandler ofte profylaktisk (altså på forhånd), men der er stadig risiko for infektion.

86. Sidder her i Kosmorama Bio i Skælskør og er lidt 'bekymret' for evt. fremtidig knæoperation mht. infektion - ja, og så mine og andres tænder! Har jeg grund til bekymring? Venlige hilsener, Hanne Riddersborg

Infektionsrisikoen er ca. 3% for knæimplantater, så der er jo overvældende sandsynlighed for at det kommer til at gå fint.

87. Kan bakterier se eller føler de bare eller noget pætur kyrrigerd læsø

Bakterie kan føle at de sidder fast på et materiale fordi de har mekaniske sensorer som kan måle at der bliver trykket på membranen i kontaktfladen mellem cellen og materialet. De har også en række kemiske sensorer på celleoverfladen så de kan måle vigtige stoffer i det omgivende miljø.

88. I New Mexico har man fundet resistente bakterier i en isoleret grotte, hvor der ikke har været menneskeliv inde og forurene. De bakterier har selv udviklet sig til resistente - hvad tænker du om det? Er antibiotika så slet ikke skyld i resistens? Det hører man jo ellers tit folk snakker om. Rikke, Skive.

Skønt spørgsmål! Antibiotika og antibiotika-resistens er nemlig helt naturlige ting. De er produktet af den konstante krig der er bakterier i mellem og mellem bakterier og svampe. Problemet vi ser med udbredelsen af antibiotikaresistente stammer skyldes vores overforbrug af antibiotika som netop selekterer for at det er de resistente stammer der overlever. Derfor findes mange resistente stammer der hvor der bruges mest antibiotika: På hospitaler, i landbruget, og i rå mængder i de floder i Indien hvor antibiotikaproducenterne hælder deres spildevand ud.

89. Kære Århus universitet. Hvad er din favorit bakterie? Hilsen Anton Hou fra Nyborg Gymnasium

Min favorit bakterie er Desulfurivibrio alkaliphilus, en såkaldt ’ekstrem’ bakterie, da den kan overleve i meget saltholdige og basiske miljøer, hvor andet liv ofte dør. Disse bakterier forgærer svovl som deres energikilde.

90. #foredraglive Magnus Enevoldsen HTX Aalborg. Hvor mange forskellige kabelbakterier er der hidtil fundet, og er der en forskel på dem?

Der findes rigtigt nok flere forskellige kabelbakteriearter. Vi har beskrevet 6 indtil videre, men der er som sådan ikke sammenhæng mellem en given art, og hvilket land de kommer fra. Der er derimod en sammenhæng med saltkoncentration: 4 arter, der findes kun i saltvand, mens de sidste 2 arter kun findes i ferskvand.

91. #ForedragLive Er det ikke muligt at lægge en lokal antibiotikum, lige såvel som man kan lægge en lokal bedøvelse under en operation, eller vil det spredes via blodet hurtigere end at det kan gøre gavn? Vesthimmerlands gymnasium

Jo, det gør nogle kiruger også brug af under operationer hvor der indsættes implantater. Man arbejder blandt andet på at lægge antibiotika i en opløsning som danner en gel og bliver stiv når den varmes op til 37 grader – dvs man hælder væsken med antibiotika ind i operationssåret, og så danner det en gel og bliver liggende, så antibiotikaet kan sive ud over nogle timer. Jeg ved ikke hvor udbredt anvendelsen er, men de resultater jeg har set vist på konferencer var meget overbevisende.

92. Per fra Nygadehuset i Aabenraa: hvad lever kabelbakterier af - hvad kan true dem?

Det, de lever af, er simpelthen sulfiden. Det er deres mad og så skal de have noget CO2 så de kan noget organisk stof. Det er det. Det er meget enkelt. De er ikke spor truet og de trives fint på rigtig forurenede steder.

93. Kan kabelbakterierne nedbrydes eller eventuelt afelektriseres? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands Gymnasium

Kabelbakterierne kan nedbrydes ligesom alle andre organismer. Vi har set eksempler på amøber, der spiser kabelbakterierne på samme måde, som man vil spise spaghetti: De tager fast i den ene ende og suger dem ind.

94. Hej Lars. Kan man 'dyrke' kabel bakterier og sprede dem når bunden vender i søer og fjorde? Venlig hilsen Laila Esbjerg bibliotek.

Vi har i mange år prøvet at dyrke kabelbakterierne, men det er endnu ikke lykkedes at få dem i en ren bakteriekultur. Det vil højst sandsynligt heller ikke kunne lade sig gøre at tilføre dem til fjorde med iltsvind. Kabelbakterierne vil allerede være et sted, hvis de kan trives der. Man kan derimod bruge dem til at forudsige, hvilke områder, der vil være sarte overfor iltsvind, og hvilke der bedre kan stå imod.

95. Bliver kabelbakterier ødelagt af gentagen trawling hen over havbunden? Ingolf Sørensen Kulturhus Løkken

Det er klart at lige når trawlen har kørt henover, så er der ingen strøm. De bliver hvirvlet op i vandet og lægger sig ned igen sammen med bundmaterialet, og så tror jeg, at de efter et par dage har forbindelsen igen.

96. Kan kabelbakterierne være den ukendte årsag til cancer i og med de kan ændre på vores dna i cellekernen? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands gymnasium

Kabelbakterier lever i sø- og havbunden og kan på ingen måde inficere mennesker. De har derfor intet med cancer at gøre.

97. Mette, Fotorama Hammel. Kan man benytte kabelbakterier ved olieudslip?

Det virker mere sandsynligt at tilføre kabelbakterierne, så de kan hjælpe med olieudslip end med iltsvind, da det er en afgrænset størrelse. Dog tror jeg mere på andre teknikker, som at påvirke miljøforholdene.

98. Spørgsmål til kabelbakterier. Kan man optimere processen ved kunstigt at øge spændingen og hvordan forholder der sig med magnetisme og kvaliteten af kabelforbindelsen? Med venlig hilsen Tina Møller skærgården højskole

Vi har endnu ikke prøvet at øge spændingen i sediment med kabelbakterier, men det kunne da bestemt være et spændende eksperiment.

99. Er det en mulighed at tilfører kabelbakterier i de farvande hvor der er særligt iltsvind? Mvh. K. Søbye ø. Velling forsamlingshus

Det er der mange, der drømmer om. Jeg tror ikke på det. De skal nok sprede sig og nok være alle de steder, hvor de kan trives. Det, vi kan gøre, er at tænke over, hvad der skal til for, at de trives og ellers bruge den her viden til meget mere at forudsige, hvilke områder er sarte, og hvilke områder er ikke sarte overfor f.eks. iltsvind. Ift. olieudslip kan man lidt bedre tænke sig til det, for det er en mere aflukket verden men igen, så tror jeg mere på en teknik hvor man påvirker miljøforholdene. Det er noget med at styre vandforholdene. Det kan man gøre mange steder.

100. Ida - Birk Studenterhus. Kan man kultivere kabelbakterierne og sætte dem ud i lokationer der ville gavne af dem?

Vi har i mange år prøvet at dyrke kabelbakterierne, men det er endnu ikke lykkedes at få dem i en ren bakteriekultur. Desuden skal kabelbakterierne nok sprede sig med havstrømmene og bosætte lokaliteter, der er gode for dem helt af sig selv.

101. Bardur, Loksholl: Er der steder, hvor I har ledt, men ikke fundet kabelbakterier? Og kan man i så fald overføre kabelbakterier til de steder?

Det er der. Vi var på ekspedition nede i det sydfynske øhav, og der var en rigtig interessant station, hvor der ikke var nogen kabelbakterier. Det forstår jeg stadig ikke, og det vil jeg godt have kigget lidt nærmere på.

102. Heidi Venstrup Nielsen - Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Kunne det tænkes, at kabelbakteriernes biokemi kunne udnyttes til at lave et biobatteri? Eller måske bruge noget at den dannede energi i havbunden i et 'kabelbakteriekraftværk'

Ja, det kunne man godt tænke sig, men det bliver nok aldrig på en skala, der vil kunne konkurrere med andre energikilder.

103. Halløj i Søauditorierne! Når der ser ud til at være indsnævringer imellem cellerne, virker det vel til, at hver celle er ret afgrænset. Men hvis reduktion og oxidation kun sker hhv. i bunden og i toppen, har I så gjort jer tanker om, hvordan cellerne i midten opnår tilstrækkelig energi? Vh Martin, der følger med fra Silkeborg Gymnasium

Det er et rigtigt godt spørgsmål, som vi stadig ikke har et fyldestgørende svar på. De individuelle celler er rigtigt nok afgrænsede, mens ledningerne sidder på ydersiden af cellerne. Reduktionen finder dog ikke kun sted i bunden. De mellemliggende celler vil også spise sulfid, hvis det er til stede, så på denne måde får de også energi.

104. Er strengene på kanten af ske kabelbakterier? Hvis ja, hvordan kan der være at vi kan se dem med blotte øje? Tak, Siar fra Sø-Aud.1

Kabelbakterierne er meget tyndere end et hår, så tynde vi ikke kan se dem. Det du kan se på skeen, er ’beskidte’ kabelbakterierne med sedimentpartikler, der har sat sig fast på dem. Var kabelbakterierne helt rene, ville vi ikke kunne se dem.

105. Jørgen Skjoldelev forsamlingshus. Hullerne mellem cellerne i kabelbakterierne ligner en svamp lameller. Kan det tænkes at det er for at opnå en stor overflade?

Indsnævringerne, der ligner svampelameller, er overgangen mellem cellerne i filamentet. Kabelbakterierne findes i både tykke og tynde udgaver med forskelligt overfladeareal, så disse svampelignende overgange er nok ikke for at få en større overflade.

106. Hvor meget strøm er mulig at genere gennem kabelbakterier? Viktor Helle - Vesthimmerlands gymnasium

Kabelbakterierne leder strøm virkelig, virkelig godt. Det er for nyligt lykkedes at sætte kabelbakterier på elektroder for at måle deres konduktivitet. De har en konduktivitet på 79 sievert per centimeter, hvilket er blandt de højest målte værdier for biologisk materiale.

107. Forsøget med ilt/sulfider tangerer det elektrisk impuls overførsel i CNS Kabel bakteriens opbygning minder om myelinskeden med mellemrum pr to millimeter Karin Klitgården Tversted

Selvom kabelbakteriernes opbygning ganske rigtigt vil lede tankerne hen på et neuron, fungerer de to ting meget forskelligt. Indsnævringerne mellem cellerne i kablerne er overgangen mellem to celler, men ledningerne løber på ydersiden af cellerne. Strømmen ledes også på forskellige måder mellem nerverne og kablerne.

108. Hvad reagerer ilt og svovl med i bakterierne? Hvad omdannes det til? - Søren Lykke, Søauditorierne4, Aarhus.

I de dybere sedimentlag vil kabelbakterierne omdanne sulfiden til sulfat og høste elektroner fra processen. Disse elektroner leder de igennem deres celler til de øvre, iltrige lag, hvor elektronerne bruges til at reducere ilt til vand.

109. Tak for et spændende indlæg. Vil kabelbakterier også findes ude på marken og i så fald, hvilket omfang vil de genetableres efter jordbearbejdning? Hvilke betydninger kan de i så fald have for transport af næringsstoffer? Hilsen Kasper Hedensted bibliotek

Vi har endnu ikke fundet kabelbakterier udenfor vandige miljøer. En hvedemark er for tør til, at kabelbakterierne kan overleve der.

110. Sine Aalborg Kan samlingerne ved kabelbakterierne fungere sådan at bakterierne er levedygtige hvis den deles der, således der opstår to levedygtige kabelbakterier (såsom regnorme)

Hvis man river en kabelbakterie over, så har man to. De kan godt fungere, hvis de kan finde forbindelsen. Typisk rives de nok midt over så mangler den ene sulfid og den anden ilten og så sker der ikke noget. Men så kan de flytte sig og måske komme i position. Det ser ikke ud til at de nogensinde deler sig frivilligt.

111. Er kabelbakterierne et bud på en ny energikilde? Kan mikrostrømmen mon lagres? Et algebatteri Mvh Thomas Fredericia Gymnasium

Der har været forsket meget i at høste strøm fra elektriske bakterier som kabelbakterierne. Der er dog stadig lang vej fra den nuværende forskning og så til et bakteriebaseret kraftværk, der kan konkurrere med sol og vindenergi. Energien vil dog kunne lageres, hvis man

112. Hvad reagerer ilt og svovl med i bakterierne? Hvad omdannes det til?

I de dybere sedimentlag vil kabelbakterierne omdanne sulfiden til sulfat og høste elektroner fra processen. Disse elektroner leder de igennem deres celler til de øvre, iltrige lag, hvor elektronerne bruges til at reducere ilt til vand.

113. Har I tænkt på, om kabelbakterierne kan bruges til at reparere overrevne nerveceller? Anna, Sønderborg bibliotek

Kabelbakteriernes opbygning og funktion leder ofte tankerne hen på nerveceller, men de to ting fungerer vidt forskelligt, når man kigger på detaljerne. En stor forskel er, at vores nerveceller har en cellekerne, hvilket kabelbakterierne ikke har, så selvom det er en smuk tanke, vil man ikke kunne bruge kablerne til at reparere nerveceller.

114. Kabelbakterier er de farlige? Har de effekt / påvirkning mens i kontakt med mennesker? Ieva livestream Nykøbing Mors

Hej Leva. Kabelbakterierne er som langt de fleste bakterier helt uskadelig for os mennesker. Derfor er der ingen effekt, hvis man kommer i kontakt med dem som mennesker – Det vil blot være som at røre ved andet mudder.

115. Hej fra Michael fra Corona camping. Hvor lange har man målt kabelbakterier og hvor meget har man målt volt er?

Kabelbakterier kan blive rigtigt lange, og den stående rekord er på over 5 centimeter for et enkelt individ. I sediment i laboratoriet har vi målt en spænding på over 50 millivolt.

116. Kan elektriske bakterier udvikles til en alternativ energiform? Ole i Ribe

Hej Ole. Der har været meget forskning i bakterier som en energikilde – også før kabelbakterierne blev opdaget. Det er lykkedes at få bakterier til at danne en strøm, der kan anvendes, men energiudbyttet er stadig lavt.

117. Ligger de elektriske bakterier også i biofilm? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands Gymnasium

De flercellede kabelbakterier danner ikke biofilm, men der er flere eksempler på andre encellede elektriske bakterier, der danner dem. Disse biofilm kan så vokse på elektroder, så man kan høste strøm fra dem. Tilføres de strøm kan man omvendt få dem til at danne ønskede stoffer.

118. Kan man så få biofilm til at optage en bakterie, som vi har modificeret forinden til at bekæmpe bakteriekulturen indefra? -Sabina, Vesthimmerlands gymnasium

Bakterier bruges til at bekæmpe andre bakterier i mange sammenhænge, men når det gælder infektioner er der ingen ”gode bakterier” og derfor kan vi ikke tage den strategi.

119. Hvordan opstår biofilm? Hvad består biofilm af ud over bakterier? -Sabina, Vesthimmerlands gymnasium

Ud over bakterierne, består biofilm af en række biomolekyler som danner en ”ekstracellulær matrix” – dvs et slag slimlag – som holder bakterierne sammen. Det består både af proteiner, sukkerstoffer og DNA. I forbindelse med infektioner, kan den ekstracellulære matrix både bestå af proteiner bakterierne selv producerer, men det kan også være proteiner som kommer fra værtsorganismen.

120. Karin Klitgården Tversted Forsøget med ilt/ sulfider tangerer det impulsoverførsel (elektrisk impuls) i CBS?

Selvom kabelbakterierne vil lede tankerne hen på et neuron, fungerer de to ting meget forskelligt. Strømmen i et neuron sker ganske rigtigt ved impulser. Disse impulser er der er delvist kemiske og skyldes den relative forskel mellem ioner, mens kabelbakterierne direkte leder en elektrisk strøm, da de transporterer elektroner. Der er med andre ord stor forskel på typen af elektrisk impuls mellem kablerne og CNS.

121. Kan man på sigt forestille sig batterier indeholdende bakterier, f.eks. til opladning af sin bil. Mvh. Hans-Christian, Vrads forsamlingshus.

Det er der mange forskere, der drømmer om, men energiudbyttet fra bakterie-dannet strøm er stadig meget lavt, så det kommer nok ikke lige foreløbig. De elektriske bakterier kan dog danne metan, også kaldet biogas, som man kan opbevare og bruge, når forholdene ikke er favorable til vindmøller og solceller. På denne måde kan man producere biogas på de dage, hvor der er meget solskin og vind, så der dannes mere strøm, end vi kan bruge, mens vi kan bruge biogassen på de overskyede, vindstille dage.

122. Hej. Har I ikke fundet en polymer der kan klæbe til biofilmen bedre end bakterie kan? Smita Humlebæk Biblioteket

Jo, der findes klæbrige polymerer, men det vanskelige er at få dem til at klæbe til bakterier og intet andet. Vi arbejder på at indkapsle antibiotika i nanopartikler som på overfladen er udstyret med et antistof eller et stykke foldet DNA som blinder specifikt til overfladen af fx stafylokokker. På den måde håber vi at det indpakkede antibiotikan kommer frem til biofilmen og sætter sig fast der. Herefter kan vi frigive antibiotikaen fra dens indpakning.

123. Niels fra Ubberud. Kan biofilm eller dele af en gruppe løsrive dog og fortsætte væksten andre steder i kroppen.

Ja, og hvis man behandler med metoder som nedbryder biofilmen er det rigtig vigtigt at der behandles med antibiotika samtidig, så bakterierne ikke kan vokse, men vil frigives og cirkulere i blodet til immunforsvaret har fået bugt med dem.

124. Super spændende. Hvordan testes for om en infektion er med biofilm eller ikke er det? Mvh. Hans-Christian, Vrads forsamlingshus.

Det er netop en af udfordringerne ved biofilm infektioner. Standard tests kan vise ”falske negativer” – altså at man ikke finder bakterier i fx en bloddyrkning selv om der er bakterier i biofilm omkring implantatet. Så vi mangler også hurtig og korrekt diagnostik af biofilm infektioner.

125. Består biofilmen af flere slags bakterier i symbiose, eller kun af én slags? /Søren i Søauditorierne.

I implantat-relaterede infektioner er det oftests kun én bakterie – men i sår, i lungeinfektioner, og urinvejsinfektioner, centralvene katetre osv hvor der er kontakt til omverdenen, består infektionen altid af flere forskellige arter sammen.

126. Til Rikke mhp. målrettet transport af lægemidler for at opnå lokal høj koncentration; overvejede I her at inddrage nanoteknologiens muligheder eksempelvis ved brug af en DNA-box eller nanocage? Julia, Ugelbølle Forsamlingshus

Det gør vi i høj grad, ja. Ikke lige DNA-boxen som sådan, men noget af det andet, vi også har arbejdet på, er at pakke antibiotika ind i noget, der hedder liposomer, hvor det er beskyttet fra resten af kroppen. De her liposomer kan vi så dekorere med ting, der hæfter specifikt fast til bakterierne sådan, at de ophobes der, hvor bakterierne er. Så ja, det er endnu en strategi, vi arbejder på.

127. Når der på bakteriers overflade er proteiner - kunne det tænkes, at man kunne finde et sukkerstof, der kunne genkende proteinet for at binde sig til de (analogt med de hvide blodlegemers færden)? Flemming Brøgger Hovedbiblioteket Nykøbing Falster

Vi arbejder netop på at målrette medicinen til der hvor bakterierne er, ved at koble medicinen til fx antistoffer som binder specifikt til bakterierne.

128. Kan man helbrede sarkoidose? Og hvis man kan hvordan? Vh Elin, Esbjerg

Hej Elin. Jeg kender desværre ikke til sygdommen, men ud fra hvad jeg kan læse mig til lyder det som en autoimmun sygdom – altså hvor der opstår en betændelsestilstand pga at immunforsvaret reagerer, selv om der ikke er bakterier til stede.

129. Hvorfor er der nogle bakterier som vokser alene, hvis der er mulighed for at danne biofilm? Caroline, Skive biograf

Godt spørgsmål ☺ Nogle gange er det best (og hurtigst) at vokse alene, og nogle gange er det bedst at vokse i biofilm. Alle bakterier som kan danne biofilm kan veksle mellem at leve encellet eller i biofilm.

130. Forskes der stadig i overfladebehandling af implantater? Ole i Ribe

Ja, i allerhøjeste grad. Både for at opnå bedre biokomatibilitet (dvs at kroppen ikke reagerer negativt på det), og for at mindske infektionsrisikoen.

131. Kildebrønde: Hvor kommer bakteriens strategi, dens beslutsomhed og dens vilje til overlevelse fra? Materialer har ikke noget ønske om overlevelse. Mvh Johnny

Vi kommer let til at bruge disse ord når vi drager paralleller mellem mennesker og bakterier – men i sidste ende handler de om at evolutionen selekterer for bakterier der har egenskaber som gør at de overlever og videregiver deres gener. Biofilm er en måde at overleve stress, og derfor har evolutionen udstyret mange bakterier med denne egenskab, og skiftet fra encellet livsstil til biofilm er også typisk udløst som et respons på stress (sult, udtørring, kemiske stoffer, osv).

132. Kan der opstå betændelse på implantat der er indopereret og som har være uproblematisk i nogen tid eller er der en vis beskyttelse efter heling? Ole i Ribe

Det er et spørgsmål som debateres meget. Infektionen kan godt opstå mange år efter implantatet er sat ind, og man har hidtil antaget at det skyldtes bakterier som tilfældigt kom ind i blodbanen fra en rift, har fundet vej til implantatet. Men nye studier har også påvist at en bakterie som kom ind under infektionen kan overleve i mange år uden at volde problemer for patienten, så tegn på infektion først melder sig mange år efter operationen.

133. Danner bakterier i tarmen også kolonier omgivet af biofilm? Jens Sund, Svendborg seniorakademi.

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det biofilm, det vi ser i tarmen. Men det er et godt spørgsmål. Vi har stadig meget at lære om de faktorer som bestemmer bakteriesammensætningen i tarmen.

134. Opklarende spørgsmål til Rikke: Det dna, som bakterierne stjæler, er det fra egne artsfæller? Hilsen Karen, Nicolai Bio

Ja, det er det, og det ord, man bruger om den måde de får fat i DNA på, det oversættes faktisk til søskendemord, fordi de beskytter sig selv, og så sender de nogle enzymer ud, som slår deres søskende ihjel omkring dem.

135. Halløj i Søauditorierne! Udvikler biofilmen på implantater sig allerede uden for kroppen, eller er det bare, fordi implantatet tillader en udvikling af biofilm, der er for hurtig for immunsystemet? Vh Martin, der følger med fra Silkeborg Gymnasium

Ja det er det sidste. Implantaterne er sterile, når de kommer ind, men det er umuligt at holde såråbningen helt steril under infektionen, og der går faktisk 2-3 timer inden de første celler fra immunforsvaret når frem, og det er åbenbart tidsnok til, at bakterierne kan hæfte sig fast på implantaterne, hvor det er svært for immuncellerne at få fat i dem.

136. Hvis bakterierne sidder fast med en kraft på 5 nanonewton på implantater, er det så det samme på tænder? Og i så fald, hvorfor fjerner det så ikke ALT når man børster tænder? Man børster vel med en kraft på mere en 5 nanonewton. Andreas HTX Herning

Selv om tandbørstens kraft er større, skal man godt nok være grundig for at komme af med alle bakterierne – de er jo meget små ☺ Og der sætter sig lynhurtigt nye bakterier på tandoverfladen. Det gør ikke noget at de er der – de må bare ikke danne en tyk biofilm.

137. Vesthimmerlands gymnasium. - Mathilde J. Hvordan forebygger man bedst muligt, at bakterierne opbygger biofilm f.eks. i munden?

Det er nemt – tandbørste og tandtråd.

138. Hvorfor binder bakterier sig til implantater og ikke til knogler og andet? Mvh fam. Biensø Kjellerup Bibliotek

Det er et godt spørgsmål. Immunforsvaret har lettere ved at bekæmpe dem i det naturlige væv. Så vores forståelse af hvorfor bakterier overlever så nemt på et implantat har også noget at gøre med immunforsvarets begrænsninger når det kommer til at udrydde bakterier på overfladen af materialer der ikke hører naturligt hjemme i kroppen.

139. Hvordan kommunikerer bakterier med hinanden for at danne biofilm, hvis de gør det? Hilsen Anja fra Stien i Farum

De udskiller små molekyler, som de hver især kan måle. Når koncentrationen af disse molekyler bliver høj, betyder det at der er mange bakterier af samme slags til stede, og så aktiveres alle de gener som styrer funktioner det kun giver mening at udføre når man er mange der gør det samtidig. Fænomenet med at tælle hinanden via de små molekyler hedder ”quorum sensing”. For nogle bakterier aktiveres biofilm dannelse netop når de er mange nok.

140. Hvad sker der, når de hvide blodlegemer går til angreb på immunforsvaret, og hvad er årsagen til dette angreb? Med venlig hilsen Minna Hammel Biograf

De hvide blodlegemer går til angreb på bakterierne – ikke immunforsvaret. Måske jeg snublede over ordene, da jeg forklarede dette. Beklager!

141. Vil I anbefale naturpencilin (naturlægemiddel) frem for penicillin fra apoteket eller omvendt? Ieva livestream Nykøbing Mors

Jeg vil altid anbefale at følge den behandling din læge foreskriver. Producenter af naturlægemidler har lov til at skrive udokumenterede påstande på flasken. De behøver ikke at bevise at deres produkt virker. Og de behøver ikke at gennemgå den samme kvalitetskontrol som lægemidler, som sikrer at man ved præcist hvad der er i flasken. Uanset hvad man vælger til behandling af infektioner, giver det mest mening at bruge behandlinger som er gennemtestet og har vist sig at have en effekt.

142. Er der måske mulighed for at benytte bakterier der kan fortære sukkeret i slimhinden omkring bakterierne - så de skadelige bakterier kan angribes enkeltvis? Per, Aalborg Katedralskole

Vi er i gang med noget lidt i den retning – men i stedet for at slippe levende bakterier løs i infektionen, bruger vi enzymer som kan nedbryde de forskellige biomolekyler som holder sammen på bakterierne i biofilmen.

143. Anders, Søauditoriet: Kunne man forestille sig, at man kunne bruge metoden i kræftbehandling ved at få de aktive stoffer til at klæbe til kræftknuden?

Man arbejder med de samme ideer til kræftbehandling, men strategien for at få medicinen ophobet der hvor sygdommen er lidt anderledes.

144. Hej mit spørgsmål er om jeg burde være nervøs for mit store overforbrug af mundskyld. Hilsen den bekymrede pige Ida palmquivst

Hej Ida – jeg vil slippe mundskyl og holde mig til tandbørste og tandtråd med mindre du har en særlige årsag til at bruge mundskyl.

145. Kan helt forskellige bakterier, om ikke 'indgå partnerskaber', men desværre videregive 'egenskaber' til hinanden? Hadberg Måløv Kulturhus

Ja, det kan det godt i et vist omfang. Beslægtede bakterier kan dele små stykker DNA med hinanden som hedder plasmider. Her finder man blandt andet resistens-gener. Men nogle bakterier kan også optage frit DNA og indbygge det i deres genom. På den måde kan de få nye varianter af de gener de har i forvejen.

146. Er de nye plader med polymerer holdbare nok til at holde i et knæ i mange år? Anna, Sønderborg bibliotek

De behøver egentlig ikke beskytte implantatet i mere end en måneds tid. Hvis de kan det, har vi en chance for at komme de infektioner til livs, som ville være opstået pga bakterier der om ind under operationen. Og det vil været et fantastisk resultat.

147. Rene - Viborg Katedralskole: Kan man fastgøre enzymerne på allerede indopererede implantater?

Nej, det kan man ikke. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at udvikle andre metoder til at få enzymerne frem til infektionen – fx ved at koble dem til et antistof som binder specifik til stafylokokkerne.

148. Hvor mange år tror du der går før din nye forskning om brug af de nye metoder til at nedbryde mikrofilmen rundt om bakterierne -Så patienterne kan få brug af det? Marianne, Næstved BIO

Ikke alt for mange, håber jeg! Men forskning er en langvarig proces. Vi søger i øjeblikket om penge til at finansiere den forskning som skal tage det et skridt videre fra at bevise ideen holder vand, og til at teste i dyr og herefter i mennesker. Kryds fingre for os!

149. Kan man lave implantater, der både indeholder de små tråde med 1,4 mm afstand og det, der gør antibiotika aktivt? Hilsen Oscar 8 år, Næstved Bio

Hej Oscar – fedt at du allerede er interesseret i naturvidenskab! Og du har gode ideer! Faktisk kan vi i princippet fastgøre enzymerne for enden af nogle af trådene, og så bør vi kunne opnå den effekt du foreslår. Det vil jeg se om vi kan afprøve!

150. Hvordan sikrer man sig at de midler der virker, ikke også slår de gode bakterier ihjel? Niels/Gjethuset

Det kan man ikke sikre sig imod. Mange har måske prøvet det her med, at man får dårlig mave efter man har fået en antibiotikakur. Så netop det her med at kunne behandle lokalt, så man skåner resten af kroppen for den samme koncentration af antibiotika, vil netop være mere skånsom for de bakterier, der er i vores tarmsystem og på vores hud, som gavner os.

151. Hvor længe holder enzymerne der coates med? Brian, Sorø Akademi

Vi har endnu ikke testet dem i længere tid (uger til måneder), men selv hvis det kun holder fx en uges tid, så er det formentlig længe nok til at få bugt med de bakterier der kom med ind under operationen.

152. Bliver polymer belægning benyttet på implantater i dag? Og hvis ikke, hvor langt tid tror du at der går før det gør? Det lyder super lovende, og jeg håber der ikke går for lang tid. Hilsen Eigil, fra Teknisk Gymnasium Hillerød.

De har ikke været i kliniske test på alle typer implantater, men jeg tror faktisk de bruges på kontaktlinser!

153. Karin Klitgården Tversted. Hvad sker der med vævet omkring biofilmen udover infektionen? Nedbrydning / celledød?

Under behandling med antibiotika bør vævet ikke lide skade – kun bakterierne. Når der er en infektion omkring et implantat kan vævet omkring også lide skade.

154. Finn fra Nordborg slots efterskole: angriber bakteriofager bakterier som er i biofilm?

Ja, hvis de kan komme ind i biofilmen.

155. Hej. Annemette, Nibe Kino. Når i har de blodprop dannende bakterier og i behandler med plasmin, har bakterierne da stadig adgang til blod som de har i kroppen?

Ja, det har de, og de vil uundgåeligt bliver spredt rundt i kroppen når man frigør dem fra biofilmen. Derfor vil det være vigtigt at bruge antibiotika samtidig med plasmin.

156. Lina, Birkerød. Gør quorum sensing/biofilmssystemet en forskel i hvor godt en bakterie sætter sig på en overflade?

Quorum sensing systemet påvirker rigtig mange gener, og nogle af disse er involveret i biofilm dannelse – så ja, det gør det.

157. Hvordan fungere implantaterne med resten af kroppen, hvis der ikke er noget der kan hæfte til dem? Anne, søauditorierne, Aud 2

Det er ikke alle implantater som skal integreres i vævet, og polymerbørsterne vil være anvendeligt til dem som ikke skal integreres.

158. Hej. Er der forskel på hvilke implantater der er mest tilbøjelige til at biofilm hæfter? Cementerede vs ucementerede, legeringer, typer af overfladerelieffer på ucementerede typer, på ikke coatede

Jeg kan ikke give dig et præcist svar her, men generelt forholder det sig således at jo mere ru materialet er, jo lettere er det for bakterierne at danne biofilm.

159. Er der risiko for at få amputeret ben eller lign ved brug af implanter, hvor der gror biofilm? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands Gymnasium

Hej Lasse – det håber jeg ikke. Der er mange alternativer som kan prøves af inden man når så vidt. Og for implantater i benet – fx knæ proteser – kan man skifte implantatet ud.

160. Heidi Venstrup Nielsen - Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Kunne det tænkes at man kunne 'beklæde' nye implantater med Dornase alfa (rekombinant DNase) således at det klistrede DNA nedbrydes inden biofilm en dannes?

Det er faktisk noget i den retning som vi forsker i – hvordan vi kan bruge enzymer til at nedbryde de ting som baktier klæber med. Det, som er vanskeligt, er, at en løsning dur sjældent til alle, fordi bakterier har fundet alle mulige forskellige løsninger på at sætte sig fast.

161. Benny Rosenqvist Corona Borup. Har man prøvet at udstyre de implantater der kan volde udfordringer med en sølvbelagt overflade? Bakterier også de mere udfordrende har man erfaring med kolloid sølv behandling Argentit Comp. har også en bakteriedræbende effekt. Benytter man nogle af de nævnte muligheder?

Mig bekendt bruges sølv til behandling af sår, men ikke til implantater. Jeg ved ikke i hvilket omfang det er afprøvet. Generelt forholder det sig sådan med sølv, at det virker mindre godt i miljøer hvor der er mange proteiner som vil binde og inaktivere de sølvioner som frigives fra materialet. Derfor tror jeg det er svært at ramme en effektiv dosis for sølv på implantater.

162. Inge, fra portalen I Greve. Kan disse bakterier med biofilm, kun vokse på implantater? Er det samme bakterier som også vokser i lungerne ved f. eks bronier ekstasier?

Vi har oplevet at penicillin kun virker ved indtagelsen, men ikke ved ophør Vh Inge Biofilm ses også i kroniske sår, lungeinfektioner, mvh. Faktisk var biofilm dannelsen i lungeinfektioner hos cystisk fibrose-patienter et af de eksempler som fik den kliniske forskning inden for dette felt til at tage fart. CF patienter kan ikke komme af med slim fra lungerne, og derfor ophobes bakterier og der opstår en kronisk infektioner. Når patienterne på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver koloniseret med bakterien Pseudomonas aeruginosa (som er meget god til at danne biofilm) stiger udfordringen med at holde infektionen under kontrol markant. Så giver man den fuld skrald med antibiotika i håbe om at kunne udrydde den, hvis man fange infektionen tidligt. Om noget lignende gør sig gælende for patienter med bronkieekstasi skal jeg ikke kunne sige.

163. Når I taler om implantater har I alle typer implantater i tankerne - heriblandt også brystimplantater? - Ieva / livestream Nykøbing Mors

Ja – det gælder alle typer implantater

164. Hvilke metoder bruger bakterierne til at bevæge sig? Fx, flygter fra et hvidt blodlegeme, eller bevæger sig hen til en overflade for at klæbe sig fast, osv. Det virker jo ikke som om der mange bestanddele i sådan en bakterie, der kan give fremdrift. Sebastian, Søauditorie 2

Nogle bakterier svømmer ved at rotere en flagel. Ander trækker sig fremad langs overflader via proteinfibre (pili) som er fastgjort til cellen.

165. Er der en begrænsning på hvor stort sådan en biofilm kan blive? Lasse Hamann Børgesen Vesthimmerlands gymnasium

Det kommer lidt an på situationen. Der findes centimeter-tykke biofilm i naturen. Men vi ser også i laboratoriet, at nogle bakterier i biofilmen bryder fri for at finde nye områder at kolonisere, hvis kampen om ressourcerne bliver for tæt i biofilmen selv om den kun er 1/10 af en millimeter tyk.

166. Lars Brink, Tåning Forsamlingshus. Kan man ikke bruge 'gode' bakterier til at bekæmpe 'dårlige' bakterier i kroppen? Det kan man i mange andre situationer end lige præcis infektioner.

Når bakterier er kommet ind i blodbanen er der ikke forskel på gode og dårlige bakterier. Her skal ikke være bakterier, punktum. Derfor bruges denne strategi ikke her.

167. Vil I anbefale at bruge mundskyld? - Ieva / live stream Nykøbing Mors

Nej, jeg vil anbefale tandbørste og tandtråd.

168. Kan vi selv gøre noget for at forhindre bakterier i at danne biofilm? Mvh. Kirsten, Rødding bio

Nogle forskere undersøger om der findes stoffer som ikke slår bakterierne ihjel, men som ændrer deres adfærd så de ikke danner biofilm. Det kunne være en god idet at kombinere den slags med almindelig antibiotikabehandling, men jeg har ikke hørt at de vise sten er fundet endnu, desværre. Nogle forskere har også arbejdet i lang tid på at forstyrre bakteriers kommunikationssystem (quorum sensing), og her er også lovende resultater selv om det mig bekendt endnu ikke er i klinisk anvendelse.

169. Passer det at c vitamin kan øge de hvide blodlegemers / de heterofile 's hastighed og dermed øge hastigheden hvormed bakterierne elimineres? Gunnar 6630 Rødding

Hej Gunnar. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg kan se at neutrofiler indeholder store mængder vitamin C, og man mener at det er derfor vitamin C har en gavnlig effekt på immunforsvaret ved at styrke neutrofilerne.

170. Asmus fra Fredericia Gymnasium. Er der nogle kendte alternativer til antibiotika? Er der forsøg på at skabe nogen?

Der er et stort behov for udvikling af ny antibiotika, og vi arbejder på sagen.

171. Hvordan kan mundhulebakterier holde blodtrykket lavt? Pernille, Aksen i Odsherred

De omsætter nitrat i mundhulen og producerer nitrogenoxid, altså NO. Det er et signalmolekyle for vores krop der gør at blodkarrene udvider sig og så falder blodtrykket.

172. Kan implantater 'imprægneres' med FØLSOMME Bakterier, der udkonkurrerer 'grimme' bakterier, og efterfulgt af behandling med Antibiotika? hadberg Måløv Kulturhus

Det kan man tænke sig vil fungere i mange andre situationer end lige præcis infektioner. Når bakterier er kommet ind i blodbanen er der ikke forskel på gode og dårlige bakterier. Her skal ikke være bakterier, punktum. Derfor bruges denne strategi ikke her.

173. Jørgen Skjoldelev forsamlingshus. Hvordan og hvorfor sætter en bakterie processerne på pause?

Det er det spørgsmål vi alle håber at finde svar på. Vi ved lidt, men billedet er langt fra komplet endnu. Når bakterier sulter eller oplever akut stress, kan de aktivere enzymer som nedbryder det RNA som bruges til proteinsyntese og dermed stopper alle syntese-processer i cellen. Hvis man kan finde et lægemiddel som inaktiverer denne process så de forbliver sårbare, vil det være fantastisk. Og ligeledes: Hvis man kan finde ud af at ”vække” dem med vilje, vil resultatet være det samme. Desværre ved vi endnu mindre om overgangen fra ”Pause” til ”start”.

174. Kan det være en ide at give implantatet svag strøm, for at slå bio-filmen ihjel? Altså at der er et lille batteri i implantatet og en fjernbetjening. Fra Naja, Aksen i Asnæs

God ide – jeg vil undersøge om det har været afprøvet, og hvordan det eventuelt kan tænkes at påvirke det humane væv omkring implantatet.

175. Hej Jeg hedder Mario Yousef og befinder mig på Risskov gymnasium. Er det muligt at fjerne alle 'snedige' bakterier så kun de 'gode' vil være tilbage i atmosfæren

Nej, det er desværre en umulig opgave. De er så hurtige til at formere sig og ændre sig, så vi kan slet ikke følge med.

176. Hvorfor er biofilm et specielt problem på implantater frem for levende væv? Knud Steensborg Maarslet

Man mener at det er fordi immunforsvarets celler har mere vanskeligt ved at optage bakterier der sidder fast på et implantat, hvorimod det patruljerer effektivt på overfladen af kroppens naturlige væv.

177. Mohammed - Risskov Gymnasium. Vil man så ikke kunne bruge rhamnolipider-molekyler til at slå de resistente bakterier ned rhamnolipiderne løsneroverflademembranen på flere resistente bakterier.

Det gør det lettere for antibiotika at trænge ind i bakterien og slå den ned Interessant ide. Rhamnopilider er dog også skadelige over for menneskeceller, så der er muligt at bivirkningerne vil være for store.

178. Kan man kombinere forskellige former for antibiotika, for at dræbe alle bakterier i biofilmen? Daniel Olesen Valby Kino

Det er faktisk en af de strategier som anvendes i dag – kombinationer af Rifampicin med andre antibiotika.

179. Henning Hinnerup Kulturhus. Hej, kan man ikke dække implantater med venligtsindede bakterier, som kan bekæmpe de onde?

Det er en meget sympatisk idé som vi bruger alle mulige andre steder hvor der naturligt er bakterier. Men inde i kroppen i vores blodbaner skal der ikke være bakterier overhovedet, så heller ikke de venligt sindede bakterier er velkomne der, desværre.

180. Er det kun lige efter operation, at implantater øger risikoen for at bakterier kan skabe biofilm og betændelse, eller kan det også ske senere? Kanalhuse Aalborg

Desværre kan det også ske senere. Der er lidt kontroversiel diskussion om det virkelig er sandt hvordan bakterierne kommer frem. Men man mener også at de bakterier der kommer ind tilfældigt en gang imellem, hvis man har en rift eller bruger tandtråd for eksempel, så kommer der bakterier for mundhulen eller fra huden ind, og de kan også godt finde vej til implantater og starte en infektion 10-20 år senere.

181. Kan man ikke bare coate implantatet med immunforsvars celler eller gavnlige biofilm inden de indsættes? Lidt som når man holder fødevare konserveret med fx svampe. Brian, Sorø Akademi

Det har i hvert fald været forsøgt at coate implantatet med epitelceller, men dyreforsøg har ikke kunnet vise en nedsat infektionsrate. Men jeg tror vi skal den vej – altså at gøre immunforsvarets celler tilgængelige meget hurtigt efter operationen. Gavnlige bakterier er en god strategi i andre sammenhænge, men for infektioner er der ingen bakterier som er gavnlige, og alle skal udryddes.

182. Hvorfor danner der sig kalksten i sår?? Vh Ann-Lene Middelfart gymnasium

Jeg er ikke helt med, desværre.

183. Jeg har altid lært at cyanobakterier også kategoriseres som alger (altså planter). Og så er planterne jo opstået samtidig med fotosyntesen. Er det bare en misforståelse, eller er det et definitionsspørgsmål Gitte i Næstved Bio

Cyanobakterierne er også meget forvirrende navngivet ”blågrønalger” i mange danske lærebøger. Men de er ikke alger – de er bakterier, og har givet ophav til grønkornene (chloroplastnerne) i planteceller. Der findes andre fotosyntetiserende bakterier, men cyanobakterierne er de eneste som spalter vand og dermed producerer ilt.

184. Hej, er i nogensinde ekstra bange for at blive syge, nu når i ved så meget om bakterier? Hilsen Josefine 3u Nørre Gymnasium i Husum :))

Langt de fleste bakterier er uskadelige for mennesker, og mange er dem er gode for os mennesker. Sammen med den viden at bakterierne er overalt, vil man tværtimod nok blive mere indifferent over for dem.

185. Simon Hoe fra Egaa Gymnasium: Hvordan kan det være at bakterier kan leve uden oxygen?

De første bakterier levede i en verden hvor der slet ikke var ilt, og det har de ikke glemt. Jeg har allerede nu vist nogle eksempler på bakterier, der kunne bruge rust i stedet for ilt. Nogle brugte også sulfat i stedet for ilt. Der er rigtig mange muligheder uden ilt for bakterierne.

186. Hvad kommer så efter mennesket? I forhold til opdagelse af andre bakterier der har skabt liv? - Sara Masudi

Lige præcis hvordan livet er opstået kender vi ikke detaljerne. Der er forskellige teorier for hvordan det kan være sket, men man kan ikke efterprøve disse teorier eksperimentelt. Vi bliver ved med at opdage nye bakterier – simpelthen fordi vi kan finde deres DNA i naturen, også selv om vi aldrig har dyrket dem i laboratoriet. DNA-baserede metoder har derfor åbnet op for at studere bakterier og andre mikroorganismer uden at skulle dyrke dem først. Det er en stor fordel, for det er en forsvindende lille del af verdens bakterier vi overhovedet kan finde ud af at dyrke i laboratoriet. Så der er meget at opdage endnu.

187. Hvad er udbyttet for de mellemliggende kabelbakterieceller i ledningen af at transportere elektronerne? Søauditoriet1 #foredraglive

Det er et rigtigt godt spørgsmål, for vi forsker stadig i energiudbyttet mellem cellerne i kablet. De mellemliggende cellerne i de dybere lag, vil spise sulfid, hvis det er til stede, så på denne måde får de også energi.

188. #ForedragLive er det muligt at lægge en mere lokal antibiotikum, lige såvel som man kan lægge en lokal bedøvelse under en operation.

Jo, det gør nogle kiruger også brug af under operationer hvor der indsættes implantater. Man arbejder blandt andet på at lægge antibiotika i en opløsning som danner en gel og bliver stiv når den varmes op til 37 grader – dvs man hælder væsken med antibiotika ind i operationssåret, og så danner det en gel og bliver liggende, så antibiotikaet kan sive ud over nogle timer. Jeg ved ikke hvor udbredt anvendelsen er, men de resultater jeg har set vist på konferencer var meget overbevisende.

189. #foredraglive Hejsa, jeg ville bare lige spørge om der vokser bakterier på popkorn og lignende mad? Hilsen Mig :)

Der er bakterier allevegne, og de flest skal vi ikke være bekymret for. Deler du en pose popkorn eller slik med sidemanden er rene hænder altid en god ting. Bon appetit.

190. Peter, Huset No7, Herning - vi har hørt om bakterier der kan opløse plast til rå stoffer igen i Japan. Hvor langt er man i at kunne reproducerer dem og hjælpe os med verdens plast affalds problem? #foredraglive

Jeg håber der findes en løsning på dette, men jeg ved desværre ikke hvor langt forskningen er på dette område.