Det er ikke undersøgt

Ja. En del patogene mikroorganismer hos dyr kan også gøre mennesker syge

Mental stress påvirker tarmmikrobiotaen i uheldig retning. Om stress i sig selv kan udløse livsstilssygdomme via ændringer i tarm-mikrobiomet, ved vi ikke

Se ovenfor

Vi ved på nuværende tidspunkt meget lidt om candida-svampens og andre svampearters betydning for vores sundhed og helbred

Det er forventeligt, at når du spisere færre kulhydrater falder dit blodsukker. Og det er fint at spise vegetabilsk fedt som avocado, mandler, nødder og vegetabilske proteiner som i bælgfrugter (f.eks. ærter, bønner og linser) eller fisk, magremejeriprodukter og fjerkræ som proteinkilder. Jeg vil ikke anbefale større indtag af kød fra firbenede dyr eller animalsk fedtholdig mad, der giver insulinresistens og øger risikoen for åreforkalkning og flere kræftsygdomme

Ja – der forskes i ALS og tarmbakterier. Se f.eks. dette link på internettet: https://alsnewstoday.com/news-posts/2020/07/31/study-probes-gut-microbiome-alterations-probiotics-in-als-patients/

Det ved vi ikke. Det vil tage mange år at undersøge.

Det spørgsmål må rettes til Novo Nordisk.

Der er i øjeblikket ikke overbevisende videnskabelige holdepunkter for en sådan sammenhæng: se, f.eks. på nettet: https://chadd.org/adhd-weekly/gluten-free-for-adhd-check-the-research/

Nej. Hvis du spiser omkring et halvt kilo overvejende grove grøntsager/rodfrugter/bælgplanter om dagen er du rigeligt dækket ind med kostfibre and mange forskellige slags

Man kan sagtens lave den grønne energigrød ud fra frosne råstoffer. Det går rigtig fint. Man kan købe frossen spinat, frossen avokado og frosne bær. Grunden til, at den grønne energigrød er så fantastisk, er at den er blendet og det vil sige, at det er meget lettere for de gavnlige tarmbakterier at åbne for de hundredevis af stoffer (fytokemikalier, polyfenoler, flavonoider, m.fl,) som ellers ikke er biotilgængelige for os i tarmen. Tarmbakterierne gør de stoffer biotilgængelige så vi får glæde af dem, og dem er der mange af i grøntsager. Blendingen gør det meget lettere for bakterierne via deres deglykosyleringer og andre kemiske processeringer at gøre de nævnte bioaktive stoffer tilgængelige så vi får helbredsmæssig gavn af sund mad.

Ja. Kombucha indeholder en række sundhedsfremmende molekyler produceret af gavnlige svampe og bakterier

Mobilisér din vilje og stædighed og gør op med de dårlige vaner. Hav ikke sukker og hurtige kulhydrater (kager, slik etc) i huset overhovedet men i stedet sunde fødevarer. I løbet af nogle måneder omstilles dit rewarding system i hjernen til craving af sund mad,

Man kan ikke slå kunstige sødemidler under ét men nogle af de kunstige sødemidler, vender fuldstændig op og ned på den naturlige balance i tarmbakterieøkologien, så hold dig langt væk fra det. Vand er en superdrik.

Der er kemisk set mange forskellige sødemidler inklusiv acesulfam K, aspartam, cyklamat, saccharin, neotam, advantam, sucralose) thaumatin, steviol, glucosider, monellin, neohesperidin dihydrochalcon, og glycyrrhizin og sukeralkoholerne. De fleste er endnu ikke grundigt undersøgt i forhold til tarmmikrobiota. Saccharin, sucralose og steviol/stevia vides at ændre tarmmikrobiota. I uheldig retning.

Der er kemisk set mange forskellige sødemidler inklusiv acesulfam K, aspartam, cyclamat, saccharin, neotam, advantam, sucralose) thaumatin, steviol, glucosider, monellin, neohesperidin dihydrochalcon, og glycyrrhizin og sukeralkoholerne. De fleste er endnu ikke grundigt undersøgt i forhold til tarmmikrobiota. Saccharin, sucralose og steviol/stevia vides at ændre tarmmikrobiota. I uheldig retning.

Sukker er ’tomme kalorier’ og ikke substrat (foder for de gavnlige tarmbakterier). Det betyder at tætheden af gavnlige bakterier i tarmen falder. En stor tæthed af bakterier er koblet til sundhed.

De ufordøjelige kulhydrater (kostfibre) er de optimale næringsstoffer for mange forskellige gavnlige bakterier i tarmen. Mono- og disakkarider (hurtigt-optagelige) udtynder bakterietætheden. En stor tæthed af bakterier er koblet til sundhed.

Der er kemisk set mange forskellige sødemidler inklusiv acesulfam K, aspartam, cyclamat, saccharin, neotam, advantam, sucralose) thaumatin, steviol, glucosider, monellin, neohesperidin dihydrochalcon, og glycyrrhizin og sukeralkoholerne. De fleste er endnu ikke grundigt undersøgt i forhold til tarmmikrobiota. Saccharin, sucralose og steviol/stevia vides at ændre tarmmikrobiota. I uheldig retning.

Det gælder om at spise så mange kostfibre som muligt og gerne over 30 gram om dagen. Havre indeholder næsten ingen gluten men mange kostfibre.

Hvis man har det fint med glutenholdig mad, er det oplagt at spise rugbrød som en rigtig god kilde til forskellig slags kostfibre

Et vigtigt spørgsmål. Juice fra grøntsager og i mindre grad fra frugt er sundt men indeholder næsten ingen fibre. Grøntsags-fibre er en af de gavnlige tarmbakteriers livretter. Derfor er den grønne energigrød en mulighed for at få den anbefalede mængde grøntsags-fibre hver dag.

Se: http://karenlyager.dk/olufs-groenne-groed-maettede-hele-dagen/

Indtil videre foreligger der kun lidt forskning på området. Konventionelt dyrkede grøntsager har et højere indhold af uønskede kemikalier, hvor af nogle vides at påvirke den sundhedsfremmende tarmmikrobiota i uheldig retning.

Det kan jeg ikke svare på. Jeg kender ingen forskning på området.

Ja, bestemt.

Om det er helbredsfremmende på langt sigt ved vi ikke. På kort sigt undgår du problemer med tarmluft og udspændthed af maven.

Se: https://ida.dk/viden-og-netvaerk/teknologinyheder/ny-glutenforskning-forskel-i-kostfibre-paavirker-oppustethed

Det er meget individuelt. Det er generelt meget let at fordøje rå, blendede grøntsager og det fremmer for de fleste peristaltikken i tarmen: Se: http://karenlyager.dk/olufs-groenne-groed-maettede-hele-dagen/

Mælk er vel fra naturens side primært tiltænkt det nye afkom. Men det er svært at finde overbevisende videnskabelige holdepunkter for at indtag af små daglige mængder af ikke-homogeniserede mejeriprodukter er helbredsskadelige medmindre man er laktoseintolerant.

Ja. I allerhøjeste grad. Se f.eks.: https://www.webmd.com/ibd-crohns-disease/crohns-disease/creating-a-crohns-disease-diet-plan

Surmælksprodukter indeholder mælkesyrebakterier, der antages at være enten neutrale eller gunstige i forhold til sundhed.

Frugt indeholder frugtsukker som når de spises i for store mængder omdannes til fedt, der ophobes i lever og muskler og der udvikles insulinresistens. Spis højest to stykker frugt om dagen. Spis evt. i stedet pæne store portioner af grønt og bær hver dag

Nej. Hos raske giver det ikke mening.

Nogle typer af syntetiske emulgatorer er hos dyr sat i forbindelse med utæt tarm. Se: https://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE10451636/skaer-ned-paa-mayonnaisen-for-tarmenes-skyld/

Jo – der er enkelte undersøgelser, der antyder at gavnlige mikrober fra blindtarmen kan kolonisere tyktarmen og derved have en helbredsfremmende effekt hos mennesker med forstyrret mikrobiota i tyktarmen

Jo – der er enkelte undersøgelser, der antyder at gavnlige mikrober fra blindtarmen kan kolonisere tyktarmen og derved have en helbredsfremmende effekt hos mennesker med forstyrret mikrobiota i tyktarmen

Flere animalske madvarer som kød og æg indeholder stoffer, der blandt andet omdannes til trimethylamin (TMA) og senere i kroppen til trimethylaminoksid (TMAO), der kan øge risikoen for åreforkalkning. De bakterielle processer kan dog bremses i nogen grad ved samtidigt indtag af vegetabilier med højt indhold af fytokemikalier; f.eks. hvidløg, boghvede og flere andre plante-komponenter.

Det ved vi ikke. Men faste i et eller flere døgn ændrer tarmmikrobiomet i gunstig retning.

Bakteriefrie mus og andre dyr kan godt leve men de lever dårligt på sigt med mangler i stofskiftet, immunforsvaret og hjernefunktion.

Vi ved ikke om mikrober bestemmer menneskets madpræferencer. Der er udført studier på bananfluer, der tyder på at det er tilfældet hos denne art. Tilsvarende undersøgelser er endnu ikke udført på mennesker

Ja. Det ser sådan ud: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0045653519307416

Homoseksuelle mænd har ændringer i deres tarm-mikrobiom. Det samme gælder HIV ramte. Om der er en årsagssammenhæng vides ikke: https://www.croiconference.org/abstract/distinct-gut-microbiota-composition-gay-men-0/

Nej. Det har vi ingen holdepunkter for.

Nej, Men om nogle år vil vi måske kunne se ændringer i de statistiske opgørelser over forekomst af kroniske sygdomme i befolkningen, der kan sættes i relation til en udtynding af tarmbakterierne på grund af den ekstra hygiejne, der har været nødvendig under Covid-19 pandemien. Se: https://www.magasinethelse.dk/corona-hygiejne-kan-skade-vores-helbred-paa-sigt/

Spis groft og varieret. Gerne et halv kilo grøntsager (rå eller fermenteret eller begge dele) om dagen. Motioner dagligt. Ingen tobak. Og kun mådeholden alkoholindtag. Undgå unødvendige antibiotika-behandlinger - om muligt

Det ved vi ikke, men mit gæt er, at det har det. Om nogle år vil vi måske kunne se ændringer i de statistiske opgørelser over forekomst af kroniske sygdomme i befolkningen, der kan sættes i relation til en udtynding af tarmbakterierne på grund af den ekstra hygiejne, der har været nødvendig under Covid-19 pandemien.SE: https://www.magasinethelse.dk/corona-hygiejne-kan-skade-vores-helbred-paa-sigt/

SE: https://www.magasinethelse.dk/corona-hygiejne-kan-skade-vores-helbred-paa-sigt/. Eller se afsnittet i Magtfulde mikrober (Politikens Forlag)

Når vi er ude af den her epidemi med corona, så prøv at komme tilbage til en almindelig omgang med andre mennesker. Det vil sige vask jeres hænder når I har været på toilettet, vask hænder når I går i køkkenet, vask spækbrættet når I skifter fra kød til grøntsager. Lad være med at fortsætte med den overomhyggelige hygiejne. Jeg har en teori om at sygdomsstatistikkerne om 5-10 år vil formentlig vise en stigning i de kroniske sygdomme, hvis folk fortsætter med overdreven hygiejne, fordi de mangler de beskyttende tarmbakterier vi får fra andet levende omkring os.

Det ved vi ikke meget om. Men det modsatte ved vi lidt om. Ud fra forsøg på dyr ser det ud til at vi reagerer forskelligt i vores immunforsvar på forskellige vacciner afhængigt af vores tarmbakteriers sammensætning og funktion.

Nej. Men der forskes i at finde bakterielle molekyler, der kan bruges som lægemidler i fremtiden til at stimulere fedtforbrændingen og dæmpe appetitten og dermed forebygge/behandle overvægt

Det er rigtigt, at de bakterier, vi har i tarmen, lever i mørket og kan ikke tolerere ilt. De dør når vi får dem op i atmosfæren. Fæces-transplantation kan lade sig gøre ved at man opsamler donor-afføring under iltfattige omstændigheder. Derudover er det muligvis bakteriofagerne i afføringen, som virkelig er dem der giver, udslaget og mange af dem kan godt tåle ilt.

Det kan man ikke helt sikre sig imod men de seneste studier tyder på at det er bakteriofagerne (bakterievirus) som har den helbredende effekt ved fækal mikrobiota transplantation

Nej.

Det er mig bekendt aldrig undersøgt

Afføring mellem hver 3.dag og 3 gange om dagen anses for at være ’normalt’. Men nyere forskning peger på, at der er helbredsmæssige gevinster ved at have afføring 2-3 gange dagligt. Ellers ophobes affaldsstoffer i tarmens indhold (auto-intoksikationer), hvoraf nogle går i blodet og kan bidrage til forskellige uheldige kropsreaktioner

Afføringstransplantation kan gives fra forskellige donorer

Det er tvivlsomt om koens mikrobiota vil kolonisere i menneskets tarm. Svaret er derfor nej.

Afføringstransplantationer må i øjeblikket i Danmark kun gives ved livstruende diaresygdom forårsaget af den antibiotika-resistente Clostridium difficile bakterie

Der er mange forskellige undertyper (stammer) ad mælkesyrebakterier. Nogle kan have gavnlige virkninger især efter en antibiotikakur og hos spædbørn med en livstruende infektiøs tarmsygdom

Det er mig bekendt ikke undersøgt

De mikrobielle DNA sekvenser samles i det der kaldes Metagenomic Species (MGS) eller Co-Abundance gene Groups (CAGs). Ud fra gen-indholdet prædikeres ved hjælp af KEGG databasen eller customized moduler som GMM eller GBM - MGS’ funktionelle potentialer. Som eksempel, se Nature Communications volume 9, Article number: 4630 (2018)

Du har ret. Betydningsfulde mikrober – vil være mere korrekt

Det gør den helt af sig selv i løbet af få dage efter tarmudrensningen. Der overlever altid mikrober i tarmvæggens utallige folder

Godt spørgsmål. Vi har ingen undersøgelser, der viser hvor meget DNA-virus fra tarm-mikrobiomet fylder af den samlede DNA mængde i den oprensede fæcesprøve

Tarmbakterier og de mange kemiske stoffer de danner har utvivlsomt indflydelse på energibalancen og dermed på fedtmængden i kroppen. Men der er mange bakterier og stoffer i spil og vi må væbne os med tålmodighed - formentligt 10-20 år endnu før sådanne bakterielle stoffer er på apotekets hylder.

Nej. I langt de fleste tilfælde vil rester af ’grund-mikrobiotaen’ overleve og generobre tarmen

Rygning kan påvirke tarmfunktionen på mange måder. Forskellige giftstoffer i tobaksrøgen når via blodbanen tarmslimhinden, hvor der laves skader blandt andet på tarmvæggens struktur og tarmens immunforsvar. Herved øges risikoen for forskellige tarmsygdomme, inklusiv tarmkræft. Desuden påvirkes tarmmikrobiotaen, der får en uheldig sammensætning og bakterietætheden nedsættes. Og det er ikke ønskværdigt fordi mange forskellige bakterier i tarmen er et helbredsmæssigt plus.

Ja bestemt. Alt organisk levende er i symbiose med ’personlige’ mikrober

Formentligt på samme måde som hos mennesker

Den totale bakterielle biomasse på Jorden skønnes at udgøre omkring 15% af den globale biomasse

Faste har en gavnlig indflydelse på tarm-mikrobiomet. Se f.eks.: https://www.nature.com/articles/s41467-021-22097-0

Der findes mennesker, som har fået fjernet hele tarmen på grund af kronisk tarmsygdom og dermed alle deres tarmmikrober. De kan overleve i mange år, når de får tilført energi og andre livsnødvendige molekyler i blodet, men de er modtagelige for en række sygdomme

Probiotika i kapsler til oralt brug indeholder kun ganske få forskellige bakteriestammer (oftest mælkesyre- bakteriestammer og bifidobakterier). Når afføring fra en sund donor gives rektalt overføreres hundredvis af forskellige mikrober (bakterier, arkæer, svampe og virus) fra donor til modtagerpersonen.

Det kan ikke besvares ud fra videnskabelige undersøgelser for de foreligger endnu ikke på mennesker. Men tarmmikrobiotaen påvirker en række kognitive funktioner/færdigheder hos mus og rotter

Mit tredje barnebarn blev født ved kejsersnit. Som den første i Danmark, fik jeg lov af personalet på hospitalet og af moderen, at pode min nyfødte sønnesøn med bakterier fra moders endetarm og vagina. Jeg fik 15 sekunder så det skulle gå lynhurtigt. Han er den sundeste dreng i dag!!

Man skal ikke være ulykkelig, hvis man er født ved kejsersnit. Ca. 15 % af os er født ved kejsersnit, og vi lever jo strålende. Så det er ikke fordi ens skæbne bliver bestemt her.

Den nyfødte får bakterierne fra blandt andet mors og fars hud og fra sengetøjet, hvor man nu bliver født, og så kan der kompensere i vid udstrækning med modermælken, der er fyldt med gavnlige mikrober.

Lad være med at fortvivle hvis man både er et kejserbarn og ikke har fået modermælk, for der er så mange gode former for modermælkserstatning i dag. Læs evt. min bog: Magtfulde mikrober, Politikens Forlag, hvor emnet behandles.

Men en naturlig, beskidt fødsel og amning er og bliver en super god start på livet!

Jeg forstår desværre ikke dit spørgsmål.

Omkring 15% af os er født ved kejsersnit, og vi lever jo strålende. Så det er ikke fordi ens skæbne bliver bestemt her. Den nyfødte får bakterierne fra f.eks. mors og fars hud og fra sengetøjet, hvor det bliver født, og så kan man kompensere i vid udstrækning med modermælken, der indeholder mange gavnlige mikrober. Lad være med at fortvivle hvis man både er et kejserbarn og ikke har fået modermælk, for der er så mange gode former for modermælkserstatning.

Læs evt. min bog: Magtfulde mikrober, Politikens Forlag, hvor emnet behandles.

Det ved jeg desværre ikke. Hvis din datter er vegetar er hun formentligt allerede meget bevidst om sund mad. Hvis hun ikke allerede gør det vil jeg anbefale at hun spiser den grønne energigrød og ud over det mange fermenterede grøntsager og drikker kombucha.

https://www.youtube.com/watch?v=wkNKPB_Wt3o

Et spædbarn vil under alle omstændigheder blive koloniseret af mikrober fra dets omgivelser.

Det ved vi ikke

Der foretages i disse år videnskabelige undersøgelser til belysning af hvorvidt ’seeding’ med vaginalsekret og afføring fra moderen umiddelbart efter fødslen er en fordel for sådanne spædbørn

Det er ikke undersøgt videnskabeligt

Det ved vi ikke, men det er sandsynligt at modermælkens bakteriesammensætning i nogen grad afspejler sammensætning af tarmbakterier

Nej. Det har det ikke

Der foretages i disse år videnskabelige undersøgelser til belysning af hvorvidt ’seeding’ med vaginalsekret og afføring fra moderen umiddelbart efter fødslen er en fordel for sådanne spædbørn

Der foretages videnskabelige undersøgelser til belysning af hvorvidt ’seeding’ med vaginalsekret og afføring fra moderen umiddelbart efter fødslen er en fordel for sådanne spædbørn

Det ved vi ikke

Mere end 90% af den sunde normale tarmmikrobiota vil overleve antibiotikakure og vil i løbet af uger og måneder re-koloniserehele tarmen. Nogle få bakteriearter vil antageligt gå tabt.

Jeg vil tilråde at tage 2 ugers kur med probiotika tilskud, spise extra meget kefir og drikke kombucha

Hvis kur mod negle svamp gives som tabletter/kapsler vil det påvirke tarmens svampe. Hvis kuren gives lokalt på tæerne vil tarmens svampe ikke blive påvirket

Det ved vi ikke. Jeg vil tilråde at du spiser sundt inkl. fermenteret mad.

Svar: De pågældende bakterier er vigtige men deres funktioner overtages formentligt af andre bakterietyper i tarmens økosystem. Vi ved ikke om de otte bakterier nogensinde gendannes hos de pågældende mennesker

Ja – det kan ikke udelukkes men som du ved er der mange årsager til overvægt der virker ind samtidigt

Ved vagotomi nedsættes mavesækkens syre produktion og det betyder at flere af mundhulens bakteriearter koloniserer i tyktarmen hvor de normalt ikke hører hjemme. Det kan øge risiko for kronisk tarmsygdom.

Det er et meget stort spørgsmål. Jeg kan ikke svare dig men i min bog Magtfulde mikrober, Politikens Forlag giver jeg dig nogle forslag til, hvordan du kan optimere dit tarm-mikrobiom

De fleste mikrober vi lever i symbiose med, invaderer os når vi dør, fordi vores immunforsvar ophører. Ved jordbegravelse vil nogle af dem fortsætte med at leve samen med vores jordiske rester.

Der er kun foretaget få undersøgelser og det er ikke afklaret om tarmskylning påvirker tarm-mikrobiomet på sigt: https://www.researchgate.net/publication/224830340_The_Influence_of_Colonic_Irrigation_on_Human_Intestinal_Microbiota

Der er kun foretaget få undersøgelser og det er ikke afklaret om tarmskylning påvirker tarmmikrobiomet på sigt: https://www.researchgate.net/publication/224830340_The_Influence_of_Colonic_Irrigation_on_Human_Intestinal_Microbiota

Det er ikke videnskabeligt undersøgt.

Godt spørgsmål. Der er ikke international videnskabelig konsensus om hvad vi skal forstå ved balance og ubalance i tarmmikrobiomet. De fleste forskergrupper sammenligner store grupper af helt raske mennesker med store grupper af patienter, der har en specifik sygdom. Ved den type sammenligninger finder man statistiske forskelle mellem de to grupper i sammensætning og funktion af tarmbakterier. De afvigende mikrober i gruppen af syge mennesker undersøges herefter i f.eks. forsøg på mus og rotter

Ved at moderen ammer sit barn. Fæcesinstallation er ikke undersøgt.

Ja – bestemt!

Der arbejdes på at afklare sammenhænge mellem søvn og tarmmikrobiom: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6779243/

Nej. Serotonin produceres i hjernen, blodplader og i tarmen

Godt spørgsmål. Ja det afhænger af hvordan du bliver ældre. Hvis du stadigvæk har mange sociale kontakter og spiser varieret synes tarmmikrobiotaen at holde sig i fin form. Varieret og anti-inflammatorisk. Men hvis du er mere ensom og isoleret falder bakteriediversiteten i tarmen og flere af de resterende arter er mere pro-inflammatoriske.

Det synes jeg ikke. Hvis der i fremtiden tilvejebringes videnskabelig dokumentation for sundhedsgavnlige effekter af kinesisk naturmedicin, stiller sagen sig anderledes.

Synbiotika er kombinationen af præbiotika (forskellige typer af kostfibre) og probiotika. Probiotika er levende bakteriekulturer, oftest mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Undertiden også svampe.

Nanoteknologi er mange forskellige ting. Jeg kan ikke give et svar ud fra dit brede spørgsmål.

Brug af mavesyre-hæmmer (proton-pumpe-hæmmer) betyder at mange af mundhulens normale og sunde bakterier passerer uhindret gennem mavesækken, hvor surhedsgraden nu er nedsat. Når de pågældende mundhulebakterier slår sig ned i tyktarmens væg (hvor de ikke hører hjemme) øger de risikoen for udvikling af kronisk tarmsygdom inklusiv tyktarmskræft via forskellige molekylære mekanismer, der er blevet kortlagt.

Jeg har hundredvis. Alt for mange til at nævne her.

Tarmbakteriernes indbyrdes fordeling er meget dynamisk og afhængig af hvad du spiser. Hvis du f.eks. skifter fra palæomad til plantebaseret mad falder mængden af tarmbakterier, der processerer kød, hvorimod mængden af tarmbakterier, der fordøjer planter, stiger. Og omvendt hvis du ænder madvaner i den modsatte rækkefølge.

Syrnede mælkeprodukter som kefir anses for gavnlige i relation til tarmmikrobiomet. Det er uafklaret om alm. komælk har en gunstig indvirkning på tarmbakterier: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/19490976.2020.1799533

Flere sygdomsfremkalde bakterier kan forårsage underlivsbetændelse med aflukning af æggeledere og dermed manglende fertilitet

Dyrepsykologer har monitoreringsværktøjer der kan afgøre om en mus ændrer adfærd i retning af autisme

De pågældende mus bliver hverken autister eller skizofrene men de har kognitive og andre adfærdsforstyrrelser som dyrepsykologer vurderer efter bestemte kriterier til at være autist-/skizofreni-lignende

Serendipitet er det at finde/opdage uden målrettet at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys/perspektiv.

Ja. Der er et stort forskningsfokus på hvordan forskellige metabolitter og non-coding RNA påvirker forskellige epigenetiske mekanismer

Tak for din søde kommentar!

Irritation af slimhinderne er langt den hyppigste form for helbredspåvirkning ved udsættelse for fugt og vækst af skimmelsvampe. Symptomerne kan være røde og våde øjne, løbende næse, slim i halsen, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Det er især personer med tilbagevendende høfeber og astma, der bliver ramt. Skimmelsvampe er ikke en del af vores sundhedsfremmende mikrobiom.

Det videnskabelige arbejde er omtalt her: https://politiken.dk/viden/Viden/art6081274/Bakterier-der-nedbryder-m%C3%A6lkesyre-vinder-frem-under-et-maratonl%C3%B8b

Signaler fra tarmbakteriers molekyler sendes overvejende via forskellige receptortyper på vagus nerven: Læs evt. https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/3-2021/magtfulde-mikrober/

Du kan godt leve uden mikrober i årevis men du er modtagelig for at udvikle en række sygdomme, som du sandsynligvis ikke ville blive ramt af.

Overvej at kontakte producenten af det probiotika- produkt du vil købe og bed om videnskabelig dokumentation for at de pågældende stammer af mælkesyre-/bifido-bakterier er gavnlige for helbredet. Langt de fleste probiotika-varer er produceret og sælges uden dokumentation for deres virkning. https://videnskab.dk/kort-nyt/probiotiske-kosttilskud-har-ingen-effekt-pa-raske-mennesker

Det syge (dysbiotiske) tarm-mikrobiom trigger inflammation i kroppen og specifikt i tarm en uønsket øget permeabilitet af tarmvæggen, altså en slags ’steril betændelse’. Usund mad, rygning og mangel på motion er forhold, som medvirker til ubalance i tarmmikrobiomet. Ved at rette op på livsstilen ændres tarm-mikrobiomet i gunstig retning og inflammationen aftager eller forsvinder helt.

Vi mangler et oprindeligt dansk ord for inflammation. Derfor bruger jeg og mange andre forskere undertiden udtrykket ’steril betændelse´, fordi der ved en ren inflammation - (rødme, varme, hævelse) og i tarmen: øget epithelpermeabilitet - ikke er involveret henfald af celler og mikrober (pus, materie). Med andre ord, ved en steril betændelse kan der ikke isoleres levende eller døde mikrober.