Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Dybhavet – nyt fra en ukendt verden'

Onsdag den 28. oktober og tirsdag den 3. november 2020 afholdte professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology, foredraget 'Dybhavet - nyt fra en ukendt verden' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæserne har efterfølgende besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Er man bekymret for patogene bakterier når man tager boreprøver fra havbunden? Ib Winckelmann, Bøvlingbjerg.

Nej, det er ikke en risiko. Bakterierne nede i havbunden kan ikke trives som patogener. De gror for langsomt og kræver helt andre livsbetingelser. Desuden har olieselskaberne i årtier boret flere kilometer ned i havbunden og pumpet boreslam ud i havet, uden at man har kunnet påvise patogener fra den kilde.

2. I hvor lang tid efter vil der være radioaktive stoffer på de dybeste havbunde, eksempelvis efter uheldet i Japan? Anne Petersen og Freja Sarka HTX Hjørring.

Det afhænger helt af hvilke isotoper der blev frigivet under nedsmeltningen af atomreaktoren. Radioaktive isotoper har meget forskellige halveringstider; fra sekunder til millioner af år. I mit foredrag refererede jeg specifikt til Cæsium-134, som har en halveringstid på kun ca 2 år. Det vil sige, at hvert andet år er yderligere halvdelen af radioaktiviteten forsvundet – dette materiale vil altså relativt hurtigt forsvinde fra miljøet.

3. Hvordan kan I være sikker på at cæsium i den japanske hadale grav, stammer fra Fukushima katastrofen og ikke f.eks. atombombe sprængninger, eller tidligere udledninger fra f.eks. Fukushima? Lærke, Randers hovedbibliotek.

Det ved vi fordi at den isotop, vi fandt, var Cæsium-134, der har en meget kort levetid (ca 2 års halveringstid). Så radioaktiviteten kan ikke være ret gammel og kan ikke stamme fra helt tilbage fra atomprøvesprængningerne i 1960’erne.

4. Hvordan navigerer dybhavsdyr uden lys - bruger de ekkolokalisering eller lugtesans? Annika fra Kulturhuset i Hinnerup

Dybhavsdyr navigerer formodeligt ikke i ordets egentlige forstand. Men de reagerer klart på kemiske stimuli og på bio-luminescens (biologisk dannet lys) – dvs. de kan bruge syns-, ”lugte-” (og føle-) sanserne til at agere – eksempelvis til at finde føde eller undgå fjender.

5. De ådselsædende fisk havde meget store øjne, men kan de overhovedet bruge dem i den dybde? Joakim, Fredericia Gymnasium

Der er ganske vist kulsort dernede, men bioluminescens (biologisk dannet lys) er en vigtig kommunikationsform for organismer, der lever i det ellers mørke dybhav, så de kommunikerer med hinanden ved at lave fluorescens i forskellige sammenhænge, og derfor er det nyttigt at have et godt syn.

6. De ådselsfisk vi så på 4000m dybde på højsletten havde øjne. Hvorfor det? Er der ikke kulsort på 4000m dybde? Michael, Rødovre bio

Se #5.

7. Nu når Danmark ligger midt på en tektonisk plade, betyder det så at der ingen kæmpegrave er i havet omkring Danmark? Og hvad er det dybeste sted omkring Danmark? Freja Sarka og Anne Petersen HTX Hjørring.

Ja, Danmark ligger på en kontinental plade, som tektonisk er meget passiv. Det skal vi nok være glade for. Vi ligger imidlertid på grænsen til det fennoskandiske grundfjeld nær en dyb rende. Den hedder den Norske Rende og løber ned langs Norges kyst og ind i Skagerrak. Derfor er det dybeste sted i danske farvande den centrale del af Skagerrak, som er ca. 700 meter dyb.

8. Er det rigtigt forstået, at en høj omsætning i havbunden er skidt for klimaet pga. frigivelse af CO2? Christina Søauditoriet

Det er svært at udtrykke det på den måde, for der er tale om naturens eget kredsløb, som naturen selv styrer. Vi kan ikke rigtig sige, om livet på Jorden er godt eller skidt for atmosfærens CO2. Det er sådan Jordens økosystemer fungerer. Men på langt sigt spiller havbunden naturligvis en rolle for klimaet, idet CO2 optages af havets plankton, hvoraf en lille brøkdel synker ned til havbunden og begraves der. Det kaldes den biologiske pumpe, der binder CO2 fra atmosfæren og sender det ned i dybhavet som organisk kulstof.

9. Kan forskningen i dybhavet måske hjælpe med at løse nogle af vores problemer med klimaforandringer, og hvordan? Andreas, lytter med fra Risskov Bibliotek

Det tror jeg ikke. Det arbejde vi laver i dybhavsgravene har til formål at forstå, hvordan livet leves i dybhavet – og naturligvis også hvordan dybhavet reagerer og vekselvirker med klimaet. Jeg har svært ved at se, hvordan den indsigt kan løse de klimaudfordringer vi står overfor – i det mindste ikke på en forsvarlig måde. Nogle forskere har forslået at man kan øge aktiviteten af den biologiske pumpe ved at øge algeproduktionen i oceanernes overfladelag. Men det vil have store miljømæssige konsekvenser. Se i øvrigt svaret til spørgsmål 8. Vores forskning giver en større forståelse af havet og havets rolle for klimaudviklingen på Jorden.

10. Ved havoverfladen er der meget bevægelse i vandet. Er der overhovedet bevægelse/havstrømme i dybhavet? Lise, Hjortshøj Sognegård.

Ja, der er store dybhavs-strømme, som sikrer, at vandet opblandes i de store oceaner. De har stor betydning for fordelingen af temperatur og liv i havet og for Jordens klima Der er også vandbevægelser helt ned i de hadale grave. På vores kameraer kan vi se tidevandsbevægelser, der flytter partikler frem og tilbage i vandsøjlen. Så på en eller anden måde forplanter energien sig fra de øvre vandlag helt ned i de dybeste grave. Vi forstår endnu ikke helt hvordan, men det er en af de ting vi meget gerne vil kigge nærmere på.

11. Bliver det kulstof som begraves på havbunden til olie eller gas? Per Skive Gymnasium

Det meste organiske kulstof, som begraves i havbunden, bliver nedbrudt og omdannet igen til CO2 og næringssalte. Den lille brøkdel, som begraves rigtig dybt ned og derfor varmes op til langt over 100 grader, omdannes over millioner af år til olie og gas. De forekomster af olie og gas, som udnyttes af olieselskaberne, stammer fra store områder af den dybe havbund, hvorfra de siver opad, da de er lettere end vandet i havbunden. De kan så blive fanget under kupler af sedimentlag (ler/skifer), som er uigennemtrængelige for olie og gas. Derved bliver de koncentreret i olie- og gasforekomster, som kan udnyttes kommercielt.

12. Kan man finde jeres PowerPoints et sted og måtte man gerne bruge dem til undervisning? Asger fra Nørre gymnasium

Vi kan desværre ikke udlevere vores PowerPoint filer, da de indeholder grafisk materiale, der kan være copyright på. Hvis du er interesseret i bestemte dele af præsentationerne, kan vi sende noget af materialet som pdf filer.

13. Kan elektroderne bruges mere end en gang? Lena Faurschou, Egebjerg kultur og forsamlingshus

Ja hvis de overlever, så kan de. Men typisk knækker en stor del af sensorerne under et dyk.

14. Hvordan er det man mener at 'tomme præ-cellemembran-kugler' af fosfolipider kunne dannes i mikroporer i deep sea vents? Ulrik, Kvarterhuset, Sundbyerne, Amager

Det ved vi umiddelbart ikke – det er noget uden for vores fagområde.

15. Hvordan kommer ilt ned på havbunden på de store dybder? Claus, Skive gymnasium.

Der foregår en effektiv opblanding af vandet i oceanerne, som vi endnu ikke helt forstår. Vi forstår nogenlunde, hvad der foregår i vandmasserne ned til 4-6 km’s dybe. Det er, at vandet bevæger sig rundt i dybhavet og er drevet af densitets- og temperaturforskelle. Hvordan opblandingen forgår nede i de dybe grave, ved vi faktisk ikke helt. Vi tror, det har noget at gøre med tidevandet, som laver undersøiske bølger inde i gravene, og dermed sikrer en nedblanding af iltholdigt vand.

16. Hvordan kommer ilt helt ned til de største vanddybder, hvis det produceres i overfladen af havet? Ole fra Auditoriet i Aarhus

Se #15.

17. Er der blevet lavet eller er der planer om at lave metagenomiske undersøgelser af havbunden? Lina, Allerød Bibliotek

Ja, der er lavet omfattende metagenomiske undersøgelser af DNA fra havbunden. Det har også været muligt at bestemme genom-sekvenser for nogle af havbundens bakterier og arkæer. Det er dels gjort ved omfattende metagenom-sekventering, dels ved at fiske enkelte celler ud af havbunden og sekventere deres genom. På den måde har man blandt andet bestemt de første næsten komplette genomer af Asgaard-arkæer.

18. Hvorfor skal spidsen af elektroderne være lige så små som en bakteriecelle? Bo, Randers Bibliotek

Jo mindre elektroden er, desto mindre forstyrrer den iltfordelingen når den langsomt føres ned i sedimentet under målingerne.

19. Har I ledt efter og fundet andre miljøfremmede og langsomt nedbrydelige stoffer i de dybe grave? Lone Marie, Kosmorama Skælskør

Vi er i øjeblikket i færd med at undersøge fordelingen af en lang række miljøfremmede stoffer i de hadal grave. Indtil videre har vi fundet store mængder kviksølv i sedimentet og højt PCB indhold i tanglopper. Men forskningen på dette område er først lige begyndt.

20. Hvordan får man disse store tanglopper op uden at de eksploderer pga. det lavere tryk? Niels, Gjethuset

Tanglopperne dør når de kommer op på grund af forandringer i både tryk og temperatur. Men de beholder deres overordnede form, da de har et ydre skelet. Tanglopperne har ikke noget indre reservoir af gas som eksempelvis fisk der har en svømmeblæren – derfor svulmer de ikke op som det kendes fra fisk, når de hives ombord.

21. Den kæmpe tangloppe er den ikke "vokset" på vejen op når trykket bliver mindre? Eller har I kunnet konservere den inden den blev bragt op? Jan Mølgaard, Det Gamle Gasværk, Brabrand.

Se #20.

22. Hvordan kan den store tangloppe holde faconen, når den transporteres op til havoverfladens meget lille tryk? Lise, Hjortshøj Sognegård.

Se #20.

23. Den viste tangloppe på skibet var stor, men er de ikke blevet forstørret på grund af mindre tryk? Mikkel 13 år Vordingborg.

Se #20.

24. Er der også medicinrester i tanglopperne? Jytte Birkerød bibliotek

Det ved vi endnu ikke, men det er noget vi undersøger – specielt i områder hvor gravene ligger nær tætbefolkede landområder.

25. Kan man spise de store tanglopper? Karen og Pernille Galten bio

Det kan man nok – men jeg tror ikke der er nogen fornøjelse. Det indre af dyrene er meget gele- og fedt-holdigt.

26. Er der også pesticider i tanglopperne? Jytte Birkerød bibliotek

Det ved vi endnu ikke, men det er noget vi undersøger – specielt i områder hvor gravene ligger nær tætbefolkede landområder.

27. Hvor gammel er den store tangloppe som blev vist? Bjarne Sund Laursen Havrehede skole Veflinge

Det ved man faktisk ikke – der er i øjeblikket ingen pålidelig måde til at bestemme tangloppernes alder. Man kender heller ikke deres livscyklus.

28. Udvider dyr sig, pga. trykforskellen, når de kommer op fra dybhavet? Tangloppen så meget stor ud i forhold til dem der spiste af makrellen. Rasmus, Biohuset Galten

Se #20.

29. Kan de organismer, der lever dybt i vores have, fx de store tanglopper, leve på mindre dybder? Er de levende når I lander dem? Jeg under mig over, at de har klaret turen op til overfladen så godt. Men måske er de bare pæne udenpå og ødelagte inden i? Mvh Sanne, Cinema3 Skive.

Se #20.

30. Jeg har altid hørt at når man bringer fisk fra store dybder op til overfladen dør de. Denne store tangloppe så ud til at have det fint, bortset fra selskabet. Jørgen Bio Næstved

Se #20.

31. Kan krebs og andre organismer godt overleve at komme op til overfladen og det "lave" tryk? Camilla Søauditorierne.

Se #20.

32. Hvordan bevarer krebsdyr deres anatomiske former, når de hentes op fra 7 km dybde? Vibeke, Nicolai Bio

Krebsdyr har et ydre skelet. Det kender vi, når vi piller rejer. Det er en struktur, der holder fast på dem. De er døde når de kommer op og deres indre organer og celler er ødelagt, men fordi de har den ydre struktur, så beholder de nogenlunde den form, de havde dernede.

33. Hvorfor eksploderer dybhavsdyrene ikke, når de trækkes op til havoverfladen, hvor trykket meget lavere end på de store dybder, hvor de normalt opholder sig? Bent, Kirkehuset i Borbjerg

Se #20.

34. Det tryk som befinder sig ved havets bund, vil I mene at de organismer som I finder og tager med op derfra ville være anderledes hvis trykket ikke havde en effekt, hvis det har en effekt på organismerne overhovedet? Darjan AfandiNørre Gymnasium

Det hydrostatiske tryk er en vigtig faktor for den type liv, vi finder i dybhavet. Organismerne her er specielt tilpasset til liv under højt tryk.

35. Er der forbindelse mellem upwelling og dybgrave med algeproduktion og mange fisk? Ex. Atacamagraven. Kjeld fra Mariager

Ja, der er en tæt kobling – havområder med stor upwelling og derfor høj algeproduktion er også kendt for et meget intenst fiskeri. Eksempelvis har området ud for Peru og Chile en af verdens største fiskeflåder. Denne forøgede produktion forplanter sig helt ned i de hadale garve, hvor vi ser forøget niveau af eksempelvis organisk materiale i Atacamagraven.

36. Hvad er PCB? Og hvordan er det et udtryk for forureningen i havet? Sascha fra bio Mors

PCB står for polyklorerede bifenyler. De er en type klorerede organiske stoffer, som blandt har været anvendt i stor skala i byggeindustrien in tidligere tider, men som stadig findes i mange bygninger. En del PCB kommer via vandløb ud i havet, hvor det kan ophobes igennem fødekæderne og nå sundhedsskadeligt høje niveauer i de store fisk, sæler og hvaler.

37. Vedr. forurening i dybhavet( PCB og tungmetal ). Når man tænker på den lange generationstid på dyr og bakterierne, hvilken påvirkning vil det få på livet i dybhavet? Sten Næstved bio

PCB og tungmetaller bliver især skadelige, når de ophobes i organismerne igennem havets fødekæder. Bakterierne er i almindelighed meget robuste over for den slags miljøfremmede stoffer. Enten kan de tilpasse sig stofferne eller også erstattes de af andre bakterier med større modstandskraft. Det er derfor vanskeligt at påvise små effekter på bakteriesamfundene.

38. Hvad med saragossahavet - døde ål - meget org. Materiale = flere bakterier og hvordan måles antallet? Annette Carlsson, Kosmorama Skælskør

Sargassohavet er et område i det centrale nordlige Atlanterhav, hvor en del sargassotang driver rundt i overfladen. Trods tangen er der kun lidt organisk materiale i vandet og en ringe algeproduktion. Der er ikke døde ål. Det er faktisk her de europæiske ål vandrer hen for at yngle. Tætheden af bakterier er gennemgående lav. Man tæller bakterierne ved at filtrere havvandet igennem et meget fint filter, derefter farve bakteriernes DNA med et fluorescerende farvestof, og så tælle cellerne under et fluorescens-mikroskop.

39. Hvorfor fyldes gravene ikke op på grund af den store sedimentation? Claus, Skive gymnasium

De fyldes også langsomt op – men samtidig sker der en subduktion (nedtrængning), så havpladen hele tiden forskubbes dybere ned i Jordens indre og erstattes med yngre havbund.

40. Undersøgte man alderen på krebsdyrene i dybhavet set i forhold til ligne organismer i de kystnære områder? Søren Forsberg, Skødstrup sognehus.

Der er i øjeblikket ingen pålidelig måde til at bestemme alderen af tanglopperne i de hadale grave. Man kender heller ikke deres livscyklus.

41. Har man undersøgt bakterierne fra dybhavet De kan vel ikke leve ved overfladen, men måske har man sekventeret DNA? Har man i den forbindelse fundet noget som vi mennesker kan bruge? Christina, søauditoriet

Ja, man har i mange år studeret bakterier fra dybhavet. Man har sekventeret deres DNA og man har dyrket en del af dem i laboratoriet for at forstå, hvordan de lever. Bakterier fra de dybe oceaner trives dårligt, når de kommer op til overfladen. Jo dybere de har levet, desto dårligere får de det, når de kommer op, men man kan sætte dem under tryk igen, så trives de fortsat. Da bakterierne er tilpasset ekstreme livsbetingelser og ofte gror langsomt, er de generelt ikke særlig nyttige med hensyn til industriel eller medicinsk udnyttelse.

42. Hvad består havbunden af? F.eks. sand eller klippe og er det forskelligt fra grav til grav? Camilla Søauditorierne.

Havbunden består af meget forskelligt materiale, som er drysset ned fra vandmasserne. Det er kun i de lavvandede kystområder, at havbunden består af sand. I nærheden af kontinenterne består den i øvrigt mest af ler og andre mikroskopiske partikler, som kommer ud fra floderne. Det er det, man populært kalder mudder. Langt fra kontinenterne spiller kalkskallerne fra mikroskopiske planktonorganismer en større rolle, og havbunden kan være fint kalkslam. Efterhånden som havbunden bliver begravet dybt ned, presses materialet sammen og bliver til muddersten eller kalksten. Der kan også udfældes kalklag nede i havbunden, så den derved bliver hård som sten.

43. Hvad sker der med ballasten på havbunden? Inga på Allerød Bibliotek

Ballasten bliver dernede. Den består af jernklodser, som synker ned i havbunden og efterhånden bliver begravet og til sidst ruster væk. Der er i forvejen store mængder jern i havbunden, så nogle efterladte ballastklodser gør ingen nævneværdig forskel. Men det er godt at stille spørgsmålet for at være sikker på, at vi ikke forårsager en uønsket forurening.

44. Hvad sker der med den ballast der slippes - kan den påvirke nogle af processerne der foregår på havbunden? Og har man også fundet fx plastik nede i gravene? Cathrine og Vivi fra Hjortshøj sognegård

Se #43. Jernklodserne påvirker ikke processerne i havbunden, der i forvejen har et meget højt jernindhold. Plastik forekommer efterhånden overalt i verdenshavene, også i dybhavet. Under en dykning til de varme kilder på 2000 meter dybde oplevede vi en gang, at en hvid plastikpose kom drivende forbi. Det var virkelig meget nedslående.

45. Hvad sker der med ballasten? Forurener den ikke havbunden? Anne, Sønderborg Bibliotek.

Se #43

46. Det er vel også forurening at dumpe ballast jern? Mennesket efterlader spor overalt.

Se #43

47. Hvad med alle de ballaster der ligger på bunden? - Mathilde, VDB biograf

Se #43

48. Hvorfor er der flere bakterier i de dybeste grave, hvor trykket er højest? Sita i Birkerød

Det er simpelthen fordi der er mere og mere tilgængeligt organisk stof (hvilket er bakteriernes mad) i de dybe grave

49. Virkeligt spændende foredrag. Tak for det! Jeg har et spørgsmål til Ronnie Nøhr Glud: I tilfælde af mudderaflejringer giver det en forskridning af den mikrobielle sammensætning. Bliver den allerede tilstedeværende kultur begravet?

Ja, det sker til stadighed. De bakteriesamfund, der findes i overfladen af sedimentet, begraves ved de store mudderskred.

50. Hvor kom alt jordens vand fra? Lee Ringe Bibliotek

Det er et godt spørgsmål, som stadig diskuteres af forskerne, men som man alligevel ved en hel del om. Vand var en bestanddel af det materiale, som oprindelig trak sig sammen i rummet omkring solen og blev til Jorden for 4.6 milliarder år siden. I løbet af de følgende hundrede millioner af år kom mere vand til Jorden indeholdt i meteorer og asteroider, som ramte ind i Jorden, og som man ved indeholder vand. Det er et (heldigt) tilfælde, at Jorden netop kom til at indeholde så meget vand, at der både er kontinenter og have. Der kunne også have været mindre vand, så Jordens overflade var helt tør, eller mere vand, så ingen kontinenter stak op over havoverfladen.

51. Hvad fandt Galathea i dybhavet? Ole - Kvistgaard

Der har været tre store Galathea-ekspeditioner med mange hundrede forskere, og det kommer for vidt at fortælle om, hvad de fandt i dybhavet. Men der findes en del bøger om emnet, som jeg varmt kan anbefale, og også meget information på nettet.

52. Hvor lang tid tager det landeren at synke ned til 11 km dybde og hvor lang tid står den, før den kommer op igen? Peter, Søauditoriet

Landeren synker og stiger med ca. 40 meter per minut. Dvs. det tager ca. 4.5 time at tilbagelægge de 11 km.

53. Hvis havet optaget store mængder af den CO2 der findes i atmosfæren, påvirker det så livet på de store havdybder? Og evt. hvordan? Frank, Svaneke Bio.

Ja, det gør det på mange måder – eksempelvis forskubbes syre-base balancen og pH i havene falder. Det sker naturligvis først i overflade oceanet, men på grund af opblanding forplanter effekten sig gradvist ned i de dybere dele af havet.

54. Kan I sige noget om hydrat-isen. Hvad er det for noget? Hvordan dannes det? Gør det noget biologisk? Peter Blanner, Atlas Bio Rødovre

Hydrat-is er metangas, som under høj koncentration og tryk og lav temperatur danner en is-agtig form, som er et fast stof og ligner is. Når man får det op på skibet, kan det brænde, fordi det indeholder metan. Det er altså det høje tryk og den lave temperatur, der gør, at metan fælder ud som en is-agtig masse. I kontinentalskrænterne findes der enorme mængder af metan-is. Faktisk er der mere metan-is som mulig energikilde, end der er kul, olie og gas på Jorden, men det er vanskeligt at få det op på en rentabel måde - og det er måske også godt nok.

55. Hvad konkret kan denne forskning i iltoptagelse i bunden bruges til? Er der en mening med denne forskning? Niels, Gjethuset

Vi ønsker at forstå hvor effektivt organisk materiale omsættes i havbunden, da det er en af de vigtigste mekanismer, der regulerer indholdet af ilt og kuldioxid i havene og på Jorden – og dermed er af fundamental betydning for livsforholdene og klimaet på Jorden

56. Hvad er princippet i iltmåleren? Peter, Silkeborg bibliotek

Der findes flere typer af ilt-sensorer – den jeg viste ved foredraget var en elektrokemisk sensor. Ilt diffunderer ind igennem en lille silikone membran, og inde i sensoren reduceres ilten på en negativt ladet guldoverflade – det trækker en lille elektrisk strøm, der er proportional med iltindholdet, og som vi kan måle.

57. Hvor mange iltsensorer går i stykker ved en undersøgelse af havbunden? Finn Bjerringbro bio.

Ca. 10-12 stykker under hvert dyk – og med lidt held har vi 10-12 dyk på en ekspedition.

58. Hvordan er ilt sensoren kalibreret, så trykket på 60 tons udlignes? Finn Bjerringbro bio.

Sensorerne kalibreres direkte på bunden af havet. Vi kan med uafhængige målinger bestemme iltindholdet i bundvandet og ved, at sensorerne når ned i iltfrie lag. Vi har således to kalibreringspunkter, og da sensorernes signal er lineært korreleret til iltkoncentrationen, kan vi nemt bestemme en kalibreringskurve.

59. Er det rigtigt, at månen er bedre udforsket end dybhavet? Det må være dyrere at flyve til månen? Adam, Aarhus

Det er svært at sige – men umiddelbart ville jeg sige ja. Med astronomiske kikkerter og andre metoder kan man se månens overflade. Vi kan ikke på samme måde se havbundens overflade. Der har i øvrigt være flere mennesker på månen end i de dybeste grave. Og der er, som du antyder, brugt mange flere midler på at udforske månen end de hadale grave.

60. Når organisk materiale rådner anaerobt, udvikles der CO2 og CH4. Gælder det ikke også på dybderne? Så må der ligge meget metan på havbunden, hvor det ikke kan stige op fordi dets densitet er højere end vands pga. det høje tryk der hersker i dybderne. Ikke sandt? Tak for en meget interessant aften! Jonas, Pandrup kino.

Tak for det! Der dannes mest metan i nærheden af kontinenterne, for der er algeproduktionen størst i vandmasserne, og derfor er der mest organisk materiale, som synker ned på havbunden. I havbunden er metan opløst nede i mudderet, så det ligger ikke oven på havbunden. Desuden bliver metanen for det meste nedbrudt igen nede i havbunden, hvor det bliver oksideret til CO2 med sulfat, så der slipper kun meget lidt metan ud.

61. Var det ikke hårdt at være væk fra din familie på alle dine togter? Eske, Søauditorierne

JO – jeg savnede ofte mine børn og kone – ikke mindst Eske :)

62. Kan I fortælle lidt mere om de forskellige biologiske tryktilpasninger? Christina, Søauditoriet

Øget hydrostatisk tryk ændrer de termodynamiske ligevægte, der er basis for mange livsprocesser. Trykket ændrer ligeledes viskositeten af cellemembraner, ændrer 3D-strukturen af molekyler, m.v. – derfor hæmmes organismer af øget tryk, og organismer, der trives ved højt tryk, har specielle tilpasninger for at kunne fungere optimalt.

63. Hvor gammel var du, da du fandt ud af du ville arbejde med havet? hilsen Karen 11 år Galten bio

Da jeg (Bo) var 13-14 år læste jeg bøger om dykning og om dyrene i havet. Jeg syntes, at det var både spændende og eventyrligt, men havde ikke forestillet mig, at det en gang kunne blive mig, der udforskede livet i havet. Det var først da jeg begyndte at studere biologi på universitetet, at jeg så muligheden for at vie mit liv til havforskningen. Det har jeg aldrig fortrudt.

64. Hvor tykke er lagene af organisk materiale på hadalsletterne? Ikke-omsat materiale kan vel dårligt slippe væk, når de først er havnet i dybet? Maiken fra kulturhuset i Hinnerup

De kan være mange hundrede meter eller flere kilometer tykke. Tykkelsen øges efterhånden som havpladerne flyder hen mod subduktions-zonen, hvor de så træges ned i Jordens glødende indre.

65. Er der forsket i hvordan det radioaktive stof har påvirket miljøet i Hadale gravene? Marianne, BIO Næsted

Nej – mig bekendt er det uudforsket territorium. Det ved vi stadig ikke.

66. Hvordan og hvornår blev de dybeste graver i havbunden opdaget for så mange år siden? Mirko fra Ringe Bibliotek

Det er svært at sige præcist – det har været en gradvis opdagelse. Man har længe kendt til meget dybe områder i verdenshavet, men havde ingen gode måder at måle store dybder præcist før ekkoloddet blev opfundet. De første ekkolod til at måle store havdybder blev- mig bekendt - udviklet i midten af forrige århundrede og var bl.a. med på Galathea-ekspedition II i starten af 1950’erne, hvor man opdagede flere store dyb og fik målt dem ret præcist. Eksempelvis opdagede man Scholl-dybet i Kermadec-graven og målte det til 9996 m dybde – det var præcist den dybde, vi målte, da vi besøgte graven 70 år senere.

67. Har man fundet mikroplast i dybhavsbunden og i organismer? Elke, Låstrup

Ja det har man – og man er i øjeblikket i gang med at studere, hvor meget plastik der ender i de dybe grave.

68. Jeg kan huske fra tidligere foredrag at trådbakterier transporterer ilt langt (30-40 cm) ned i sedimentet - hvordan har de bakterier indflydelse på iltmålinger og beregningerne af biologisk aktivitet i dybhavene? Peter, Søauditoriet

Trådbakterierne kan ikke transportere ilt ned i sedimentet. De kan ikke holde ilten inde i cellerne, da cellemembraner er meget utætte for ilt. I stedet optager de nitrat fra havvandet og ophober den inde i væskefyldte blærer (vakuoler) i cellerne. Cellemembraner er tætte for nitrat, så på den måde kan de trænge ned under overfladen og respirere med nitrat i stedet for ilt. De dybeste trådbakterier (Thioploca) trænger ned til 10-20 cm dybde. De lever nær kysten langs Peru og Chile, men er ikke fundet i dybhavet.

69. Hvorfor bruger man cirkler til ubåde, når man bruger trekanter til konstruktion såsom broer? Martin Bundgaard Skive Gymnasium

Du tænker nok på den kugle af titan, som man sidder i i dybhavs-ubåden. Den er kugleformet, da det er den form, som bedst kan modstå det enorme vandtryk nede i dybet. Vandtrykket giver et helt ensartet tryk fra alle sider. På 2000 m vanddybde er trykket 200 atmosfære eller 200 kg per kvadratcentimeter. Da kuglen har en overflade på ca. 17 kvadratmeter, er det totale tryk udefra 35 tusind ton. Derfor er kuglen støbt af 7 cm tyk titan, som er meget stærkt. En bro derimod skal modstå en helt anderledes form for kræfter (træk, tryk, vrid), hvor en trekant giver den fornødne stivhed i konstruktionen.

70. Hvor stor en andel udgør havbundfald og regnskov af klodens iltdannelse? Finn Bjerringbro bio

Havbunden spiller ikke nogen særlig rolle for Jordens iltproduktion, da lyset ikke når ned til bunden. Havbunden forbruger derimod ilt. Havets iltproduktion sker oppe i de øvre vandmasser.

71. Ved man noget om hvordan dybhavsgravene påvirkes af klimatiske ændringer både i fortiden men også i nutiden? Mvh. Christian, Klitgården Tversted.

Ikke rigtigt. Store klimaforandringer, ændrede havstrømme og ændringer i algeproduktionen må forventes også at afspejle sig i livsbetingelserne på de allerstørste dybder. Men det ved vi stadig ikke ret meget om.

72. Hvor dybt under havbunden findes det lag der opstod ved meteornedslaget for 66 mio år siden? Søren Jangaard, Randers

Meteornedslaget dannede et krater, som var 150 km i diameter og 20 km dybt. De enorme mængder af materiale blev sprøjtet mange km op i luften, og støvet spredtes over en stor del af Jordens overflade. Dybden af laget nede i havbunden afhænger af, hvor meget materiale der er aflejret i de følgende 66 mio år. Det varierer fra mindre end hundrede meter til mange kilometer.

73. Kan man måske bruge forskningen i bakterier på dybhavet til at udvikle ny antibiotika? Andreas, Risskov Bibliotek.

Det er noget, som mikrobiologer rundt om i verden arbejder på, ligesom man søger efter antibiotika mange andre steder i naturen. Vi er dog ikke bekendt med eksempler på, at det er lykkedes at udvikle effektive nye antibiotika fra dybhavet, men det ligger også ret langt fra vores fagområde.

74. Hvordan sikrer man at en borekerne ikke oxideres/ændrer gassammensætning efter at den kommer op til jordens overflade? Mvh, Solva, Runavik, Færøerne

Det er et rigtig godt spørgsmål, og det er bestemt heller ikke nemt at sikre. Der er faktisk mange data i litteraturen, som tyder på, at forskerne ikke har været helt hurtige nok til at forhindre, at der skete en gasudveksling eller en oxidation. Men med træning kan man arbejde hurtigt og derved undgå ændring i gas-sammensætningen. Man kan også anbringe havbundsprøverne i et lille skab med kvælstofatmosfære, så man beskytter dem imod atmosfærens ilt, så sedimentet ikke oxiderer.

75. Hvorfor stiger det 75 graders vand på 3 km’s dybde ikke på til overfladen? Gunnar Bogø

Det er et godt spørgsmål. Vandet nede i havbunden er lukket inde i det meget finkornede materiale, som havbunden består af, f.eks. i ler. Det forhindrer, at det varmere vand kan bevæge sig, også selvom det er lettere end vandet ovenover. Havbunden selv er altid tungere end det ovenliggende havvand.

76. Bliver organismerne i undergrunden overhovedet påvirket under de store masseuddøender? Vh Marianne i Hinnerup

Det ved vi ikke, men det gør de næppe, hvis de allerede var begravet dybt ned. Vi kan se, hvordan indholdet af mikroorganismer ændrer sig i lag, der blev dannet før og efter asteroidenedslaget for 66 millioner år siden. Men det vi ser, er hvordan geologien og kemien er dernede i dag, og ikke hvad der skete dengang. Man kan se, at nogle lag blev steriliseret af den enorme varme, netop der hvor det store nedslag skete. Men i havbundens undergrund langt fra nedslaget har virkningen nok ikke været voldsom.

77. Kan man bruge viden fra slow-motion bakteriernes biologi til at forlænge livet for mennesker på sigt? F.eks de DNA beskyttende proteiner? Christina Søauditoriet

Det er en interessant tanke. Indtil videre er der dog ikke noget, som tyder på det. Bakterier udgør en helt anden livsform end mennesker. De har andre proteiner og en anden biokemisk struktur. Bakterier har heller ikke en indbygget aldrings-proces, som menneskets celler har. Så hvis man vil lære noget om, hvordan det kunne være muligt at forlænge menneskers liv, skal man nok studere organismer, som mere minder om os. Det gør man for eksempel med Grønlandshajen, som kan blive 300 år gammel.

78. Hvordan bekæmper bakterierne virus? Rune 9år Vordingborg.

Bakterier og arkæer har en speciel mekanisme til at bekæmpe virus, en slags immunsystem. Når de har været inficeret med en bestemt slags virus, optager de en lille stump af dens DNA i deres eget DNA. Det bevirker, at de kan genkende en fremmed virus af samme slags på dens DNA, næste gang de bliver inficeret, og så kan de målrettet nedbryde den virus. Dette immunsystem hedder CRISPR, hvis du vil læse mere om det på nettet.

79. Kan virus ændre bakterier uden at slå dem ihjel? Frank, Svaneke Bio

Ja, mange virus slår ikke bakterierne ihjel, men i stedet bliver deres DNA optaget i bakteriernes DNA. Derved danner bakterierne stoffer, som er indkodet i virus-generne. Nogle gange er det skadeligt for bakterierne, men nogle gange er det også nyttigt, da virus-DNA kan kode for bestemte biokemiske funktioner, som bakterierne kan bruge.

80. Bevæger bakterierne dybt nede i havbunden sig? Per fra Åby Elværk.

Nogle af bakterierne i havbundens øverste lag bevæger sig ved at svømme med flageller. Man har ikke direkte iagttagelser af, om de også bevæger sig på den måde dybt nede i havbunden, men det gør de nok ikke. For eksempel finder man i DNA fra den dybe havbund næsten ingen gener, som koder for flagel-proteiner.

81. Tak for et meget spændende foredrag! Hvad sker der med de ting I sætter af i bunden for at kunne komme op igen? F.eks. jernklodserne fra Alvin. Mv Ea, Bjerringbro

Tak for det! Jernklodserne bliver dernede, men udgør ikke noget miljøproblem. Se svaret til spørgsmål 43.

82. Hvem tog billedet af Alvin på havbunden? Susanne, Kvarterhuset på Amager

Det er et godt spørgsmål. Det gjorde vi ikke selv. Billedet blev taget under en tidligere dykning med Alvin. Man havde under en forberedende dykning opstillet lyskilder og et kamera på bunden. Det er en meget kostbar indsats for at få sådan et foto. Så vidt jeg ved, var det en optagelse til det store amerikanske tidsskrift, National Geographic Magazine.

83. I hvor lang tid er I normalt nede ad gangen når I dykker? Martin

Typisk tager en dykning 7-8 timer, men der er nok ilt til at man kan være dernede mindst halvandet døgn for at være sikker på, at ilten ikke slipper op.

84. Kan man spise de kæmpe dybhavsmuslinger og smager de godt? Stine, Suhrs madakademi

Det ved jeg ikke. Når man tænker på, hvor mange tusinde kroner det koster at få en enkelt af dem op til overfladen på et skib, så tror jeg ikke der er nogen, der tænker på at sætte tænderne i dem.

85. Hvad er den maksimale temperatur for mest varmetolerante organismer ved jordoverfladen og i dybet? pean, Seminariet, Ribe

Det er i laboratoriet lykkedes at få nogle bestemte varmetolerante bakterier til at gro ved op til 122 grader. Nede i havbunden lader det til, at bakterierne og arkæerne forsvinder, når temperaturen overstiger ca. 75 grader. Dernede er der meget lidt føde, og det kræver meget energi og mad at modstå de højeste temperaturer. Der er dog netop kommet nye forskningsresultater fra havbunden ud for Japan, hvor man har fundet levende bakterier en kilometer nede i havbunden, hvor temperaturen var 120 grader, og hvor geokemiske processer dannede rigeligt med organiske stoffer, som bakterierne kunne leve af. Den opdagelse bliver formodentlig offentliggjort i tidsskriftet Science om nogle måneder.

86. Er der lavet bioinformatiske studier af bakterierne ved fx 66 mio grænsen i forhold til 1000 års grænsen og i så fald kan de give et praj om en ændring der kan fortælle om evolutionær udvikling? Christine Hansen, Tjæreborg

Jeg kender ikke til evolutions-genetiske studier, som går så langt tilbage i havbundens historie. Derimod er der lavet sådanne studier i den yngre havbund. De tyder på, at der kun sker en begrænset evolution i løbet af den tid det tager for bakteriesamfundene langsomt at blive begravet ned i havbunden. Det skyldes, at der er mindre og mindre føde for dem, jo dybere de bliver begravet, så det er begrænset, hvor mange generationer de når at gennemgå med deres lange generationstider, og evolution kræver mange generationer.

87. Hvorfor er der så mange store dyr dernede? Fra Karen og Pernille Galten bio

Store dyr findes ved de varme kilder, fordi der er så meget kemisk energi, og fordi deres symbiose-tilpasning med at dyrke bakterier inde i kroppen er så effektiv en fødekilde.

88. Kan det ses ved havoverfladen at der er rygende skorstene nede på havbunden - fx i form af bobler? Mvh, Solva, Færøerne

Nej, det kan ikke ses ved havoverfladen, hvis de rygende skorstene er nede i dybhavet. Det, der ser ud som røg, er fine mineralpartikler, som dannes i det sekund, det varme vand bliver blandet med det kolde, iltholdige havvand. Havstrømme fører ”røgen” væk, så den ikke når op til overfladen. Der kommer ikke bobler ud af de rygende skorstene. Der findes imidlertid andre steder i dybhavet, hvor der bobler metan ud af havbunden, for eksempel i områder hvor oceanbunden bliver trængt ned under kontinentalskorpen (subduktion), hvorved metan bliver presset ud. Der findes også nogle steder varme kilder på lavt vand, for eksempel ved Island, hvor det varme vand og bobler kan nå op til vandoverfladen.

89. Hvordan kommer vandet tilbage til jordens indre? Depoterne til de "sorte skorstene" skal vel fyldes op igen? Helle fra Aksen, Asnæs.

Det vand, som kommer op af skorstenene (de sorte rygere), er havvand, som er cirkuleret ned igennem havbunden. Det varme vand kommer op igennem skorstenene fra nogle hundrede til tusinde meters dybde i havbunden på grund af den voldsomme varme dernede. Derved trækkes koldt havvand fra siderne ned i havbunden og ind mod de hedeste områder (hotspots), hvor det varmes op til kogepunktet (370 grader ved 2000 m havdybde og 200 atmosfære tryk) og stiger til vejrs i skorstenene.

90. Har du/I et godt råd til unge biologer, der gerne vil samme vej?

Studiet af dybhavet er et speciale inden for marinbiologien, som der undervises i ved flere danske universiteter. Der er dog i dag kun få steder i Danmark, hvor man specielt forsker i dybhavet. Et sted er Syddansk Universitet i Odense, hvor Ronnie Glud leder et forskningscenter for studiet af dybhavsgravene rund om på kloden.