Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Pandemier i de sidste 200 år'

Tirsdag den 26. oktober 2021 afholdte pandemiforsker Lone Simonsen foredraget 'Pandemier i de sidste 200 år', som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredraget. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Hvordan vil en pandemi fremkomme og se ud om 100 år? Frej Bregnø Grindsted Gymnasium

Hej Frej, jeg tager lige min krystalkugle frem! Det vil nok blive en zoonotisk virus overført fra dyr. Jeg gætter på flagermus, og at det nok bliver endnu en coronavirus. Men der er også andre muligheder – fugleinfluenza, abepox, Nipah…

2. Ulrich, Søaud. i Aarhus: Hvordan undgår vi den næste pandemi?

Hej Ulrich, ja det er jo svært. Det ville kræve at vi ikke længere var i kontakt med dyr – husdyr, dyr vi spiser, vilde dyr. Og kontakt kan betyde at nogen spiser et nedfaldent æble som en flagermus også har bidt i, og der er virus i spyttet… Så den er svær. Men at holde bedre styr på ”live markets” i Asien er en god begyndelse. Lige meget hvad tror jeg ikke vi kan undgå fremtidige pandemier. Vi må bare håbe, de ikke er af den høj-dødelige slags.

3. Hvornår ville du anslå at den næste pandemi finder sted i fremtiden? Alexander Skipper, Palads Teatret Frederikshavn

Hej Alexander, tja jeg tænker at vi indenfor en 20-30 år vil have en næste pandemi. Så må vi bare håbe, at den er i den mildere ende af skalaen (som 2009 pandemien) og ikke så dødelig som Den spanske syge i 1918 eller covid… eller værre

4. Godaften Lone. Ser du en reel fare for endnu en pandemi, eller er vi blevet "kloge" nok til at stoppe en kommende pandemi i tide? Hvis ja, hvorledes ser du begyndelsen af en sådan kommende pandemi? Thomas Al-Suliman 3e, Risskov Gymnasium

Hej Thomas, ja der er en reel mulighed for en fremtidig pandemi, nok hvert 20. år. Og vi er ikke blevet kloge nok til at stoppe dem, er jeg bange for. En begyndelse vil være et mystisk udbrud af en respiratorisk sygdom, hvor virologiske tests ikke kan fastslå, hvad der er skyld i det i begyndelsen (atypisk lungebetændelse). Sådan startede SARS i 2002 i Guandong, Kina, sådan startede Covid-19 i Wuhan. Det er derfor, der er meget overvågning for atypisk lungebetændelses-udbrud verden over.

5. Hvad kan vi gøre bedre til næste pandemi? Noah, Marselisborg gym

Hej Noah, tja, vi kan være bedre forberedte med værnemidler og testkapacitet. Jeg tænker, at der skal være lagre af den slags. Og, vi skal udarbejde i ”fredstid” en bedre måde at reagere på hen over Europa, for eksempel. Blive bedre til at assistere et andet land. Dele de ressourcer der er – her tænker jeg især på vacciner. Det har jo ikke været kønt som kun de rigere lande har høj vaccinedækning, det eneste som virkelig virker. Derudover er jeg optimistisk om, at der vil komme en vaccine endnu hurtigere næste gang – på grund af de nye vaccine platforme som er udviklet i forbindelse med COVID-19 pandemien.

6. Hej Lone. Vi ved jo, at vi i fremtiden kommer til at stå overfor en ny pandemi (disease x), så hvis ja hvordan forbereder vi os så som samfund mod en mulig dødelig pandemi i fremtiden? Kh Carl Neerup Risskov Gymnasium

Kære Carl. Vi forbereder os som spejderne, vær beredt! Aldrig igen skal vi stå i en situation, hvor sundhedspersonale på hospitaler og plejehjem ikke har nok beskyttelsesudstyr, og vi SKAL være klar med en høj testkapacitet lige fra begyndelsen, så vi kan finde ud af om fx indlagte personer med lungebetændelse er smittede. Vi skal også finde på en bedre måde at tænke ud over vores egen landegrænse – der er sådanne tiltag på gang hen over i Europa, se HERA. Det gælder om at lægge planer for sådant samarbejde i fredstid!

7. Har man lavet et studie af nuværende unge menneskers immunitet overfor tidligere influenzatyper, for f.eks. at undersøge hvordan vi som befolkning kan være stillet overfor den næste influenzaepidemi, så vi ikke ender med et 1918-scenarie Vh. Ida, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Kære Ida, influenza epidemier har indtil videre begrænset sig til 3 H’er: H1N1 (1918, 2009), H2N2 (1957) og H3N2 (1968). Med hensyn til H1 går det fint for børn, som alle har immunitet til svineinfluenzaen, som kom i 2009 pandemien. Med hensyn til H3 går det også fint, fordi vi har H3 sæsonvirus med jævne mellemrum. Men mht. H2, så forsvandt den i 1968 pandemien, så alle født derefter har ingen immunitet til den. Men… det kan også blive en anden H – der er et helt katalog af dem blandt fugleinfluenza (derfor der er så meget opmærksomhed på at følge med i fugleinfluenza). Dem har ingen af os immunitet mod.

8. Nogle epidemiforskere mener, at man via data og eksperimenter kan forudsige den næste store epidemi. Kan man det? Og hvor præcist er det? Egaa gymnasium

Kære Mike, det tror jeg ikke, vi er kloge nok til. Den bedste præcision kommer nok fra at se på, hvad der er sket historisk (pandemier med 20 år imellem på det seneste) og så regne med, at det er på det lag. Bemærk også at dødeligheden er det vigtigste, for nogle pandemier (som 2009) var faktisk ret milde og ikke noget at lukke samfundet ned over eller tage vacciner for.

9. Tror du at med den viden som man har i dag, ville kunne opdage og stoppe en mulig pandemi hurtigere end under Covid-19? Du sagde jo, at man faktisk viste om Covid-19 i ret lang tid, før det blev et stort problem, men måske ikke agerede så hurtigt på truslen. Eirik - Aalborg tekniske gymnasium

Kære Eirik, jeg tror, vi vil finde ud af, at en pandemi var på gang meget hurtigere end i fordums tid. Med Covid-19 regner vi med, at viruset tog springet til mennesker i november 2019, og så er det jo flot, at vi allerede vidste, at det var coronavirus og havde sekvensen, så vi kunne lave tests og vacciner hurtigt. Dette var takket være super hurtig sekvens-teknologi og gode IT-platforme til at dele den slags. Tak til Kina for at dele denne info så hurtigt de vidste det.

10. Hvorfor har etnicitet en forbindelse til risiko? Skive gymnasium

Hej Skive gymnasium, ja det er noget forskere diskuterer meget. Jeg tror ikke, det er genetisk. I 1918 pandemien ser man etniske grupper som Maori’erne i New Zealand med MEGET højere risiko end europæisk afstamning new zealændere. Dette tror jeg skyldes isolation af Maori’er (og andre etniske grupper) tilbage før 1900 – så de havde mindre beskyttelse fra influenza før pandemien. I den nuværende Covid pandemi ser man også nogle etniske grupper have større dødelighed end andre – her tror jeg det simpelthen kan tilskrives en større sandsynlighed for at blive smittet af sociale grunde (fx typer af job). En pandemi-forsker i Norge skriver en masse om etniske risici – Svenn-Erik Mamelund.

11. Hej Lone, Der er stor forskel på dødeligheden af COVID-19, afhængig af hvor i verden den rammer, eks. Filippinerne lav dødelighed og Brasilien høj dødelighed. Hvorfor denne forskel? Hilsen Mogens, Søauditoriet

Kære Mogens, godt spørgsmål. Jeg tror meget afhang af evne til at kontrollere pandemien, dvs. holde smitterisiko nede indtil vaccinerne kom. Nogle landes ledere troede ikke pandemien var farlig, og så gik det helt galt, som fx i Brasilien (bare en lille snue sagde deres statsminister!). I andre lande er det gået helt galt som følge af massiv vaccine skepsis (Bulgarien, fx). Jeg tror, alle lande har deres egne sæt grunde. Hvis du vil se på forskellige landes situation mht. vaccinedækning, smitte og dødelighed, så se på OurWorldinData – en fantastisk samling af data fra alle verdens lande.

12. Pi, Søauditorierne: Hvorfor har sydasiater og sorte mennesker større dødelighed end hvide?

Det var fra det slide om risici. Det var sydasiater og sorte, som lever i UK (et UK-studie). Den bedste forklaring er nok, at disse grupper typisk har jobs, hvor de er mere udsat for smitte. Det var der ikke korrigeret for i det studie, jeg viste. Men se lige Afrika, et kontinent med relativt få dødsfald – noget jeg tror skyldes den lave gennemsnitsalder, som er typisk i lavindkomstlande. Og se hen over Asien – ikke stor dødelighed i de fleste nationer (Indien og Indonesien undtaget). Med andre ord – det er kompliceret, mange faktorer spiller ind. Men jeg mener ikke, det specielt er genetiske faktorer.

13. Hvor hyppige er pandemier? Mvh. Muki /try Globfone

Hej Muki, sådan en gang hvert 20. år tror vi – men kun hvert 100. år kommer der en højdødelig pandemi.

14. Gry Thomsen, Vesthimmerlands Gymnasium. Hvorfor er det der går 20 år mellem pandemierne?

Hej Gry, det ved jeg ikke. Det er heller ikke lige præcis hvert 20. år, det er et gennemsnit baseret på vores erfaring (1889, 1918, 1957, 1968, 2009, 2019 pandemierne går der hhv. 30 år, 40 år, 10 år, 40 år og 10 år imellem dem – så i gennemsnit sådan omkring 25 år… det er ikke en præcis forudsigelse!

15. Hej Lone. Tak for et godt foredrag. Kan du forklare, hvorfor pandemier kommer med ca. 20 års mellemrum? Har man forsket i, hvad der ligger bag dette mønster? Jeg synes det er interessant, når udbredelsen er afhængig af faktorer såsom demografi, kontakt med dyr m.v. / Kamilla Ane, Glostrup Bibliotek

Hej Kamilla, mange tak! Nej det kan jeg ikke forklare, det er en observation lavet på baggrund af en håndfuld pandemier. Se også spg. 14.

16. Vil vores medicinske udvikling og vores forbedret hygiejne ikke betyde ændring i hvor hyppigt der er pandemier?

Nogle typer pandemier er helt forhindrede pga. vores bedre hygiejne. En kolera pandemi er utænkelig i verden i dag (selv om fattige lande stadig har kolera). Pest er usandsynlig, da lopper kræver dårlig hygiejne. Selv Ebola er usandsynlig i vores del af verden af grunde som hygiejne. Men respiratoriske viruser er ikke påvirket af den slags. Faktisk spredes nogen af dem på grund af super intensiv hospitalsbehandling, se SARS og MERS som eksempler. Jeg tror i fremtiden, vi skal se mere på lufthygiejne – så vi undgår at smitte gennem luften (som det er tilfælde med COVID-19). UV-filtre? Bedre cirkulation?

17. Finn, Gjethuset. Er hyppigheden af pandemier steget i løbet af de sidste 200 år?

Hej Finn, ja man får en fornemmelse af, at det er mere hyppigt nu – noget der giver mening pga. flere mennesker på jorden, tættere med dyr. Men – det er et lille antal. Stor usikkerhed.

18. Ann-Christin Riis Kirkehuset Hoptrup. Hvornår går en pandemi over til epidemi eller omvendt?

Kære Ann-Christin, godt spørgsmål. Der er to muligheder: immunitet bygges op i befolkningen gennem smitte og vacciner. Eller viruset bliver mildere. Jeg tror, det første er tilfældet; en stor tilhænger af flokimmunitet – som kan skabes med vacciner (uden dødsfald) eller gennem naturlig smitte (med overdødelighed til følge).

19. Jørgen, Skjoldelev forsamlingshus. Har man nogen sikker metode til at finde ud af om en virus er menneskeskabt eller ikke?

Kære Jørgen, godt spørgsmål. Hvis en virus er manipuleret genetisk, kan man godt se det. Men hvis en virus er fremstillet i laboratoriet gennem ”træning” fra dyr til dyr – så ligner det naturlig udvikling, og man kan ikke se det. Se hele debatten om Gain-of-Function forskning. Jeg skrev en kronik i Information om det her i november.

20. Er COVID-19 en menneskeskabt virus? Peter Værløse

Det ved vi ikke. Det er stadig på bordet som en mulighed, fordi der er nogle laboratorier, som laver risikabel forskning i, hvad der skal til for at gøre de her virus mere farlige. Nogle gange kunne man forestille sig, at de her slap ud af laboratoriet. Og spørgsmålet er så om den slags forskning foregik i der højsikkerheds laboratorie i Wuhan i Kina? Det er stadig på bordet. Jeg er selv rigtig utilfreds med, at vi overhovedet skal stille os selv sådan nogle spørgsmål. Se også spg. 19 med et link til min kronik i Information fra november.

21. Finder man nogensinde ud af, om covid19 er menneskeskabt og undsluppet et kinesisk laboratorium? Michael, Brūckerstuen, Ågård

Hej Michael, nej det tror jeg ikke. Men måske kan vi komme til at det med stor sandsynlighed IKKE var skabt i laboratoriet. Så er der ”indimellem” hypoteser, som er troværdige – som fx at forskere fra Wuhan laboratoriet blev smittede da de var ude og indsamle flagermusvirus til deres forskning. Det er jo ikke menneskeskabt, men altså en del af forskningsprocessen. Se i øvrigt den nye bog af min kollega Thea Kølsen Fischer som var i Wuhan med WHO og forsøge at finde ud af hvor viruset kom fra. Se også spg. 19 og 20.

22. Peter, Huset No7. Kunne udslippet af Covid-19 ses som en hændeligt uheld eller som en bevist handling (Bio-Terror)?

Hej Peter, vi ved ikke om SARS-CoV-2 undslap fra et laboratorium. Men det med bioterror tror jeg er i den usandsynlige ende af spektrum. Hvis den opstod i et laboratorium, så var det fra forskning, som forsøgte at forstå viruset bedre, af folkesundhedsgrunde.

23. Gizem - Risskov Gymnasium Århus. Kan corona være menneskeskabt for at formindske menneskeheden da vi er for mange mennesker på jorden? Altså som et slags våben

Hej Gizem, det tror jeg bestemt ikke. Hvis man ville formindske antal mennesker på jorden, så gør det ikke meget indhug at op til 1% af verdens befolkning dør af COVID-19. Desuden er der ingen, som ville slippe et biovåben løs uden at have en vaccine klar til dem selv/deres land. Det havde ingen.

24. Ida Melina fra alssund-gymnasiet Sønderborg. Kan corona være menneskeskabt?

Hej Ida, i princippet – ja. Ved vi det? Nej. Se også spg. 19, 20, 21 og 23.

25. Hej. Tak for et spændende foredrag. Kan Coronavirusset være kunstigt fremstillet og undsluppet et laboratorium ved et uheld? Mvh Thomas Fredericia Gymnasium

Hej Thomas, mange tak! Kan coronavirus være opstået i forbindelse med forskning i flagermus-coronavirus? Ja teoretisk set. Men vi ved det ikke, svært at finde ud af. Se også spg. 19, 20, 21 og 23.

26. Ift. bio-våben og brugen deraf. Hvor effektivt kan en sygdom indrettes til krigsførelse?

Hej, der var op til 1980’erne en del høj-klassificeret arbejde i USA, Rusland og andre steder for at lave bio-våben (eller forsvare sig mod dem) i militære laboratorier. Det ville være meget svært at ”finde på” en ny, effektiv virus, så kloge er vi ikke. Men historisk set er der bestemt eksempler på at bruge sygdom til krigsførelse, se Sydamerika i 1400-1500-tallet (mæslinger, kopper) og middelalderen (kvæg med pest smidt ind til fjenden med katapult). Fælles for dem er, at de brugte eksisterende sygdomme, og i tilfældet mæslinger og kopper det forhold, at native indians ikke havde immunitet mod de virus (men Europæere havde).

27. Berith Søauditoriet Aarhus "Smallpox is dead".... men vira findes vel stadig på et laboratorium et eller andet sted? Worst case og scenario… hvad hvis der nu kommer en eller anden gal leder, der vil bruge det som kemisk våben?

Hej Berith, ja Smallpox virus findes i to laboratorier, så der er reserve, hvis den skal bruges igen. Og så var der lige smallpox som blev fundet i frysere på FDA under en oprydning – glemt der. Mere bekymrende er det, at forskere publicerede en artikel om at fremstille horsepox virus. Sådanne ”opskrifter” gør det nemmere at fremstille poxvirus i almindelighed. Se debatten her: www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6171955/. Lad os håbe at gale ledere ikke er selvmordstruet – for hvis de brugte det som biologisk våben, ville alle komme galt afsted. Du siger kemisk våben – det er mere et scenario for toxiner, se fx anthrax som et muligt biovåben. Det er en sygdom, som smitter som et kemisk stof – det er dødeligt, men smitter ikke fra person til person som infektionssygdomme/pandemier.

28. Er der eksempler i historien på biologisk terror med fx virus? Vh. Morten, Biohuset Galten

Ja, det er der. Vi har set eksempler på mæslingetæpper, som er blevet udleveret i Sydamerika i forbindelse med invasionen af kontinentet. I middelalderen så man døde dyr med pest blive slynget i katapult ind over murerne. Det er noget folk virkelig har haft styr på og interesse i. Det er ikke sjovt at få sådan en dødelig virus eller bakterie indenfor murerne. Se også spg. 26.

29. Lis, Kulturloftet Ebeltoft: Hvor stor betydning har mundbind haft mod smittespredning udenfor, under pandemien?

Hej Lis, det er svært at sige lige præcis. Mit bedste gæt er, at hvis alle bærer mundbind, så bliver smitterisikoen nedsat med cirka 25% i samfundet. Der er få eksperimentelle studier, men hvis du ser litteraturen fra ingeniører om, hvor meget man kan stoppe aerosoler og fomitter (partikler) med mundbind, så ser man, at det garanteret er effektivt – især hvis de smittede bærer maske.

30. Der har været meget forskelligt udbrud af covid og mange forskellige indgreb imod epidemien. Er der kommet noget evidens for hvilke indgreb som er effektive? Steen Rosborg Vejle

Kære Steen, ja, lande har reageret meget forskelligt, og drakonisk. Det er sandsynligt, at vi kunne have nøjes med de mest effektive elementer – hvis vi bare vidste, hvad det var. COVID-19 er en super-spredende sygdom (10% af smittede smitter 80% af den videre smitte), så her giver det god mening af fokusere på tiltag som nedbringer de mange kontakter. Vi har skrevet en artikel om det her – se https://www.pnas.org/content/118/14/e2016623118/tab-article-info. Det er også interessant, at Sverige faktisk havde fin pandemi-kontrol hen over sommeren 2020, med ret få tiltag. Der er nok meget, vi kan lære af at sammenligne lande. En sidste strategi – den Asiatiske ”hold viruset ude” strategi viste sig at være uholdbar overfor den hurtige Delta variant, og derfor skiftede de strategi og gennemvaccinerede befolkningen lynhurtigt i efteråret 2021 (Australien, New Zealand).

31. Anders i Ågård. Hvis du i februar 2020 vidste, hvad du ved om COVID 19 pandemien, havde du så vurderet, at en nedlukning som vi har set den nu var vejen frem?

Kære Anders, set i bakspejlet tror jeg, at det at vi reagerede så hurtigt var det vigtige. Smitten blev bremset effektivt, så få danskere nogensinde blev smittet. Det var en vældig god ide, især fordi vaccinerne kom indenfor et år. Men måske kan man lave nedlukninger som er mindre smertefulde, og opretholder de elementer som er vigtige for at formindske antallet af kontakter i det offentlige rum for at undgå superspredning. Se også spg. 30.

32. Vil du anbefale de samme restriktioner ved en ny pandemi? Elmelund Vejle

Hvis det var en pandemi, som var så dødelig som COVID-19, ja så var der nok ingen vej udenom – indtil vi forstod truslen bedre. Men – det ville være fint, hvis vi kunne være klar med et samarbejde på tværs af fx Europa, så vi ikke bare lukker os om os selv. Se initiativet HERA i EU-regi, for at opbygge bedre beredskab og pandemi-forsvar i fremtiden. Hvis på den anden side pandemien ikke var specielt dødelig, som det var tilfældet i 2009 pandemien, behøvede vi ikke at lukke noget ned og knap nok vacciner. Se også spg. 8.

33. Kære Lone. Har de danske prognoser af COVID-smittetryk taget højde for befolkningens opførsel/reaktion på det varierende smittetryk? Hilsen Thomas, Gjethuset i Fr.-værk.

Kære Thomas, det er svært at tage højde for frivillig forandring i befolkningens opførsel – noget vi har set hver gang, vi taler om stort smittetryk og mulighed for restriktioner. Men vi følger det skam – se Århus projektet HOPE, hvor befolkningens attituder, vaner og holdninger og sygdom følges tæt uge for uge.

34. Hej Lone. Hvis vi har så meget information og viden på hvordan samfundet reagerer på en pandemi, hvordan kan det så gå til, at verden lukker i sådan en voldsom grad, når vi havde en formodning om coronaens potentielle effekt? Vh Risskov gymnasium hold 1

Hej Risskov gymnasium. Jeg tror, de fleste havde undervurderet SARS-CoV-2 pandemipotentiale helt ind i februar måned. Først da vi så, hvor galt det gik i Lombardiet, gik det op for politikere, at det kun var et spørgsmål om kort tid, før det ville ske i Danmark. Så en hurtig reaktion var nødvendig. Sverige, som ventede 2-3 uger, før de reagerede, endte op med en meget større epidemi og dødsfald i foråret 2020 – så det undgik vi ved hurtig indsats. Vi satsede på at holde smitten nede indtil vaccinerne kom – et sats som heldigvis viste sig at være det rigtige.

35. Vil vi blive lukket ned igen? Mvh Alberte Grindsted Gymnasium

Kære Alberte, med vores høje vaccinedækning så nej, ikke for Delta varianten, det kunne vi slide os igennem takket være høj vaccinedækning i Danmark. Men… nu har vi Omikron, som vil dominere lige straks – og det er en flugtvariant, så en game changer. Jeg tænker nedlukninger kan være nødvendige, hvis det viser sig, den er for dødelig (vi ved det ikke endnu).

36. Hej. Var den hårde nedlukning i DK den rigtige beslutning? Fra Galten Bio

Det var vigtigt at reagere hurtigt og effektivt. Og hvordan gør man lige det, når man ikke endnu forstår meget om virusen. Nu ved vi, at den er luftbåren, superspredende, og det giver nogle muligheder for at fokusere på aspekter af nedlukningen, som effektivt kan forebygge sådanne begivenheder. Men det vidste vi jo ikke dengang, kun at der var en højdødelig pandemi på gang som lige havde forårsaget en ren katastrofe i Norditalien.

37. Vil du mene at man i Danmark har håndteret Corona epidemien perfekt, eller var der noget du ville mene man bør have gjort anderledes? Sebastian Mariagerjord Gymnasium

Jeg synes, Danmark er et at de lande i verden, som har klaret det bedst; hvis det var fodbold så fik vi guld! Det kan man nu klart se på overdødeligheden: Danmark har meget lidt overdødelighed, mens andre nationer – som ikke var gode til at kontrollere pandemien tidligt, og/eller ikke fik opbygget høj vaccinedækning i befolkningen – har kæmpe overdødelighed (Bulgarien, fx). Gå ind i OurWorldinData og sammenlign lande mht. vaccinedækning og overdødelighed – en slående sammenhæng!

38. Hvordan ligger overdødeligheden under COVID-19 i Sverige sammenlignet med Danmark? Mvh. Dorte, Allerød bibliotek

Danmark har næsten ingen overdødelighed, Sverige vist 10%. Andre nationer har 60% eller over 100 overdødelighed (se Bulgarien, Peru, for eksempel).

39. Hvordan går det aktuelt med smittekontrollen i Sverige med sin alternative strategi fra begyndelsen? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Kære Lars, godt spørgsmål! Sverige klarer sig fint lige nu, med lav smitte, i forhold til Danmark og Norge. Enten er det bare fordi deres epidemi er senere (de genåbnede senere end Danmark). Eller også er det fordi de har en højere naturlig immunitet i befolkningen, pga. deres større smitte uden nedlukninger i foråret 2020.

40. Hvordan har Sverige klaret sig sammenlignet med Danmark? Pia, Fotorama Hammel

Hej Pia, indtil videre har Danmark klaret sig bedst i forhold til overdødelighed – men det har været mindre fedt i Danmark med nedlukningerne. Jeg tror, svaret på dit spørgsmål kommer i løbet af vinteren, som vi står overfor en flugtvariant, Omikron. Vil det vise sig, at naturlig immunitet fra højere smitte i Sverige giver den kant nu? Se også spg. 38.

41. Kirsten fra Elværket i Åbyhøj: Hvordan ser det ud hvis man sammenligner situationen i Danmark og Sverige, der har tacklet COVID-19 forskelligt?

Hej Kirsten, se spg. 38 og 39.

42. Var svenskernes tro på flokimmunitet en klogere strategi? Eller var danskerne bare klogere? Egon Munkebo Kulturhus

Tja, svenskerne har klart fået mere immunitet i befolkningen, men også betydeligt flere dødsfald. Så indtil Omikron ville jeg sige, at Danmark klarede det bedst. Nu må vi se, om Sverige står bedre pga. den større naturlige immunitet, oveni vaccinerne. Læs om hybrid vaccine vigor her: https://www.science.org/doi/10.1126/science.abj2258

43. Hej. Lavede Tegnell og de svenske forskere andre antagelser om udbredelse og immunitet end Lone og andre danske forskere, siden Danmark og Sverige havde forskellige strategier i begyndelsen? Spørgsmålet er inspireret af "SIR-modellen". Tak for et godt foredrag. Mette på Egå Gymnasium

Kære Mette, mange tak! Jeg tror, den store forskel var, at det var sundhedsfolk, der bestemte slagets gang i Sverige, mens det herhjemme var en politisk beslutning med nedlukninger. Jeg tror ikke, SIR-modellen havde meget at sige. Sverige gjorde, hvad der stod i de pandemi-planer, som forelå i Europa. Danmark reagerede som de fleste andre europæiske lande på den forfærdelige situation i Norditalien.

44. Hans-Jørgen, Gjethuset. Er det utænkeligt, at kopper kan genopstå?

Kopper er et særligt tilfælde, fordi vi ved, at koppefamilien kan lave en pandemi. Vi har haft kopper. Vi ved også, at der er koppevirus, som lurer derude, så det er rigtig sandsynligt, at der kan komme sådan en tilbage. Jeg har en ’disease X-liste’ i mit hoved, og der har jeg faktisk en koppe-lignende virus på den, fordi jeg ikke kan lide de abe-pox udbrud, som vi ser i Afrika lige nu, år efter år. Så jeg tror ikke, vi skal lægge poxvirus bag os. Tænk på at alle dem under 40 år ikke har immunitet for pox-virus, fordi vi er holdt op med at bruge vaccine verden over cirka 1980.

45. Når man færdes i Sverige møder man kopper-kirkegårde fx i Karlskrona fra ca. 1720. Det virker som om mange døde. Var den andre steder end i Sverige? Og hang den sammen med Store nordiske krig? Vh Birgitte ved Kolding

Kære Birgitte, det er tydeligt, at kopper spredte sig med troppebevægelser. I Danmark har vi også mægtige koppe-epidemier med mange dødsfald, fx i København 1711. Vi vil gerne have et solidt svar på det spørgsmål, du stiller og er i gang med at se på, hvordan koppeepidemier udbredtes i Nordiske lande i det 17. og 18. århundrede. Men generelt set – bag mange pandemier i gamle dage lå en krig og troppebevægelser…

46. Kan kopper komme igen, selvom den er erklæret uddød? Harriet, HF&VUC nord Aalborg.

Ja, måske ikke lige kopper som den var før, den blev udryddet. Men en anden pox virus, det kunne man godt forestille sig. Se også spg. 44 og det faktum, at vi ikke længere vaccinerer mod kopper (så alle under 40-årsalderen har ingen immunitet overfor pox virus).

47. Kære Lone. Kan en koppevaccine have fordele for andre sygdomme end kopper siden et Dansk firma sælger så mange vacciner til USA og Canada? Mvh. Steffen Rosmus skole

Kære Steffen, man regner vel med, at en pox-vaccine kan dække en pox virus fremstillet som bioterror våben. Det er dette skrækscenario, som har ført til, at USA har stockpiles af vaccinen i deres lagre. Skulle vi også have det?

48. Lone har tidligere udtalt, at en koppepandemi kan blive det næste. I den forbindelse nævnte hun, at flere europæiske lande har "banker" med materiale til fremstilling af koppevacciner, men dette gælder ikke Danmark. Burde Danmark ikke starte en sådan produktion op? Alle vore unge under 40 år er jo ikke beskyttet mod kopper, da vi stoppede med Koppevaccination i 1980. Annette Kosmorama Haderslev

Kære Annette, det er muligt. Jeg tror, det vi mangler, er en europæisk pendant til BARDA i USA – som arbejder med stockpiling og pandemiforberedelse. Men nu får vi måske et hen over Europa – se om et nyt agency ved navn HERA her https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/promoting-our-european-way-life/european-health-union.

49. Hej Lone. Kobber vaccine var obligatorisk og udryddelse sygdommen. Der er stadig megen modstand mod Covid vaccine og det fortsætter. Kan vi ikke lære noget af det? / Lars, Rødovre Bio

Hej Lars, jeg har lært, at Danmark faktisk har en lang historie, hvor vacciner ikke er obligatoriske, men stillet til rådighed gratis for alle. Dengang ville de fleste MEGET gerne vaccineres, fordi sygdommen var så slem og rev mange unge børn væk med jævne mellemrum (20%? 30%?). Anderledes med COVID som er dødelig, men ikke slem i sammenligning. Jeg tror, jeg lærer, at de gode informationer om vaccinen (den er sikker og højeffektiv) ikke kommer ud til de rigtige medier – misinformation trives i sociale medier

50. Hej Lone, kan vi få pest igen og er der medicin mod det? Mvh Bent bio Nyk Mors

Godt spørgsmål. Pest er en sygdom som, ligesom kolera, faktisk findes lige nu i fattige lande. I Madagaskar er der ofte udbrud om sommeren af pest. Men det er slet ikke noget, som er i risiko for at blive en global pandemi, og det er fordi, vi har hygiejne og antibiotika. Den er helt af bordet, som en af dem, der hører til i middelalderen – undtagen i fattige lande. Heldigvis.

51. Henning Printzlau, Atlas Bio. Er COVID 19 en form for Pest?

Hej Henning, COVID-19 er en form for ”pest” på den måde, at de begge er pandemier. Men ellers er de vidt forskellige, pest er en bakterie, som spredes nok gennem rotter og lopper – og kan bekæmpes effektivt med antibiotika. Covid spredes gennem luften og er især farlig i rige lande med en stær ældre-befolkning – og der findes ikke et antibiotikum.

52. Ved forskere, hvorfor at pesten var så længe om at uddø i Europa? Synnøve, Søauditorierne

Hej Synnøve, det ved jeg ikke så meget om. Den kom jo i bølger fra Asien igen og igen – forsvandt inden hygiejnen blev rigtigt udbredt. Jeg foreslår, at du læser en af de mange pest-bøger, som er udgivet (jeg gør det samme!)

53. Udbredelse af pesten, hvorfor lynhurtigt over hele verden? Henrik Vapnergård

Hej Henrik, pesten flyttede sig med befolknings-bevægelser (handel, krig, etc.). Jeg kan ikke svare på hastigheden – om det har med rotter eller menneskelopper eller korn at gøre. Jeg henviser til en af de mange pest-bøger som er udgivet. Se også spg. 52.

54. Hvordan tænker du vaccinen mod covid 19, påvirker fostret? Henny Gormsen

Kære Henny, jeg tænker, at den ikke påvirker fosteret. Men vi ved nu, at COVID-19 sygdommen kan føre til abort og dødfødsel – helt ny viden.

55. Vil det 3. stik gøres os helt immune? Er der andre pandemier/virus som har krævet 3 vaccinationer? Hilsen Charlotte Hvalsø bio

Hej Charlotte, det 3. stik vil gøre os betydeligt mere immune og formodentligt også hjælpe meget mod den nye Omikron flugtvariant. Derudover tænker jeg, der kommer en opdateret version af vaccinen i foråret, som specifikt beskytter mod Omikron. Den vil jeg også tage. Efterhånden får vi så meget immunitet i befolkningen at pandemifasen er overstået – det ender!

56. Kan vi forvente at skulle vaccineres mod Covid-19 årligt og evt. med ny tilpasset vaccine hver gang? Lars Heiring, Fjerritslev Kino

Kære Lars, jeg tænker, at i fremtiden bliver COVID-19 en sæson-virus, som vi især vil vaccinere de ældre imod, fordi det er dem, som dør af det. Ligesom sæson-influenza.

57. Ørsted bio Toni: Kan det blive en akilleshæl for de små børn, der ikke smittes og ikke vaccineres mod COVID-19 ikke at have antistoffer senere i livet?

Kære Toni, jeg tror, at alle personer på denne jord vil møde en SARS-CoV-2 virus variant i denne vinter. Så alle børn får opbygget deres immunitet på den ene eller anden måde.

58. Hej! Er det nogen grund til at vaccinere børn og unge mod Sars-Cov-2 efter deres mening? Mvh Inna fra Nicolai bio i Kolding

Kære Inna, ja det er et godt spørgsmål. Vi plejer ikke at vaccinere børn, som ikke selv har en betydelig sundhedsrisiko af sygdommen. Men i dette tilfælde bedømmes det som en anden situation – at børnene vaccineres for at mindske samfundssmitten. Og at dette kommer dem selv til gavn, ved at skolerne kan være åbne, og de ikke får meget syge bedsteforældre til jul, etc. Så et lidt usædvanligt argument – men det vil helt sikkert hjælpe på samfundssmitten.

59. Hej Lone. Når vi har så stor en andel af vaccinerede hvordan kan det så være at der kommer så mange indlagte og smitten stiger drastisk her i efteråret? Mvh Camilla, Skive College

Kære Camilla, rent faktisk så har antallet af indlagte ligget ret stabilt, omkring 400-450 i lang tid. Dette er kun fordi vi har vacciner og 3. doser, ellers var det vokset ligesom smittetallet. Men… nu med Omikron ved vi ikke, hvad vi står overfor, og det er derfor, vi er nødt til at holde igen på smitten… igen.

60. Lisbeth AUD. 3. Er det nødvendigt at vaccinere børn for at få immunitet nok til at kvæle deltavarianten?

Hej Lisbeth, vi kan ikke komme af med deltavarianten – den ville fortsatte smitte og brede sig. Men nu ser det ud til at Omikron varianten kan få has på Delta! Se også spg. 57 og 58.

61. Tror du der kan komme endnu en bølge med coronavirus som lukker Danmark ned, eller tror du at vaccinen har sørget for at det værste allerede er sket? Regine, Hvalsø Bio

Kære Regine, jeg tror, der kan komme et par bølger til at nye varianter. Den nye Omikron er en flugtvariant, så her må vi lige holde igen, til vi ved om vaccinerne kan klare den og få rullet flere 3. doser ud.

62. Peter, Holstebro Gymnasium. I øjeblikket stiger smittetallet. Forudser du nye nedlukninger på trods af vaccinerne? PS spændende foredrag!

Kære Peter, tak! På grund af høj vaccinedækning kan det kun være en flugtvariant som fører til nye nedlukninger. Og nu er det altså sket, Omikron vil være dominerende om få dage i Danmark og lande verden over.

63. Kan det tænkes, at menneskers immunsystem bliver dårligere til at tackle farlige pandemier, fordi vi bliver vaccineret mod ikke-dødelige sygdomme? Det, man ikke dør af, bliver man stærkere af, siges det jo. Kingo, Ry biograf

Kære Kingo, tja, det er rigtigt, at naturlig vaccination (at overleve sygdommen) kan være en robust måde at opnå immunitet på den lange bane. Men… det koster i overdødelighed. Se lige hvad der skete i undervaccinerede Bulgarien under Delta bølgen, a disaster.

64. Havde du ikke forventet at se flere immunitet excapant varianter efter de omfattende vaccineudrulninger? Mvh Jakob Hasle bibliotek

Hej Jakob, godt spørgsmål. Jo, mere immunitet i befolkningen giver nye muligheder for flugtvarianter. Jeg tror faktisk, at det er den omfattende Delta bølge verden over som har ført til betydelig immunitet – i det sydlige Afrika for eksempel (serologi-studier understøtter dette). Dvs. at flugtvarianten har en ny ”kant” i forhold til Delta – den kan smitte flere.

65. Hej - tak for spændende foredrag. Hvordan forholder du dig til vaccinemodstandere? Mvh Helle, Hasle Bibliotek

Kære Helle, jeg synes, det er et bredt spørgsmål. Hvis vaccinemodstanden er for de små børn, ja så er jeg heller ikke sikker. Men for voksne tror jeg, vaccinemodstanden skyldes massiv misinformation om vaccinens sikkerhed og effekt. Det er jeg meget ked af at se og ville ønske, vi kunne gøre det bedre.

66. Hvor stor en trussel udgør Anti-vaxerne i landet/verden i forhold til om corona kommer til at blusse op igen? Regine, Hvalsø Bio

Kære Regine, i Danmark ikke så meget, for langt de fleste er allerede vaccinerede. I Bulgarien ser man så, hvad der kan ske, når Delta buldrer, og der er lav vaccinedækning = disaster!! Kæmpe overdødelighed (0,7% af befolkningen er død af COVID-19), større end hvad vi havde i Danmark under Den spanske syge i 1918 (0,4%).

67. Alexander fra Søauditorierne, hvad tror du grunden er til at, der er så mange anti-vaxer?

Kære Alexander, det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er jo ikke så slemt i Danmark – det ser man på den enormt store vaccinetilslutning. Men i flere andre lande er det et kæmpe problem. Bulgarien – mangel på tillid til regeringen, eksperter – har medført en kæmpe overdødelighed.

68. Hvis det er, at man har fået vaccinen for Covid-19, vil man så stadig have beskyttelsen man får ved ‘Første influenza varer for evigt’ KH Sebastian Philipsen i Søauditoriet, Aarhus

Kære Sebastian, ja mon ikke vores immunitet fra 2+ og 3+ vaccinedoser (og så måske med naturlig smitte oveni i årenes løb) virker på samme måde som ”første influenza varer for evigt” erfaringen fra 1918 og andre steder?

69. Jørgen, Skjoldelev forsamlingshus. Hvor stor en % af Covid 19 vaccinerede bliver smittet?

Hej Jørgen, med Delta varianten var risikoen for smitte cirka 1/3 i forhold til en fuldt vaccineret. Det kan du se på SSI covid-19 dashboard. Heldigvis er beskyttelsen MEGET bedre for at lande på hospitalet.

70. Er du selv vaccineret? Var du urolig for at tage den? Vh. Lucas Mathias Sten Ellegaard Mariagerfjord gymnasium

Kære Lucas, ja, jeg må indrømme, jeg tænkte over det i begyndelsen. En helt ny vaccineplatform, tænk at min overarmsmuskel skulle være en vaccinefabrik! Kunne det være risikabelt? Hvad med mine voksne unge børn? Men snart så jeg så data fra Israel, som vaccinerede tidligst med Pfizer – at vaccinen var sikker og højeffektiv –så tog jeg mine doser med stor glæde, da jeg fik chancen. Jeg ser frem til 3. dose, når der er tid til mig! Det er bedre at have 3 doser mod Omikron.

71. Mikkel - Aarhus: hvor langt er man med universelle vacciner og helbredende behandlinger mod virus?

Hej Mikkel, det ved jeg faktisk ikke. Den universelle vaccine har været en ”holy gral” for influenza vacciner i al den tid jeg kan huske – 30 år?

72. Hej! Er det observeret Antibody-dependent enhancement of infection i forbindelse med både naturlige infektion med Sars-Cov-2 og i forbindelse med vaccination? Inna fra Nicolai bio i Kolding

Kære Inna, nej det har jeg ikke set. Der har i sjældne tilfælde været eksempler på autoimmune reaktioner. Men i det store og hele, en meget sikker vaccine. Ved ikke om naturlig smitte.

73. Michael, Nykøbing Sjælland: Vil vi være bedre rustet til den næste pandemi med tanke på de erfaringer, der er gjort under udviklingen af vacciner mod Covid-19?

Hej Michael – ja helt bestemt. Det vil sandsynligvis gå endnu hurtigere at lave en vaccine mod en fremtidig Disease X.

74. Mener du influenzavaccination af ældre (over 65) er stort set virkningsløst? Peer, Stege Bio

Nej, det mener jeg overhovedet ikke. Det håber jeg ikke, at I har taget med fra det. Det vi fandt ud af var, at influenzavaccination ikke var et mirakel, som data var på det tidspunkt. De var okay, de skulle være bedre, især for ældre som har lidt svært ved at svare på den. Så faktisk er der nyere og bedre influenzavacciner, som virker bedre. Så man skal sandelig blive vaccineret, hvis man er ældre, for det er en sygdom som slår ældre ihjel om vinteren.

75. Hvad betyder risvand diarre? Dinna, Korsør Kulturhus

Risvandsdiarré er simpelthen, at på grund af de toksiner som kolerabakterien udskiller inde i tarmen, bliver der så meget væske udskilt, så man nærmest bliver helt drænet for vand. Det er derfor, at man bliver dehydreret og dør af chok. Det man ser er, at der kommer en masse vand ud, og det ligner risvand det, der kommer ud. Så det er meget nemt for en kliniker at se, hvem der har kolera, især hos voksne.

76. Hej Lone, det er Smilla der ser med fra Ordrup gymnasium. Hvis man er interesseret i at arbejde med pandemier hvad vil du så anbefale man læser på universitetet?

Et rigtig godt spørgsmål. Der er to veje man kan gå: enten bliver man læge, og så bliver man epidemiolog – det er den klassiske vej, eller også skal man prøve en anden vej, som er bioinformatik eller fysik som med meget, meget tung matematisk forståelse kan komme ind på området. Vi har også set historikere, som Gerda Bonderup, og de historiestuderende som jeg har, vil også ende med at give nogle rigtig vigtige bidrag til det her. Så der er mange veje at komme til det her på i virkeligheden.

77. Kan man stole på registreringer før og nu? Du taler om overdødelighed, men uddyb venligst om at "dø af" eller "dø med". Der må være en betydelig statistisk usikkerhed! A. - kcl skive

Det med at ’dø af’ eller ’dø med’ tror jeg er en forkert diskussion at have, fordi overdødelighed per definition er dødelighed, som ikke ville være sket, hvis virussen ikke havde været der. Så det er virus-relaterede dødsfald. Vi har lavet nogle studier, hvor man ser ind i dem, og det er faktisk folk, som har virussen, altså dør af coronavirus. Det kan også være at man har nogle andre ting, eksempelvis underliggende kroniske sygdomme, som det nogle kan blive forvirret med. Men der er nogle lande som slet ikke har styr på, hvor mange der dør fx Rusland, hvor det officielle dødstal er ca. fem gange lavere end overdødeligheden og det siger de også selv, at de ikke er så gode til at få talt med.

78. Signe, Værløse bil. Var Polio i 1950-erne også en pandemi?

Polio var helt bestemt en helt forfærdelig pandemi. I København i 1952-53 havde vi en helt forfærdelig epidemi, som faktisk førte til, at vi har de respiratorer, som vi har brugt i den her pandemi. Det der er interessant er, at der har været flere epidemier før det. Før århundredeskiftet var det mere en endemisk sygdom, rigtig mange havde den, men så fordi hygiejnen bliver undertrykt, begyndte man at se den som en epidemisk sygdom. Vi havde en epidemi i 1918, under krigen i forskellige lande og igen i 1953. Den blev fuldstændig udryddet af vaccinen i 60’erne.