Aarhus Universitets segl

Villum Synergy bevillinger til to AU-projekter

Villum Fonden bevilger seks mio. kr. til to tværfaglige forskningsprojekter på Aarhus Universitet – nærmere betegnet Institut for Datalogi, Institut for Kemi og Institut for Fysik og Astronomi.

Lektor Kasper Green Larsen, Institut for Datalogi, link til foto.
Lektor Kasper Green Larsen, Institut for Datalogi. (Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab)
Professor Ove Christiansen, Institut for Kemi, link til foto.
Professor Ove Christiansen, Institut for Kemi. (Foto: Selfie)
Lektor Panagiotis Karras, Institut for Datalogi, link til foto.
Lektor Panagiotis Karras, Institut for Datalogi. (Foto: Institut for Datalogi)
Professor Philip Hofmann, Institut for Fysik og Astronomi, link til foto.
Professor Philip Hofmann, Institut for Fysik og Astronomi. (Foto: Rasmus Rørbæk)

Sammenlagt giver Danmarks største program for datadrevet tværfaglig forskning, Villum Synergy, 45 mio. kr. til 12 projekter i år.

To projekter på Aarhus Universitet modtager tre mio. kr. hver:

  • Lektor Kasper Green Larsen, Institut for Datalogi, og professor Ove Christiansen, Institut for Kemi: "Decomposing high-dimensional data objects for chemistry."
    Dette projekt går ud på at udvikle metoder til at analysere og bearbejde enorme datasæt. Mere præcist er målet at udvikle effektive og nøjagtige algoritmer til at dekomponere tensorer samt til at udføre de centrale numeriske operationer med dekomponerede tensorer, der er vigtige for både analyse af eksperimentelle kemiske datasæt og for teoretiske kvanteberegninger på molekylære systemer.  
  • Lektor Panagiotis Karras, Institut for Datalogi, og professor Philip Hofmann, Institut for Fysik og Astronomi: "On-the-fly Data Exploration for Condensed Matter Physics."
    Dette projekt tager fat på udfordringen med at analysere videnskabelige data i farten, altså mens de indsamles, sådan at man løbende kan justere eksperimenterne. Forskerne vil implementere metoder til at analysere data i farten – metoder, som aktivt justerer og undersøger de eksperimentelle parametre, mens dataene bliver skabt. Derved vil de integrere datagenerering og udforskning og forny den måde, hvorpå dataintensiv eksperimentel videnskab udføres.

Du kan læse mere om Villum Synergy bevillingerne på Velux Fondens hjemmeside her: https://veluxfoundations.dk/da/villum-synergy-2021