Ulven i Danmark – hvad ved vi egentlig om den?

Ulven er formentlig det dyr, flest danskere har en holdning til. Og selvom den både vækker frygt og vrede, så skal man vænne sig til, at den igen er en fast del af det danske dyrekatalog.

Det vurderer Peter Sunde, der er professor ved Institut for Ecoscience og Faunaøkologi på Aarhus Universitet - og som har beskæftiget sig med ulve, lige siden arten indvandrede til Danmark i 2012.

Så hvad skal vi egentlig vide om den danske ulv, ifølge professoren?

"Lige nu har vi ni ulvepar i Danmark, hvoraf mindst syv har fået hvalpe i år. Ind til videre har vi talt 44, men der kan godt være flere. Det er det højeste antal siden ulvens tilbagekomst," fortæller Peter Sunde.

I 2024 talte man 38 unger fra seks kuld, og de to forgange år lå antallet på 14.

Antallet af revirer – altså territorier med mindst én stationær og revirmarkerende ulv – har dog ligget stabilt siden 2022, hvor der var i alt ti.

"Det er overraskende og underligt, da man ville forvente en øgning i takt med antallet af unge ulve, men det er endnu ikke sket, og det har vi ikke noget god biologisk forklaring på," siger Peter Sunde.

Han forventer, der bør komme flere revirer til de kommende år, eftersom der med antallet hvalpe fra 2024 samt indvandring fra Tyskland, lige nu render mange nye ulve rundt i Danmark.

Den jyske hede er guf for ulve

Ulvene befinder sig ofte i områder med skov og hede, hvor der er ro og god bestand af krondyr, dådyr eller vildsvin.

Lige nu holder parrene til i Stråsø Plantage, Klosterheden, Blåvand, Nørlund og Borris Skydeterræn. Men flere par har også slået sig ned inden for indhegnede naturområder som Tofte Skov og Klelund Dyrehave, hvor menneskelig påvirkning er begrænset.

"Det giver et unikt indblik i ulvens niche i økosystemet, hvor de lever uforstyrret end andre steder i landet," siger Peter Sunde.

Ulven er et toprovdyr. Derfor ser man tydeligt, hvordan ulvens tilstedeværelse ændrer både byttedyrs adfærd og bestandens sammensætning i de lukkede områder. Den regulerer hjortevildtbestande, leverer kadavere til økosystemet og skaber anden dynamik i fødekæden.

"Kongeørne har for eksempel gavn af hjorte-kadavere, der sandsynligvis stammer fra ulvejagt. Især om vinteren, hvor føden er knap, kan ulvens efterladenskaber være afgørende for mange ådselædere," forklarer Peter Sunde.

Alligevel er ulvens økologiske rolle i Danmark foreløbig begrænset til få områder, hvor den har plads og ro. Uden for de hegnede naturområder er det stadig mennesket – via jagt, landbrug og skovbrug – der dominerer de økologiske processer.

Vores allesammens Mr. Wolf

Peter Sunde er i dag Danmarks absolutte ulve-ekspert. Siden 2022 er han blevet omtalt 1.200 gange i de danske medier.

Men det var et tilfælde – måske endda skæbnen – at han endte med lige præcis ulvene som sit speciale.

»Jeg har ikke valgt ulven aktivt til. Den landede på min tallerken, fordi jeg har det arbejde, jeg har. Så den valgte mig og ikke omvendt,« siger han og forklarer:

»Som ung arbejdede med losser i Norge, men blev så træt af alt det politiske hurlumhej omkring store rovdyr, at jeg flyttede tilbage til Danmark og begyndte at forske på ugler i stedet. I 2012 indhentede skæbnen mig, og med min baggrund inden for store rovdyr, og så klappede fælden.«

Fra 2007 til 2012 fortalte Peter Sunde flere gange offentligt og i korrespondancer med myndigheder, at det kun var et spørgsmål om tid, før ulven ville dukke op i Danmark.

»Reaktionen var typisk lidt i retning af “ja, ja, den god med dig” eller “det lyder godt nok vildt”,« fortæller han.

I et kandidatkursus på Aarhus Universitet i Wildlife Ecology and Manemagent havde han også ulvens pludselige opdukken i Danmark som en af casene i en forvaltningsøvelse.

»De biologistuderende syntes, det var en sjov case, men nok også lidt langt ude. Jeg fortalte dem også, at det ville blive helvede den dag, det skete,« siger Peter Sunde.

Henter mad med hjem i maven

Enlige, revirhævdende ulve patruljerer et relativt stort område på cirka 200–1000 km². Men når den finder en mage og danner par, indskrænkes territoriet typisk til omkring 150–300 km², særligt i yngletiden.

Når først et ulvepar slår sig ned et sted, så bliver de. Derfor ved man, at hvis de forsvinder fra deres “hjem”, er mindst den ene af parret død. Den tilbageværende mage vil normalt holde reviret, til der kommer en ny mage forbi.

"Vi har ikke GPS på nogle af dem, som man har i mange andre lande, så derfor ved vi ikke helt, hvad ulvene dør af, det må vi gisne os til," siger Peter Sunde.

Ulve lever normalt i familieflokke, som består af et forældrepar og deres hvalpe. De yngler nærmest uhyggeligt præcist, første uge i maj, og opfostrer hvalpene hen over sommeren. Hvalpene bliver ofte hængende et års tid, før de vandrer videre som enlig ulv og leder efter nyt terrotorium og en mage.

"Hvalpene, som blev født i maj, render hen over sommeren rundt på egen hånd i små grupper og fordriver tiden, som hvalpe nu gør. De er meget mindre sky end voksne ulve, og bliver derfor ofte observeret af skovgæster," siger professoren.

Så længe ungerne bor hjemme, går forældrene på jagt hver for sig om natten og bringer føde med hjem i maven. Når hvalpene slikker på forældrenes snude, medfører det en refleks, som gør, at forældrene gylper maden op som en lun “hjortekalv-labskovs.”

Ulven og dens jagt efter krondyr kan både være en gave eller en plage, alt afhængig af hvem man spørger.

"Store bestande af hjortevildt er nemlig en plage for planteavlere, og derfor lavede man en kampagne for at få jægere til at skyde flere kalve. Men udfordringen er at skyde nok kalve," forklarer Peter Sunde.

Derfor er ulven jægerens og planteavlerens bedste ven, for de går målrettet efter kalvene. Omvendt, hvis du er kødjæger og hjortejæger, kan ulven opfattes som en konkurrent.

Om ulven

Ulven (også kaldet den grå ulv) har det latinske navn Canis lupus lupus. Hunden hedder til sammenligning på latin Canis lupus familiaris, men de forskellige hunderacer skal nok nærmere betegnes som domesticerede økotyper af ulven.

Det ældste fossile fund af den moderne ulv i Europa har en alder på godt 400.000 år. Den moderne ulv nedstammer formentlig fra en nu uddød ulveart med det latinske navn Canis mosbachensis, som levede i Europa i et tidsrum fra cirka 1,4 millioner år til 400.000 år siden.

Ulvens historiske udbredelseområde dækker stort set hele Nordamerika og Eurasien inklusiv den arabiske halvlvø, Grønland og Indien. Arten er dog udryddet fra store dele af sit oprindelige udbredelsesområde herunder Japan.

Også i Danmark har ulven været heftig jaget af mennesker, og med nedskydningen af en stor hanulv lidt sydvest for Skive i 1813, anså man ulven som udryddet i Danmark. Hefter fulgte 200 års “ulvetørke”, før ulven igen blev observeret i Danmark i 2012 (i Thy).

De danske ulve er indvandret fra den Centraleuropæiske lavlandsbestand, som er udbredt fra Belgien til det vestlige Polen. Denne bestand blev grundlagt sidst i 1990’erne af emigranter fra den Baltiske/Østpolske ulvebestand.

“Ulven kommer!”

Frygten for ulven er historisk og kulturelt forankret, men biologisk set er risikoen for angreb på mennesker ekstremt lav. Med understregning under ekstremt.

"Ulven har aversion mod mennesker. De er nervøse for os. Det er formentlig formet af århundredes naturlig udvælgelse. De ulve, der ikke var bange for mennesker, klarede sig dårligt evolutionsmæssigt," forklarer han.

Ulve med normal adfærd undgår mennesker, og der er ingen kendte tilfælde af angreb i Danmark. I hele Europa er dokumenterede angreb i sjældne og næsten altid knyttet til problemulve, der er blevet vant til mennesker – for eksempel gennem fodring eller hyppig kontakt over længere tid.

Problemet med ulve opstår kun, hvis ulvehvalpe præges af mennesker i en tidlig alder og mister deres medfødte skyhed. Det kan føre til, at de opsøger mennesker som voksne – som det er set i Holland, hvor to ulve i dag viser unormalt lidt skyhed.

"Men sådanne tilfælde kan forebygges gennem korrekt publikumsadfærd og myndighedsindsats," siger Peter Sunde og tilføjer, at man aldrig skal opsøge eller følge efter en ulv:

"Ulvehvalpe er som for eksempel hundehvalpe mindre sky og mindre forsigtige. Samtidig er de åbne overfor nye indtryk, og derfor er der et prægningsvindue, hvor de kan tilvænnes mennesker – og så risikerer du, at de resten af livet ikke er bange for mennesker."

Frygt snarere end bi end en ulv

Selvom flere medier beskriver ulveangreb i Holland og taler om, at hvalpene søger mod byen, skal man ikke lade sig skræmme, mener Peter Sunde.

Der er ingen logisk grund til at bekymre sig om ulve i den danske natur, fastslår han. Risikoen for at blive angrebet af en ulv er så lav, at den ikke kan udregnes statisisk.

"Der findes simpelthen for få eksempler på det i årenes løb, at det ikke kan beregnes. Det kan vi med risikoen for at blive stukket af bi, eller vi drukner på vej hjem fra en bytur i Aarhus. Men ikke med ulveangreb, så sjældent sker det," siger Peter Sunde.

Det er ikke det samme som at sige, at ulven ikke er farlig. Men til sammenligning forårsager krondyr for eksempel flere menneskers død end en ulv. Det forholder sig dog noget anderledes, hvis du er et får. Ulven tager nemlig gerne husdyr, hvis de får chancen. Det er normal adfærd – ligesom en ræv tager fritgående høns.

I Danmark er husdyrangreb næsten altid sket i tilfælde, hvor dyrene ikke har været tilstrækkeligt beskyttet, for eksempel bag et ulvesikret hegn.

"Vi kan gøre tre ting ved dét. Fjerne ulven – som man gjorde før i tiden, inden den blev fredet – fjerne fårene eller beskytte fårene. Det er en problemstilling i hele verden, de steder der både er husdyr og ulve."

Det er forskelligt, hvordan man indrettet sin natur og sin dyrebestand rundt om i verden. Det er i sidste ende et myndighedsspørgsmål, men der er ingen grund til at frygte hverken ulveangreb på mennesker eller en voldsom stigning i antallet af ulve i Danmark, mener Peter Sunde.

Ulveovervågning i Danmark

Peter Sunde og hans kolleger er ansvarlige for den nationale overvågning af ulvebestanden i Danmark. Han fortæller her om processen:

Overvågningen består dels af en “passiv overvågning” – dvs. oplysninger om observationer, som de modtager fra offentligheden – for eksempel fotos, som kan verificeres til at være ulv. Derudover indsamler de data aktivt gennem frivillige og forskningsprojekter, som er finansieret fra anden side.

De fleste fund er i dag optagelser fra vildtkameraer. For at kunne identificere de forskellige ulveindivider, indsamles der også prøver som indeholder DNA (for eksempel ekskrementer eller spytprøver fra bidmærker i friskt nedlagt bytte, herunder husdyr).

Der er ikke længere ressourcer til at kunne overvåge hvert enkelt individ, så derfor er vi gået over til at opgøre bestanden i form af kobler (par med afkom), par (kommende kobler) og revirhævdende enlige (venter på at en mage dukker op, så der kan dannes et par)

For at omregne fra antal kobler til det omtrentlige antal individer i det, man kalder forårsbestanden (dvs. før årets hvalpe fødes), multiplicerer vi med omregningsfaktoren 7 ulve per kobbel på bestandsniveau. I foråret havde vi 6 kobler. Ganget med 7 gav det 42. Omregningsfaktoren er baseret på en tidligere europæisk opgørelse, hvor man anbefaler en omregningsfaktor på mellem 6-8 ulve per flok.

Udover den nationale bestandsovervågning - som ikke er forskning men netop overvågning - har vi i øjeblikket to projekter kørende, hvor private grundejere betaler for, at vi indsamler bestands- og adfærdsdata på ulve og byttedyr i henholdsvis Klelund Dyrehave og Lille Vildmose.

Disse områder er specielle ved, at byttedyrbestandene befinder sig i et afgrænset område. Det betyder, at det er lettere at isolere de effekter ulve har uden menneskers indgriben. Desuden har de en bevilling fra 15. junifonden til at finansiere publicering af nogle af de resultater, som deres dataindsamling har resulteret i.