Rejsestipendierne skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved de bedste forskningsmiljøer i verden.

De to modtagere på Science and Technology er:  

Johannes Christensen, ph.d.-studerende, Institut for Matematik

Johannes Christensen forsker i kvantestatistisk mekanik. Forskningen tager udgangs en matematisk teori udviklet i 1930’erne, som kan beskrive kvantemekaniske systemer. Denne teori har lagt grund for et samspil mellem matematik og fysik, ikke mindst i forbindelse med kvantestatistisk mekanik. Indenfor kvantestatistisk mekanik er forskerne interesseret i at beskrive såkaldte ligevægtstilstande, og formålet med Johannes' ph.d.-projekt er at give matematiske beskrivelser af disse tilstande, samt at opbygge en bedre forståelse for den matematiske teori, som bruges til at beskrive dem med.

"Udfordringen i mit projekt består i, at det kun er en forholdsvis lille gruppe af systemer, hvor vi er i stand til at give en god og konkret matematisk beskrivelse af ligevægtstilstandene. For netop at få kendskab til ligevægtstilstandene for en større gruppe af systemer er det derfor vigtigt for os at finde nye metoder, teknikker og ideer. Beskrivelsen af ligevægtstilstandene for flere systemer vil kunne give fysikere et større katalog af modeller at arbejde med. Samtidig vil en bedre matematisk forståelse af de dybere sammenhænge mellem ligevægtstilstandene og de systemer, de beskriver, måske åbne op for en bedre matematisk forståelse af kvantemekaniske systemer", fortæller Johannes.

EliteForsk-rejsestipendiet betyder at Johannes kan rejse til New Zealand i et halvt år og besøge en gruppe af verdens fremmeste forskere indenfor den matematiske modellering af ligevægtstilstande.

Johannes Christensen er født i 1990 og vokset op i Rold Skov i Nordjylland.

Læs mere

William Joyce, ph.d.-studerende, Institut for Bioscience

William Joyce forsker i zoofysiologi og hans ph.d.-projekt handler om form og funktion af hvirveldyrs hjerter med særligt fokus på de mekanismer, der bestemmer hjertets fyldning samt regulering af hjertets rytme.

”Jeg arbejder med sammenlignende fysiologi og studerer derfor forskellige dyregrupper, men har en særlig interesse i hjertet hos krybdyr. Mere specifikt er jeg interesseret i, hvordan blodets tilbageløb er reguleret for derigennem at øge hjertets minutvolumen under aktivitet, ventilation og fordøjelse. Jeg forsker også i, hvordan blodet fra lungerne og kroppen adskilles i hjertet hos forskellige arter af krybdyr som skildpadder, øgler, slanger, krokodiller”, fortæller William.

Forskningen i dyrehjerters form og funktion er vigtig, fordi det også giver en bedre forståelse af det menneskelige hjerte – og dermed viden, som måske kan bruges i behandling og forebyggelse af hjertesygdomme.

”For at forstå, hvordan hjertet fungerer, må vi forstå, hvordan det udvikledes. Det er umuligt at studere vores forfædres hjerte direkte, men ved at studere de forskellige hjerter i krybdyr – og andre dyr – er det muligt at klarlægge de fundamentale egenskaber i hvirveldyrenes hjerter. Krybdyr giver mulighed for at forstå, hvordan hjertet tilpassede sig vigtige evolutionære spring, såsom overgangen fra vand til land og den dertilhørende evolution af lunger,  og udviklingen af de varmblodede dyr. Derudover er hjertet i forskellige krybdyr sammenligneligt med flere medfødte hjerteabnormaliteter i mennesker”, forklarer William.

EliteForsk-rejsestipendiet skal bruges til rejser bl.a. til University of North Texas, USA, for at studere, hvordan skildpadders kredsløbssystem er tilpasset livet i vand.

William Joyce er født i 1992 i England. Han kom til Aarhus Universitet første gang på et Erasmus-stipendium i 2012 og vendte tilbage i 2014 for at påbegynde sin ph.d.-uddannelse.

Læs mere