Da Ole Eggers Bjælde fyldte ti år, blev han fuldstændigt besat af stjernehimlen. I timevis kunne han sidde med et stjernekort i hånden, kigge på nattehimlen og dreje skiven for at få kortet til at passe med stjernebillederne.

Han tegnede sågar sine egne stjernekort baseret på det, han kunne observere på himlen.

- Jeg var helt opslugt af nattehimlen. Men det kommer nok ikke helt fra fremmede. Min far var også meget interesseret i astronomi, siger Ole Eggers Bjælde.

Faren så, hvor optaget Ole var af universet og begyndte at tage ham med til foredrag.

- Dengang tænkte jeg ikke over det, men når jeg nu, hvor jeg selv er forælder, tænker tilbage, går det op for mig, at det har krævet en del logistisk planlægning. Vi boede i Vejle, så det var ikke bare at tage cyklen.

- På hverdagsaftener tog vi toget hele vejen til Aarhus til foredrag om verdensrummet. Det er jeg meget taknemmelig for i dag, og det er nok medvirkende til, at jeg endte som astronom.
 

Efter gymnasiet flyttede Ole til Aarhus. Men han var faktisk ikke helt sikker på, hvad han skulle læse. Han vaklede mellem astronomi og religion. To på overfladen meget forskellige fag.

- På en måde forsøger astronomien og religionerne at svare på nogle af de samme helt grundlæggende spørgsmål. Hvordan opstod verden? Hvornår og hvad skete der? Og ofte tager religion over, der hvor videnskabelig erkendelse kommer til kort, siger han og fortsætter:

- Jeg har altid været optaget af de store spørgsmål. I sidste ende valgte jeg dog astronomien, men jeg interesserer mig meget for, hvilken betydning stjernehimlen har haft for mennesket op gennem historien. I størstedelen af menneskets historie har astronomi og religion været tæt forbundet.

Da Ole blev færdig som astronom, arbejdede han en årrække med at prøve at løse mysteriet om mørk energi. En energi, som vi ikke kan måle direkte, men som må eksistere, hvis vores nuværende modeller for universet skal gå op.

- Jeg brugte syv-otte år på at forsøge at finde ud af, hvad mørk energi er. Det lykkedes ikke, og mysteriet er stadig uløst.

En dag fik Ole mulighed for at skifte spor. Væk fra grundforskningen over til formidlingen – og den chance greb han.

- Jeg holder meget af at give viden videre. Det er fedt at se det lys, der tændes i børn og voksnes øjne, når man fortæller noget fascinerende.

For 2,5 år siden fik han jobbet som museumsinspektør ved Science Museerne med det faglige ansvar for Ole Rømer Observatoriet. Et drømmejob, fortæller han.

- Som barn fik jeg aldrig et teleskop, nu forvalter jeg Danmarks største fungerende stjernekikkert. Nogle gange kniber jeg mig i armen, når jeg går på arbejde, for at være sikker på, at det hele ikke bare er en drøm.

Ole arbejder konstant på at gøre observatoriet relevant og tilgængeligt for alle interesserede danskere. En del af det arbejde består i løbende at komme med tips til, hvad man kan se på nattehimlen.

- Lige nu drøner Jorden igennem efterladenskaberne fra en komet ved navn Swift-Tuttle. Det betyder, at der er virkelig gode muligheder for at se stjerneskud.

Ole lever og ånder for stjernehimlen. Faktisk er han så vild med stjernerne, at han og familien sover ude hver nat på årets varme måneder. De har nemlig fået bygget et shelter i haven.

- Det sidste, jeg ser, inden jeg falder i søvn, er stjernehimlen, der stråler ned på mig. Det er helt fantastisk. Og lige nu er der virkelig gang i den på nattehimlen.

Hvert år i august drøner Jorden gennem de småsten og støv, som kometen Swift-Tuttle efterlader på sin vej gennem solsystemet. Det giver en masse stjerneskud, og på en måde indleder det astronomi-året, fordi nætterne igen begynder at blive mørke.

- På de lyse nætter når Solen aldrig 18 grader under horisonten. Det er definitionen af astronomisk tusmørke. Omkring midten af august begynder Solen igen at dykke under de 18 grader, og så bliver det nemmere at se stjernerne igen.

- Sæsonen er med andre ord skudt i gang, så det er bare med at hoppe i en varm trøje, traske ud i haven og rette blikket op.