Kræsen kaskelothval bruger lang-distance ekkolod til at finde mad i dybhavet
Kaskelothvaler er verdens største tandbærende rovdyr, der fanger ligeså mange fisk og blæksprutter som det samlede fiskeri på verdensplan, men indtil for ganske nylig har man ikke forstået, hvordan så store rovdyr finder deres mad i dybhavet. Ved at sætte en datalogger alleryderst på næsen af en kaskelothval, har forskere fra Aarhus Universitet fået det første indblik i den verden af byttedyr en jagende kaskelothval opsøger, og kan vise, at kaskelothvaler jager ved hjælp af et lang-distance ekkolod.
”Vi ved fra tidligere studier, at kaskelothvaler prøver at fange ca. 20 byttedyr per dyk. Men viden om den dybhavsverden, som kaskelothvaler fouragerer i, har længe været den puslespilsbrik, vi har manglet for at forstå deres fødesøgningsadfærd. Fanger de tyve byttedyr, fordi det er det eneste bytte, de kan finde, eller håndplukker de disse tyve byttedyr fra et langt større udvalg?” fortæller postdoc Pernille Tønnesen, der er hovedforfatter på artiklen, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Biology Letters.
”Sådan en viden er virkelig svær at opnå, da det kræver, at man sætter en lydoptager helt ud på næsen af hvalerne, hvorfra de udsender ekkolokaliseringsklikkene. Fra den position kan man optage tilbagevendende ekkoer, uden at hvalens gigantiske krop ’skygger’ for lyden,” uddyber hun.
På videoklippet herunder kan du se Pernille Tønnesen sætte dataloggeren på næsen af en kaskelothval.
Langdistance ekkolod
Med en dedikeret indsats og godt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Azorerne lykkedes det for første gang at optage sådanne ekkoer fra byttedyr helt ud til afstande på over 200 meter foran hvalen.
”Vi har længe undret os over, hvordan kaskelothvaler kan finde mad i dybhavet, men nu kan vi vise, at de bruger deres store lydproducerende næse som et ekstremt langdistance ekkolod til at finde deres bytte på lange afstande,” siger professor Peter Teglberg Madsen.
Med sit lang-distance ekkolod kan kaskelothvalen afdække en dybhavsbuffet på flere hundrede potentielle byttedyr per dyk, hvorfra den nøje udvælger mindre end 10% til fangst. Aarhusforskerne kan også vise, at kaskelothvalen fortrækker at jage, hvor byttetætheden er lav, sandsynligvis for at undgå at blive forvirret af en stimeeffekt.
”Vores data viser at kaskelothvaler bruger dyrerigets mest intense lyd til at få en masse information om deres omgivelser, og frem for alt gør det hvalerne i stand til at høre deres bytte på mange hundrede meters afstand,” siger Pernille Tønnesen.
Afliver sejlivet myte
En sejlivet myte har foreslået, at kaskelothvaler bruger deres kraftfulde lyd til at lamme deres bytte.
”Vi kan se at dette ikke er tilfældet, men at kaskelothvaler i stedet bruger deres kraftige lyd til at skabe hørbare ekkoer selv fra byttedyr der er flere hundrede meter væk” konkluderer Pernille Tønnesen
Dette unikke indblik i kaskelothvalernes fødesøgningsverden demonstrerer, hvor vigtig lyd er for at finde bytte i det vidtstrakte dybhav, og understreger vigtigheden af at opbygge en større viden om, hvilken type byttedyr kaskelothvaler foretrækker.
Data fra dataloggeren viser, hvordan kaskelothvalen søgte efter føde i 27 lange og dybe dyk. Den holdt kun pause i 4 af de 22 timer, forskerne registrerede dens færden. (Grafik: Pernille Tønnesen)
Yderligere information:
Artiklen i Royal Society Biology Letters kan findes her: https://royalsocietypublishing.org/doi/10.1098/rsbl.2020.0134
Pernille Tønnesen har skrevet en artikel om forskningsprojektet i Forskerzonen på videnskab.dk. Du kan finde den her: https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/oplev-verden-i-selskab-med-en-jagende-kaskelothval-paa-700-meters-dybde
Kontakt:
Postdoc Pernille Tønnesen,
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Mail: pernille-t@bio.au.dk
Mobil: 2814 7803