Invasive arter i troperne er i disse år i færd med at omforme økosystemer og ændre den lokale befolknings forhold til naturen. Det viser ny forskning, ledet og koordineret af Ninad Avinash Mungi og Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet.

De har identificeret omkring ti tusind ikke-hjemmehørende plantearter i det, de kalder 'de udvidede troper' - et område, der består af både tropiske og subtropiske dele af verden. Særligt øer er ramt af de invasive planter, og på nogle øer har fremmede planter taget over, så der er flere fremmede end hjemmehørende planter, forklarer Ninad Avinash Mungi.

Selvom det lyder alarmerende, er de fleste fremmede arter dog ikke et problem.

- Mange ikke-hjemmehørende arter bliver importeret, fordi de er nyttige og skaber værdi. Faktisk slipper ganske få af dem ud, spreder sig og bliver et problem, siger Ninad Avinash Mungi.

I samarbejde med forskere fra Brasilien, Etiopien, Indien og USA har de to forskere fra Aarhus samlet deres erfaringer samt en stor mængde data, der tegner et billede af, hvordan tingene forandrer sig i troperne i disse år.

I Indien er der eksempelvis store områder, som er blevet overgroet af den invasive plante Lantana camara - eller Lantana, som den populært kaldes.

- I løbet af de sidste hundrede år er enorme områder i 

I løbet af de sidste hundrede år er store områder i Vest-Ghat-bjergene i Indien blevet overrendt af Lantana-planten. Det har tvunget den indfødte Soliga-befolkning, som lever i skovene, til at opgive deres landsbyer og flytte andre steder hen for at klare sig, siger han.

Invasive planter som Lantana udkonkurrerer hjemmehørende planter i skove og på savanner. Knaphed af mad gør, at bestandene af planteædere skrumper, hvilket yderligere påvirker rovdyrene. Vi har set eksempler på tigre, der jager husdyr, fordi deres naturlige bytte i skovene forsvinder.

- Ninad Avinash Mungi

Lantana-planten stammer oprindeligt fra de tropiske dele af Amerika. Planten blev bragt til Europa af hollandske opdagelsesrejsende i slutningen af 1600-tallet, og i Europa blev den hurtigt populær som prydplante i haverne. Der gik derfor ikke længe, før portugiserne bragte den med sig til deres kolonier, herunder Indien.

I dag har Lantana-planten spredt sig til store dele af de udvidede troper. I Australien anslås det, at fire millioner hektar jord er overgroet af planten. På Hawaii er tallet 160.000 hektar. Og i Indien har Lantana invaderet 30 millioner hektar. Den invasive plante er med andre ord et enormt problem verden over, forklarer Ninad Avinash Mungi.

- Invasive planter som Lantana udkonkurrerer hjemmehørende planter i skove og på savanner. Knaphed af mad gør, at bestandene af planteædere skrumper, hvilket yderligere påvirker rovdyrene. Vi har set eksempler på tigre, der jager husdyr, fordi deres naturlige bytte i skovene forsvinder.

- Ofte sker det i meget fattige områder, hvor folk er meget afhængige af de naturlige økosystemer. Invasive planter svækker derfor ikke kun økosystemerne, men kan også skabe konflikter mellem mennesker og vilde dyr – og i sidste ende ændre folks forhold til naturen.

At introducere nye planter til økosystemer rundt om i verden er ikke en ny tendens. Faktisk har det stået på siden landbrugets spæde start. Men det er accelereret de senere år.

- I tusindvis af år er troperne blevet ændret af mennesker. Men tempoet blev skruet op under  kolonitiden. Kolonimagterne medbragte arter fra koloni til koloni og spredte på den måde planter og dyr over hele troperne, siger Ninad Avinash Mungi og fortsætter:

- Efter 2. Verdenskrig steg den globale handel – og det har yderligere sat fart på processen. I dag udveksles arter på tværs af kloden hele tiden.

Men selvom vi mennesker har indført fremmede planter rundt omkring på Jorden i tusindvis af år, er omfanget først for nylig blevet kortlagt og studeret. Og de nye studier giver en bredere og bedre forståelse af problemet.

- Skovrydning, udryddelse af vilde dyr, forurening og omdannelse af arealer er nogle af de vigtigste årsager til, at invasive planter spreder sig. Ændringerne i økosystemet svækker det naturlige forsvar mod ikke-hjemmehørende planter, hvilket gør det nemmere for dem at sprede sig, forklarer han.

Den nye forskning viser, at klimaforandringer kan svække og i nogle tilfælde få økosystemer til at kollapse, hvilket gør dem sårbare over for invasive arter. Eksempelvis gør skovbrande, stigende temperaturer og skovhugst, at træer og planter visner og dør i Amazonas.

- I Amazonas er invasive græsser med til at fremskynde kollapset ved at give næring til skovbrande, forhindre naturlig genvækst og i sidste ende bidrage til en højere CO2-udledning, siger han og fortsætter:

- Paradoksalt nok gør det stigende CO2-niveau, at træer klarer sig bedre på savannen i troperne end græs. Men det er ofte de invasive træer, som drager fordel af mere CO2, brandbekæmpelse og tabet af store planteædere, der ellers ville holde dem nede.

Ifølge de to hovedforskere bag studiet er det vigtigt at skelne mellem ikke-hjemmehørende arter med neutrale og positive effekter, og de arter, med negativ effekt – som er dem, vi kalder for invasive.

- Mens invasive arter kræver målrettet forvaltning, kan andre mere neutrale ikke-hjemmehørende arter somme tider spille en positiv, økologisk rolle. Det sker især, når hjemmehørende arter kæmper for overlevelse midt i et klima under forandring, eller når de helt er blevet fjernet af mennesker, forklarer professor Jens-Christian Svenning.

De globale klimaforandringer fører sammen med spredning af ikke-hjemmehørende arter til, at nye økosystemer udvikler sig rundt omkring på planeten. 

De nye økosystemer er somme tider mere stabile i et klima præget af stigende CO2, hedebølger og forurening. Og de ikke-hjemmehørende arter kan faktisk forhindres i at blive invasive ved at indføre dyr, som er i stand til naturligt at holde planterne nede, forklarer professoren.

- Ikke-hjemmehørende planter ses ofte kun som en trussel, men i virkeligheden er det mere komplekst. De fleste ikke-hjemmehørende planter er faktisk neutrale – og nogle kan endda spille en positiv rolle, især når klimaforandringer skubber økosystemer mod kollaps. At forstå både risici og potentialer er afgørende for en effektiv forvaltning, forklarer Jens-Christian Svenning.

Desværre er det ikke nemt at forvalte skove og savanner på en klog måde. I mange af de områder, hvor invasive planter får fodfæste, skyldes udbredelsen ofte menneskelig aktivitet. Det kan være områder bliver omlagt fra skov til by eller landbrug - og den slags er ikke altid muligt at kontrollere, forklarer Ninad Avinash Mungi.

- Problemet med at lave forvaltningsplaner for invasive planter er, at det ofte er meget dyrt at udrydde dem helt. Ofte vender planten efter lidt tid tilbage og spreder sig igen.

- Fordi de invasive planter ofte har spredt sig til store naturområder, kan vi ikke blot køre en bulldozer gennem dem, da det kan have flere uønskede konsekvenser for økosystemet. Derfor er der et presserende behov for, at vi finder bæredygtige alternativer.

Faktisk har de to forskere en række bæredygtige løsninger klar. De kalder dem for ’Naturbaserede løsninger til biologiske invasioner’. En måde at forvalte naturen på, som de for nylig har præsenteret i det videnskabelige tidsskrift People and Nature.

Her opremser de flere mekanismer, der kan bruges til naturligt at kontrollere invasive planter. Eksempelvis kan man indføre store planteædere som bøfler og elefanter på flodsletter og savanner, hvor de helt naturligt vil begrænse spredningen af mange invasive planter.

Nogle steder har de invasive planter allerede erstattet hjemmehørende arter – eller også er forvaltningsressourcerne meget små. I de områder er lokalsamfundene ofte tvunget til at acceptere de invasive planter og i stedet forsøge at udnytte dem.

- Mange steder i troperne er de lokale begyndt at udnytte invasive planter som eksempelvis Lantana til at bygge kunsthåndværk og møbler, Prosopis juliflora til at producere biokul og vandhyacint til kommercielle produkter. De har med andre ord tilpasset sig en ny virkelighed, siger Ninad Avinash Mungi og fortsætter:

- Begge vores studier understreger, hvor vigtigt det er at arbejde tæt sammen med lokalsamfundet, når man forsøger at håndtere invasive planter. Lokalsamfundene er ofte mere bevidste om det lokale økosystem og om kreative måder at forvalte på.